Læsetid: 3 min.

Prada Meinhof: Alt solidt fordufter

I malstrømmen af dekadence og luksus langs Venedigs kanaler er Karl Marx i år sat i scene som selve omdrejningspunktet på kunst-biennalen.
Moderne Tider
16. maj 2015
I malstrømmen af dekadence og luksus langs Venedigs kanaler er Karl Marx i år sat i scene som selve omdrejningspunktet på kunst-biennalen.

Den grimmeste grafik er forvandlet til det mest spektakulært subversive kunstshow på Biennalen i Venedig. I et besnærende jiu-jitsu-greb har New Zealand inviteret kunstneren Simon Denny til – i landets egen nationale pavillon – at udstille og koreografere de NSA-dokumenter, Edward Snowden offentliggjorde. Her blev det bl.a. afsløret, at netop New Zealand er en del af overvågningsnetværket Five Eyes, der også omfatter USA, Storbritannien, Canada og Australien.

På udstillingen Secret Power i Biblioteca Nazionale Marciana fremvises de lækkede PowerPoint-slides som tredimensionelle serverrum i en glasmontre i den ene side af det imposante rum. Oplysningerne om den hemmelige, ulovlige og altomfattende spionage mod private borgere er i sig selv gruopvækkende – og langt mere underliggørende end de små nipsgenstande, som bliver udstillet i de øvrige nationale pavilloner på Biennalen, der minder om et melodigrandprix for euro-jetsettet.

I den anden side af rummet, og endnu mere kættersk, har Simon Denny portrætteret National Security Agencys tidligere chefdesigner, Creative Director of Defense Intelligence, David Darchicourt. De demaskerede PowerPoint-præsentationer – som var tiltænkt internt brug – er lystigt illustreret med absurde tegninger, freudianske kommentarer og såkaldt clip art, altså de små pc-ikoner, som blev brugt i 90’erne. Eksempelvis står der på forsiden af præsentationen »The art of deception«: »Jeg forsøger ikke at imponere dig, men jeg er Batman.«

Med udgangspunkt i de barnagtige tegneseriefigurer, som NSA-chefdesigneren har tegnet, udfoldes en surrealistisk parallelverden af spioner og robotdyr. Biennalens mest provokerende værk er en pudseløjerlig tegning, som David Darchicourt selv har lavet freelance – uden at kende til sammenhængen – hvor New Zealands rolle i Five Eyes beskrives med turist- og folklore-vignetter.

Tv-komikeren Stephen Colbert udtalte, da de rædderlige slides blev afsløret: »Snowden lækkede tophemmelige PowerPoint-præsentationer, der detaljeret beskriver, hvordan regeringsapparatet indsamler massiv information om alt andet end grafisk design.« Simon Denny giver latterliggørelsen endnu et nyk, og udstiller, hvordan National Security Agency er befolket af tunge, midaldrende mænd, der har fået lov til at lege med alt for store computere.

Dollarkommunisme

New Zealands selvudlevering står ikke alene på Biennalen, hvor hovedkuratoren Okwui Enwezor har gjort et stort nummer ud af spøgelset fra Karl Marx. Den britiske filmmager Isaac Julien er blevet sat til at koreografere forestillingen Das Kapital Oratorio på scenen i hovedbygningen. Alle tre bind af Kapitalen læses op hen over de næste tre måneder. Fire gange om dagen oplæses bidder af værket – de begynder med nogle ord, som passer godt på dagens Venedig: »I de samfund, hvor den kapitalistiske produktionsmåde hersker, fremtræder rigdommen som en uhyre ophobning af varer.« Det absurde paradoks er, at Isaac Julien er sponsoreret af – ingen andre end – Rolls Royce, som tilmed inviterede til en gallafest ved Canal Grande. Og helt vanvittigt bliver det, da nigerianeren Okwui Enwezor forsvarer idéen om at bruge Karl Marx som posterboy med, at »hvis Marx havde levet i dag, tror jeg ikke, at han ville have ønsket, at kapitalismen skulle slutte.«

Miss Wet Fashionista

Alle de store varemærker er repræsenteret ved åbningen af Biennalen – selvfølgelig også Prada, der ufrivilligt fik sat fokus på kontrasten mellem det dekadente livsnyderi i Venedig og de desperate bådflygtninge langs Italiens sydkyster. Da Fondazione Prada inviterede byens allerfineste gæster til kunstfest i Ca’ Corner della Regina, blev trængslen så voldsom, at pontonen i kanalen brød sammen under vægten – og de højhælede hattedamer røg ned i det forårskolde vand med mus og mænd. Indeklemt i en by, hvor små bohemegallerier har sat abstrakte udstillinger op, som på utilnærmelig vis tematiserer katastrofen i Middelhavet, kan en talsperson fra Prada berolige gemytterne: Ingen kom til skade.

#GuggOccupied

Biennalens magnetiske tiltrækning på pengefolk og medieopmærksomhed udnyttes ikke kun af storkapitalen til at smykke sig med filantropisk barmhjertighed. En gruppe på 40 aktivister når lige akkurat at indtage og besætte marmorbroen foran Peggy Guggenheim Collection – og at folde bannere ud med nådesløs kritik af forholdene for slavearbejderne i golfstaten Abu Dhabu, hvor Guggenheim og Louvre er ved at opføre kunstpaladser. Professor Andrew Ross fra New York University, som deltager, udtaler: »Vi forsøger også at sætte fokus på 120 års underbetaling på Biennalen. Udstillingerne drives udelukkende af ubetalt eller underbetalt arbejdskraft. Mange af kunstnerne får ikke engang penge.« Straks efter kommer politiets aktionsstyrke fræsende i patruljebåde og fører demonstranterne væk. Fejringen af Karl Marx fortsætter frem til november.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her