Læsetid: 11 min.

Farvel til topstyring, teater, personfiksering og dårlige spørgsmål

Valget den 18. juni bliver et farvel til minimum 30 politikere. Vi har spurgt fire af dem, der ikke genopstiller, hvad der er bedst, værst og sjovest ved det danske folkestyre
30. maj 2015

Eyvind Vesselbo (V) Har siddet i Folketinget i 14 år

– Hvorfor genopstiller du ikke?

»Jeg vil gerne arbejde videre med det sociale område. Jeg har mødt så mange enkeltpersoner, som har løbet panden imod en mur i systemet – jeg tror, at jeg kan bruge min erfaring fra det politiske system til at hjælpe nogle af dem. Og jeg tror, at jeg vil få større indflydelse uden for end inden for Christiansborg. Desuden synes jeg, at der er opstået en tendens til, at man bruger de svageste som syndebukke i den politiske debat. Og hvis man vil hjælpe nogle af dem, råber alle ’finansiering’ – hvor skal pengene komme fra. Der er ingen, der råber ’finansiering’, når vi skal købe 12 kampfly til milliarder af kroner.«

– Hvad er det bedste ved det danske folkestyre?

»Det bedste er den korte afstand mellem befolkningen og politikerne. Som borger har man nem adgang til politikere, hvis man vil, og som politiker har man nem adgang til borgerne, hvis man vil. Jeg er rejst Danmark rundt 100 gange og har oplevet utallige forskellige miljøer.«

– Hvad er det værste?

»Den egentlige politiske debat er næsten totalt fraværende – det gælder ikke om at debattere, men om at finde ting at genere hinanden med. Tirsdagsdebatten i Folketinget bruges ikke til at diskutere samfundet, men til at hakke på hinanden. Det er uinteressant for befolkningen.«

– Hvordan har Christiansborg forandret sig i den tid, du har været der?

»Topstyringen er blevet mere udbredt. Da jeg blev valgt, kunne mig og Troels Lund eller Søren Gade komme med forslag, som ikke lå helt i tråd med det, vores egen regering ville. Så sagde Anders Fogh måske nok, at det ikke var Venstre-politik, men der var plads til debatten. I dag skal man helst ikke sætte spørgsmålstegn ved ledelsens politik offentligt, og det gælder stort set alle partier. Her er et oplæg fra ledelsen – vi kan godt diskutere det internt, men det bliver ikke ændret, og befolkningen får ikke lov til at se uenighederne. Det er ikke noget for mig. Hvis man altid går i andres fodspor, kommer man aldrig foran. Og bare fordi nogle er valgt som partiledere eller poliske ordførere, så har de jo ikke altid ret. Jeg bryder mig ikke om at kritisere pressen, men den bærer en del af skylden her. Der er en tendens til, at tingene bliver kørt hurtigt op, når man kan finde to fra samme parti, som er uenige. Det gør det svært at få en ordentlig debat i gang.«

– Hvad er det sjoveste, du har oplevet?

»Der har været mange morsomme forhandlingsforløb. Når man starter, er man helt uenige. Men så spiser man lidt og drikker lidt og hygger sig og laver lidt gas med hinanden, og så bløder det hele op.«

– Hvad har været din største sejr?

»Det var, da jeg stod fast på, at asylbørn skulle have lov til at komme ud af asylcentrene. Det var lige før valget i 2007. Året før havde jeg med integrationsudvalget besøgt Sandholmlejren og Kongelunden, og jeg sagde, at man ikke kan byde familier at bo under de forhold så længe. Det holdt hårdt – jeg var helt alene om det i Venstre – men det lykkedes. De fik lov til at komme ud af asylcentrene. Desværre er der så ikke så mange, der rent faktisk er kommet ud ...«

– Hvad er din største fiasko?

»Jeg har ikke haft nogen. Overhovedet ikke. Så der kan vi ikke komme videre.«

– Hvad skal du nu?

»Nu skal jeg arbejde videre med det sociale område og er i gang med at lave tænketank, der skal forbedre vilkårene for de udsatte grupper. Det skal ikke være sådan en regnedreng-tænketank, hvor man laver rapporter med tal, men en mere virkelighedsnær en, som tager udgangspunkt i de mennesker, det handler om: hjemløse, psykisk syge, handicappede, alkoholikere, prostituerede.«

– Kommer du tilbage?

»Nej. Jeg vil være en fri mand nu og kunne udtale mig frit. Så jeg vil ikke tilbage i osteklokken, hvor man bliver styret af andre. Jeg har været glad for at være i Folketinget, men jeg kommer ikke tilbage.«

John Dyrby Paulsen (S) Har siddet i Folketinget i 10 år

– Hvorfor genopstiller du ikke?

»Hvis jeg skal nå noget andet i mit liv, så skal det være nu. Jeg har altid vidst, at jeg ikke ville blive ved resten af mit liv, men det har ikke været en fast plan, at det skulle være nu. På den anden side er jeg fyldt 50, og så begynder man at tænke over sådan noget. Det er skræmmende, men hvis jeg blev en periode mere, så ville det begynde at blive svært.«

– Hvad er det bedste ved det danske folkestyre?

»Det bedste er det danske folkestyre. Selve grundideen. At vi har et demokrati, som alle forholder sig til. Det er muligt, at tilliden til politikerne er lav, men tilliden til Grundloven er høj. Jeg tror, at de fleste danskere kan se igennem hurlumhejet og grundlæggende mener, at vi gør det på den rigtige måde. At vi kan snakke os frem til løsninger. Når der er brok over politikerne, er det vores egen skyld – ikke systemets.«

– Hvad er det værste?

»Det værste er den politiske teaterforestilling, som af og til løber af stablen. Det har politikerne og pressen ansvaret for, og der bliver man nogle gange lidt træt. Så er der terror i København, og så er alle opmærksomme – og det er det vigtigste overhovedet at sætte ind over for terror. Hvis man havde spurgt ugen før, så havde det været noget helt andet. Og så er der en tendens til, at pressen synes, at det er vigtigere at give sin holdning til kende i stedet for at gå bag om politikernes holdninger. I ledere og holdningsstof er det selvfølgelig helt fint, men der er for mange historier, hvor man har lavet konklusionen, inden man går i gang. Man har besluttet, hvad der er for dårligt. Det gælder også Information.«

– Hvordan har Christiansborg forandret sig i den tid, du har været der?

»Det mest markant anderledes er brugen af de sociale medier, som er eksploderet i de seneste 10 år. Nogle vil sige, at det er dårligt, men det mener jeg ikke. Jeg synes, det er et væsentligt bidrag til styrkelsen af kommunikationen mellem borgerne og politikerne. Det et en styrkelse af demokratiet. Men det har ændret spillereglerne. TV 2 News har også betydning. Man skal være lynhurtigt ude, når der sker noget, men til gengæld har man også hurtigere en platform end tidligere, hvor man skrev en tekst, sendte den på e-mail, fik trykt den i en avis – og så kom der måske lidt debat. I dag går det meget hurtigere.«

– Hvad er det sjoveste, du har oplevet?

»Det er forhandlingerne om de politiske forlig. Det er helt klart der, hvor hænderne er længst nede i mulden. Det er det, der gør det skægt at være i Folketinget. Så især forsvarsforligene har været sjove. Alle røverhistorierne i den forbindelse holder jeg for mig selv.«

– Hvad har været din største sejr?

»At vi i NATO-regi har været med til at sætte Arktis på dagsordenen. Der var en tendens til, at Arktis var noget, man var meget bekymret for, men vi har fundet ud af, at det er noget, vi skal samarbejde om internationalt – også med russerne. Det er et af de eneste områder, hvor vi har et sikkerhedspolitisk samarbejde med russerne. Jeg er meget glad for at det ikke blev et kampområde, men et samarbejdsområde.«

– Hvad er din største fiasko?

»På det personlige plan ville jeg gerne have været minister. Det er klart. Og det ærgrer jeg mig over, at jeg ikke blev.«

– Hvad skal du nu?

»Det ved jeg ikke endnu. Jeg har gjort mig nogle tanker, men dem holder jeg for mig selv.

– Kommer du tilbage?

»Min umiddelbare reaktion er nej. Men det tror jeg, man skal passe på med at sige. Jeg tror det ikke, men man skal aldrig sige aldrig, er det ikke sådan, man siger?«

Pernille Vigsø Bagge (SF) Har siddet i Folketinget i 10 år

– Hvorfor genopstiller du ikke?

»Fordi jeg har været her i 10 år. Nu vil jeg gerne lave noget andet, mens jeg stadig har en alder, hvor det er muligt. Jeg vil også gerne hjem til mine børn på ni og 11 år. Jeg har været meget væk fra dem i hverdagene.«

– Hvad er det bedste ved det danske folkestyre?

»Det bedste er, at det ikke er de 179 medlemmer af Folketinget, der bestemmer alt. At vi har lokale demokratier, med forældrebestyrelser i børnehaverne, skolebestyrelser på skolerne og kommunalbestyrelser i kommunerne. Demokratiet er bredt ud.«

– Hvad er det værste?

»Det er den personfiksering, som er blevet mere og mere udtalt i de seneste år. Der er fokus på individer mere end ideer og debatter. Jeg mener, at det er er eskaleret med TV 2 News og udbredelsen af de sociale medier. News skal lave breaking fire gange om dagen, og derfor elsker de at få to politikere til at stå over for hinanden. Hvis det er to fra samme blok eller ligefrem fra samme parti, der er uenige, har det højeste prioritet. Når det bliver individbåret, så bliver det også mere sårbart. Det kan man se på de to statsministerkandidater, hvis popularitet fiser op og ned. Det samme gjorde Villy Søvndals, da han var formand for SF. Da jeg blev valgt for 10 år siden, kunne man på venstrefløjen have en diskussion om, hvorvidt der skulle ansigter på valgplakaterne. Det kan man ikke forestille sig i dag.«

– Hvordan har Christiansborg forandret sig i den tid, du har været der?

»Arbejdspresset er blevet massivt større. Der er mange, der føler, at der ikke er meget tid til socialt samvær med kollegerne. Der er et lovtempo og et forhandlingstempo, som er ekstremt højt, og det bliver hele tiden højere. Lige da jeg blev valgt, forhandlede vi i folkeskoleforligskredsen om, hvorvidt 10. klasserne skulle nedlægges. Det strakte sig over flere år. Jeg nåede at være på barsel og komme tilbage og være med igen. Det ser man ikke i dag. Nu skal tingene hurtigt igennem.«

– Hvad er det sjoveste, du har oplevet?

»Jeg kan huske en julefrokost på Ridebanen, hvor vi sad ved et langt bord ned ad gangen. Vi skulle i salen og stemme sent den dag, men vi sang og skålede og hørte ikke klokken, så der var flere, der kom for sent.«

– Hvad har været din største sejr?

»Jeg vil faktisk fremhæve den med, at det lykkedes ikke at nedlægge 10. klasse på efterskoler og i 10. klassecentre. Jeg synes også, at det er en sejr, at det er lykkedes os at placere SF et sted, hvor vi er med i stort set alle forlig og forhandlinger.«

– Hvad er din største fiasko?

»Den største fiasko er den øremærkede barsel til fædrene. Det var en del af regeringsgrundlaget, og jeg har arbejdet for det som ligestillingsordfører igennem alle årene. Nu er den screenet, og jeg tør ikke engang gisne om, hvornår det kommer op igen. Det er fandeme en fiasko.«

– Hvad skal du nu?

»Jeg starter som præst her i Nordjylland den 1. juni. Og jeg sidder stadig i byrådet i Vesthimmerlands Kommune. I min fritid er jeg aktiv i KFUK som driver Rederne. Det vil jeg bruge mere tid på. Og så familien, som er en af grundene til, at jeg ikke genopstiller.«

– Kommer du tilbage?

»Jeg tror det ikke. Men man skal aldrig udelukke noget i politik. Pludselig er man et andet sted. Jeg vil sige, at jeg er 95 procent sikker på, at det ikke sker, og det er da noget.«

Per Stig Møller (K) Har siddet i Folketinget i 31 år

– Hvorfor genopstiller du ikke?

»Fordi jeg har været i politiker i 31 år og minister i 13. Jeg vil gerne prøve at lave noget andet i mit liv, inden det er slut.«

– Hvad er det bedste ved det danske folkestyre?

»Det er den inddragende politik, som de fleste regeringer plejer at føre. Man prøver som udgangspunkt at få et bredt forlig i stedet for per automatik at banke det igennem med det flertal, man fik på valgdagen. Især når det handler om vigtige samfundsspørgsmål som f.eks. uddannelse. Det gør, at reformerne kan holde længere tid.«

– Hvad er det værste?

»At kun fire procent af danskerne er medlemmer af en vælgerforening. Og af dem er der mange, som ikke selv ønsker at stille op. Så vi vælger vores politiske ledere ud af 1 til 1,5 procent af befolkningen. Det er jo så utroligt heldigt, at det er den smukkeste og klogeste del af befolkningen, men det ville nok være godt med lidt større repræsentativitet. Det er blevet værre og værre i de år jeg, har været med.«

– Hvordan har Christiansborg ellers forandret sig i den tid, du har været der?

»Jeg synes, at der er kommet lidt mere lyst til at diskutere for diskussionens skyld. Og at holde samråd for pressens skyld. Og Folketingets medlemmer sender et væld af dårlige spørgsmål, som embedsmænd og ministre skal bruge tid på: ’Kan ministeren oplyse, hvor Georgien ligger?’«

– Hvad er det sjoveste, du har oplevet?

»Det mest spændende i mit politiske liv var at sidde i FN’s sikkerhedsråd i to år. Og det halve år med EU-formandskab, hvor vi arbejdede på at få de østeuropæiske og baltiske lande med i EU. Nu hvor Putin er på vej frem, kan vi se, hvor vigtigt det var. Hvis du mener det morsommeste, så var det de legendariske debatter mellem Poul Schlüter og Svend Auken. De kunne give hinanden hug med elegance. Så gik man altså ind i salen for at lytte med, og nogle gange brølede vi af grin, når en replik blev turneret helt perfekt. Den type debattører har vi desværre ikke mere, og jeg tror, at det er derfor, salen ofte er tom. Man har prøvet med spørgetimen om tirsdagen, men det er ofte som at høre en død måge falde ned.«

– Hvad har været din største sejr?

»Det var som miljøminister, da jeg var med til at samle et flertal for en ozonaftale i Bella Center i 1992. Det var min lod at skabe enighed, og det lykkedes. Det havde konkret betydning for menneskets mulighed for at overleve, så det må nok siges at være det vigtigste.«

– Hvad er din største fiasko?

»Jeg har ikke sådan nogle. Jo, mit valgresultat i 1998. Det var en klar fiasko.«

– Hvad skal du nu?

»Nu skal jeg til glæde for Informations læsere skrive bøger. Jeg har udsendt en i december og en i marts. Og der kommer flere. Det er også derfor, jeg stopper nu – inden jeg ikke kan skrive mere. Og så skal jeg – ligesom Voltaires Candide – passe min have.«

– Kommer du tilbage?

»Det er udelukket. Når man har siddet i 31 år i træk, så går man sgu ikke for at komme tilbage.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu