Læsetid: 3 min.

For meget af det gode

Det er sundt at dyrke motion, men alt med måde. Mia Beck Lichtenstein forsker i træningsafhængighed og har fundet ud af, at man ikke bliver ret populær, når man sætter fokus på bagsiden af motionsmedaljen
Træning kan tage overhånd og blive fysisk og psykisk ødelæggende. Mia Beck Lichtensteins forskning viser, at der også findes tilfælde af træningsafhængighed i Danmark.

Træning kan tage overhånd og blive fysisk og psykisk ødelæggende. Mia Beck Lichtensteins forskning viser, at der også findes tilfælde af træningsafhængighed i Danmark.

Asbjørn Sand

27. marts 2015

Når de ansatte i fitnesscentret sagde til ham, at han burde gå hjem, tog han videre til det næste center. Sådan fortæller psykologen Mia Beck Lichtenstein om en af sine klienter med træningsafhængighed. Han kom til hende, da han havde mistet glæden ved træningen, og alligevel blev ved seks timer om dagen på trods af træthed, smerter og tristhed.

Vi sidder ved indgangen til et fitnesscenter nær Hovedbanegården i København. Klokken er ti om formiddagen, og folk vrimler ind og ud ad døren. De, der kommer, har tasker over skuldrene og går målrettet mod omklædningsrummet. Når de forlader centret er det i et lidt mere adstadigt tempo og med røde kinder. Træning forbindes med velvære og sundhed, men man kan faktisk godt få for meget af det gode. Det viser Mia Beck Lichtensteins forskning.

Ved hjælp af spørgeskemaundersøgelser har hun dokumenteret, at 5,8 procent af de adspurgte kunne genkende tegn på træningsafhængighed i »nogen« eller »høj grad«. Undersøgelsen viste, at lidt flere mænd end kvinder er træningsafhængige, og at unge under 35 år har en lidt større risiko for at udvikle træningsafhængighed end ældre.

Max gas

Interessen for træningsafhængighed opstod, mens Mia Beck Lichtenstein studerede psykologi på Københavns Universitet. Her skrev hun speciale om afhængigheden, som første gang blev beskrevet i USA i 1970’erne.

Mens hun studerede, færdedes hun selv i forskellige træningsmiljøer. Blandt andet underviste hun i sin studietid Politiskolens elever i idræt.

»På det tidspunkt lå Politiskolen lige ved siden af KUA. Så jeg gik fra forelæsninger om socialpsykologi til at høvle rundt med 16 kæmpe mænd,« fortæller Mia Beck Lichtenstein. I samme periode underviste hun også i spinning og atletik.

»Jeg kunne se, at der var nogle, som blev ved at give den max gas, selvom de var slidte og skadede. Det var lidt fanatisk for nogen af dem,« siger hun. For hende selv er træningen aldrig blevet problematisk, og i dag er hendes træning droslet ned til hovedsageligt at bestå af løbeture med familiens hund.

 »Min identitet er ikke totalt knyttet op på idrætten. Jeg er mor til to børn, er i gang med at renovere et hus med min mand, og jeg er rigtig glad for mine jobs,« siger hun.

Men når hun har set andres liv blive overtaget af træningen, synes Mia Beck Lichtenstein, at der har manglet fokus på bagsiden af medaljen. Den holdning gjorde, at hun i starten mødte en del kritik. Især fra idrætsverdenen.

»Træningsafhængighed har været meget tabubelagt, og folk har sat spørgsmålstegn ved, hvorfor jeg skulle gøre motion til et problem. De hævdede, at jeg sygeliggjorde alle idrætsfolk. Jeg var sikkert sådan en overvægtig forsker, som sad i sofaen og røg smøger hele dagen.«

Risikofaktorer

En stor del af Mia Beck Lichtensteins respondenter har hun fundet i fitnesscentre, men træningsafhængigheden kan findes mange andre steder. Mia Lichtensteins undersøgelse viser, at der er lige så mange træningsafhængige blandt dem, der spiller fodbold, som blandt dem, der dyrker fitness. Der er dog særligt udsatte grupper, som lettest bliver ramt af afhængigheden.

»De er perfektionistiske konkurrencemennesker, der gerne vil have, at det skal være vildere, sejere, og at de skal være de bedste. Næsten for enhver pris. De er drevet af ønsket om at opnå noget mere. Et maraton er ikke bare et maraton – pludselig skal det være i ørkenen, så bliver det til en ironman. De er glade og tilfredse, når de når deres mål, men det skal altid være vildere,« fortæller Mia Beck Lichtenstein og forklarer, hvorfor sådan en indstilling kan være problematisk.

»Når man er så optaget af træningen, er der en risiko for, at det kammer over. Det æder deres helbred, deres sociale liv og nærmest til sidst dem selv op. Nogle siger, at de næsten har glemt, hvem de var, før træningsstemmen begyndte at styre dem.«

Årsagerne til afhængigheden er komplekse og forskellige fra person til person, men årsagen til, at problemet højst sandsynligt ikke er blevet mindre gennem de seneste fire-fem år, mener Mia Beck Lichtenstein skal findes i, at træningsmiljøer og kropsidealer bliver stadig mere ekstreme i vores samfund.

»Vi vil jo alle gerne accepteres og være en del af flokken. Vi bliver påvirket af, hvordan folk omkring os ser ud,« siger hun.

At dokumentere, at træningsafhængigheden også findes i Danmark er derfor kun første skridt for Mia Beck Lichtenstein.

»Nu er det nye spørgsmål så, hvad vi kan gøre ved det.« 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu