Læsetid 8 min.

Erindringer om en kønshyklerisk venstrefløj

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning var i 1980’erne både et sted, hvor venstrefløjens fraktioner kæmpede om og for de mange idealer om en bedre, mere lige verden – og et sted, hvor hykleriet om lighed mellem f.eks. kønnene var tykt. Det skriver Informations Annegrethe Rasmussen i dette uddrag fra et jubilæumsskrift for DGS, der torsdag fyldte 50 år
Der kom en ung, ivrig pige med affarvede og lidt hærgede permanentkrøller ind fra det sønderjyske til storbyens venstrefløj i midten af 1980’erne. Det var spændende og havde sine fordele, men også betydelige omkostninger. Her i kollektivet ’Tusindtilt’, hvis navn var inspireret af den daværende bz-bevægelse. Babyen er til låns

Der kom en ung, ivrig pige med affarvede og lidt hærgede permanentkrøller ind fra det sønderjyske til storbyens venstrefløj i midten af 1980’erne. Det var spændende og havde sine fordele, men også betydelige omkostninger. Her i kollektivet ’Tusindtilt’, hvis navn var inspireret af den daværende bz-bevægelse. Babyen er til låns

23. maj 2015

»Hvordan var det at være kvinde i DGS i 80’erne?« Sådan lød spørgsmålet, der kom ind i min indbakke på Dagbladet Information for et par måneder siden. Spørgsmålet kom fra redaktionen af nærværende jubilæumsskrift med en opfordring til, at jeg gav mit bidrag til festligholdelserne. Redaktøren tilføjede, at han havde lagt mærke til, at jeg flittigt deltager i den aktuelle ligestillingsdebat i Danmark, og at han derfor antog, at jeg også ville have noget at sige om samme emne i DGS-sammenhæng.

Som det fremgår, sagde jeg ja. Ikke fordi jeg var aktiv i ligestillingsdebatten i mine gymnasieår – faktisk kan jeg ikke huske en eneste gang, hvor dette emne så meget som strejfede mine tanker. Jeg er vokset op med en solid forestilling om, at piger kan nøjagtig det samme som drenge, og hvis nogen havde sagt til mig, da jeg var 16-18 år, at mit køn var en hindring for succes i skolen eller i mit politiske arbejde – eller i det hele taget – tror jeg blot, jeg ville have grinet højt. Og jeg vil også fortsat sige, at selv når jeg ser tilbage på de glade år fra 1981-84, hvor jeg var aktiv i DGS-sammenhænge, så vil jeg fortsat ikke mene, at det var en hæmsko at være en pige. Når jeg alligevel sagde ja til at give mit besyv med her, skyldtes det snarere, at jeg nu kan se nogle mønstre, som jeg i dag ikke vil tøve med at kalde sexistiske, fordomsfulde og forkerte. Mønstre, som ikke var specifikke for DGS, men som snarere var en del af den generelle praksis på den venstrefløj, jeg tilhørte, og som blev debatteret, også dengang – bare ikke af de unge. Mere af den ældre rødstrømpebevægelse, der havde vokset sig stor i 1970’erne i Danmark, men som ikke havde noget at gøre med ungdomspartierne og de græsrodsbevægelser, som fandtes.

De voksne rødstrømper havde nemlig rigeligt at gøre med kampen mod det borgerlige samfunds normer om ’den gode mor og hustru’, der på ingen måde var forsvundet i 1980’erne, og på de indre linjer var der talrige livtag med deres egne mandlige partikammerater. Det engagement fyldte det meste og betød, at de ikke også havde tid til at holde et vågent øje med, hvad der foregik i ungdomspartierne og -foreningerne.

Vaklen i geledderne

Men for at min påstand skal give mening, vil jeg gerne starte med at tegne miljøet op. Da jeg blev aktiv i DGS i 1980, sad en fraktion med base i DKU (Danmarks Kommunistiske Ungdom) på flertallet i foreningen. Vi er fortsat otte år fra Murens fald, og der er ikke megen vaklen i geledderne hos ungkommunisterne, der besidder en imponerende arbejdsdisciplin og en ditto loyalitet over for sagen – og hvis mål det også er at styre elevorganisationerne i det hele taget; man sidder også på flertallet i LAK (Landssammenslutningen af Kursusstuderende, den daværende elevorganisation for de HF-studerende) og LOE (skoleeleverne). Man strides samtidig med et sammenrend fra den øvrige venstrefløj – mestendels VS’ere og SF’ere samt anarkister, KAP’ere og SAP’ere og mindre leninistiske grupperinger. Jeg har fortsat nogle af mine ældste og nærmeste venner tilbage fra de år. Og det er immervæk lige over 30 år siden. Jeg delte også en lejlighed i mine første senere studieår på statskundskab med to af dem, og en af dem – der var regionssekretær for Nordjylland og SFU’er – er i dag gudfar til min ældste, 18-årige datter.

Pillow talk

Men hvad så med de to køn?

Først det gode: Der var faktisk ligestilling, hvis man med det mener, at de to køn havde lige og ens muligheder. Jeg oplevede i min tid også en kvindelig formand – Sidsel Stenbak – om end mændene var i flertal på formandsposten: Tonny Johansen, Bo Søby Kristensen og Morten Østergaard samt flere dygtige kvindelige kasserere.

Det dårlige bestod snarere i den arbejdsdeling mellem kønnene, der foregik under overfladen, og som afspejlede, hvordan venstrefløjen mere eller mindre ubevidst i den grad havde overtaget de normer fra det såkaldt borgerlige samfund, som de ellers hævdede at bekæmpe. I flæng kan jeg nævne, at de ledende (mandlige) kadrer uden at blinke udkommanderede de mest appetitlige (pæneste) af deres kvindelige partikammerater til aktioner, hvor de blev bedt om at forføre ledende mænd fra ’den anden side’. Det lyder som en dårlig parodi på en billig spionkomedie, men sådan var det. Og beskeden var klar: Kom i bukserne på vedkommende, og få fat på papirer, strategioplæg og få gerne vedkommende til at tale over sig i intime situationer – pillow talk, som den slags hedder i amerikanske film.

Og så var der opførslen i privaten, hvor jeg til min egen forbløffelse så flere eksempler på et mønster, når man var hjemme hos de lidt ældre aktive DGS’ere, der boede sammen som kærester. At det f.eks. fortsat blev forventet, at drengene kunne sove længe og stå op til morgenmad og madpakker, som pigerne havde tilberedt. Jeg husker, at jeg en enkelt gang stillede spørgsmålstegn netop ved det – jeg var selv lige ankommet til København med tog fra det sønderjyske, som så mange andre weekender, og overnattede den dag i en lejet villa på Amager, der husede seks unge, som var flyttet sammen i kollektiv – hvortil svaret var, at »de gør det, de begge to er bedst til. Og han skal på arbejde hele dagen, hun er bare pædagogmedhjælper«. Den unge mand, som i sit tidligere liv var gammel formand for LOE, skulle rigtignok ud på sin lærlingeplads, der sikkert bestod af fysisk arbejde – han er senere blevet en halvkendt journalist – og den daværende kæreste var sikkert ’bare’ pædagogmedhjælper. Men jeg husker klart, at jeg studsede over at se en fordeling af huslige arbejdsopgaver blandt så unge mennesker (18-19 årige), der ikke desto mindre i den grad mindede om mine forældres.

Snerpet tilbageholdenhed på lagnerne

I mit eget miljø – i SUF-delen af DGS og VS (Venstresocialisterne) – stod det også skralt til. Det var ikke uden grund, at kvindegruppen i VS nogle år tidligere havde fået udarbejdet den ikoniske plakat i sort og hvidt linoleumstryk med spørgsmålet ’Hvem laver stadig te til revolutionen?’

For kampen for samme revolution var nemlig alt for vigtig for de ledende mandlige kammerater til, at de kunne stå for halvdelen (eller bare noget af) arbejdet derhjemme. Venstrefløjens kvinder havde nøjagtig lige så meget dobbeltarbejde som borgerskabets. Den seksuelle frigørelse, der lå netop den antiautoritære venstrefløj så meget på sinde, havde også den klare slagside, at det lå i luften, at man som ung kvinde forventedes at sige ja til sex – hver gang – også selv om man muligvis ikke havde lyst til det. Og som ung kvinde med jævnlig gang på partikontoret oplevede jeg mange gange, at tilbageholdenhed på lagnerne – eller bare det simple faktum, at man måske ikke lige havde lyst til sex den dag eller med vedkommende mand – blev karakteriseret som ’snerpet’, ’gammeldags’ eller bare – oh, skræk – ’borgerligt’.

Jeg var imidlertid ikke specielt tilbageholdende og skal ikke her – med 30 års forsinkelse – komme og påstå, at jeg ikke selv var om mig og tog for mig af retterne, for det gjorde jeg. Ikke desto mindre blev jeg selv to gange i mine DGS-år og to gange i mine tidlige universitetsår tvunget til sex af ældre mandlige kammerater. Disse mænd havde alle været aktive i gymnasie- eller elevbevægelsen, og tre af dem fortsatte deres aktiviteter på den danske venstrefløj. I dag har de alle pæne og absolut samfundsbevarende arbejder, og jeg kunne ikke drømme om at hive dem frem med navns nævnelse. Jeg ved, hvem de er, det er rigeligt. Pointen er snarere, at hvis man med ligestilling mener respekt for begge køns personlige integritet og ditto grænser, så blev såvel det første som det andet hyppigt overskredet i mine ellers glade DGS-år. Endelig fandtes der fortsat – og det gør der i øvrigt også i dag – masser af fordomme på området for, hvad man kan kalde kvindelig lyst og seksualpraksis. Det var bedst, hvis piger ikke var alt for åbenlyst promiskuøse (mens det var et klart beundret karaktertræk for de unge mænd). Samtidig herskede der en puritanisme, som det nok er sært at forestille sig i dag, så det f.eks. var meget svært for ikke at sige umuligt at gå med alt for synlig makeup, fordi det at gå op i sit udseende blev betragtet som lig med at være ubegavet.

Positive flashbacks

Jeg har prøvet at være i centrum – bogstaveligt talt – for såkaldt kammeratlige samtaler, hvor man sad i midten af en cirkel ’på den varme stol’ så at sige, fordi jeg brugte øjenskygge og skulle svare på spørgsmål om, »hvad der egentlig lå bag«, og om jeg »ikke holdt af mig selv« og andre på overfladen bekymrede, men reelt super fordomsfulde og fordømmende personlige spørgsmål.

At man sagtens kan gå op i emner som uddannelses- eller sikkerhedspolitik eller Jordens klima, samtidig med at man er opmærksom på kønsroller eller går op i mode og makeup synes måske selvindlysende i dag, men det var det bestemt ikke dengang. På den måde er det ikke helt forkert at konkludere, at 1980’erne også var et puritansk årti – i hvert fald på den mere aktivistiske del af venstrefløjen, som DGS tilhørte. Og i øvrigt var en succesrig del af, skal det siges.

Alt i alt vil jeg imidlertid langtfra fordømme min gamle gymnasieorganisation. Jeg får fortsat den dag i dag mestendels positive flashbacks, når jeg tænker på alle de mange aktiviteter. Fra ildelugtende sovesale – og igen, duften af makrel i tomat, der var en uadskillelig del af oplevelsen – til møder med fællessang og følelsen af, at på trods af interne uenigheder så kunne vi gøre en forskel, når vi tog os sammen. Jovist, der blev lyttet bag murene i Slotsholmen.

’Er lyset for de lærde blot?’ udgives af DGS og udkom torsdag. Bogen kan downloades gratis på gymnasieelever.dk/jubilæumsbog

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv en gratis måned med uafhængig kvalitetsjournalistik

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Robert Ørsted-Jensen
    Robert Ørsted-Jensen
  • Brugerbillede for David Zennaro
    David Zennaro
  • Brugerbillede for Jens Thaarup Nyberg
    Jens Thaarup Nyberg
  • Brugerbillede for Tanni Kromann
    Tanni Kromann
Robert Ørsted-Jensen, David Zennaro, Jens Thaarup Nyberg og Tanni Kromann anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Marianne Gregorsen
Marianne Gregorsen

Skulle hykleriet være mindre i dag? Nu hvor man lukker øjnene for den kvindeundertrykkelse som der følger med islam her til vesten?

Hvor er mine stærke medsøstre som kæmpede en brav kamp og vandt over de sorte kristne præster, nu hvor slaget gælder den endnu mere kvindehadende og kvindeundertrykende ideologi islam?

Deres stemme er fuldstændig forstummet og de har derved afsløret at enten er de hyklere eller så er de, når det kommer til stykket, alligevel slaver af et religiøst system hvor vi kvinder kun er et tillag til mænd og derfor kun sat i verden til deres adspredelse.

Brugerbillede for Birgitte Gøtzsche
Birgitte Gøtzsche

Marianne Gregorsen, kan den kamp kæmpes af kulturkristne kvinder med vores på det tørre?

Brugerbillede for Marianne Gregorsen
Marianne Gregorsen

Birgitte Gøtzsche - flere muslimske kvinder kæmper den kamp men uden at venstrefløjen "gider" hjælpe. Kvinder som b.la. Waifa Sultan på det internationale plan, herhjemme kvinder som Nahid Riazi, der kun har fået venstrefløjens hån og had at føle.

Nahid Riazi, der endda er erklæret socialist har siden hun begyndte hendes kamp oplevet at blive latterliggjort og beskyldt for racisme af de "frelste" på venstrefløjen, så Birgitte Gøtzsche, med vores på det tørre, bør vi ikke tage den kamp også og støtte vores søstre i den muslimske verden, eller er det for kompliceret for "jang"tofte-socialisterne?

Martin Schou, Preben Haagensen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Helene Kristensen
Helene Kristensen

Problemet er vel, Marianne Gregorsen, at når de muslimske kvinder bliver stærke og vover at kaste sig ind i kampen for kvinders rettigheder - ja så er de ikke svage og stakkels mere, og passer ikke i overklassesocialisternes billede af de stakkels muslimer som de er nødt til at støtte og hjælpe mod de onde danske racister. Det er nu tryggest og bedst, at muslimerne bliver på deres plads og forbliver stakkels og "hjælpeløse".
En stærk tyrkisk pige, opvokset i en moderne tyrkisk familie i Danmark, oplevede konstant mobning fra tyrkiske drenge i skolen. Hun skulle gå med tørklæde, ellers var hun bare en danskerluder. Drengene slog og sparkede hende, det var deres ret. Den danske lærer(inde)s reaktion var, Süngül - kan du for pokker da ikke bare tage det tørklæde på, så vi kan få ro i klassen. Til sidst sleb hendes far en lille skruetrækker meget skarp og spids og hun havde den i penalhuset. Da hun havde stukket et par af drengene faldt der ro på mobningen, men trist det skulle være nødvendigt.
Så vidt jeg husker fra min ungdom, var det ikke nødvendigt at kæmpe fysisk på den måde for selvfølgelige kvinderettigheder, som selv at bestemme beklædning og adfærd. Men klart det letteste er at vende ryggen til "ballademagerne" og bede dem rette ind, så godhedspoint'ene ikke kræver andet end "gode" meninger.

Brugerbillede for Hans K Hansen
Hans K Hansen

Vil man evaluere venstrefløjen, i alle dens mange aspekter fra hippiekulturen til de slipseklædte gammelkommunister, så kommer man ikke udenom at den var, og stadig er, præget af internationalismens kulturelle forskelligheder. En del er netop feminismen, men den er langt fra konsistent. Der er enorme forskelle på ligestillingen fra land til land, og selve bevægelsen fraktionerer i overmåde mange retninger, og forsvinder så igen. Fra ligestillingsfeminismen til frihedsfeminismen.

Ligestilling er ikke et totalbegreb. Det kan ikke fortolkes entydigt. Eksempelvis mener socialistiske feminister ofte, at ligeløn er lig med ens løn for alt arbejde. Sandheden er at der forlængest er indført juridisk ligeløn, med den branche bestemte lønninger der fastsættes ved forhandling. Der er en rest tilbage af de bedst lønnede, på ganske få procent, hvor man kan tale om egentlig uligeløn. Det er manipulation at tale om socialistisk ens lønning for alt arbejde. Det er planøkonomi, og intet sted i verden har den vist sig at fungere. Sovjets fald, Venezuela's dårlige økonomi på trods af deres olie, fortæller bedst selv sin fallit. Samtlige socialistiske stater er blandt de fattigste og tillige de mest korrupte. For overblik, se:

transparency international corruption perception index 2014

Noget lignende er på tale vedrørende islamiske lande, både shiitiske og sunnimuslimske. Bortset fra få oliestater, er de uhyre fattige, plaget af krige og antidemokrati, manglende frihedsrettigheder, dødsstraf, homofobi, og de er alle blandt, sammen med socialist staterne, de mest korrupte samfund i verden.

Med hensyn kristendommen, så er man nødt til at tage forskellen på protestantismen og katolicismen i betragtning. det er ikke nok at tale om kulturkristne, og det er slet ikke nok at begrænse emnet til kvinder. Det vil være annalistisk historieskrivning (modsatte af pragmatisk historieskrivning). I den forbindelse blev Lutheranismen, senere sat i perspektiv af Spinoza, Voltaire og Newton, forudsætningen for det begrænsede demokrati, beskrevet i dansk grundlov, som "indskrænket monarki", og tillige grundlaget for Newton's analyser på baggrund af observationer fremfor biblens påstande og mysticisme.

Socialismen er ateistisk, men den stod ikke tilbage for tidligere tides folkemord. Mao's Kina, og Stalin's Sovjet, slog tilsammen 100 millioner ihjel, alene talt som genocide, dvs uden drab i krig. Nazi og gestapos brutale regime slog tilsvarende 6 millioner ihjel. Blot til eftertanke.

Her i landet, i modsætning til mange andre lande, er feminismen ved at udvikle sig matriarkalsk. Den er ved at udvikle samme chauvinisme som man angriber patriarkatet for. Den alt for høje skilsmisse procent, for et velfungerende lands sammenhængskraft, har vist en udvikling hvor instinkterne overtager i forældreansvarsspørgsmål. Ligestilling i feministisk kontekst blev en saga blot. Frihed er ligeledes et inkonsistent begreb. På hjemmefronten kan man tale om frihed parterne imellem til selv at vælge arbejdsfordelingen. Begge behøver ikke kunne alt, men skal besidde evnen til at tage kompromis. Vedrørende indvandring, især fra den tredje verden, har den vist sig at belaste social politik fremfor at blive en indtægt. Det vil, og har allerede fået, store følger for velfærdssamfundet, udover at indskrænke befolknings personlige frihed.

Der kan siges meget mere endnu, fra de muntre hashtåger, langvarige venskaber, gruppesex, til narkomani og død. Det ville blive for langt her.

Robert Ørsted-Jensen og Steffen Jørgensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ole  Brockdorff
Ole Brockdorff

Venstrefløjens kamp om lighed for kønnene har aldrig nogensinde drejet sig om egentlig ligestilling for kvinder, men om at gennemføre en politisk ideologi i overensstemmelse med Lenins kommunisme. Nemlig at slå den klassiske familie bestående af far og mor og børn ihjel. Hermed glider kristendommens grundlæggende værdier omkring ægteskabet mellem en mand og kvinde ud af folks bevidsthed, og i dag hylder den samme venstrefløj som bekendt regnbuefamilierne og alle mulige andre familielivsformer.

I fire årtier har venstrefløjen gjort sit til, at en kvinde ikke må være en kvinde, der helt efter naturens orden dyrker sine feminine sider med blandt andet make-up og øjenskygge for at gøre indtryk på manden. Man har i stedet gjort rigtig mange unge kvinder til kønsløse individer uden selvstændig tankegang og interesse for deres kvindelige udseende. Hvilket man tydeligt ser anno 2015, når unge som ældre kvinder går hen ad gaden med deres barnevogne, klædt i enten dødkedeligt Zalando-tøj med sneakers eller religiøse klæder overalt på kroppen.

Vidunderlige begreber som flirt og romantik mellem det maskuline og feminine køn, hvor kvinderne ruller deres feminine sider ud for os mænd, så vi bliver tiltrukket af deres skønhed og blidhed og sensualitet, er desværre efterhånden en saga blot, i hvert fald når vi taler om middelklassen og underklassen, hvoraf sidstnævnte lever for små økonomiske midler på statens nåde gennem overførselsindkomsterne.

Alt for mange etniske danske kvinder ligner i dag triste kønsløse sjæle i lighed med de forsmåede russiske kvinder, der under kommunismen i Sovjetunionen hver dag stod foran bagerforretningerne for at få et brød til dem selv og familien. Ligeså er mange unge mænd i dag tydeligt feminiseret. Både i adfærd og udseende. Dermed svigter de primært deres egne børn, der aldrig får en rigtig psykisk stærk maskulin far som rollemodel i opvæksten og opdragelsen, fordi venstrefløjen hele tiden råber løs om den falske ligestilling.

Det mest hykleriske og dobbeltmoralske ved al venstrefløjens snak om lighed mellem kønnene er imidlertid, at udviklingen kun får lov til at ramme den sagtmodige etniske danske majoritetsbefolkning med rødder i den kristne og ateistiske kultur. Alt imens den samme venstrefløj – som ganske rigtigt nævnt af Marianne Gregorsen – har valgt at vende det blinde øje til den kvindeundertrykkelse, der hersker inden for islam som lovreligion for sine troende.

Her betragtes kvinder ifølge religionen som andenrangs borgere i forhold til manden, og enhver dyrkelse af de feminine sider fra muslimske kvinder er bandlyst. Al hud skal være tildækket på gaden. Ligesom de unge muslimske kvinder ikke selv kan bestemme over deres eget liv, når de bliver myndige som 18-årige, fordi de skal ære familiens maskuline overhoved, også selv om de er født og opvokset i Danmark.

Men i dag oplever vi adskillige af venstrefløjens kvinder, som i 1970`erne demonstrerede for det totale frisind og uafhængighed af manden som forsørger, selv er konverteret til islam med al sin kvindeundertrykkelse. Nu står de hvert andet øjeblik i deres religiøse klæder, og fortæller unge danske kvinder i medierne, at de skal lade være med at provokere unge muslimer med letsindig påklædning i det offentlige rum, fordi det krænker deres religiøse følelser og opfattelse af kvindens rolle i samfundet.

Det kan man da kalde hykleri og dobbeltmoral i verdensklasse.

Brugerbillede for Soren Andersen
Soren Andersen

"jeg kunne ikke drømme om at hive dem frem med navns nævnelse"

Hvorfor dække over voldtægtsmænd?

Brugerbillede for Marianne Gregorsen
Marianne Gregorsen

@ Helene Kristensen.

Nahis Riazi er på INGEN måde en "muslimsk" kvinde. Hun er hardcore socialist, flygtning fra det islamistiske regime i Iran og har siden 1990erne forsøgt at råbe de "multikulti" op men indtil nu har hun oplevet at få INGEN støtte.

For de multikulti-gale er det åbenbart vigtigere at fortælle om hvor onde og racistiske vi i den vestlige verden er, frem for at forholde sig til at alle andre end "valide" muslimske mænd er Guds gave til alverden og har krav og kræver at blive bekandlet som så.

Så længe at venstrefløjen lukker øjnene for kvinder som Nahid og for den facsisne(racisme som der er i islam, lige så længe vil den være på den forkerte side og være med til at antiislamistiske kræfter vokser.

Den som stikke hovedet i busken, ser ikke at verden ændre sig.

Brugerbillede for Thora Hvidtfeldt Rasmussen
Thora Hvidtfeldt Rasmussen

Hans K Hansen - der var ikke på noget tidspunkt i Sovjetunionen eller de andre Østlande tale om lige løn for alt arbejde - ikke i nærheden af.
Skellet mellem priviligerede og ikke-priviligerede lå et andet sted end i Vesten - og forskellen i aflønning mellem høje og lave uddannelser var måske mindre. Men den var der!
Og kadrene - der vel lidt kan sammenlignes med vores teknokrater i ministerier og forvaltning - de lå i en helt anden prisklasse, havde endda egne butikker, hvor der kunne købes for dollars.
Så hvad grunden til Øst-blokkens fald end er, så er det ikke for ensartede lønninger - og den historie kan ikke som sådan bruges til at afvise, at det er en god idé.

Brugerbillede for Majbritt Nielsen
Majbritt Nielsen

Ole Brockdorff
24. maj, 2015 - 13:39
Jeg kan læse at du mener at det kun er kvinder der skal være på en ebstemt måde. Feminint og bløde mm.

Og at du mener at mænd er blevet feminiseret. Hvad dækker dette? For jeg høre flere mænd sige det. Men når jeg så spørger dem hvad de mener, om de kan komme med eksempler? Eller bare beskrive det. Så der sku ikke rigitg nogen der kan. Så måske kan du oplyse mig om den "sandhed" som ofte bliver gentaget igen og igen. Men jeg ikke kan fåforklaring på.
Det ville være rart med fakta frem for slader...

Den med venstrekvinder der konvertere i Stor stil til islam, den er godt nok ny for mig. Er det noget du ved som fakta eller "ved du det bare"?

Brugerbillede for Marianne Gregorsen
Marianne Gregorsen

@ Majbritt Nielsen,

ikke for at blande mig i andres diskurs men Ole Brockdorff har på sin måde ret. Mænd er ikke mere hvad de har været men er blever pænt "gennemfemenimiceret" så i dag er det sjældent at finde en "rigtig man".

Og ja, det er ikke fordi jeg savner hine tiders kønsopdeling men nogen ge har man taget en mands "nødder" alvorligt fra ham og gjort ham kønsløs.

Undskyld mig men i min verden er der stadigvæk plads til at vi er på en måde og mænd er på en anden måde, det er jo ligesom med til at forøge spændingen når to køn mødes.

Vi er kvinder og mænd, hvorfor i det hele taget forsøge at ændre på det, altså ud over når det ene eller det andet kapper over?

Brugerbillede for Marianne Gregorsen
Marianne Gregorsen

@ Ole Brockdorff.

Nu skal jeg ikke kloge mig på en masse men jeg tror at en pæn del af de kvinder som lader sig besnære af islem er nogle som generelt har haft det svært. I de år jeg boede i Gjellerupparken så oplevede jeg to slags piger som "søgte" samfundets bund. den ene var de piger som gav sig i kast med at få børn så de var klar til at få "kommunal forsørgelse" fra deres 18.ende år/ og piger som gav sig i kast med at blive gode muslimaer med en mand som de havde fået penge for at gifte sig med. Begge kategorier blandede sig pænt med hinanden.

Men noget af det jeg oplevede var, at man fra Århus Kommunes side omgående lod begge grupper slippe for check og yderlig aktivering og de fik bare lov til passe dem selv.

Det var været besnærende for de personer som ikke har følt nogen tilknytning til arbejdsmarkede at på den måde slippe for den aktivering som selv dødssyge borgere har skulle gennemgå, bare forde de havde et "sen" efternavn eller noget i den stil.

Vil vi et samfund hvor alle er lige, så kræver det at man fra HELE samfundet arbejder på, at det er det der skal være og ikke at man gir særrettigheder til nogle få

Brugerbillede for Hans K Hansen
Hans K Hansen

Jeg er enig med både Marianne Gregorsen og Thora Hvidtfeldt Rasmussen med flere.

Der var i overordenlig korruption i Sovjet. Det er der stadig i Putin's Rusland, og iøvrigt også i Kina, selvom de er ved at udvikle markedsøkonomi. Kapitalisme er heller ikke selv fri for korruption, det er der mange beviser på, men den er forudsætningen for macroøkonomisk velstand, hvor fornuftig fordelingspolitik forhindrer de værste virkninger ved fattigdom. At de repræsentative demokratier stort set er blandt de rigeste, nu medregnet Chile, har bekæmpet den værste korruption, medfører at deres økonomi bedre kan bære fordelingspolitik.

Iran's kommunister og islamister indgik kooalition mod Shahen, hvor islamisterne bagefter forrådte kommunisterne. Resultatet kender vi alle, også at kvinderne i Iran's storbyer, trækker islam's undertrykkelse så langt de tør.

Enhver slags kønshysteri, som Annegrethe Rasmussen så rigtigt beskriver, både fra traditionel chauvinisme, der iøvrigt både betyder "overdreven selvfølelse" og "overdreven nationalisme", til feministisk, er annalisme. DVS den beskæftiger sig med historieskrivning fra ganske få kilder. Det er også tilfældet med socialismen (Marx/Engels/Lenin/Tolstoj) og de religiøse fra kilderne i det gamle testamente. Det gamle testamente er stort set fælles med biblen, koranen og den mosaiske (mosesbøgerne).

Feminismen er på godt og ondt. Personligt vil jeg ikke kalde mig hverken feminist eller maskulinist, men jeg vil ikke løbe fra at jeg er maskulin. Derfor behøver man jo ikke være et "dumt svin".

Brugerbillede for Birgitte Gøtzsche
Birgitte Gøtzsche

Uden at forholde mig til de mellemliggende maskuline indslag (som ellers nok kunne afføde en bemærkning eller to) vil jeg udtrykke forbehold ift. om kampen imod muslimske kvinders understrykkelse bare er så soleklar at gå ind i. Jeg er selvklart imod undertrykkelse af enhver art - det være sig pigeomskæring i enhver grad, tvangsægteskaber, hustruvold, "æres"-relateret vold og drab osv, helt over til den passiv-agressive modstand mod kvindernes uddannelse der består i at forlange opvartning af sig selv og børn, selv om kvinden både er under uddannelse og i arbejde, krav til påklædning og videre i den dur. Men ligesom man ikke kan/skal lave revolution på folkets vegne (da det er lige så undertrykkende, omend på en anden vis) mener jeg at man kun kan støtte kvindernes eget oprør og ikke gøre det for dem. Det vil givetvis være meget mere op ad bakke for dem ift deres kulturelle baggrund, og ift deres position som indvandrere (i forskellige grupperinger, som ikke nødvendigvis føler en indbyrdes solidaritet, selv om vi har det med at skære "muslimske kvinder" over en kam) end det har været for kvinderne herhjemme - men ikke desto mindre skal de være klare til det selv, og selv tage initiativet. Der er kvinder som klart har sagt fra overfor forsøg på at kæmpe deres kamp for dem - fx i forbindelse med omskæring - og jeg forstår dem faktisk godt. Der er heller ingen der skal gøre oprør på mine vegne, tak! Og vi er jo også sådan indrettede som mennesker, at hvis nogen kommer og fortæller os at vi lever under uværdige forhold, så begynder vi først og fremmest at forsvare dem ....
Jeg tror uddannelse er vejen frem. Og det skal nok komme. Jeg har set den ene efter den anden af de muslimske kvinder jeg selv har været med til at uddanne, smide manden ud og lade sig skille (nogle har måttet vente til de var berettigede til opholdstilladelse som fraskilte) fordi de trods alt var bedre stillede som enlige med 3-4 børn og fuldtidsjob end de var når de også skulle varte manden op i det daglige. De har støttet hinanden - men jeg har faktisk også oplevet kvinder der gjorde det uden netværk og støtte. Stærke kvinder, som jeg har dyb respekt for. Og som nok opdrager deres sønner til at være andre slags mænd end deres fædre. Som sagt, jeg tror på det nok skal komme ....
Når det er sagt, så mener jeg også venstrefløjen har svigtet. Det har været så politisk ukorrekt at ymte den mindste smule negativt om indvandrere/muslimer, at man har valgt at se igennem fingre med åbenlyse urimeligheder. Derfor har fremmedfjendskheden jo også haft vind i sejlene - man skal jo derover for at være et sted hvor det er stuerent at udtrykke forbehold - det bliver alt for nemt sort/hvidt....
Hvis vi nu kunne italesætte urimelighederne og kvindeundertrykkelsen i visse islamiske segmenter på en sober måde ville noget måske blive anderledes?

Brugerbillede for Ole  Brockdorff
Ole Brockdorff

Jeg skal hellere end gerne uddybe over for Majbritt Nielsen, hvad jeg som en heteroseksuel mand forstår ved begrebet ”feminiserede mænd”, og jeg baserer ikke kun mit synspunkt på egne holdninger, men også på tilkendegivelser fra nogle af mine skønne, feminine, romantiske og sexede veninder, der hver dag året rundt plejer deres udseende med let make-up og mascara, så ingen mænd og kvinder omkring dem er i tvivl om deres køn.

Ifølge mine dejlige veninder gennem årene står vi i dag med et par generationer af mænd, der har påtaget sig den trend i tiden, at det skulle være maskulint, at bære fuldskæg og kortklippet hår, ja, nærmest skaldethed, ligesom der tilsyneladende er skabt en mode blandt mænd på tværs af sociale klasser om, at det bare er vildt og hot, at mænd går på arbejde eller til fest i jakkesæt med ubarberede ansigter, så de ligner sortsmudskede gangstere fra en sidegade i New York.

Langt de fleste heteroseksuelle kvinder bryder sig overhovedet ikke om, at en mand kysser dem overalt i ansigtet eller på kroppen med et fuldskæg eller skægstubbe, fordi det er ubehageligt med alle de stikkende hår, men også fordi en rigtig mand i deres univers, barberer sig hver dag og ser velplejet ud, og det gør man altså ikke med et fuldskæg og et ubarberet ansigt.

Yderligere går alt for mange unge mænd i dag rundt i dårligt klædt tøj fra Zalando-moden med billigt udseende jeans, krøllede T-shirts, strikpullover og sneakers. Ikke ret mange går længere på arbejde eller i byen med pæne velpressede bukser, skjorte, jakke og slips, der kan fremhæve de maskuline sider hos manden, som når kvinderne fremhæver deres femininitet i kjoler og på høje hæle, kombineret med en afbalanceret sminkning.

Jeg ved ikke, hvem der gennem de sidste 20 år har skabt moden om, at fuldskæg eller skægstubbe i ansigtet gør en mand tiltrækkende hos kvinderne, men det er i hvert fald ikke typer som den amerikanske skuespiller George Clooney. Han er mit univers èn af de flotteste mænd på kloden, fordi han generelt altid er velbarberet og velklædt, når han stiller op i offentlighedens søgelys, og han burde i langt højere grad være rollemodel for alle mænd på kloden.

Når vi taler om kvinder bør pragtfulde kvindetyper som de amerikanske skuespillerinder Jennifer Aniston og Eva Longoria være rollemodeller for hunkønnet, ligeså den danske fotomodel Helena Christensen, fordi de på èn gang både plejer deres feminine sider i såvel påklædning og sminkning. Men i sandhed også som dygtige og begavede forretningskvinder med en masse personlig udstråling, som kan tænde op under selv den mest impotente mand på kloden.

Hertil kommer så også den kedelige realitet vi må leve med, nemlig at langt de fleste muslimske kvinder går tildækket fra morgen til aften i religiøse klæder på grund af patriarkalske familietraditioner og religiøse dogmer. Hvilket på alle måder er synd og skam. Muslimske kvinder er nogle af de smukkeste kvinder på kloden, hvis bare de får lov til at iklæde sig det tøj og den mode, som det nu måtte passe dem, men det vil deres pr. tradition skæggede og ubarberede mænd ikke have.

Men som nævnt i min tidligere kommentar står vi i dag med et par generationer af nærmest kønsløse danske kvinder, der aldrig har lært noget som helst om, at pleje deres sensuelle og kvindelige sider i hverdagen, så de kan virke dejlige og romantisk tiltrækkende på os mænd. Ligesom alt for mange unge mænd sjosker rundt i ucharmerende Zalando-tøj med tillagt fuldskæg eller skægstubbe, en skaldet isse og et feminint kropssprog, så ingen rigtige selvstændige kvinder tænder psykisk og fysisk på dem.

Jeg håber Majbritt Nielsen og andre nu forstår min tankegang.

Brugerbillede for Soren Andersen
Soren Andersen

Ole

Nu hvor du trækker en direkte linje fra hårtab til feminisering, betyder det så at Bruce Willis er .... Ja hvad betyder det helt præcist?

Selvfølgelig også en stor tak for din meget maskuline gennemgang af herremoderåd som du åbenbart flittigt diskuterer med dine veninder.

PS hvad I alverden snakker du om, sådan helt generelt?

Per Jacobsen, Ole Frank og Hanne Ribens anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ib Heinisch
Ib Heinisch

Jeg har svært ved at genkende beskirvelse "kønshyklereiet" fra min tid i VS i de tidlige 80er, at det kunne have forgået i det studentikose DSG skal jeg lade være usagt.

Brugerbillede for Marianne Gregorsen
Marianne Gregorsen

@ Ib Heinisch.

Sikkert.. Ligsom i alle var på demokratiets side mod diktaturet øst for Berlinmuren :D

Brugerbillede for Pia Madsen

@Ib Heinisch

Jeg forlod DKP til fordel for VS i starten af 80erne (efter min mor iøvrigt), og selvom der ikke var den tunge kulturelle kønsdiskrimination jeg oplevede i DKP, så skal jeg forsikre dig for at der var et omfattende kønskykleri, også i VS. Jeg tror såmænd ikke det var unikt for VS heller - alle partier havde utvivlsomt samme problemer - men hykleriet, de udtalte og uudtalte seksuelle krav og så videre, var der i voldsomt omfang.

Brugerbillede for Karsten Aaen
Karsten Aaen

@ Marianne Gregorsen....

Jeg skal venligst gøre dig opmærksom på at den samlede danske venstrefløj (minus DKP) tog afstand fra det stalinistiske diktatur i Sovjet. Og det gælder både både SF, VS og en del andre små venstrefløjspartier. Og især Preben Wilhjelm var i slut1970erne og i 1980erne ude at forsvare det ægte demokrati på venstrefløjen, altså at man gerne måtte være uenige med partiets ledende kadrer, også efter revolutionen, uden at skulle i fængsel, eller det der var værre. Interessant nok var mindst to personer uenige: Ralf Pittelkow og Karen Jespersen mente at man skulle fængsle alle modstandere, også interne modstandere af revolutionen. Og hvor er de to personer nu - langt, langt ude på højrefløjen. Fordi de ikke fik magt som de havde agt.

Og så forstår jeg altså ikke hvorfor nogle har behov for snart sagt i enhver diskussion at bringe muslimer og islam ind i diskussionen....

Ib Heinisch, Birgitte Gøtzsche, Herdis Weins, Pia Madsen og Keld Albrektsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Torsten Jacobsen
Torsten Jacobsen

En borgerfrues bekendelser. Ikke et øje er tørt. Måske et sådant fordømt forår kan lære os et og andet? Måske ikke? Hvem ved? Ikke jeg.

Men at det har noget med muslimer og herremode at gøre, giver vel nærmest sig selv - hvis man vel og mærke er lidt finurligt indrettet i tanke og sind. Og så er vi naturligvis alle trætte af alle disse skide bløde mænd, med deres gennemfeminiserede trang til tvivl og vægelsind. Stram dog slipset, og slip gækken løs!

https://www.youtube.com/watch?v=p29E6l60xJQ

Brugerbillede for Robert Ørsted-Jensen
Robert Ørsted-Jensen

Ole Brockdorff
"Venstrefløjens kamp om lighed for kønnene har aldrig nogensinde drejet sig om egentlig ligestilling for kvinder, men om at gennemføre en politisk ideologi i overensstemmelse med Lenins kommunisme."
Det er altså en omgang generalisereinde ævl du ofte møde op med - leninister var aldrig andet end en højtråbene minoritet på venstrefløjen

Brugerbillede for Claus Jensen
Claus Jensen

Artiklen mangler nogle vigtige aspekter omkring venstrefløjens hykleri, f. eks. hykleriet omkring dyremishandling. Det var en åben hemmelighed i miljøet helt op til starten af firserne, at man druknede kattekillinger som symbolsk offer til fællesskabet og Lenins mausolæum. Hvilket afslører et dybere hykleri, for samtidig med, at man erklærede sig for videnskab og fremskridt praktiserede man uden blusel disse multikulturelle riter, hvor man stak nåle i små dukker af folketingsmedlemmer og spidsborgere, inden man afbrændte dem i hashsovs.

Kreativiteten, når det gjaldt ukristelighed, kendte ingen grænser. Jeg har selv været med til stormøder, hvor man stak nåle i kattekillinger og afbrændte dem, inden de blev druknet. Men den mest samfundsundergravende prakis bestod i at omdøbe sine egne storbarmede, men ellers kønsløse piger, og give dem de samme navne som prominente mænds koner og stærke selvrealiserede kvinder på højrefløjen. Man kan se den dag i dag, hvordan denne modbydelige og kvindeudnyttende taktik har resulteret i ufrugtbarhed, opbrudte kernefamilier og stadig tilbagegang for Konservativt Folkeparti.

Brugerbillede for Bill Atkins
Bill Atkins

Robert ØJ og Ole Brockdorff, slår hinanden i hovedet med hadsk uvidenhed om arbejderklassens historie og teorier, samt den i socialismen indlejrede kamp for kvinders rettigheder.

På Karl Marx's tid var proletarernes arbejde så hårdt, at det gjaldt om at beskytte kvinderne mod ligestilling på arbejdsmarkedet. Derfor omtaler Marx konsekvent "unge mennesker og kvinder" i samme sætning, idet de sammen med børnene havde opnået en arbejdsdag på max. 10 timer.

Marx skriver i det kommunistiske manifest:
Men I kommunister vil indføre kvindefællesskab, skriger hele bourgeoisiet i kor efter os. En bourgeois ser i sin kone et rent og skært produktionsmiddel. Han hører, at produktionsmidlerne skal udnyttes i fællesskab og kan naturligvis ikke tænke sig andet, end at fællesskabet også vil komme til at omfatte kvinderne. Han aner ikke, at det netop drejer sig om at ophæve kvindernes stilling som rene produktionsmidler.

