Læsetid: 10 min.

På kanten i en ny mørk middelalder

Det liberale demokrati og oplysningstidens værdier er sat under globalt pres på flere fronter, og en ny verdens(u)orden truer: overalt er populistisk foragt for eliten, nationalisme, irrationalitet og fanatisme på vej frem
Hvis den vestlige evne til at lede verden fortsat falder, må Asien tager over – eller vi må indse, at nationalisme, populisme og fremmedhad kommer til at styre verdensordenen. Her er syriske kurdere ankommet til den kurdiske enklave Kobane ved grænsen til Tyrkiet.

Yasin Akgul

2. maj 2015

Renæssancen, Oplysningstiden, videnskab og teknologi udgør tilsammen med anerkendelsen af individets rettigheder over for staten, de ’vestlige værdier’, der har domineret i verden i 500 år. Igennem de sidste 200 år har disse værdier taget form af et anglo-amerikansk verdenssyn, der har koblet sig på indførelsen af en økonomiens tidsalder karakteriseret ved industrialisering, det liberale repræsentative demokrati, kolonisering og økonomisk vækst drevet frem af innovation. Alle disse elementer er konvergeret i den økonomiske globalisering.

Nu kan seismografen imidlertid registrere noget, der er mere dystert end blot sprækker. Nålen peger på en række fundamentale udfordringer af stort set alle de grundlæggende elementer.

Verdensordenens alfahan, USA, fremstår i dag uden vilje og evne til at forsvare styresystemet. Amerika er ophørt med at være den uundværlige nation. Dets anstrøg er idealisme er forsvundet, og det har tvunget supermagten tilbage til den rå magts position trods al tale om blød magt. Dets moralske autoritet er gledet så meget i baggrunden, at den ikke længere lader sig påberåbe som støtte for amerikanske politikker og interventioner.

Mismodet begynder allerede på hjemmefronten. Amerikanerne har ikke længere tillid til deres egen model og udtrykker ikke længere vilje til at ’eksportere’ den.

Fraværet af moralsk autoritet har åbnet døren for en strøm af nye ideer, ideologier og modeller, der alle manipulerer med, slår huller i og rejser tvivl om den eksisterende verdensorden.

Den økonomiske globalisering udfordres af økonomisk nationalisme. Globaliseringen har udrettet mirakler og leverer stadig en højere økonomisk vækst end nogen anden spiselig model. Der er dog flere problemer forbundet med den.

Det hører så at sige til definitionen på økonomisk globalisering, at den virker nedbrydende på menneskers kulturelle identitet, for så vidt denne er forankret i nationalisme, regionalisme, religion og familiekultur forstået som normer for hverdagslivet. Folk har hidtil været villige til at ofre en del af deres kulturelle identitet, fordi fordelene ved den økonomiske globalisering var så store og håndgribelige. Med den faldende globale vækst er dette ikke længere tilfældet.

Koncentrationen af kapital og dermed kontrollen over økonomien har i de sidste to årtier taget en dramatisk vending.

Forbindelsen mellem iværksætteren og en arbejdskraft, der begge bebor det samme fællesskab og møder hinanden her, eksisterer ikke længere. Ejerskab bliver mere og mere upersonligt og uigennemsigtigt. Graden af ulighed er stigende.

Ekstremisme versus kompromis og konsensus er måske ikke just en ny konstellation i det historiske perspektiv, men fra 1945 og indtil for et årti eller to siden kunne kompromis og konsensus herske stort set uantastet. Fanatisme bag nazismen, fascismen og kommunismen kan forklare, hvorfor det vestlige verdensbillede rykkede så hurtigt og stærkt i retning af kompromis og konsensus.

Det kan være netop denne dominans – og denne succes – der har givet anledning til, at modstand i dag mobiliseres omkring ekstremisme, ofte ved hjælp af brug (eller misbrug?) af religion. Fra et vestligt synspunkt tager denne især form af muslimske fanatikere, men det er ikke et fænomen, som er enestående for islam. Det er svært at frigøre sig fra det indtryk, at religionerne er blevet kapret af ekstremismen.

Urbaniseringen har frembragt en ny klasse af sociale tabere. Disse mennesker har svært ved at acceptere deres nye vilkår og har endnu sværere ved at indrømme, at det kan skyldes et utilstrækkeligt uddannelsessystem og en forstenet økonomisk struktur, der modstår kombinationen af modernisering og udvikling. I stedet giver de udenlandsk indflydelse og den vestlige økonomiske model skylden. At søge tilflugt i religionen er – for i al fald nogle af dem – ikke noget stort skridt. Og selv om næste skridt i form af vold som forsvar for identiteten kræver en retfærdiggørelse, tilbydes denne rask væk af religiøse fanatikere, der citerer religiøse tekster – ofte ude af kontekst.

Social netværk kan øge adskillelse. Ved første øjekast kan social netværksdannelse forbedre den gensidige forståelse mellem mennesker og respekt for værdier, men ser vi nøjere efter, kan vi også konstatere en alvorlig trussel mod tolerancen og den gensidige respekt.

Folk, der bruger sociale netværk, har en tendens til primært at kommunikere med andre, der har tilsvarende kulturelle eller adfærdsmæssige værdier. Derved forstærker de hinanden i deres tro, fremmer kompromisløse holdninger, og underbygger det synspunkt, at ’vi’ har ret, mens ’de’ har uret.

Tidligere har nationalstaten fungeret som en serviceudbyder for befolkningen, der kan yde menneskelig, økonomisk og social sikkerhed. Nu har den lavere vækst i slipstrømmen på den økonomiske afmatning frataget nationalstater de nødvendige midler til at udfylde denne rolle tilfredsstillende. Det betyder, at folk søger mod grupper uden for staten til at supplere eller ligefrem erstatte staten som tjenesteudbyder. Parallelsamfundene blomstrer, men til tider er de vanskelige at opdage, da de ikke åbenlyst udfordrer staten. Resultatet er fravær af loyalitet over for staten og manglende identifikation med statens øvrige medborgere.

Teknologi fortrænger menneskelig interaktion, fordi den fører os ind i en verden af kommunikation og interaktion mellem mennesker, som i realiteten rummer meget lidt menneskelig kontakt.

Ytringsfriheden er indlejret i de grundlæggende frihedsrettigheder, forudsat at der kan indarbejdes en vis selvdisciplin i menneskers adfærdsmønstre. Men er dette ikke tilfældet, risikerer de to idealer at blive uforenelige. Som begivenhederne i de foregående 10 år har vist, rejser ytringsfrihed inden for grupper eller samfund, ja selv nationalstater, der lader hånt om andre værdier, spørgsmålet om, hvad ytringsfrihed virkelig betyder.

I mange ikke-vestlige lande er der en skepsis over for den vestlige forståelse af demokrati, og det synspunkt, at frihed reelt ikke kan opnås i andre politiske systemer, bliver ikke accepteret. Langt de fleste ønsker grundlæggende frihedsrettigheder, men giver hellere et andet politisk system chancen, før de hopper om bord i alternative politiske systemer, om hvilke de ved meget lidt. Hvad der skete i Irak, lokker dem ikke ligefrem på banen.

De fleste lande i Asien og Afrika er multikulturelle, multireligiøse og multietniske. I disse lande beskytter staten mindretal. Demokrati med frie valg kan derimod levere et parlamentarisk flertal, hvor regeringen alene bliver sammensat af en enkelt af disse kulturelle grupper. Det åbner for udøvelse af kulturimperialisme eller endnu værre: undertrykkelse af mindretallene. Tilhængere af demokrati og frie valg har ikke været i stand til at løse denne cirklens kvadratur og forklare, hvordan demokrati under sådanne omstændigheder kan fremme grundlæggende frihedsrettigheder.

Uliberale demokratier dukker op som en mærkelig hybrid. På overfladen ligner de demokratier, men i virkeligheden overtræder de demokratiske principper, og det på et tidspunkt hvor grundlæggende frihedsrettigheder er under angreb og i nogle tilfælde knap nok eksisterer.

Desværre for de vestlige demokratier, især for den amerikanske kongres, er et nyt fænomen, som vi kunne kalde oligark-demokratiet, ved at vinde indpas.

Fremmedhad bliver omend i mildere former stadig mere udbredt og kryber snigende ind i den politiske dagsorden, hvilket alle er klar over, men kun få indrømmer. Det bliver stadig vanskeligere at komme til andre lande for at arbejde; flere lande er ved at indføre ordninger, der kræver bevis for, at et job ikke kan udføres af en af deres egne statsborger, før de vil tilbyde det til en udlænding. Grænser og kvoter vinder frem.

Den største bekymring i ’filosofisk’ forstand er den stiltiende accept af, at mennesker ikke er ens. Groft sagt så det indtil for omkring et årti ud til, at verden bevægede sig i retning af større lighed. Nu kan begrænsningerne for indvandring og arbejdstilladelser være de første skud på stammen i en kommende konflikt om værdier centreret omkring diskrimination af mennesker efter kultur, race og religion.

Eliten versus flertallet. Tidligere blev værdierne udstukket af et relativt lille antal mennesker – en elite og de veluddannede lag, der var i besiddelse af et særligt sprog, der sikrede den indbyrdes kommunikation. Det har i det sidste kvarte århundrede ændret sig med eksponentiel hast.

Kontrollen med værdier og deling af værdier på tværs af grænserne er gledet de hidtil kontrollerende eliter af hænde. Millioner, måske endda milliarder, af mennesker bruger nu de sociale netværk til at bestride de herskende værdier og eliternes rolle. Den globale kommunikation foregår på forskellige niveauer, hvor eliten og flertallet kommunikerer uafhængigt af hinanden. I et langsigtet perspektiv overskygger denne opdeling den økonomiske ulighed som en trussel mod globaliseringen. Det er næppe politisk korrekt at sige det, men ikkeeliten har ikke elitens opdragelse og uddannelse. Den har en tendens til at være mere nationalistisk og mindre interesseret i globaliseringens mange facetter. Ikkeeliten handler mere per intuition, og dens automatreaktioner er styret af følelser og nær ved mig selv-værdier, hvilket gør dens medlemmer til et lettere bytte for forførelse, forhastede beslutninger og kortsigtede løsninger – ofte på bekostning af ’de andre’. Den er mindre kritisk og mere følelsesladet. Den mere tidskrævende og besværlige tilgang, hvor man gør brug af rationalitet, logik og den kritiske analyse, vi har fra Oplysningstiden, bliver fejet til side.

Mistillid til eliter er ikke et nyt fænomen, men det er omfanget af den. Fra historien og det seneste kvarte århundrede ved vi, at eliten godt kan håndtere sådanne modbevægelser, forudsat at økonomien er god, at der er tillid til den økonomiske model, og at det politiske system er respekteret – kort sagt, så længe eliten leverer resultater. Det er den evne til at levere resultater, der er gået tabt de sidste 10 eller måske 15 år, hvor den ’globale model’ ikke har leveret varen, og eliten har ført vælgerne på afveje og mistet troværdighed ved at undvige sandheden, og i mange tilfælde vendt begivenheder fra slemt til værre og selv inviteret alternative tankegange op til overfladen.

Spørgsmålet er, om civilisationen, som vi kender den, kan overleve en transformation fra værdier, der er fastlagt af de få (eliten) til en global auktion, hvor der udbydes forskellige og ofte modstridende værdier og opfattelser. I heldigste fald kan en art godartet global civilisation opstå. Alternativet er konflikter født ud af værdier, der retfærdiggør vold og væbnede konflikter udkæmpet mod mennesker, der tænker anderledes – dette vil for mange være den nemmeste udvej.

Et nyt system. Verden passerer i disse år igennem en af de sjældne, men tumultagtige faser, hvor en eksisterende orden ikke er i stand til at rumme de igangværende forandringer. Muligvis vil økonomiens tidsalder i eftertiden blive set som et interregnum, der lagde det materielle fundament for en tidsalder af ikkematerialistiske værdier, som det var tilfældet for så mange gamle kulturer. Det er i så fald et skifte, der ikke vil kunne udgår fra USA, som har været så engageret i netop økonomisk tænkning.

En genfødsel for asiatiske værdier, som har været svækket i de sidste 250 år – i realiteten kulturelt undertrykt og fortrængt af vestlige værdier – vil vi også kunne opleve. De asiatiske religioner og filosofier tilbyder et alternativ, som er forankret i et mindre materialistisk verdenssyn, en bedre og dybere erkendelse af samspillet mellem Gud, naturen og mennesker, og en stærkere rolle for kollektivet over for den enkelte. I nogle, måske endda i mange henseender står de traditionelle asiatiske værdier for det modsatte af det angloamerikanske værdisystem. Et eksempel er købmandens lave placering i det traditionelle kinesiske hierarki og den høje placering for bonden. Penge udøver ikke den samme indflydelse på den samfundsmæssige orden, som tilfældet var i de industrialiserede lande.

Et sådant nyt verdenssyn vil i høj grad afhænge af de asiatiske landes evne og vilje til først at opbygge gensidig tillid og siden påtage sig et lederskab.

Hvis Asien ikke reagerer på denne udfordring, må vi berede os på to alternativer.

Det første vil være en splittet verden, hvor globaliseringen efterhånden viger for regionalisme med vestlige værdier, asiatiske værdier og lignende værdier defineret af kulturer eller geografi. Samuel Huntington talte om et sammenstød mellem civilisationer, men en model med divergerende verdensbilleder vil stadig kunne være mulig inden for en velfungerende global økonomi, om end mindre stærk og mindre sammenhængende, end vi hidtil har set; en model, som vi blev forledt til at tro, ville fortsætte. Dette scenarie vil være håndterbart. Hvad der vil mangle, vil være global styring, men er det ikke det, vi i forvejen har set i de sidste ti år? Måske er vi der allerede!

Det anden vil være et fald ned i afgrunden, der fører os ind i en ny dyster tidsalder, hvor nationalisme, populisme og fremmedhad styrer verdensordenen i en skummel kombination af fanatisme, uvidenhed, og antividenskab.

Usandsynligt? Nej. Det er flere gange sket i Kina, når dynastier er kollapset netop som følge af et kaos i værdierne. Efter Romerriget fulgte over 600 års mørk middelalder, før Renæssancen dukkede op.

Den skræmmende iagttagelser er, at uanset hvor frastødende den konklusion end må være, så peger de fleste varsler i retning af sidste scenario – selv om ikke ret mange af os indser det og endnu færre træder til for at forhindre det.

© Jørgen Ørstrøm Møller og Information

Artiklen er en forkortet udgave af et essay bragt på Huffington Post

Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels Gimbel
  • Vivi Rindom
  • Michael Bruus
  • Henrik Christensen
  • Espen Bøgh
  • Herman Hansen
  • Stig Bøg
  • Robert Ørsted-Jensen
  • Marianne Rasmussen
  • Jens Wolff
  • Jan Pedersen
Niels Gimbel, Vivi Rindom, Michael Bruus, Henrik Christensen, Espen Bøgh, Herman Hansen, Stig Bøg, Robert Ørsted-Jensen, Marianne Rasmussen, Jens Wolff og Jan Pedersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Peter Jensen

"Det første vil være en splittet verden, hvor globaliseringen efterhånden viger for regionalisme med vestlige værdier, asiatiske værdier og lignende værdier defineret af kulturer eller geografi. Samuel Huntington talte om et sammenstød mellem civilisationer, men en model med divergerende verdensbilleder vil stadig kunne være mulig inden for en velfungerende global økonomi, om end mindre stærk og mindre sammenhængende, end vi hidtil har set; en model, som vi blev forledt til at tro, ville fortsætte. Dette scenarie vil være håndterbart. Hvad der vil mangle, vil være global styring, men er det ikke det, vi i forvejen har set i de sidste ti år? Måske er vi der allerede!"

Global styring en mangelvare? Måske har vi set de katastrofale konsekvenser af forsøgene på at foretage global styring; måske var dét som kom efter romerrigerets deroute, inklusive dets despotiske samfundsorden, en uundgåelig konsekvens af rigets ageren? Måske gælder noget tilsvarende de historiske, kinesiske imperiers forfald? Måske er det på tide at opgive styringstrangen - ligesom det er helt nødvendigt at opgive tanken om at vi kender til nogen som helst form for 'velfungerende' global økonomi. En sådan har vi næppe nogensinde set - hvilket er en helt afgørende præmis for diskussionen.

Morten Lind, Rune Lund, Preben Haagensen, Jakob Silberbrandt, Henrik Nielsen, Flemming Berger, Britt Kristensen og Torben R. Jensen anbefalede denne kommentar
Markus Hornum-Stenz

"Renæssancen, Oplysningstiden, videnskab og teknologi udgør tilsammen med anerkendelsen af individets rettigheder over for staten, de ’vestlige værdier’, der har domineret i verden i 500 år"

Det er en utilstedeligt naiv, falsk og forsimplet præmis

Lars Lund, Rune Lund, Elisabeth Andersen, Brian Larsen, Torben Nielsen, Steffen Gliese, Nic Pedersen, Flemming Berger, Espen Bøgh, Britt Kristensen, Lars Peter Simonsen, Henrik Klausen, Tommy Mortensen, Gustav Alexander, peter fonnesbech, Torben R. Jensen, Jens Thaarup Nyberg, Lise Lotte Rahbek og Peter Jensen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Hvad er det for en elite, der omtales,
som har både dannelse og opdragelse i modsætning til ikkeeliten (pøblen?)

Jeg synes teksten vævende og ukonkret.
Det er ærgerligt.
Så er den nok ikke skrevet af et dannet medlem af eliten. :)

Nille Torsen, Elisabeth Andersen, Torben Nielsen, Preben Haagensen, Steffen Gliese, Nic Pedersen, Flemming Berger, Peter Knap, Gert Selmer Jensen, Herman Hansen, Lars Peter Simonsen, Henrik Klausen, Tommy Mortensen og Bjørn Pedersen anbefalede denne kommentar
Arne Nielsen

Når nu artiklen er så lang, kunne vi jo ligeså godt have fået originalartiklen in extenso. Nå, men jeg mener, at det forholder sig og har forholdt sig anderledes end artiklen beskriver. Der er ingen ændring sket, blot har de nye kommunikationsmidler SYNLIGGJORT, hvad der hele tiden har været gældende. Tidligere bevirkede den manglende kommunikation over landegrænserne, at vi kun så den hjemlige andedam. Det gør vi ikke mere. Og som det kunne forventes: Meget af det, vi ser, er i den grad ikke opmuntrende. I betragtning af, at kun ca. 10 lande i verden IKKE er præget af korruption, er det jo indlysende, at de fleste mennesker på denne klode har lært at leve med dette onde, og deres hele holdningsdannelse et præget af denne kendsgerning. Endvidere er der en ting, alt for mange herhjemme ikke ser i øjnene, og det er, at store folkemasser i udlandet er grebet af idéer om samfundssnedkeri af den mest ondartede slags, og at det er i vort selvforsvars interesse at nedkæmpe disse med våben i hånd. Der er alle varianter af samfundstænkning, og selvom mange er meget forskellige fra vores samfundsmodel, kan nogle af dem køre alligevel. Men vi slipper ikke udenom den kendsgerning, at vi skal være særdeles påpasselige med, hvem vi slipper ind i landet, også fordi landet er så lille. Der er stadigtvæk masser af danskere, som lever i den illusion, at vi skal redde verden, men de må se at skaffe sig et mere realistisk verdensbillede. Verden er stor og meget forskellig fra os.

Preben Haagensen, Helene Kristensen, Herman Hansen, Britt Kristensen, Lars Peter Simonsen, Frank Hansen, odd bjertnes og Peter Madsen anbefalede denne kommentar
Bjørn Pedersen

"Ikkeeliten handler mere per intuition, og dens automatreaktioner er styret af følelser og nær ved mig selv-værdier, hvilket gør dens medlemmer til et lettere bytte for forførelse, forhastede beslutninger og kortsigtede løsninger – ofte på bekostning af ’de andre’."

Det havde været rart om det blev udpenslet hvilken elite, der er tale om her. Det var eliten, der opfandt nationalismen, det var eliten der opfandt og formidlede romantikken. Det var eliten der for mange århundreder siden kaldte til korstog.

Hvis eliten skal forståes som "de magtfulde", er der ingen forskel hvad angår rationalitet kontra irrationalitet. Det politiske magtapparat er, hverken i demokratier eller de fleste diktaturer, nødvendigvis indehavere af en synderligt imponerende uddannelses- eller dannelsesbaggrund. Ser man på EU, på for eksempel lederen af den liberale gruppe, Guy Verhoefstadt, en person de fleste nok ville betragte som del af en politisk elite, er hans politiske udtalelser når det falder på hans idealer om et føderalt EU med en ny, pan-europæisk identitet både uhyre følelesbetonede og for den sags skyld tæt på det nationalistiske mønster om isolation+selvglorificering+mytologisering.

Jeg er enig i at stater (ikke engang nationalstater) er truet af vi i stigende grad lader os isolere os selv på netfora med ligesindede. Det er dette der gør public service tilbud endnu mere relevante, og ja, essentielle. Man bør måske overveje om ikke det er på tide at tilbyde et public service internet community for danskerne, der er designet bevidst i retning væk fra den nævnte trang til at isolere sig i ligesindede grupperinger. (Hvordan man så end gør det)

Søren Sørensen

"Et eksempel er købmandens lave placering i det traditionelle kinesiske hierarki og den høje placering for bonden. Penge udøver ikke den samme indflydelse på den samfundsmæssige orden, som tilfældet var i de industrialiserede lande."

Hold da helt op, er det sådan det er i kina?
Tænk, her troede jeg de havde en urbaniseret overklasse der ikke bestiller andet end at jage materielle værdier (og vise dem frem i smagløse pragtbygninger), og en totalt udsultet landbefolkning der alene udnyttes som arbejdskraftreserve...

"De fleste lande i Asien og Afrika er multikulturelle, multireligiøse og multietniske. I disse lande beskytter staten mindretal. Demokrati med frie valg kan derimod levere et parlamentarisk flertal, hvor regeringen alene bliver sammensat af en enkelt af disse kulturelle grupper. Det åbner for udøvelse af kulturimperialisme eller endnu værre: undertrykkelse af mindretallene. "

Nåh ja, sådan ser verden jo ud. Der er aldrig etniske stridigheder i u-landene. Og minoriteter har i hvert fald ret til at have deres egen kultur...

/sarkasme

Undskyld mig, men en "analyse" af verdenssituationen ud fra sådanne absurde antagelser kan vist ikke tages særligt alvorligt.

Morten Lind, Steffen Gliese, Preben Haagensen, Jakob Silberbrandt, Nic Pedersen, Flemming Berger, Bent Gregersen, Kent Thomsen, Helene Kristensen, Britt Kristensen, Gustav Alexander, Henrik Klausen, Torben R. Jensen, Niels Christensen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Peter Nørgaard

"The world can feed all need - not all greed...".
M. Ghandi

Morten Lind, Steffen Gliese, Herman Hansen og Tommy Mortensen anbefalede denne kommentar
Niels Christensen

'Efter Romerriget fulgte over 600 års mørk middelalder', gad vide hvornår Ørstrøm Møller sidst har læst en bog.
Sådan set engang om året fyrer han den samme svada af om vestens forhold og asien dvs. Kinas fremmarch. Og den får han så solgt fordi han engang har været en del af den internationale elite.

Morten Lind, Elisabeth Andersen, Olav Bo Hessellund, Preben Haagensen, Britt Kristensen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Michael Bruus

Tænkningen "menneskelige relationer" har et andstrængt forhold til "økonomisk" tænkning, som igen har et anstrengt forhold til "religiøs" tænkning, og der er uro på alle lag, er vel esensen af artiklen.

Uroen skyldes, som jeg ser det; 1, dels, at de tre lag modarbejder hinanden lang mere end de samarbejder 2, at de vær i sær, ser sig som vejen, 3 at der er sket nogle vægt forskydninger (magtforskydninger)lagende imellem. Hertil kommer, 4 at en ny tænkning har fået mere vægt og derved påvirker de andre.

Den nye tænkning kan kaldes ”alle lagene” den ser de andre tankninger som trædesten i udviklingen og ser, at alle lagene er vigtige for udviklingen som helhed. Hvor de forgående lag ser sig selv som selve udviklingen.
Og den nye tænkning virker helt vildt skræmmende for de forgårde lag og det bidrager til uroen. Men udviklingen er sund, men overgangen kan blive turbulent som det jo er tilfældet med alle forandringer.

vil være min vinkel.

Randi Christiansen

"Det er næppe politisk korrekt at sige det, men ikkeeliten har ikke elitens opdragelse og uddannelse. Den har en tendens til at være mere nationalistisk og mindre interesseret i globaliseringens mange facetter. Ikkeeliten handler mere per intuition, og dens automatreaktioner er styret af følelser og nær ved mig selv-værdier, hvilket gør dens medlemmer til et lettere bytte for forførelse, forhastede beslutninger og kortsigtede løsninger – ofte på bekostning af ’de andre’. Den er mindre kritisk og mere følelsesladet. Den mere tidskrævende og besværlige tilgang, hvor man gør brug af rationalitet, logik og den kritiske analyse, vi har fra Oplysningstiden, bliver fejet til side."

'Elitens' forfald - dette at vore ledere er de bedste i blandt os, er dem, som ikke kun handler egennyttigt men forstår, at deres opgave er at tænke på helheden - er degenereret, er væk, pist borte og erstattet af råddenskab og korruption. 'Eliten' er degenereret til sin negative modsætning, til at være det modsatte af, hvad deres funktion er : som er at være forbilleder og ledestjerner for samfundene. En degenerering som smitter alle samfundslag. Det er med andre ord vore ledere, der har svigtet deres opgave. De har været/er for dumme og eller korrupte.

Og spørgsmålet er hvorfor? I min optik fordi vi tillader indbyrdes konkurence om og privatprofitering på fællesejet, som er naturgrundlaget, istedet for at forstå og implementere det nødvendige, miljø-og socioøkonomisk økologisk bæredygtige samarbejde, som forstår og relaterer hensigtsmæssigt til planetens cirkulære økonomi. I det globale kollektiv befinder vi os uden den forståelse og på et meget kritisk sted i evolutionen, hvor overlevelse derfor ikke er givet.

Søren Fosberg, Morten Lind, Per Torbensen, Janus Agerbo og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Torben R. Jensen

Det er længe siden jeg har læst en så rodet og usammenhængende tekst.
Regionale konflikter er ikke nødvendigvis udtryk for samme globale tendens. Artiklen er åbenbart et forsvar for "globalisering" uden, at forfatteren har fået den tanke, at nylberalismen siden Sovjetunionens ophør har været den eneste globale drivkraft med et ensidigt fokus på frihed og nedbrydning af nationalstaterne.

Elisabeth Andersen, Preben Haagensen, Lise Lotte Rahbek, Kent Thomsen og Henrik Klausen anbefalede denne kommentar
Gustav Alexander

Jeg var med lidt af vejen men essayets enorme historie falsificering er trættende. Det falske portræt af middelalderen som "mørk og uvidende" har intet hold blandt historikere. Jeg tvivler på, at man kan finde blot en håndfuld historikere i dag, der overhovedet ville anvende begrebet.

Det er selvfølgelig et belejligt portræt for en historisk uvidende forfatter, der ønsker at propagere illusionen om en "lineær" historie der udvikler sig fra barbari til civilisation, fra simpel til kompleks. Jeg må imidlertid skuffe og opfordre til at forfatteren læser historie i stedet for blot, demgaogisk, at lemlæste den i artikler.

Angående artiklens specifikke indhold synes jeg at præmisset om Globalisering som en "positiv" ting er ret kuriøs. Det anvises som en af kulturelitens å så gode påfund. Globaliseringen er ikke en internationalistisk, tolerance fordrende og multikulturel kraft. Globalisering er først og fremmest et udtryk for oligarki og kapitalens akkumulation på færre og færre hænder. Forfatterens idé om dikotomien mellem Globaliering <-> nationalisme of fremmedhad virker derfor først og fremmest virkelighedsfornægtende (grundet det naive portræt af globaliseringen) og for det andet arbitrært, da alternativet el. modpolen til globaliseringens monokultur ikke er fremmedhad.

Det virker som endnu en "De dumme højre populister forstår ikke, at globalisering er godt!" budskab. Nu er jeg ikke selv højre populist men modsat venstrefløjen identificerer højre populisterne korrekt Globaliseringen som dét den er. Venstrefløjen har imidlertid erstattet deres materialistiske verdensforståelse med analytisk vage og teoretisk ufunderede idéer om "kultur og moral" som årsagsgivende koncepter til historiens gang. Hvor blev den dialektiske materialisme af? Lad os dog forstå Globaliseringen som den er istedet for alt dette vage stads om "kultur og moral".

Britt Kristensen, David Zennaro, kjeld jensen, Per Torbensen, Preben Haagensen, Nic Pedersen, Flemming Berger, Peter Knap, Morten Pedersen, Kjeld Smed, Torben R. Jensen og Henrik Klausen anbefalede denne kommentar
Henrik Klausen

Sjovt som denne slags indlæg blomstrer frem, fordi folk bliver mere og mere trætte af en elite, der ikke kan stikke en pind i en lort uden at ødelægge begge dele.

Steffen Gliese, Randi Christiansen, Flemming Berger og Helene Kristensen anbefalede denne kommentar
Torben Selch

Bevægelsen som den sker - har forfatteren godt nok fat i. Men "Dem" og "Vi" traditionen - sejler han trofast rundt i.
Artiklen fejler mange steder - synes jeg - men det bedste bud længe i dansk avis - hvorledes de store globale bevægelser er igang.

bl.a.
"Hvis den vestlige evne til at lede verden fortsat falder, må Asien tager over – eller vi må indse, at nationalisme, populisme og fremmedhad kommer til at styre verdensordenen"

eehh - kunne den udvikling ikke ske sammen, såfremt også USA og Vesten blev underlagt de samme humaniære- og militære retslige domstole - som de pådutter andre? Og man rent faktisk begyndte at overholde de formaninger som UN kommer med.

Socialdemokratiet meldte jo klart ud i valgkampen - DK tillader sig at gå i krig overalt på kloden som USA ønsker sig det - uden FN mandat.

Socialdemokratiet har meldt klart ud - de er rykket til højre for midten - og har vind i sejlene igen. Men historisk set tilhører de nu fortiden sammen med store dele af toppen i fagbevægelsen - i mit objekt. Hvis SF ville tage sig alvorligt sammen og Enhedslisten benytte sit mandat som de burde - koste hvad det ville - ville de tilhøre fremtiden.

Ethvert samfund - som braser sammen og som skal finde en ny identitet - ville klart være bedre stillet udfra et moderat socialistisk synspunkt og udgangspunkt. Alternativet ville være enten et diktatur eller højrefløjens sædvanlige magt og elite struktur.

Jeg er uenig i forfatterens holdning til at verden skal bestemmes enten af USA eller Asien ellers kaos - jeg tror og håber mere på at den Sydamerikanske model som er ved at se dagens lys - kunne blive fremtiden.

Men det kræver at USA bliver sendt hjem - og bruge krudtet på at få ryddet op i deres egen morads.

Steffen Gliese, Torben Nielsen, Lise Lotte Rahbek, Herman Hansen, Philip B. Johnsen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Michael Bruus

Feministerne vil omvende hele verden til deres forståelse af menneskelige relationer.

Kapitalismen vil udbytte hele verden, for sådan er deres økonomiske tænkning.

Religionerne vil omvende hele verden til deres tro, for sådan er deres forståelse af religion.

Og sådan bliver globaliseringen til noget rigtigt rod, når den bliver trukket ned i en flad verden uden lag.

Karsten Kølliker

Hvad med om vi prøvede at lege en anden leg? Hvad med om vi i stedet for fare i blækhuset over de passager, hvor Jørgen Ørstrøm Møller fremturer med urimelige generaliseringen og kulturel selvhævdelse, forsøgsvist accepterede hans nutidsfortælling som et skelet, et første udkast, til en form for kollektiv skabelsesproces?

Jeg mener vi hver især skal spørge os selv, hvorfor Jørgen Ørstrøm Møller vover pelsen med en sådan samlet nutidsfortælling. Han er da udmærket godt klar over, at han må forfalde til generaliseringer og tendensiøse påstande i forsøget på at danne en sådan samlet fortælling.

Og i samme øjeblik vi reagerer med at pille teksten fra hinanden ved at pege på de selvsamme generaliseringer og tendensiøse påstande, så lader vi samtidig hånt om selve forsøget på at tilvejebringe en samlet fortælling.

Og alle her er velsagtens bekendte med det aspekt af vores kulturelle udviklingshistorie, at vi vedholdende har angrebet de herskende, samlende fortællinger, med vores logik, med vores krav om præcision, med vores materialistiske værdisæt, med vores individualisme. Først døde Gud, så moralen, så troen på menneskehedens udvikling.

Jeg gætter på at Jørgen Ørstrøm Møller vover pelsen med en sådan overordnet fortælling, fordi uden en overordnet fortælling er vi ikke i stand til at begribe det fulde omfang af de udfordringer vi er konfronterede med. Og begriber vi ikke på dette punkt af historien hvor dyb en krise det er vi har bragt os i, så vil denne krise ikke have noget godt udkomme. Faktisk kan udkommet på denne krise i den sidste ende efterlade planeten ubeboelig for højerestående livsformer.

Derfor: I stedet for at fare frem med de sædvanlig kritiske våben lad os prøve at acceptere Ørstrøm Møllers udkast som et oplæg til en demokratisk medskabelsesproces. Information kunne tage opgaven på sig, og sætte en eller flere debatredaktører på som koordinatorer til de efterfølgende debatter. Og de enkelte afsnit i teksten kunne lægges ud til almen debat med det sigte at nå frem til nogle formuleringer, som var alment accepterede. Der kunne sættes en eller flere workshops op, hvor Ørstrøm Møller også selv kunne fungere som en overordnet koordinator. Alt sammen med det formål at sammenskrive en fortælling, som i et nogenlunde enkelt sprog forklarer hvor vi kommer fra, og hvad vores muligheder er her og nu.

Søren Fosberg, Henrik Christensen, Leo Nygaard, Jens Wolff, Niels Østergård, Randi Christiansen og Herman Hansen anbefalede denne kommentar
Herman Hansen

Når man trækker menneskers kulturelle værdier væk under deres fødder bliver de rodløse og kaos e en realitet.

Krydder så det hele med kommende konsekvenser af klimaforandringer, som kommer til at udfordre 100 millioner vis og atter 100 milioner vis af menneskers livevis og liv om nogle årtier.

Det bliver godt nok spændende. Men foreløbig fortsætter "maskineriet" med lukkede øjne og øre som om intet var hent.

Karsten Aaen

Sådan som jeg ser det nu, er det påfaldende at individets rettigeheder overfor staten står stærkest der hvor det gamle romerrige havde sine grænser. Kigger vi på den anden side af denne grænse (jeg mener det er floden Rhinen i Tyskland) vil vi se dette: jo længere mod syd man kommer fra denne grænse, jo mere står samfundets, og statens, eller familiens, rettigheder over individets. Og det også selvom vi befinder os i Europa; i f.eks. Italien, Portugal, Spanien, Grækenland er det også. Til dels også i Frankrig, altså i Nordfrankrig. Klan-samfundet eksisterer f.eks. ganske udmærket i store af Italien, Sydfrankrig, Grækenland og i store dele af Portugal også. Forstået på den måde, at her hjælper man familien først. Og ikke andre familier. Og familier skal her forstås bredt, altså som slægten eller ætten. Man hjælper altså sine kusiner og fætre.....eller sin landsby.

Sådan er det, eller kan det i hvert fald være, i Afrika. Hvor demokrati er lig med en ting: et valgt parlamentsmedlem er moralsk og etisk forpligtet på at hjælpe den klan, eller den landsby, hvor han er valgt. Altså tjener en person fra klanen, eller landsbyen, en hel del penge, mange, mange penge, ja så siger samfundsmoralen og etikken, at han (eller hun) skal give noget tilbage til det her samfund. Og ofte er det i de her samfund ikke små tjenester, nej, det er at betale en hel af sin til klanens leder, eller landsbyens høvding. Og så ad den vej sørge for at de politiske beslutninger kommer klanens medlemmer, eller landsbyen til gode. Derfor er der ikke den store opbakning til vestligt demokrati i Afrika f.eks. Fordi vestligt demokrati for dem - og sikkert også for folk i Irak - betyder, at en bestemt del af befolkningen bliver ekstremt rige.

Herman Hansen

Her falder kæden lidt af "Det er næppe politisk korrekt at sige det, men ikkeeliten har ikke elitens opdragelse og uddannelse". Det er sikkert korrekt, men udsagnet glemmer den vigtigste demension. Økonomi.

Det, som først og fremmest adskilder eliten fra resten af verdens befolkning er deres ubegrænsede adgang til livsnødvendige ressourcer. Der er næppe nogen af elitens børn, som risikere at dø af sult eller banale sygdomme eller som bare risikerer at gå sulten i seng om aftenen. Det er ikke eliten, som i desperation må sætte livet på spil over Middelhavet. De tager flyveren på 1. klasse.

Mens eliten har til mål, at "realisere sig selv" har store dele af glodens befolkning et desperat mål om at overleve. Eliten kalder liberalisme for frihed.

Resten af verdens befolkning kalder det for slaveri og udnyttelse.

Britt Kristensen, David Zennaro, kjeld jensen og Elisabeth Andersen anbefalede denne kommentar
Herman Hansen

"Ikkeeliten handler mere per intuition, og dens automatreaktioner er styret af følelser og nær ved mig selv-værdier, hvilket gør dens medlemmer til et lettere bytte for forførelse, forhastede beslutninger og kortsigtede løsninger"

Hvordan skal man tænke langsigtet, når livet udelukkende handler om overlevelse?

Man kan kun handle så rationel som omstændighederne tilbyder en - Eliten kan kun handle rationel, fordi de har muligheden. Det kan så umiddelbart se ud som om resten kun lader sig styre af følelser. Men det er ikke tilfældet og kan ikke stå alene, da man kun kan handle ud fra de muligheder man har.

Det er hovedessensen af det nordiske velfærdssamfunds succes.

Britt Kristensen, David Zennaro, Steffen Gliese og Elisabeth Andersen anbefalede denne kommentar
Herman Hansen

"En genfødsel for asiatiske værdier, som har været svækket i de sidste 250 år" De asiatiske værdier har i asien aldrig ophørt med at eksistere. Vestens befolkning lever som en frø i en brønd og tror fejlagtigt, at være universets centrum.

At vesten kunne kolonisere mange asiatiske lande i sin tid med et par håndfulde bevæbnede soldater skyldes udelukkende, at vesten satte sig på landenes elite. Resten af befolkningen levede i det store hele upåagtet deres liv videre som om intet var hent.

Herman Hansen

USA kunne aldrig betvinge Vietnam uanset hvor stort et maskineri de satte i værk... De fik nemlig hele befolkningen på nakken og blev smidt ud.

Herman Hansen

Men OK. Når gamle institutioner skal nedbrydes og nye opbygges vil der altid opstå et vakuum af vildrede og kaos. At opbygge en ny verdensorden tager tid. Selv i disse hurtige tider.

Philip B. Johnsen

På kanten i en ny mørk middelalder, det tør svagt antydes!

Jeg syntes ikke, der er grund til, at tvivle på fremtiden, menneskets foretrukne beskæftigelse, har til alle tider været, at rage til sig, konsekvenserne er noget, andre må tage sig af, det er alle enige om, Vesten har bare lært verden, at gøre det til en religion, hvor det enkelte menneske er Gud livet er, at være forbruger, fælleskabet er blevet overflødigt, derfor er politikkere som befolkningen, globalt blevet afstumpede.

Liberalisme, hamonisering, deregulering og globalisering er økonomiske bobleøkonomis yderliggående ekstremisme, vækst på andres bekostning, er reglen og ikke undtagelsen, beskyttelse af livsgrundlaget, er ikke eksisterende, politisk ekstremisme og terror, har hjemmebane i globaliseringen, et produkt af manglende moral, globalisering og terrorisme er to sider af samme sag.

Jeg ser ingen grund til, at være forundret over demokrati og retstat forsvinder i denne verden, hvor uligheden stiger, hvor medmenneskelighed er erstattet, af kravet til vækst og forbrug.

Men ikke alle kan få, bæredygtighed er ikke indregnet i liberal globalisering!

De udstødte flygter og møder bødlen i Middelhavet.
Folkemasserne flygte fra, Vestens imperialistiske indsatte diktatorers vold.

Folkemasserne flygte fra, Vestens med fortsæt, skabte fattigdom, skabt ved Vestens berigelse og vækst, på andres bekostning, Vesten har kun, begunstiget de få, de af vesten indsatte, udvalget diktatorer, men befolkningerne er blevet efterladt i armod og nu ledt ud, på den sidste dødsmarch.

Vestens krige til beskyttelse af billige priser på råstoffer og de i kølvandet, på Vestens afbrænding af disse råstoffer, olie, gas og kul, afledte klimaforandringer, er den tiltagende drivkraft i folkemordet, på de uønskede folkemasser.
EU er som vogtere af Fort Europa, enden på dødsmarchen for folkemasserne, drevet ud i Middelhavet, EU er bødlen folkemasserne møder. Vesten er igang med, hvad der i antal bliver, verdens største folkedrab.

52 mio. mennesker er på flugt i verden i dag.
Den illegale indvandring til EU, vurderes af EU, til en stigning fra 2013 til 2014 med 138% til 276.113 personer, hvor af 170.000 ankom til Italien med båd.

I sommer 2015 venter 500.000 mennesker på, at komme ud til EU bødlen på Middelhavet.

FN skriver nu kommer klimaflygtningene

"Klimaforandringer rammer skævt. Det er os i den vestlige verden, der bærer hovedansvaret for dem, mens det primært er befolkningerne i verdens fattigere egne, der må bøde for dem. Derfor har vi i Vesten et kolossalt ansvar for at løse klimakrisen, inden den kommer helt ud af kontrol"

http://www.wwf.dk/?8141/FN-Nu-kommer-klimaflygtningene

Dansk Flygtningehjælp skriver.

"Det har været anslået at 200 millioner mennesker vil være fordrevet pga. klimaforandringer i 2050 en seksdobling af det nuværende niveau."

http://flygtning.dk/viden-fakta/flygtninge-i-verden/

Henrik L Nielsen

"Et sådant nyt verdenssyn vil i høj grad afhænge af de asiatiske landes evne og vilje til først at opbygge gensidig tillid og siden påtage sig et lederskab."

Hva'? Eller måske Vesten skulle opbygge den tillid ved ikke at forlange konformitet af Asiatiske kulturer til vestlige værdier og acceptere Asien som ligeværdige partnere, uden at se "dem" som tilbagestående og uoplyste blot fordi de ikke ser verdenen, værdier, moral og økønomi på samme måde som EU og USA. Hvorfor skal andre kulturer acceptere "vores" opfattelser? Hvorfor skal de tage lederskab ud fra vores forståelser af verden og ikke deres?

Michael Kongstad Nielsen

Delvis enig med Kølliker. Selvom der er mange kameler at sluge for at acceptere Ørstrøm Møllers tekst (fx hvilken del af Romerriget (øst - vest), middelalderen var slet ikke så mørk osv.) så har han nogle gode hovedpointer. USA mister moralsk og økonomisk legitimitet i disse år, mens rigerne mod øst langsomt vinder økonomisk og kulturel magt og selvtillid. Måske i samarbejdet mellem BRIC-landene, og de nye udviklingsbanker. Kina har noget at have sin kultur i, det længst varende storrige i historien. Moralfilosoffen Kongfuzi levede ca. samtidigt med de antikke græske filosoffer, og han betyder den dag i dag meget for såvel mennesker som samfund. Kineserne var tidligere end europæerne med mange teknologier, hjulplov, stål, porcelæn, papir.
Det skal nok passe, som Ørstrøm Møller siger, at mennesker i øst har lettere ved at leve ydmygt og i harmoni med naturen, selvom de seneste års boom har givet mange smag for vestlig dekadent livsstil. Der er mange spændende tanker i Ørstrøm Møllers indlæg, og der er nok at tage fat på, jf. Kølliker.

Brian Pedersen

Kjeld . . det tror jeg ikke, men jo flere vi bliver jo værre bliver vi... så derfor vil jeg rigtig gerne have vores art ned i antal.

Lytter mand til professor John Mearsheimer, så har USA's udenrigspolitik været båret af 2 tendenser. 1 Fukuyamas påstand om det liberale demokratis overlegenhed, sejr og afslutning på historien, hvor der har spredt sig over hele verden. 2 Charles Krauthammers ”The Unipolar Moment”, hvor USA beskrives som den største magt nogensinde både militært og økonomisk. Han mente, at amerikansk hegemoni uundgåeligt ville eksistere i kun et historisk "øjeblik" ( tre eller fire årtier). Denne ”kæp” skulle naturligvis bruges til at fremskynde den proces, som Fukuyama sagde var uundgåelig.
Vi andre kan se, hvad der skete Afghanistan, Irak, Libyen, Syrien m.m.. USA blev forgældet og mistede enorm prestige. I 1990erne udgjorde Vestens økonomi 50 %, hvis udviklingen fortsætter vil den i 2030 udgøre 25 %.
Måske skulle man opgive liberal historicisme, den tro, at telos eller formålet med historien var til at vide af. Det har gjort de andre samfund fundamentalt onde, og dermed lukket pladsen for pragmatisk debat, diplomati eller endda fælles forstand. Dette hjælper med til at forklare, hvordan Europa i 2014 igen er blevet smeltedigel i en international konflikt.

Torben R. Jensen, Nic Pedersen og Henrik Klausen anbefalede denne kommentar
Espen Bøgh

Min respekt og agtelse for Jørgen Ørstrøm Møllers steg bestemt ikke efter dette indlæg: "På kanten i en ny mørk middelalder", og hælder nu i stedet mere til den opfattelse, at mørket måske også er begyndt at sænke sig andet steds?

Her er et par pluk fra artiklen, som jeg hæfter mig særligt ved.

"Fra et vestligt synspunkt tager denne især form af muslimske fanatikere, men det er ikke et fænomen, som er enestående for islam. Det er svært at frigøre sig fra det indtryk, at religionerne er blevet kapret af ekstremismen."

Her mangler vist en sætning, som "mørket gemmer eller glemmer", at den vestlige økonomiske fanatisme i sin egen optik om "evig vækst" er den sande religion, og dyrkes lige så fanatisk og ekstremistisk.

"Folk, der bruger sociale netværk, har en tendens til primært at kommunikere med andre, der har tilsvarende kulturelle eller adfærdsmæssige værdier. Derved forstærker de hinanden i deres tro, fremmer kompromisløse holdninger, og underbygger det synspunkt, at ’vi’ har ret, mens ’de’ har uret."

Her finder vi atter "mørkets slør"; "folk der benytter sociale netværk" - de ikkelærde og dannede, erklæret som en gruppe der bekræfter hinanden i deres snæversyn, hvorimod de lærde og dannede åbenbart ikke kan sidestilles fordi deres lærdhed og dannelse i sig selv naturligt forhindrer dette, - men er det nu også tilfældet?

"Det betyder, at folk søger mod grupper uden for staten til at supplere eller ligefrem erstatte staten som tjenesteudbyder. Parallelsamfundene blomstrer,"

"Uliberale demokratier dukker op som en mærkelig hybrid. På overfladen ligner de demokratier, men i virkeligheden overtræder de demokratiske principper, og det på et tidspunkt hvor grundlæggende frihedsrettigheder er under angreb og i nogle tilfælde knap nok eksisterer."

"Desværre for de vestlige demokratier, især for den amerikanske kongres, er et nyt fænomen, som vi kunne kalde oligark-demokratiet, ved at vinde indpas"

Begge afsnit rummer en mørk magt i den vestlige kultur og vækstfilosofi af ideologisk karakter, og hvor oligark-demokratiet, vel bedst kan sidestilles med ordet "økonomiske kalifater", som intet har tilfælles med nogen nation.

Vi kender dem også som "multinationale virksomheder", hvilket er en falsk varebetegnelse, da de intet og ingen nationalfølelses er i besiddelse af, i noget land de opererer i, men derimod alene har pengegrådighed som deres eneste ideologiske religions absolutte målsætning og værdi.

De kendetegnes alene ved deres iver efter at undgå skattebetaling i de lande de tjener deres penge, og suger til sig af de gratis tjenester disse samfund tilbyder dem i form af forskellig infrastruktur, veje, brandvæsen, politi, uddannelse, kommunikation osv., for ikke at glemme et forsvar for samfundet værdier og infrastruktur i kraft af militær, som de heller ikke betaler til via skat til samfundet.

Nogle omfavner dem i glæde fordi, som det siges, "de skaber arbejdspladser", - ja, men det er alene arbejdspladserne der betaler skatten til den ovennævnte samfundsstruktur.

Omfavnelsen er altså ikke gensidig, men stærkt ensidig og udnyttende med store tab for samfundene, som langsomt nedbrydes af deres virke som parallelsamfund til samfundet og demokratiet, så der i stedet dannes enten "oligark-demokrati" eller som jeg foretrækker at kalde det "økonomisk kalifat-demokrati", selv om der ingen reel forskel er imellem dem.

Forskellen er nemlig ligheden, de ønsker ikke et demokrati som de ikke selv styrer, og i den kontekst er det diktatur af økonomisk bestemt art.

"Eliten versus flertallet. Tidligere blev værdierne udstukket af et relativt lille antal mennesker – en elite og de veluddannede lag, der var i besiddelse af et særligt sprog, der sikrede den indbyrdes kommunikation"

"Det er næppe politisk korrekt at sige det, men ikkeeliten har ikke elitens opdragelse og uddannelse. Den har en tendens til at være mere nationalistisk og mindre interesseret i globaliseringens mange facetter."

Mørkets slør er tilbage med disse udsagn fra den mørkeste afkrog af selvretfærdiggørelse og naturlighedsopfattelse af eliten, dens opdragelse og uddannelse, og dens selvfølgelige ret til at lede efter egen opfattelse, i ufejlbarligheden hellige navn, samt i uegennyttigheden navn til gavn for samfundet og deres undersåtter.

Det kan man ugentlig se på DR når Clement dukker op med "Debatten", de samme kendisser fra elitens øverste lag forklarer - eller slører, virkeligheden, - folket, ja lad os bare sige det som det jo er, pøbelen er kun inviteret med som tilskuere, - slet ikke som med- eller moddebattører, UHA da nej, det går sandelig slet ikke, for det er "vores" elitens redskab til at formidle vor belærdhed, opdragelse, og dannelse til pøbelens beundring, i de små hjem.

For vi de lærde, opdragede og sprogets forkyndere elsker os selv og vore meninger i projektørlyset til underholdningen af pøbelen, at vores selvglæde bliver overstrømmende inden i os selv.

- Disse pseudoudsendelsers ligegyldighed for hverdags mennesker, bringer ikke niveauerne op eller er oplysende, fordi den sprogets lærde taler ned til pøbelen med floskler i stedet for at sprede lys og løfte niveauet hos pøbelen, - der ikke må blive klogere, men skal holdes nede på deres "naturlige stade" hvor de hører til.

Eliten vil ikke trues eller blot udfordres i deres medie DR af almindelige mennesker, - det vil være en uforskammethed overfor "de opdragede, uddannede i eliten", og sådan noget kan man ikke have da det kunne risikere at udfordre den herskende kulturs ret til meningerne.

Vladan Cukvas, Britt Kristensen, Jens Wolff, Steffen Gliese, Elisabeth Andersen, Olav Bo Hessellund og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Mikkel Nohr Jensen

Jeg er ikke enig i Jørgen Øhrstrøm Møllers dommedagsretorik. Pax Americana har eksisteret i ca. 60 år. Den menneskelige civilisation fandtes i flere årtusinder år før og består nok også uden. De historiske eksempler er heller ikke så gode.

Når det så er sagt så har han helt klart ret i at verdensordenen er i opbrud og det er jo altid godt at tage bestik af en ny situation. USA er ved at miste sin rolle som verdensleder og vil måske også komme til at døje med betydelige indre problemer. Kina er den bedste kandidat til at tage over, men er først for relativt nyligt blevet industrialiseret og døjer stadig med mange tømmermænd efter den proces.

Uanset om Kina er i stand til at overtage stafetten fra USA så vil det være en magt som af geografiske og kulturelle grunde vil være mindre interesseret i Europa, så ligegyldigt hvad vil konsekvensen for Europa blive at vi i højere grad skal stå på egne ben. Foreløbig har responsen været at Europa samler sig omkring Tyskland. Ikke nogen dårlig plan, men der er en række barrierer som skal overvindes før et tysk Europa kan blive en regional stormagt. Det drejer sig både om indre demografiske og økonomiske problemer og om problemer med at finde en velfungerende udenrigspolitisk kurs. Det store problem udenrigspolitisk er det som Jørgen Øhrstrøm Møller også er inde på at vores demokratiske politiske model ikke er en brugbar løsning på problemerne i Mellemøsten og Nordafrika, hvor vi ellers har desperat brug for at opnå fred og stabilitet (Middelhavet er ingen effektiv barriere, så Europa lever på lånt tid så længe der er uro i den sydlige og østlige del af middelhavsområdet).

Herman Hansen

I denne her internet informationsalder kan det vel ikke komme bag på nogen, at en stor del af verdens befolkning for alvor får øjnene op for den uretfærdighed de udsættes for. Spørgsmålet er så, hvordan dette opråb mod uretfærdighed takles og kan takles. Det kan ikke gøres uden omkostninger for de privilegerede i verden og ikke mindst magt eliten må stoppe med at rage uhæmmet til sig.

Dan Johannesson

"På kanten i en ny mørk middelalder" Spøjs overskrift, hvad betyder den sætning? Jeg troede det hed "På kanten AF en ny mørk middelalder"?

Lars Kristensen

Rettigheder er ikke rettigheder for dem de er tænkt at være til for. Rettigheder er regler som de der har magten over dem der skulle have rettigheder, skal behandle dem rettighederne gerne skulle være til for.

Rettigheder er ikke andet end regler for, hvordan en slaveejer skal behandle sine slaver, hvor disse regler så bliver betegnet som værende rettigheder for slaverne.

På den måde bliver slaverne så glade, for nu har de fået nogle rettigheder, men nej, det er ikke slavernes rettigheder, men regler som slaveejerne er blevet enige om at skulle overholde for ikke at slaverne skal gøre oprør.

Vi mennesker er blevet bedraget med Menneskerettighederne, for stadigvæk er vi arbejdsredskaber (slaver) for erhvervslivets kapitalejere og deres politiske repræsentanter, som alle dage stemmer som kapitalejerne gerne vil have at lovgivningen skal være.

Vi mennesker har endnu ikke opdaget slavelænken om anklerne og halsen, for de er lave af guld og dermed pengenes tillokkende frihedsideal. Jo længere slavelænken er og jo flere penge vi har mulighed for at bruge, jo mere frie føler vi os og dog er vi slavebundet til guldlænkerne.

Sådan er vi mennesker blevet bedraget og vi æden bedrageriet rådt og usødet, som var det den lifligste sødsuppe vi fik serveret.

Det kan dog ikke hjælpe at lave revolution, for det vil altid blive en elite der kommer og sidder på magten. Skal vi mennesker opleve slaveriets ophør, så sker det udelukkende ved at eliten giver magten fra sig og giver deres medmennesker friheden.

At følge det slogan der hedder "Frihed, frihed, magten til folket!" er en måde at bedrage sig selv på, da intet folk kan få magt. Magt er ikke noget man kan få - den kan kun tages og frihed kan ikke rages, den kan kun fås.

Hvornår verdenseliten så tør give sin magt fra sig, således at den giver menneskeheden dens frihed, det er det spændende spørgsmål.

Hans Jensen

Konspirationsteorier og dommedagsprofetier er altid populær læsning.

Sikke en gang gylle.

Steffen Gliese

Sjældent har jeg læst sådan en gang crap, og jeg orker ikke rigtigt at gå det igennem i detaljer på dette sene tidspunkt - endsige læse de helt sikkert langt mere begavede indvendinger.
Men jeg fangede lige den med købmandens lave status - og det er da i den grad også, hvad der har kendetegnet Vesten! Det er da kun indenfor de sidste få årtier, at det er lykkedes kræmmeren at bilde os alle sammen ind, at han er så god og uundværlig for samfundet - samtidig med at han for alvor som formidler af varer er på vej ud, fordi alting med større præcision for at ramme det rigtige produkt kan bestilles hos fabrikanten eller i nødstilfælde importøren.
Magnus Hornum-Stenz rammer præcist ned i en tidlig misforståelse fra kronikørens side - den sædvanlige neodarwinistiske nedskrivning af menneskets mange forskellige fakulteter.
Han er også i et hysterisk felttog for den aristokratiske samfundsform, der desværre kom til at stå i vejen for udviklingen af et ægte moderne demokrati, når man ser bort fra Schweiz.
Men der er altså netop på dette område ladet op alle tiders kamp om magten over samfundet.
Men hold dog op en naiv tro på, at de mennesker, der har magten i dag skulle udgøre en særlig begavet eller uddannet klasse. Det er en variation af tyrkertroen på, at man i det private erhvervsliv, fordi man er fokuseret på profit, altid gør det mest rationelle. Det gør man heldigvis ikke, bl.a. fordi det ville være en totalt uoverskuelig opgave at finde frem til. Og så man også stille store spørgsmålstegn ved det, der går for at være rationelt, da det jo tydeligvis ikke fører til hverken mere lykke eller et mere hensigtsmæssigt og frit samfund for alle. Den reaktionære pligtetik styrer, men den gør, hvad den altid har gjort: friholder de magtfulde og lader alle andre svæve i den vildfarelse, at de virkelig arbejder mere og påtager sig større ansvar.

Vladan Cukvas, Torben R. Jensen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Lars Kristensen, den frihed kræver nogle ganske bestemte forhold i staten - alene fremstillingen af staten overfor individet i denne neoliberale gang gylle får man gåsehud af - hvor strukturerne aktivt modvirker magtkoncentration igennem udbredelse af magten til mange over tid på et ikke-forudsigeligt grundlag.
Som på universitetet indtil for få år siden skal magten være et kors, man sagtmodigt bærer, for efter en tid at blive befriet til igen at kunne udøve sin egentlige gerning af hjertens lyst.

peter hansen

Er denne artikel skrevet på påskebryg? Sikke en gang vrøvl.

Britt Kristensen, Espen Bøgh, Torben R. Jensen, Lise Lotte Rahbek og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Michael Bruus

Jeg syntes i modsætning til flere andre at artiklen er ganske god og at den bidrager med noget meget vigtig, jeg oplever i det hele taget at information har skiftet gir og er begyndt at bringe artikler som forholder sig til flere lag, ikke kun frem eller tilbage eller højre/venstre men også i lag, altså også op og ned.

Og jeg syntes, at det er helt vildt fedt at Karsten Aaen bringer klan-samfund og slægt tænkning ind i debatten og påpeger at det bevidsthedslag ikke går særligt godt i spænd med økonomisk tænkning og demokrati (menneskelige relationer tænkningen).
Altså vi har nu fat i fire lag, artiklens tre, plus slægt-tænkning.

Steffen Gliese

"Tidligere har nationalstaten fungeret som en serviceudbyder for befolkningen, der kan yde menneskelig, økonomisk og social sikkerhed. Nu har den lavere vækst i slipstrømmen på den økonomiske afmatning frataget nationalstater de nødvendige midler til at udfylde denne rolle tilfredsstillende. Det betyder, at folk søger mod grupper uden for staten til at supplere eller ligefrem erstatte staten som tjenesteudbyder. Parallelsamfundene blomstrer, men til tider er de vanskelige at opdage, da de ikke åbenlyst udfordrer staten. Resultatet er fravær af loyalitet over for staten og manglende identifikation med statens øvrige medborgere."
Dette er jo det rene idioti! Det er sikker sådan, socialdemokratiske ledere tror, at samfundet forholder sig, selvom fagbevægelsen burde have belært dem om, at det er solidaritet og samhørighed blandt mennesker, der er solidaritet. Og staten er ikke en serviceudbyder, staten er det fælles i et demokrati, og det fælles skal sikre det fælles ved at tage penge fra de rige og give til de fattige.

Britt Kristensen, David Zennaro, Anne Eriksen og Markus Hornum-Stenz anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Nu skal vi så dagen igennem lægge øre til propagandaen for nyttejob - det totale moralske sammenbrud for velfærdsstaten, men hva pokker?! De kommer jo i job eller uddannelse 8 UGER tidligere end ellers.
Det ændrer ikke på, at de måske nok ikke fortrænger folk i ordinær beskæftigelse - dette bør være ordinær beskæftigelse, for folk udfører et arbejde og har krav på en løn, ordnede forhold og almindelig tryghed, når de nu i forvejen skal TVINGES.

Steffen Gliese

Hvis man læser, hvad tankegangen var i tiden op til besættelsen og under den blandt de "velmenende" og i de politisk bestemmende lag, så er det, kronikøren har bedrevet, meget lig. Han bekender sig åbenlyst til aristokratisk tankegang, som vi med stort held bekæmpede, indtil nogen fik den ringe ide at konkurrere med den nationale udbyder af oplysning, DR. Siden vi fik TV2, er det almindelige oplysningsniveau kun blevet stadigt ringere og folks interesse for at deltage i beslutningsprocesser og udviklende kulturelle aktiviteter stærkt vigende.

Randi Christiansen

Jeg synes rigtig godt om karsten køllikers vinkel - og vil bare anføre, at det faktisk er, hvad alternativet har gang i med åbne politiske laboratorier. Et godt koncept som alle jo kan tage til sig - i eller uden for alternativets regi - og som jeg synes, at karsten har ret i, kunne være en konstruktiv måde at forholde sig til ørstrøm møllers kronik. Lad os se den, som det den er : et oplæg til diskussion om et meget væsentligt emne.

Leo Nygaard, Jens Wolff og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det hele ligner 30erne ret meget - men som vi ved, er gentagelsen som farce - og som vi også ved, så ender overklassens forsøg på at tage kvælertag på masserne i dens nederlag og ydmyge forsøg på at komme på fode igen ved at afgive magt til masserne.

Olav Bo Hessellund

Ørstrøm Møller: Nationalliberal anno 2015 - tilhørende klassen af de særligt begavede, privilegerede og uddannede, i hvert fald udi egen selvforståelse.

Sider