Baggrund
Læsetid: 8 min.

Ungdommen, som gemte sig i klædeskabet

Frygten for en dyster og skræmmende fremtid med arbejdsløshed og globale konflikter får den nye ungdomsgeneration til at se sig om efter den stabile karrierevej, som kan give fast arbejde, familie og hjem. De unge af i dag minder mere om 80’ernes ’No Future’-generation end om de idealistiske 68’ere
Moderne Tider
2. maj 2015
Frygten for en dyster og skræmmende fremtid med arbejdsløshed og globale konflikter får den nye ungdomsgeneration til at se sig om efter den stabile karrierevej, som kan give fast arbejde, familie og hjem. De unge af i dag minder mere om 80’ernes ’No Future’-generation end om de idealistiske 68’ere

Ditte Ahlgren/iBureauet

Den politiske dundertale om at vælge en uddannelse, der fører til et job, preller af på 19-årige Gabriella Behrensdorff. Når hun går ud af 3. b på Niels Steensens Gymnasium i København, skal hun læse film- og medievidenskab og vil senere søge ind på Filmskolen. Det bliver svært, men som hun siger: »Man har altid lov til at drømme, og der er jo nogle, som kommer ind.« Og så tager hun nok et sabbatår eller to, inden hun overhovedet bevæger sig videre i uddannelsessystemet.

Anderledes målrettet er klassekammeraten, 19-årige Gudrun Nolsøe, der vil læse økonomi på Københavns Universitet. Det var blandingen af samfundsfag og matematik på højniveau på gymnasiet, som åbnede hendes øjne for, at differentialregning faktisk kan bruges til noget: »Jeg interesserer mig meget for, hvordan samfundet er skruet sammen, og jeg fandt ud, at når man diskuterer politik eller taler om samfundet, kommer man hurtigt til at tale om, hvordan man kan finansiere ting.« Hun tilføjer, at studiet også tiltaler hende, fordi hun kan lide at arbejde på en bestemt måde: »Det passer godt med, hvordan jeg kan lide at tænke – at man har et resultat, man kan forholde sig til.«

Gabriella Behrensdorff og Gudrun Nolsøes generation har fået mange etiketter hæftet på sig – ofte negative og let hånende som Generation Mig, Generation Z eller Generation Curling. Thomas Fürth er fremtidsforsker og har beskæftiget sig med skiftende ungdomsgenerationer og deres værdier. Han er også forskningsleder ved den svenske forsknings- og konsulentvirksomhed Kairos Future, og her kalder de den nye generation, som er født i midten og slutningen af 90’erne, for Generation Orden, forklarer han:

»De unge er målrettede og tænker praktisk. De studerer, fordi de skal bruge deres uddannelse til at få et job, ikke af lyst.«

Det samme indtryk har Johannes Andersen, lektor ved statskundskab på Aalborg Universitet, af de unge af i dag. Han beskriver de unge som disciplinerede og nytteorienterede:

»Generationen i dag er meget bevidst om, at den skal træffe nogle valg. Samtidig er den som følge af finanskrisen og et politisk pres bevidst om, at man skal være målrettet, hvis man vil have et fedt arbejde. Den er opmærksom på, hvor der er arbejde at få, men forholder sig også til hvad, der er hipt.«

Gammeldags værdier er hotte værdier

Især finanskrisen i 2008 har ifølge Johannes Andersen betydet, at de unge er blevet mere fokuserede på at vælge et erhvervsrelevant studie. Desuden er uddannelsessystemet de seneste år blevet reguleret med øgede adgangskrav, og man har »ryddet op i de ikkenyttige uddannelser«. Det har betydet, at rigtig mange unge slet ikke kan komme ind på det studie, de går og drømmer om. »Så har de unge kun de begrænsede muligheder at vælge imellem, og studievalget bliver for mange ofte et spørgsmål om at vælge noget, som der kan komme et arbejde ud af,« siger Johannes Andersen.

De unges ønske om at få et godt job efter studiet afspejler den nye ungdoms værdier. Thomas Fürth forklarer, at analyserne i Kairos   har vist, at de unge prioriterer sociale værdier, som man kunne kalde konservative.

»De er glade for familie, børn, gode hjem og deres arbejde. Det at udrette noget betyder for dem at få et job, som kan give dem det gode liv og den gode familie. De er ikke interesseret i verden udenfor,« siger han. »Det er de lidt gammeldags værdier, som vi kender fra 40’erne og 50’erne, og som mange troede for længst var blevet gemt væk i det historiske klædeskab, som er fundet frem igen. I dag er det hotte værdier.«

Ifølge Thomas Fürth udspringer de unges værdisæt af en tidsånd, der blandt andet er formet af globale problemstillinger: »Den politiske og sociale debat er meget kortsigtet, og vi tænker ikke rigtigt på den fjernere fremtid. Fremtidsudsigterne forekommer dystre, når man tænker på Ukraine-krisen, Islamisk Stat i Mellemøsten og job, der forsvinder som følge af digitalisering og computerteknologi. Der er mange forandringer i verden, som folk ikke ser som noget godt, og ungdomsgenerationen håndterer det ved nostalgisk at søge sin fremtid historien, i svundne tider. Derfor ser vi den her tendens, hvor unge mennesker gemmer sig i deres egen lille verden, hvor alt kan blive godt.«

Fremtidsudsigterne har også før i tiden syntes dystre. De, der var unge i slutningen af 70’erne og i 80’erne, er blevet kaldt No Future-generationen, fordi en stagnerende økonomi, frygt for atomkrig og et indadvendt politisk klima satte sit depressive præg på ungdommen. Punkerne var den ekstreme variant af ungdomskulturen, og hos dem havde samfundets krisestemning grundfæstet sig så eftertrykkeligt, at de gik helt uden om uddannelserne.

»No Future-generationen havde ligesom nutidens et pessimistisk syn på fremtiden, men de to generationer drager forskellige konklusioner,« påpeger Thomas Fürth: »I 80’erne havde de unge den holdning, at man kunne gøre, hvad man ville, for verden gik alligevel under i morgen. I dag forholder de unge sig til en skræmmende fremtid ved at gemme sig i deres egen lille verden. Det er i deres lille verden med familie, job og hjem, at fremtiden ligger. Man kan sige, at punkkulturen ikke på samme måde havde et klædeskab at gemme sig i som de unge i dag.«

Optimisme og frit valg på alle hylder

Den generation, der er lidt yngre end punkerne – dem, som blev født i 80’erne, og som var unge i 00’erne – karakteriserer Thomas Fürth som de postmoderne og meget individualistiske individer, som ikke er så interesseret i voksenliv og familie. Uddannelsen og jobbet handler for dem om at realisere sig selv. Ifølge Johannes Andersen er det en generation, som typisk har haft frit valg på alle hylder, når den skulle vælge uddannelse: »Både i 90’erne og i 00’erne har vi en ungdom, som helt frit kan vælge en bred vifte af uddannelser. Men hvor 90’ernes unge er ubeslutsomme, er ungdommen i 00’erne dem, som har lært at vælge. De har lært at påtage sig den nye ungdomsidentitet, som handler om at vælge, og her er uddannelsesvalget særligt centralt.«

En anden generation, som har haft det privilegium at kunne vælge uddannelse med hjertet, er 68-generationen, hvis medlemmer var unge fra slutningen af 60’erne til slutningen af 70’erne. Det var en opbrudstid, hvor den sociale arv blev brudt, blandt andet på grund af SU’en, som blev indført i 1970. Det var med til at sikre, at arbejder- og bondebørn på lige fod med velstillede unge havde mulighed for at tage en videregående uddannelse.

Men selv om de unge 68’ere kunne læse, hvad de havde lyst til, lå der også en politisk drivkraft bag deres valg, forklarer Johannes Andersen:

»Det er i høj grad en periode, hvor de unge valgte deres studie med hjertet, men man var også strategisk og valgte de uddannelsesområder, hvor der især skulle gøres op med autoriteterne, f.eks. humaniora og statskundskab. Så de unges studievalg blev også bestemt af, at man var del af et politisk fællesskab.«

Optimisme og tro på forandring definerede 68-generationen. De blev kaldt ’baby boomers’, fordi fødselstallet steg markant efter Anden Verdenskrig, men også fordi økonomien blomstrede i den vestlige verden.

»Du kunne opbygge det samfund, du ønskede dig, og gøre, hvad du havde lyst til,« forklarer Thomas Fürth. 68’erne gjorde ikke kun oprør mod samfundets autoriteter, men også deres forældres værdier: »De ville ikke have deres forældres liv med familie og det pæne hjem. De syntes derimod, at væggene rundt om familiens lille verden skulle rives ned.«

Den ambitiøse ungdom

Hvor 68-generationens studievalg typisk var baseret på et politisk værdigrundlag, som handlede om at ville ændre samfundet, er nutidens ambitiøse ungdom mere egoistisk. Den er ambitiøs på egne vegne, mener Johannes Andersen:

»De skal have optimale karakterer, mens det er faktisk kun en mindre gruppe, som er oprigtigt interesseret i selve studiet,« siger Johannes Andersen. Han oplever selv denne ungdomskultur i sin undervisning ved Aalborg Universitet, for eksempel når der er gæsteforelæsninger. »Vi bliver altid spurgt, om det er noget, som de kan risikere at komme til eksamen i. Hvis det ikke er en del af pensum, er det, som om det er ret ligegyldigt for dem at dukke op, og så sidder der kun et par enkelte studerende for interessens skyld.«

Thomas Fürth er enig:

»De er i hvert fald egoistiske i den forstand, at deres mål er at skabe deres egen lille verden. De ønsker at vokse op med en klar plan for, hvordan deres liv skal forme sig, og tænker ikke på de mere dybdegående værdier ved at studere. At studere handler for dem ikke om at få et større og bredere perspektiv på verden, men om at opnå det gode og sikre job.«

Det er også ønsket om at få et sikkert job, der ifølge Thomas Fürth ligger til grund for, at flere og flere unge danske studerende vælger de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser.

»Der er en forestilling om, at videnskab- eller teknologistudier leder til et rigtigt arbejde. Desuden er det også langt nemmere at forestille sig, hvad en læge laver. Og så har du digitaliseringen og it-fronten, som begynder at fylde meget i folks hverdag. Det er Steve Jobs, som de unge ved, hvem er, og ser op til. Ikke en eller anden personlighed, som har gjort sig bemærket inden for humaniora.«

De to kommende studenter, Gabriella Behrensdorff og Gudrun Nolsøe, mener dog, at netop interessen for studiet er vigtig, når man skal overveje sin fremtid. »Man skal helt bestemt følge sit hjerte. Jeg kan mærke, at hvis jeg skulle læse noget, som jeg ikke syntes var spændende, ville jeg droppe ud,« siger Gabriella Behrensdorff.

Gudrun Nolsøe er lidt mere forbeholden og fortæller, at hun også har skelet til arbejdsløshedsstatistikkerne. Alligevel er hun enig med Gabriella Behrensdorff i, at man skal vælge en uddannelse, som man synes er spændende:

»Man må bruge sin sunde fornuft, men samtidig også følge sit hjerte. For det er en selv, som sidder med konsekvenserne af det valg, man har truffet. Og det giver ikke mening, hvis man slet ikke kan fordrage den uddannelse, man har valgt.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her