Anderledes fokuseret er Vladimir Lenin på kvindernes rettigheder og ligestilling nu arbejdermagten er en realitet:

Til de kvindelige arbejdere:
Kammerater! Valget til Moskvas sovjet viser en styrkelse af kommunisternes parti blandt arbejderklassen. Det er nødvendigt, at de kvindelige arbejdere tager større del i valget. Sovjetmagten har som den første og eneste statsmagt i verden fuldstændig afskaffet alle gamle, borgerlige, gemene love, der satte kvinden i en ikke-ligeberettiget stilling i forhold til manden og gav manden privilegier f. eks. i ægteskabet eller i forholdet til børnene. Som den første og eneste i verden, som det arbejdende folks magt har sovjetmagten afskaffet alle de fordele, der var forbundet med ejendom, og som er bevaret i familieretten til mandens gunst, i alle, selv de mest demokratiske borgerlige stater. (Vladimir Lenin 1920)
http://www.marxisme.dk/arkiv/lenin/1920/02/22-kvarb.htm

At ligestilling i Sovjetunionen fik sig et alvorligt tilbageslag og var længe om at markere sig skyldes naturligvis den overrepræsentation mændene havde på dødslisterne fra Anden Verdenskrig.

Som en russisk kvinde sagde til en forsamling jeg deltog i på spørgsmålet om kvindernes ligestilling i Sovjet: Mange landsbyer oplevede efter krigen, at der var én mand pr. 100 kvinder, og så var det første man satte ham til, jo ikke at vaske op.

Brugerbillede for Robert Ørsted-Jensen
Robert Ørsted-Jensen

Ja sovjet og kommunister i det hele taget Atkins - var sågu ikke noget eksemel til efterfølgelse og beundring hvad kvinders rettigheder angår. Der var gode grunde til at Marie Nielsen - en af DKPs stiftere forlod skuden efter Stalins genindførelse af alle mulige vanvittige kvindefjendske love. Manden var om nogen en yderst ekstrem endog voldelig - mandschauvinist.

https://da.wikipedia.org/wiki/Marie_Nielsen

Brugerbillede for Robert Ørsted-Jensen
Robert Ørsted-Jensen

Men der var grunde til at man kunne lade sig forføre at den meget smukke tale fra bl.a. Lenin. Uden tvivl mente an dette. Blot havede han med afskaffelsen af alle muligheder for demokrati og indførelse af despoti af værste skuffe, selv skudt alle dissse smukke ideer ned fra starten af. Han fik med valget til dumaen i 1919 en grundlovgivende forsamling der var den mest progressive verden har set til dato. Det enste problem med den var at Bolsjevikkerne måtte dele magten med andre socialistiske partier og det vile den gove Vladimir ikke vide af - derfor og kun derfor lukkede han den forsamling han selv havde accepteret indkaldt - det var et kup imod demokratiet. Et kup der banede vejen for Stalin og massemord på selv andre socialister og hudnredetusinder af kommunister. Ingen har myrdet flere kommunister end Stalin. Somme tider kan man få den tanke at idioten var på de meste rabiate højreekstremisters lønningsliste!

Brugerbillede for Robert Ørsted-Jensen
Robert Ørsted-Jensen

Du sidder fast i fortiden tro på at Sovjet Atkins, hvad med bare at erkende at projektet skvattede sammen af gode grunde (det druknede i blod, ufrihed, korruption og kollosale løgne) og så begynde at finde veje frem der er andeledes.

Brugerbillede for Bill Atkins
Bill Atkins

RØJ som sædvanligt er du uhørt selektiv i din historiefortolkning og løber derfor igen med en halv vind.

...they announced their intention of introducing measures to ward off as far as possible a demographic disaster that threatened the nation's ability to reproduce itself and hence the survival of the Soviet system itself. These measures included, in addition to new family legislation, a prohibition on abortions, a comprehensive propaganda campaign in favour of children, the creation of a dense network of nurseries, hygiene reforms to reduce infant mortality rates and combat disease and epidemics - in short, all the measures summed up under the name of `Stalinist Renaissance' (Valentina B. Zhiromskaia).

Og RØJ hvorfor skulle jeg dog følge dine årsagsammenhænge omkring Sovjetunionens opløsning - jeg risikerer jo blot at tilegne mig din indskrænkede opfattelse af virkeligheden.

Sovjetunionen var arealmæssigt 500 gange større end Danmark og befolkningsmæssigt 90 gange større, og bortset fra korte perioder, i konstant krig med aggressorer. Set fra din bænk ved gadekæret ROJ, vil jeg godt tro der ikke noget at hente i de historiske og politiske studier.

Brugerbillede for Ahmed Mannouti
Ahmed Mannouti

Bill

Det er sjovt at det altid er de store lande der hyler over at andre vil dem ondt. Tænk sig hvis engang lande som USA og Rusland og Kina overvejede og erkendte hvor meget lort de selv har ansvaret for...

Brugerbillede for Bill Atkins
Bill Atkins

Ahmed Mannouti, ethvert folk (dem er der mere en 100 af i det postovjetiske område) forventer at centralmagten ikke overlader dem til en tilfældig aggressor.

Ahmed Mannouti du og Robert O. Jensen befinder jer i samme virkelighedsforladte fantasiverden. Prøv hvor langt i kan nå sammen, det vil sikker blive kosteligt at læse.

Brugerbillede for Ahmed Mannouti
Ahmed Mannouti

Bill

Hjernevaskede og blindt loyale Sovjet og/eller Putin-tilhængere er de sidste der kan udtale sig om virkeligheden. I er lige så langt fra den som de mest forbenede US-neocons.

Brugerbillede for Bill Atkins
Bill Atkins

Ahmed
Jeg levere i det mindste et argument til opfordring, inden jeg kommer med min uforbeholdne karakteristik. For debattens skyld skulle du prøve det.

Brugerbillede for Ahmed Mannouti
Ahmed Mannouti

Bill

Jeg har endnu ikke set dig komme med et argument. Du lirer noget af der kunne være løftet direkte fra Pravda i 70erne eller rt.com i dag uden nogen kritisk indsigt eller holdning. Det er ikke et argument.

Brugerbillede for Claus Jensen
Claus Jensen

Hvad, er det nu ikke længere argument nok at have et sydlandsk navn, men kunne formulere sig på dansk? Det i sig selv borger jo for speciel kulturel indsigt.

Brugerbillede for Robert Ørsted-Jensen
Robert Ørsted-Jensen

"Min historiefortolkning Bill, du kan ikke finde en eneste historiker af format og kunnen der vil støtte dig i diine ideologiske tåger

Brugerbillede for Ib Heinisch
Ib Heinisch

@ Pia Madsen, "men hykleriet, de udtalte og uudtalte seksuelle krav og så videre, var der i voldsomt omfang". De må havde været nogle underlige partimøder du har deltaget i, hvis der skulle havde været "udtalte og uudtalte krav og så videre" på disse møder eller på kongresserne. Men selvfølgelig kan der have været medlemmer af VS, hvor principper var et og personligt ageren noget andet, men der er langt fra det og så til det at karakterisere VS som et part, hvor "kønshykleriet" var en fast bestanddel af partiet.

Brugerbillede for Grethe Preisler
Grethe Preisler

Kulturskribenten, kommunisten, anarkisten og forfatteren til bl.a. værket 'Krop og klær" R. Broby- Johansen (f. 1900 - d. 1987) - er der nogen, der kan huske ham?

Når Jeg læser hr. Ole Brockdorffs vrisne indlæg i "kønsrolledebatten", kommer jeg altid til at tænke på Broby-Johansen.

Broby, som af princip kun gik med fodformede sko og røg som en skorsten. Af og til kørte han også med sporvognslinje 8, som gik fra Bodenhoffs Plads på Chistianshavn til Kapelvej på Nørrebro og som regel ikke medførte bivogn. Når bivognen, der var rygekupe, manglede, måtte Broby derfor stå ude ude på forperronen hos vognstyreren med sin osende snadde.

Engang i tresserne, da unisex var sidste mode blandt unge mennesker, steg et ungt kærestepar iført ens ørkenstøvler, højhalset sweater, fløjlsbukser, duffelcoat og halvlagt pagehår - op i linje 8 og satte sig ind i 'konevognen', og da parret var udenfor hørevidde vrissede vognstyreren, som var på alder med Broby, rød i hovedet af arrigskab, at det fa'me var godt gjort, som ungdommen teede sig nu om stunder. Man kunne jo efterhånden ikke kunne se forskel på piger og drenge mere.

Så var det Broby tog snadden ud af munden og mumlede: "Kunne du ikke bare være ligeglad?- du skal jo alligevel ikke i seng med nogen af dem".

Robert Ørsted-Jensen, Bill Atkins, Keld Albrektsen og Herdis Weins anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Herdis Weins
Herdis Weins

Grethe Preisler -
Jo, vi er nogen, der kan huske ham lidt fra TV - og så står 2 af hans fremragende bøger i min reoler.
En mand, der brændte for oplysning og formidling. Ak, ja - dem er langt i mellem i de Tv nu til dags.
Faktisk har han været en stor inspiration for mig, når jeg har gelejdet folk rundt i udstillinger og med udgangspunkt i dem og deres genstande, har skullet formidle historie/kulturhistorie. Nemlig at det fortalt ind i den dagligdag, de selv kender.

Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen
Michael Kongstad Nielsen

Broby blev afløst af Jens Jørgen Thorsen som gæstelærer på Vrå højskoles sommerkurser om kunsthistorie. Jeg oplevede ham der i en uge om Cobra, med særligt fokus på Asger Jorn. Men kunne forstå, at kurserne i en årrække havde været bestyret af Broby-Johansen, altid rart at høre, at ikke alle kommunister spiser små børn til morgenmad.

Brugerbillede for Pia Madsen

@Ib Heinisch

Partiet VS var formelt og organisatorisk een ting, en stor del af de (mandlige) medlemmers adfærd en anden ting.

Brugerbillede for Søren Rehhoff
Søren Rehhoff

Ja, ligestillingen kan sikkert også have trange kår indenfor venstrefløjspartier. Det er vist det man kalder for "brocialism". Der var en sag for et par år siden, der omhandlede det britiske "Socialist Workers Party" eller "Socialist Wankers Party" som jeg har set dem omtalt som. En højtstående kammerat havde voldtaget en kvinde lavere i parti-hierarkiet og partiet gav grundlæggende hende skylden samtidig med, at man prøvede at forhindre at det blev meldt til politiet. Det viste sig vist også, at der var andre lignende sager. Det blev en stor skandale og har vist nærmest fået partiet til at gå i opløsning. Pinligt.

Brugerbillede for John Christensen
John Christensen

Det er da helt utroligt hvad man i tråden her, dækker ind under spørgsmålet »Hvordan var det at være kvinde i DGS i 80’erne?«

Hvis du har tabt tråden så handler det hverken om Islam eller Sovjet/Stalin.

DGS - Danske gymnasieelevers sammenslutning fylder 50 år og er vist nok still going strong.
I grunden mærkeligt at fokusere på 1980 erne ved fejring af 50 års jubilæet i 2015.

Har aldrig selv sat mine ben på et gymnasium, og har derfor ikke ingen indsigt i hvad der foregik der.
Jeg kan bekræfte at at DKU havde stor indflydelse i store organisationer indenfor det faglige arbejde på skole, gymnasium og lærlinge/ungarbejderområdet.

Øl og fisse var et fantastisk drivmiddel ift at skaffe aktivister - men at hævde at pigerne blev udkommanderet - er at gå alt for langt!
Pigerne var nemlig ikke bare smukke, de var yderst velbegavede og meget politisk bevidste.

Ligestillingsdebatten havde svært ved at blive taget alvorligt, og emnet har således ofte stået nederst på dagsodenen.
Det skulle til gengæld være med, ligesom med fredskamp og International solidaritet.
Massernes politiske bevidstgørelse lå os meget på sinde i organisationerne.

Kender alle de nævnte DKU ere i artiklen her over, som i øvrigt alle er (var) glimrende organisatorer.
Forstår ikke hvorfor de skal nævnes, bortset fra behovet for - at nævne Sidsels formandsskab i ligestllingens navn.
Der blev gået til den i 80 erne, men er det så interessant?

Åbenbart ikke, når debattørerne på Information hellere vil involvere Islam og Sovjet.

Tillykke til DGS med de 50 år.

God dag der ude

Brugerbillede for Birgitte Gøtzsche
Birgitte Gøtzsche

Ja, her kom vi godt nok langt omkring :D
DGS-jubilæet (Ja, til lykke, forresten! Var selv aktiv i DGS 67-69 - herlige tider, selv om vi ikke altid var så kønspolitisk bevidste) var vel mest en anledning til at komme omkring de kønspolitiske mangler på venstrefløjen dengang.
Vi er vel kommet et stykke af vejen siden da.
Men sjovt så nemt andres holdninger får os op af stolene ....

Brugerbillede for Grethe Preisler
Grethe Preisler

Ja, her kom vi godt nok langt omkring, Birgitte Gøtzsche!

Set i bagklogskabens klare lys og omvendte kikkert, ser mangt og meget anderledes ud end det gjorde, da man selv var ung, fattig og oprørsk på de undertrykte masser og minoriteters vegne.

Nu må man heller ikke glemme, at den generation af rødstrømper og det som værre var i DGS, som Annegrethe Rasmussen (f. 1964) og Helle Thorning-Schmidt (f. 1966) tilhørte, for flertallets vedkommende var færdige med gymnasiet og godt i gang med en videregående uddannelse, da Berlinmuren faldt sammen i 1989, og ronkedorerne fra DKP, DKU (og SAP og KAP og hvad har vi) godt kunne gå hjem og lægge sig og slikke sårene efter "Den frie Vestlige Verdens" definitive sejr over "Ondskabens Imperium" i 1991.

Der er intet nyt under solen. Det gælder som altid om at sikre sig en plads på det vindende hold, før det er for sent at omvende sig. Thi sejren har mange fædre og mødre, og nederlaget er til alle tider forældreløst.