Læsetid: 8 min.

Q & A om skole og drømme

Vi har spurgt 12 kendte danskere om, hvad der fik dem til at vælge deres uddannelse, hvilken karriere de har fået – og om de ville vælge anderledes i dag
2. maj 2015

Hella Joof, 52 år, uddannet skuespiller

– Hvad fik dig til at vælge den uddannelse?

»Et inderligt ønske om at blive skuespiller og stå på en scene med en vifte i hånden og en stor kjole og spille alle de store klassikere. Og bruge alle de overskudsfølelser, der var ved at tage livet af mig, da jeg var ung.«

– Hvilken karriere har du fået?

»En helt anden. Det med de store kjoler skete sjældent. Jeg var jo en af de første med alternativ hudfarve, og det blev ofte argumentet for, at det ikke var mig, der skulle spille prinsessen. Men alt giver jo mening med tiden: Mine frustrationer over, at jeg ikke fik de roller, gjorde at jeg søgte en anden vej, og nu har jeg fået en dejlig karriere som filminstruktør, og det er det bedste, der er sket mig.«

– Ville du vælge anderledes i dag?

»Nej og ja. Jeg elsker mit arbejde, og jeg er slet ikke færdig med at lave film. Men jeg interesserer mig også voldsomt for politik. I mit næste liv vil jeg læse statskundskab og være embedsmand. Med kæmpe magt.«

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Se om du er enig…

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu