Interview
Læsetid: 3 min.

Hvad giver os ret til at udslette naturen?

Det står skidt til med biodiversiteten i Danmark, som ikke prioriteres højt nok i byplanlægningen, mener by- og landskabsarkitekten Martin Odgaard. Han drømmer om vilde naturlommer i byerne og om, at biodiversitet bliver et selvstændigt mål
Arkitekten Martin Odgaard vil gerne ’derhen, hvor man slipper kontrollen over naturen i fremtidige byggeprojekter’.

Arkitekten Martin Odgaard vil gerne ’derhen, hvor man slipper kontrollen over naturen i fremtidige byggeprojekter’.

Hans Christian Jacobsen/Ritzau scanpix

Moderne Tider
27. marts 2015

I Helsingborg findes der en bypark, hvor naturen får lov til at passe sig selv. Hvert år går svenske gartnere og landskabsarkitekter en tur i området og ser, hvordan det står til med naturen. Måske er nogle planter begyndt at fortrænge andre, og måske er en ny dyreart kommet til.

I Danmark er Christiania ifølge by- og landskabsarkitekten Martin Odgaard det tætteste, vi kommer på vildtvoksende natur i byen. Området, som på flere måder er en undtagelsestilstand midt i København, er præget af en natur, som får lov til at passe og regulere sig selv.

»På Christiania har vi, modsat hvad der er tilfældet i stort set alle andre grønne områder i byerne, sluppet kontrollen,« siger Martin Odgaard og nævner Fælledparken på Østerbro som eksempel. »Fælledparken er jo et enormt skønt grønt område midt i byen, men bliver jævnligt klippet i bund, hvilket sætter begrænsninger for, hvordan dyre- og planteliv kan vokse og udvikle sig,« siger han.

Lod man parken regulere sig selv, ville man på sigt kunne opleve en helt særlig naturlig mangfoldighed, mener Martin Odgaard, som har undersøgt, hvorvidt landskabsarkitekturen i Danmark understøtter biodiversiteten.

Naturen som bagtæppe

Konklusionen er, at selvom Martin Odgaard ser mere natur i byudviklingen nu end for bare ti år siden, er resultatet nedslående. Biodiversiteten bliver stadigt mindre, og et sted mellem 100 og 1000 gange så mange dyrearter og plantesorter ville have overlevet i en verden uden mennesker. Derfor har man på både EU- og FN-niveau besluttet, at naturhensyn bør afspejles i alle aspekter af planlægningen af vores omgivelser.

»Desværre er det synspunkt ikke slået helt igennem endnu«, siger Martin Odgaard, der har undersøgt, hvor højt biodiversitet blev prioriteret i tre danske arkitektkonkurrencer, der alle bevægede sig i krydsfeltet mellem hensynet til byudvikling og til naturpotentialer.

»Selvom natur og bæredygtighed var i fokus, oplevede jeg, at funktion og form blev langt højere prioriteret end biodiversitet. I langt de fleste bidrag fra tegnestuerne fungerede naturen som et scenisk bagtæppe for boligbyggeriet, mens biodiversitet og den vilde natur sjældent blev sat op som et selvstændigt mål«, siger Martin Odgaard. Et åbent græsareal med lidt træer og nogle buske giver hverken et varieret dyre- eller planteliv, påpeger han, selvom mange af de undersøgte tegnestuebidrag fremstillede det sådan.

Vilde lommer i byen

– Hvorfor skal man overhovedet tænke biodiversitet ind i byudviklingen?

»Det kan der være masser af rationelle grunde til ikke at gøre. Mest fordi det tager plads og kan være besværligt. Egentlig vil jeg helst ikke fremføre argumenter for, at vi skal satse på større biodiversitet, men i stedet vende spørgsmålet om og spørge: Hvad giver os ret til at udslette naturen og det liv, den fører med sig?« siger Martin Odgaard.

Går man ham på klingen fremhæver han dog, at en større biodiversitet betragteligt nedbringer de omkostninger, kommunerne og grundejerforeninger bruger på at holde grønne områder under kontrol.

Og på spørgsmålet om, hvorfor netop byerne skal tage ansvar for at bringe elementer af den vilde natur tilbage, svarer han, at han ikke tror på, at landbruget, som står for 66 procent af Danmarks samlede areal, er indstillet på i tilstrækkeligt omfang at tage opgaven på sig, da landbruget primært har produktionsudbytte for øje. Det samme gør sig gældende for størstedelen af vores skovareal, hvor produktion ifølge Martin Odgaard ligeledes har førsteprioritet.

»I stedet for at blive ved med at begræde dette, kunne det være langt mere produktivt at rette fokus mod byen,« siger han.

Martin Odgaard mener, at hans forskning er relevant, da den kan bidrage til at virkeliggøre de ambitioner, det globale samfund har om at give plads til en mangfoldig natur.

»På samme måde som klimahåndteringen blev italesat som en kommunal opgave omkring kommunalvalget i 2010, skubber jeg på, for at biodiversitet skal indgå som selvstændigt parameter i de nye kommunale planer i byerne,« siger Martin Odgaard.

»Jeg vil gerne derhen, hvor man slipper kontrollen over naturen i fremtidige byggeprojekter, hvilket egentlig er paradoksalt for byplanlægningen, som netop – som det ser ud i dag – handler om at kontrollere naturen, så den gøres mest muligtså attraktiv som muligt for det byggeri, den omkranser«, siger Martin Odgaard, der drømmer om flere vilde naturlommer i byerne.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her