Læsetid: 5 min.

Er du klar til universitetet?

Siden taxameterordningen blev indført, har universiteterne optaget flere og flere, som slet ikke burde gå der, mener en erfaren lektor. Men har han ret i det – og hvem har ansvaret for at vende skuden?
Siden taxameterordningen blev indført, har universiteterne optaget flere og flere, som slet ikke burde gå der, mener en erfaren lektor. Men har han ret i det – og hvem har ansvaret for at vende skuden?

Freja Bagge/iBureauet

2. maj 2015

For de mange håbefulde unge, der efter sommerferien begynder på universitetet, er det indledningen på et nyt kapitel som studerende. Et studieliv præget af frihed, hvor der ikke længere er nogen, der holder øje med, om man møder op til undervisningen, og om man har forberedt sig.

Men med frihed kommer ansvar, og det ansvar er mange studerende ikke klar til at leve op til. Det mener i hvert fald Steen Laugesen Hansen, lektor i biofysik med mere end 25 års undervisningserfaring fra Københavns Universitet. I marts skrev han i en kronik i Universitetsavisen, at han har fået flere og flere »dumme og dovne studerende, som slet ikke burde være på universitetet«, og dermed indledte han en ophedet debat om de studerendes faglige niveau og arbejdsmoral.

»Siden universiteterne er begyndt at lukke mange flere ind, lukker de også mange flere ind, som ikke burde være der. Jeg har indtryk af, at mange er blevet tabt helt tilbage i folkeskolen, hvor de ikke har fået lært basale ting som brøk- og procentregning og ikke har fået lært at bestille noget,« siger han.

En frustration, Steen Laugesen Hansen ikke står alene med. For nylig lavede Berlingske en rundspørge, hvor 1.201 undervisere fra landets universiteter svarede. Gennemsnitligt vurderer de, at 11 procent af deres studerende er så fagligt svage og/eller umotiverede, at de ikke burde gå på studiet, og at 15 procent af deres studerende slet ikke møder op.

Samtidig vurderer 35 procent af underviserne, at deres studerende er mindre fagligt dygtige end for 10 år siden.

En broget forsamling

Steen Laugesen Hansen giver gerne eksempler på sine studerendes arbejdsmoral. For eksempel underviser han 120 førsteårsstuderende i faget fødevarefysik. Et fag, som ifølge lektoren i dag har en dumpeprocent på cirka 50, men som for fem-seks år siden ikke oversteg 10 procent. Han understreger, at faget ikke er blevet sværere – måske endda lettere – men at langt størstedelen af de studerende hverken forbereder sig eller møder op til undervisningen.

»Når jeg spørger dem, hvorfor de ikke møder op, er det hyppigste svar, at det allerede starter klokken otte om morgenen, og det er ikke engang en joke. Det er da også tidligt, men vi taler om et obligatorisk fag med en dumpeprocent på 50. De bliver sgu kylet ud af deres uddannelse, hvis de ikke består. Jeg forstår det simpelthen ikke,« siger han.

Yasmin Davali har selv læst en bachelor i socialvidenskab på Roskilde Universitet, og så er hun forkvinde for De Studerendes Fællesråd.

Hun er uenig i, at de studerende i dag mangler faglighed og arbejdsmoral, men de studerendes baggrund er mere broget, end den var tidligere, og den udvikling, mener hun ikke, universiteterne har været gode nok til at imødekomme.

»Tidligere var det svært at komme ind på universitetet, hvis du ikke kom fra et akademisk hjem. I dag er sammensætningen bredere, folk kan nogle forskellige ting, og det er en sindssygt god udvikling. Men det stiller nogle krav til universiteterne i forhold til at udvikle undervisningen og få alle de forskellige erfaringer og talenter i spil,« siger hun og peger på mindre auditorieundervisning og mere gruppearbejde, mindre hold og mere case-relateret arbejde. »I dag bliver det slet ikke brugt nok, og det er ikke særlig hensigtsmæssigt,« siger hun.

Et politisk problem

Taxameterordningen, hvor universiteterne bliver betalt pr. studerende, som består sine eksamener, bliver af mange betegnet som grunden til det faldende niveau på universiteterne.

Siden 2007 er optaget på bacheloruddannelserne steget fra cirka 20.000 til 30.000, og ifølge kritikerne har universiteterne simpelthen ikke råd til at lade studerende dumpe.

Det skaber ifølge Lasse Marker, chefredaktør på kulturmagasinet DOXA og cand.mag. fra Københavns Universitet, en kultur, hvor de studerende bliver bekræftet i, at de kan komme igennem en universitetsuddannelse uden at møde op og uden at læse pensum.

Selv lavede han i 2013 et eksperiment, hvor han med en weekends forberedelse gik til eksamen i et fag med en vejledende forberedelsestid på 420 timer. Han bestod med karakteren 4.

»Jeg kender ikke nogen, der har dumpet en eksamen, uden at det har været med vilje. Når universiteterne fortæller de studerende, at det er tilfredsstillende kun at have forberedt sig minimalt, når man går til eksamen, så opstår der på visse studier en kultur, hvor for mange vænner sig til at lave for lidt,« siger han og uddyber, at ansvaret ligger hos politikerne og universiteterne:

»Jeg køber ikke den der med, at det er de studerendes egen skyld, og at de må oppe sig. Det er heller ikke undervisernes skyld, de laver noget rigtig god undervisning. Men politikerne og universiteterne må spørge sig selv, om man hellere vil have mange studerende, som leverer en minimal indsats og trækker niveauet ned for alle, eller om man vil have færre, der er bedre.«

Løsriv jer fra forældrene

Hanne Leth Andersen er rektor på Roskilde Universitet og medlem af rektorkollegiet i interesseorganisationen Danske Universiteter. Hun mener som udgangspunkt ikke, at universiteterne i dag optager studerende, som ikke burde gå der.

»Hvis det er tilfældet, har vi et problem i vores optagelsessystem. Vi er allerede nu ved at se på, hvordan vi kan sikre et bedre match mellem kommende studerende og de enkelte uddannelser. Samtidig skal vi se, om vi skal tage en dialog med gymnasieverdenen,« siger hun og påpeger i stedet vigtigheden af, at de studerende allerede i gymnasiet forbereder sig på den øgede selvstændighed, der møder dem på universitetet:

»De studerende på ungdomsuddannelserne skal løsrive sig fra deres forældre. Man skal ikke lade sin mor vække sig om morgenen, man skal lære selv at forberede sine tekster, og man skal ikke lade familien skrive studieretningsprojektet. Men forældrene skal også lære at løsrive sig fra de unge. I dag får universiteterne flere forældrehenvendelser. Det gjorde man altså ikke i 70’erne og 80’erne. Det er jo påfaldende.«

Heller ikke uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen (R) mener, at de studerende er blevet dummere og mere dovne. Men hun er villig til at se på, om universiteterne fremover skal finansieres på en anden måde, end de bliver i dag.

»Jeg er bekymret for de udsagn, vi hører, og jeg vil da lytte til de forskellige undervisere. Derfor har vi igangsat en større analyse af finansieringen på de videregående uddannelser. For den måde, vi finansierer på, må selvfølgelig ikke være med til at hæmme kvaliteten,« siger hun og fortsætter: 

»Men det er klart, at når der kommer så mange flere ind på de videregående uddannelser, så giver det nogle udfordringer. Det må vi se i øjnene – og finde ud af, hvordan vi tilrettelægger uddannelserne, så det ikke kommer til at gå ud over kvaliteten.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu