Læsetid: 6 min.

Kina vil forske sig ud af fortidens skygger

Den kinesiske regering ser forskning og innovation som motor for fortsat udvikling og ønsker samtidig at lægge fortidens ydmygelser bag sig. Men det politiske system kan vise sig at være den største forhindring for fremskridt
Den kinesiske regering ser forskning og innovation som motor for fortsat udvikling og ønsker samtidig at lægge fortidens ydmygelser bag sig. Men det politiske system kan vise sig at være den største forhindring for fremskridt

Freja Bagge/iBureauet

27. marts 2015

Karbonatomer bindes sammen i et todimensionelt heksagonalt gitter. Sådan cirka fremstiller man grafen, det tyndeste materiale i verden, som er 200 gange stærkere end stål. Samtidig er det fleksibelt og kan lede både elektricitet og varme. Grafen betegnes som et mirakelmateriale, og i Kina ses det som en vigtig komponent i landets mulige fremtid med grøn, alternativ energi.

Regeringen har investeret kraftigt i kommerciel produktion af materialet. Med store investeringer fra myndighedernes side har JITRI – Forskningsinstituttet for Industriel Teknologi i Jiangsu i det østlige Kina – siden 2011 masseproduceret grafen og forventer at sælge for fem mia. yuan af materialet over de næste tre år.

I kinesiske statsmedier bliver regeringens satsning på grafen fremhævet som eksempel på, at Kinas regering i stigende grad er begyndt at lægge vægt på forskning og innovation som motor for økonomien.

»Videnskabelig innovation kan smadre den flaskehals, som bremser økonomisk udvikling,« siger Hu Yidong fra JITRI til den statslige tv-kanal CCTV.

Men i Kommunistpartiets øjne handler forskning og innovation ikke kun om at skabe økonomisk vækst og konkurrencedygtighed. Det skal også skabe den fremdrift, som endegyldigt kan få Kina ud af fortidens skygger og den ydmygende tilbageståenhed i forhold til omverdenen, specielt Vesten.

Ny vækstmotor

Præsident Xi Jinping har i dramatiske vendinger beskrevet behovet for, at Kina indhenter og overhaler vestlige konkurrenter, da forskning og innovation vil afgøre, hvem der bliver fremtidens politiske og økonomiske vindere og tabere.

»Kun hvis vi behersker kerneteknologier, kan vi blive førende inden for konkurrence og udvikling,« sagde han sidste år i sin hidtil største tale om videnskab og teknologi, hvor han også gjorde klart, at satsningen gælder nationens sikkerhed på alle områder. Kinas ry for at lægge sig i slipstrømmen af andre landes forskningsfremskridt og kopiere deres teknologier skal være fortid, sagde Xi til en samling kinesiske forskere og ingeniører.

Det er let at opremse fortidens kinesiske opfindelser: kompasset, krudtet, trillebøren og bogtrykkerkunsten er nogle af eksemplerne. Men i nyere tid har Kina ikke udmærket sig ved store forskningsgennembrud eller en innovativ økonomi. I slutningen af kejsertiden lukkede Kina sig om sig selv, tog ikke del i den industrielle revolution og sakkede bagud i forhold til Vesten. Først inden for de seneste årtier er landet, efter krige, revolution og politisk kaos, begyndt at bevæge sig ud af fattigdom og er nu blevet verdens næststørste økonomi. Den udvikling har imidlertid ikke været båret af innovation, men af rollen som verdens fabrik.

»Landet har hidtil været i stand til at skabe stor økonomisk vækst ved at levere billigere arbejdskraft, der kan fremstille produkter, som er resultatet af udefrakommende innovation,« siger Li Wei, økonomiprofessor ved Cheung Kong Graduate Business School i Beijing. »Men den udvikling kan ikke længere fortsætte. Kina er nødt til at finde nye vækstmotorer.«

De kinesiske arbejderes lønninger stiger med op mod 15-20 procent om året, og Kina er allerede begyndt at miste produktionsarbejdspladser til billigere destinationer.

Opad i hierarkiet

Regeringen ser det derfor som nødvendigt, at Kina bevæger sig opad i det globale økonomiske hierarki for at undgå den såkaldte mellem-indkomstfælde, hvor en økonomis gamle ressourcekrævende udviklingsmodel mister pusten, og væksten stagnerer.

»Kina satser nu kraftigt på innovation for at få økonomien til at udvikle sig væk fra den traditionelle afhængighed af produktionsfabrikker, eksport og statslige investeringer i infrastruktur,« siger Louis Kuijs, Royal Bank of Scotlands cheføkonom med Kina som område.

Beijing har for længst indset, at fortsat udvikling og konkurrencedygtighed på den globale scene kræver, at kinesiske virksomheder ikke længere blot kopierer vestlige teknologier. I stedet er de nødt til selv at være nyskabende.

I sin retorik bakker regeringen i Beijing op om forskning og innovation. I 2006 erklærede den at ville ændre Kina til »et innovationssamfund« inden år 2020 og gøre landet førende inden for videnskab og teknologi inden 2050.

Regeringen er villig til at investere stort på målsætningen. I 2012 brugte Kina 1.000 mia. yuan eller 1,98 procent af BNP på forskning og udvikling. I år har regeringen afsat 2,2 procent af BNP til de formål. Flere rapporter forudser, at Kinas investeringer i forskning og udvikling inden for de næste tre-fire år vil overgå Europas og omkring år 2020 også USA’s.

I sin åbningstale til Den Nationale Folkekongres, Kinas lovgivende forsamling, i starten af marts erkendte premierminister Li Keqiang dog, at Kinas »innovationskapacitet er utilstrækkelig«. Æren for grafen, der fremhæves som en nyere kinesisk landvinding, tilfalder også reelt de to russiskfødte forskere Andre Geim og Konstantin Novoselov, der i 2010 modtog Nobelprisen for opdagelsen.

Hindrer innovation

Ifølge kritikere er Kinas problemer med innovation bl.a. en konsekvens af landets autoritære politiske system og ikke mindst de ideologiske kampagner, som præsident Xi Jinping har indført, og som kritiseres for at skabe en atmosfære, der hæmmer forskning og innovation.

Internetcensuren er blevet skærpet, og det kan bremse udviklingen af det videnssamfund, som er nødvendigt for at skabe optimale betingelser for forskning og innovation, mener både de amerikanske og europæiske handelskamre i Kina. Jörg Wuttke, det europæiske handelskammers præsident, siger, at »overdreven internetkontrol kan kvæle vækst og hindre investeringer i forskning og udvikling – områder, som har stor betydning for Kinas udvikling«.

Samtidig har Xi Jinping intensiveret de ideologiske kampagner på landets universiteter, bl.a. ved at opprioritere undervisning i marxisme og slå ned på ’vestlige værdier’. Men et godt forskningsklima forudsætter, »at kinesiske akademikere og studerende har frihed til at udtrykke forskellige holdninger. Strammere ideologisk kontrol kan vise sig at være en forhindring for, at Kina når sine langsigtede mål,« siger Xiaoyu Pu, professor i samfundsvidenskab ved University of Nevada, til Hongkong-avisen South China Morning Post.

Mindre importeret teknologi

Kinas forsøg på at styrke forskning og innovation sker i vid udstrækning også ved at invitere udenlandske virksomheder og deres teknologier til Kina. Her har nye kinesiske konkurrenter været hurtige til at overtage teknologierne, hvorefter den kinesiske stat i stadig højere grad presser de udenlandske virksomheder ud på et sidespor. Den udvikling kan bl.a. ses i vindenergisektoren. I 2002 opmuntrede den kinesiske regering de avancerede udenlandske vindmølleproducenter til at komme ind på det kinesiske marked. De etablerede sig hurtigt i landet, men da kinesiske vindmølleproducenter kort efter havde tilegnet sig teknologien og var ved at komme op på samme niveau som de udenlandske, benyttede den kinesiske stat sig af en taktik, den senere hen benyttede inden for andre industrier: Regeringen krævede simpelthen, at landets statsejede virksomheder skulle have 70 procent af deres produkters komponenter leveret fra kinesiske virksomheder. De udenlandske virksomheder blev dermed afskåret fra store dele af markedet. I 2009 var seks ud af de 10 førende vindmølleproducenter kinesiske, og de stod i 2010 for 93 procent af vindmøllesalget på det kinesiske marked mod lige godt halvdelen i 2006.

Fremskridtets sjæl

Siden 2006 har den kinesiske regering set det som sit mål at reducere Kinas afhængighed af importeret teknologi og øge de hjemlige investeringer i forskning og udvikling for at overhale de udenlandske rivaler inden for »nye strategiske sektorer«, bl.a. bioteknologi, energieffektive teknologier og informationsteknologi.

Præsident Xi Jinping peger på, at Kinas fortid som offer for invasion og undertrykkelse var et resultat af videnskabelig underlegenhed. I sin tale sidste år opfordrede han til, at kinesiske virksomheder i højere grad satsede på innovation inden for bl.a. robotteknologi og argumenterede for, at Kinas sårbarhed over for vestlig og japansk dominans i det 19. og 20. århundrede skyldtes manglende evne til at omdanne forskning til brugbar teknologi. Det må ikke ske igen, formanede Xi Jinping.

»Videnskab og teknologi er fundamentet for national styrke og velstand, og innovation er det nationale fremskridts sjæl,« sagde præsidenten. »I den forstand er videnskabelig og teknologisk styrke af afgørende betydning for verdens politiske og økonomiske magtorden og for hver enkelt nations skæbne.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu