Læsetid: 14 min.

Det tredje våben

De danske styrker i Afghanistan betalte millioner af kroner for skader på mennesker, dyr og ejendom under Danmarks otte år lange krig i Helmand, viser dokumenter, Information har fået adgang til. Det var penge, der var givet godt ud, mener Forsvaret. Men de mange penge, der endte med at blive ISAF’s tredje våben i Afghanistan, var en blandet succes, fordi de også avlede korruption, mener officerer og eksperter
Moderne Tider
9. maj 2015

Skadet hestevogn: 2.000 kr. Tag ødelagt af helikopter: 3.500 kr. Død kamel: 3.000 kr. Drægtig ko: 5.000 kr. Ben skudt af ged: 400 kr. Skadet hvedemark: 250 kr. Ødelagt gård: 23.000. Fem civile dræbt af mortérild, heraf to børn, og fire sårede: 267.050 kr.

I de otte år, Danmark var i krig i Helmand, betalte de danske styrker millioner af kroner i erstatning, kompensation – eller kulancer, som Forsvaret kalder det – til lokalbefolkningen for de mange skader, de forvoldte på mennesker, dyr og ejendom.

Eksemplerne, der kan ses i 'Undskyld, Afghanistan' her på siden, er kun en brøkdel af de hundredvis af kompensationer, danskerne udbetalte. Det fremgår af en række af Forsvarets regnskaber og mailkorrespondancer, som Information har fået aktindsigt i med inspiration fra magasinet The Intercept, der i februar afdækkede amerikanske erstatninger i Afghanistan.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Gert Romme
  • Espen Bøgh
Gert Romme og Espen Bøgh anbefalede denne artikel

Kommentarer

Når man ser på listen, og sammenholder den med udtalelsen: "Det var penge, der var givet godt ud" mener Forsvaret. Står man tilbage med, at forsvaret mildest talt har en noget afstumpet opfattelse.

Og denne opfattelse bestyrkes af andre udtalelser, som:
- "Selv når det drejede sig om civile tab, virkede det, som om alt var i orden, når vi havde betalt".
- "Vi betalte erstatning, fordi vi var gæster i afghanernes land".

Jeg syntes faktisk, det er ualmindelig pinligt, at Danmark sender nogle så menneskeligt afstumpede og perverse "gæster" til et andet land. Der må da være mulighed for at kunne gøre strafansvar gældende overfor disse "gæsterne" eller rettere sagt forbrydere.

Disse gæste-forbrydere er jo netop kommet til et andet land for at beskytte civilbefolkningen, og derfor er civilbefolknings sikkerhed langt vigtigere end gæste-forbrydernes sikkerhed. Vi taler jo om en civilbefolkning, der både bor der, og har ret til at være der.

David Zennaro, Henrik Christensen, Claus Jensen og Bill Atkins anbefalede denne kommentar
Bill Atkins

»Det ligger dybt forankret i den afghanske kultur. Hvis man betaler kompensation, har man levet op til sit ansvar, og så er balancen genoprettet.«

Sættes et barn eller en ægtefælle ind i ovenstående ligning fås resultatet: "Den danske militære overkommado og de tavse følgagtige danske politikere er dybt racistiske og afstumpede."

Henrik Christensen, Gert Romme og Claus Jensen anbefalede denne kommentar
Henrik Christensen

I sammetællingen mangler ca 11 af de 14 mio, kun godt 3 indgår i Informations sammentælling.

Er resten så skadeserstatninger vi ikke skal høre om, korruptionsudbetalinger, eller hvad? Det virker umådeligt afstumpet at karakterisere erstatningerne sammen med 'drift'...

Espen Bøgh

Man kan være enig eller uenig i officerernes udbetaling af "blodpenge" eller som det kaldes kompensation for det der sker i marken, og med de hensyn til soldaternes liv, samt er godt forhold til egnens beboere, - og som det påpeges var det i en god tro herpå det skete, og ja, tvivl var der da også til stede om virkningen.

Set i det perspektiv var de måske meget godt, og så var der vel også alligevel tale om småpenge, men når det er sagt, mangler vi forklaring på de mange gange flere penge der gik til korruptionen i centralregeringen i Kabul, og som har helt andre dimensioner.

De mange mange penge som centralregeringen i Kabul modtog, og som gik til velkendt korruption, gik til alle de grådigste med mest falsk loyalitet til styret, og stred helt klart imod den demokratiske ideologi som vi gav udtryk for var vores mål for landet og dets politiske stabilitet.

Det var jo heller ikke i den ånd vi havde sendt vore soldater til landet og kæmpe og dø for, hvilket stillet deres død i et noget andet perspektiv politisk, for vi sendte dem vel ikke ud for at dø heroisk for demokrati, ligeværd, rettighed til lærdom, og samtidig undergrave deres indsats i felten ved at samtidig betale for en udbredt velkendt korruption i centralregeringen i Kabul.

- Det ville være politisk svigagtigt overfor vore soldaters indsats i felten, og de mål med vores indsats som politikerne havde angivet som hensigten for soldaternes militære indsats.