Læsetid: 9 min.

’Jeg ved ikke, hvor de får deres drømmescenario fra’

De redskaber, centralbankerne bruger til at skabe vækst, er ifølge flere markante økonomer holdt op med at virke. De penge, centralbankerne pumper ud i de vestlige økonomier, bliver opslugt af aktiemarkederne, der hele tiden slår nye rekorder, mens væksten i realøkonomien udebliver. De 20 procent rigeste får pengene, mens de 80 procent står uden for festen, siger Saxo Banks cheføkonom
Det danske marked er ekstremt, men også Asien og USA har haft fantastiske tider de sidste måneder. Alligevel er der en vis nervøsitet at spore, her på børsen i New York, som onsdag oplevede et midlertidigt dyk på 150 point.

Andrew Burtun

9. maj 2015

Aktiemarkedet har de sidste tre år sat den ene rekord efter den anden. Det danske marked blev i denne uge i Børsen opgjort til verdens dyreste målt på aktiekursen i forhold til virksomhedens forventede indtjening. I april steg C20-indekset for første gang til over 1.000. Det er en firedobling, siden det ramte bunden under finanskrisen i marts 2009, og en stigning på over 20 procent alene i år. Det danske marked er ekstremt, men også både de kinesiske og de indiske aktier har haft fantastiske tider, ligesom det amerikanske NASDAQ-index den 23. april passerede den magiske grænse og kom over niveauet fra før it-boblen brast ved årtusindeskiftet – en firedobling siden finanskrisen.

Banker, pensionsselskaber, spekulanter og andre med kapitalbeholdninger har tjent styrtende med penge de sidste par år, mens de europæiske politikere har kæmpet for at få gang i væksten. Men ifølge Steen Jakobsen, cheføkonom i Saxo Bank, er kapitalfesten en fest, der hviler på falske forudsætninger. Han ser ikke noget i realøkonomien, der kan berettige så store stigninger i finansmarkederne, og peger på, at det særligt er centralbankernes lave renter og løse pengepolitik – politiske redskaber, der egentlig skulle have sat gang i væksten i realøkonomien – der er skyld i pengeregnen til samfundets rigeste.

»2015 bliver et meget svært år for væksten,« siger Steen Jakobsen, hvis job som cheføkonom handler om at vurdere de mere langsigtede økonomiske perspektiver.

»Når det bliver svært for væksten, bliver det svært for Main Street (realøkonomien, red.), og når det bliver svært for Main Street, så bliver det på et eller andet tidspunkt svært at leve i den her kunstige verden, hvor lave renter er hele argumentationen for, at kursen skal være højere.«

Et forfejlet eksperiment

Svaret på den økonomiske krise i eurozonen efter finanskrisen i 2008 var først vækstpakker. Siden kom der flere markante rentenedsættelser fra Den Europæiske Centralbank i håb om at stimulere forbrug og investeringer, men intet af det hjalp. Tværtimod tydede tallene i 2014 på, at Europa var på vej mod deflation – faldende priser – som for alvor frygtes at bremse væksten, da det kan føre til at forbrugere og virksomheder sparer op og udskyder køb i forventning om yderligere prisfald.

Inspireret af blandt andre den amerikanske centralbank satte Den Europæiske Centralbank i januar gang i et program med såkaldt kvantitative lempelser, hvor man trykker flere penge og opkøber statsobligationer for mindst 8.500 milliarder kroner – svarende til fire års dansk BNP – frem mod september 2016. Det er første gang, ECB forsøger sig med kvantitative lempelser for at bekæmpe deflation, og forhåbningen er, at støtteopkøbene vil understøtte markedet, få renten til at falde yderligere og sende endnu flere penge ud i systemet, så opsvinget for alvor kommer i gang.

Men det eksperiment er ifølge Steen Jakobsen fuldstændigt forfejlet. Pengene er primært endt i lommerne på de 20 procent rigeste, der i jagten på afkast har investeret dem der, hvor der de seneste år har været et sikkert afkast – aktiemarkedet.

»Det er sådan en selvopfyldende profeti, at aktiemarkederne går højere, fordi der ikke er nogen, der tør investere i mennesker, i uddannelse og i den reelle økonomi, da afkastet alt andet lige har været højere ved at købe død kapital i form af aktier,« siger han. Forbrugere og små og mellemstore virksomheder har slet ikke i samme grad som de store aktieselskaber fået øget deres likviditet som følge af centralbankens opkøb, og derfor har indgrebet ikke haft den ønskede effekt i resten af økonomien.

»Funktionen er normalt, at når aktiemarkedet stiger, så stiger optimismen, men det virker bare ikke nu. Der er masser af penge, der står klar til at blive lånt ud, men det er primært til de 20 procent. Hvis det er til de 80 procent, så er det for det første dyrere, og for det andet er de ikke interesserede i at låne pengene, fordi de godt ved, at aktiemarkedet ikke reflekterer den sande økonomi,« siger Steen Jakobsen.

»Man tror, at der kommer en trickle-down-effekt – du ved, champagneglassene, der står oven på hinanden, hvor glassene forneden fyldes, når man hælder på i toppen – men det har bare vist sig, at det gør der ikke,« siger han og henviser til at nye tal fra USA viser, at man er på vej mod nul procent i vækst, og at der er tegn på opbremsning i økonomien i både Kina og Europa. Og det på trods af ellers klassisk gode betingelser for at få gang i økonomien i Europa med lave renter, god valutakurs og den laveste energipris i årtier. Men det lykkes ikke, fordi man i det lange løb er i gang med at underminere muligheden for vækst i realøkonomien:

»De 20 procent lever jo ultimativt af at sælge til de 80 procent, og når du så har sørget for at den disponible indkomst og reallønnen er lav hos de 80 procent længe nok, så udhuler du selvfølgelig muligheden for, at de 20 procent får en omsætning, som er voksende,« siger Saxo Banks cheføkonom.

Stille og rolig boble

I den danske debat er der mange, der bestemt ikke abonnerer på Steen Jakobsens negative syn på den økonomiske fremtid. Både Danske Bank og Sydbank afviser, at vi er i nærheden af en aktieboble, de kan tværtimod berolige med, at de meget store kursstigninger underbygges af, at realøkonomien er i bedring:

»Vi har en forventning om, at væksten i Danmark bliver 1,6 procent i år, måske endda endnu mere, og der var man nok mindre positiv for et par år siden. Så set i bakspejlet var aktierne billige for et par år siden, men der havde du også usikkerheden om, hvorvidt opsvinget kom eller ej. Nu er opsvinget her, og derfor er man villig til at betale noget mere,« siger Frank Øland Hansen, chefstrateg i Danske Bank Private Banking

Han bakkes op af Jacob Graven, cheføkonom i Sydbank:

»Det er rigtigt, at mange aktier er steget rigtig meget, men vi mener ikke, det er en boble, for der er gode grunde til det. Det er ikke bare varm luft, der er rent faktisk mange virksomheder, som tjener rigtig gode penge, og det kan langt hen ad vejen godt forklare og forsvare, at aktiekurserne er på det her rekordhøje niveau,« siger han.

Der kan være gode grunde til at afvise boblesnakken. Der er alligevel ikke nogen, der ved, om der er tale om en boble, før den springer, og der er heller ingen, der ved, om den overhovedet gør det. Og trækker man sig som investor ud af markedet for tidligt af frygt for boblen, risikerer man at gå glip af kæmpe gevinster.

Hele sidste år var der også diskussioner om den potentielle aktieboble, men de, der stod af og hævede gevinsten, som nogle tilrådede, gik efterfølgende glip af nogle af de allerstørste stigninger, som kom i de tre første måneder af 2015.

Så længe der bare er tale om en boble, der muligvis lige så stille bliver bygget op, mener de to bankøkonomer ikke, der er nogen grund til at være bange lige nu:

»Det kan godt være, at vi om et år er tættere på, at der er bygget en boble op. For en af konsekvenserne ved den rigelige likviditet kan være, at man puster bobler op i f.eks. aktiemarkedet og boligmarkedet. Det kan blive en jagt på afkast, som kan føre til endnu mere risiko, og det skal vi selvfølgelig holde øje med,« forklarer Frank Øland Hansen.

Kontraproduktivt

Men faktisk undervurderer centralbankerne i øjeblikket problemet med at puste bobler op, hævder den erfarne økonom Flemming Larsen. Han er oprindeligt bankuddannet, men blev i 1970’erne ansat i OECD. Fra 1990 var han leder af økonomisk forskning i Den Internationale Valutafond IMF, hvor han er tidligere vicedirektør for forskningsafdelingen og tidligere chef for IMF’s europæiske kontorer. Flemming Larsen, der i dag er uafhængig rådgiver og konsulent, mener, at strategien med kvantitative lempelser er drevet af en alt for stor frygt for deflation, der ikke har noget empirisk belæg.

»Man er alt, alt for påvirket af den erfaring, man har fra 1930’erne, hvor man observerede prisfald og en meget svag økonomisk udvikling gennem en længere periode, men det er et ekstremt tilfælde, som ikke gør det muligt for os at konkludere, hvordan væksten bliver påvirket generelt, hvis man har svag deflation,« siger Flemming Larsen.

Han henviser til, at nye studier fra Bank for International Settlements i Basel viser, at der i stort set alle tilfælde – ud over under Den Store Depression – ikke kan konstateres nogen sammenhæng mellem deflation og lav vækst. Så mens man bekæmper noget, man måske slet ikke behøver at være så bange for, er der mange tegn på, at den medicin, man bruger – udpumpningen af penge fra centralbankerne – kan skabe helt andre problemer og virke direkte kontraproduktivt.

»Der er lige så store chancer for, at det vil gøre skade, som at det vil gøre gavn. Det er specielt den finansielle cyklus, jeg er bange for, at de undervurderer,« siger Flemming Larsen.

For mens den massive pengeudpumpning skal skabe inflation, så priserne ikke falder, er centralbankerne tilsyneladende ikketilstrækkeligt opmærksomme på, hvordan pengemængderne påvirker andre aktiver som aktiemarked, obligationsmarkedet og ejendomsmarkedet, hvor de kan føre til overstimulering og store bobler:

»Det er de finansielle cyklusser, der har givet os de ubehagelige konjunkturudsving. Når aktie- eller ejendomsmarkederne bliver for ophedede, så brister boblen på et eller andet tidspunkt. Så kommer folk i problemer med deres gældsætning og bliver nødt til at skære ned på forbrug og investeringer. Centralbankerne skulle bekymre sig meget mere om den finansielle cyklus, end om vi nu har nul eller to procents inflation, som jeg mener er stort set ligegyldigt,« siger Flemming Larsen.

Største pessimisme

Om – eller hvornår – boblen springer, er der ingen der ved. Men ifølge Steen Jakobsen er det hele ved at blive lige en tand for risikabelt. Selv opfordrer han til, at de, der ejer aktier, begynder at påtage sig en mindre risiko med deres investeringer, fordi, der pludselig kan ske store fald. Særligt hvis tiltroen til, at Den Amerikanske Centralbank for evigt vil holde renten lav, pludselig forsvinder. Han forstår ikke de kolleger fra de danske banker, der henviser til positive takter i udviklingen i realøkonomien.

»Jeg ved ikke, hvor de får deres drømmescenario fra,« siger Steen Jakobsen, der rejser rundt i verden på konferencer og for at besøge Saxo Banks afdelinger 120 dage om året.

»Der er den største pessimisme, jeg nogensinde har oplevet, hvilket er meget paradoksalt, fordi jeg selv er kendt for at være en hård og negativ økonom. Men i øjeblikket er jeg den mest positive i enhver forsamling, jeg deltager i. Det siger lidt om, at det godt kan være, at aktiemarkederne er høje, men den reelle økonomi og den underliggende forbruger og investor tror ikke på, at det her er realiteter,« siger han.

»Der er ikke nogen tvivl for mig om, at når vi på trods af alle de positive input til økonomien – lav rente, lave energipriser og lav valutakurs for europæerne – ikke er i stand til at skabe vækst, så viser det, at vi har et samfund, som er i en nulløsning, når det kommer til vækst, arbejdsløshed og produktivitet. Ironisk nok er den eneste måde at få Main Street med ind i den her økonomi igen, at vi flytter penge fra de 20 procent og til de 80 procent, men det er der meget få mennesker, der vil«.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Elisabeth Andersen
  • Nic Pedersen
  • Torben Arendal
  • Torben Selch
  • Espen Bøgh
  • Karsten Kølliker
  • Jørn Andersen
  • Anne-Marie Krogsbøll
  • peter fonnesbech
  • Mikael Velschow-Rasmussen
Elisabeth Andersen, Nic Pedersen, Torben Arendal, Torben Selch, Espen Bøgh, Karsten Kølliker, Jørn Andersen, Anne-Marie Krogsbøll, peter fonnesbech og Mikael Velschow-Rasmussen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Mikael Velschow-Rasmussen

Nu er Steen Jakobsen jo ansat i det her selskab som vi traditionelt her på siden har ret ondt i bagdelen over :-)

Men både han og Flemming Larsen synes jeg fremkommer med nogle ret gode real-politiske betragtninger omkring kontemporært specifikke modeller indenfor finansiering og penge-politik.

Nu er jeg også over årene stødt på Jakobsens navn og kommentarer flere gange, og han udtaler sig altid forholdsvis fornuftigt.

Jeg elsker fx. den sidste sætning han kommer med:
- "Ironisk nok er den eneste måde at få Main Street med ind i den her økonomi igen, at vi flytter penge fra de 20 procent og til de 80 procent, men det er der meget få mennesker, der vil"
- Jeg vidste det .... Han er socialist .... LOL (men det får vi ham vist ikke til at indrømme for åben skærm :-)

Danske Bank og Sydbank er vist derimod fanget i deres eget 'false narrative' !
- "Vi har en forventning om, at væksten i Danmark bliver 1,6 procent i år, måske endda endnu mere, og der var man nok mindre positiv for et par år siden"
- Og sidste år og forrige år og og ... havde de også disse forventninger
- Og disse forkerte forventninger har de så adskillige gange måttet nedjustere.

____

Efter at ha' fulgt et par økonomi, bank og finansierings-kurser på coursera de sidste par år.
(plus rent faktisk at ha' gennemgået både investering, regnskab, mikro, makro, erhverv og samfunds-økonomi på mit civil-ingeniør studie for mange mange år siden - dengang jeg troede, at jeg ville ha' en HD oveni), har jeg hele tiden tænkt:

- "hvor fa'n bli'r den inflation af som QE teoretisk skal medføre"

- Rent faktisk var inflation tidligere defineret som den positive ændring over tid i den samlede pengemængde. Se fx. https://en.wikipedia.org/wiki/Money_supply for forklaring af pengemængde
- De forskellige eksempler på kurver fra ovenstående web-side udviser næsten alle sammenfald med den matematiske 'property' at være eksponentiel, hvilket er en egenskab der fremkommer, når man lader 'kreationen' af penge være behæftet med procentuel gæld. (Hvilket jo er en stensikker metode til at skabe et ikke-holdbart system :-)

Krugman på NYT og andre skriver hele tiden, hvor succesfuldt Obama har håndteret krisen i US.
(men igen uden at forklare disse helt basale modsigelser mod econ101)

Her for nylig gik det så op for mig ....
Inflationen har været massiv .....
indenfor de områder hvor pengeskabelsen har forplantet sig ie. Aktie-markedet !

Og vi har ikke engang set den fulde inflation, idet flere og flere i angst "gemmer pengene under dynen" - læs fx. om Apple's likvide midler eller nervøse euro investorer der ikke aner, hvor de skal placere deres penge. De er sågar villige til at sætte dem i fx. danske kroner, trods det forhold at Nationalbanken stadig er på negativ rente, dvs. investorerne betaler for opbevaringen i stedet for at modtage en positiv rente, (hvilket vist er det man normalt forsøger at opnå :-)

Felix Austin, Anders B, Gert Selmer Jensen, odd bjertnes, Jens Falkesgaard, Laurids Hedaa, Niels Engelsted, Morten Lind, Randi Christiansen, Anne-Marie Krogsbøll og peter fonnesbech anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

"Der er alligevel ikke nogen, der ved, om der er tale om en boble, før den springer, og der er heller ingen, der ved, om den overhovedet gør det. "

Det er da rene ord for pengene!
På den anden side: Kan aktiekurser og boligpriser blive ved med at stige uendeligt? Nej vel? På et eller andet tidspunkt MÅ det nødvendigvis gå galt. Så skal vi igen til at høre alle de ansvarlige stå i kø ved håndvasken og forsikre, at ingen havde mulighed for at forudse, at det ville ske.

Man kan spørge sig selv, om de ansvarlige for den beskrevne udvikling overhovedet er interesserede i at undgå bobler - eller om de blot ønsker selv at nå at skumme enorme gevinster, inden det går galt?

I lyset af ovenstående beskrivelse af verdens økonomiske udvikling kan det undre, at Bjarne Corydon har valgt at forsøge at lancere "konkurrencestaten" - en mere dækkende beskrivelse kunne måske være "Pyramidespilsstaten"

Endnu engang får vi bekræftet: "Fanden tager de sidste".

Anders B, Jens Falkesgaard og Morten Lind anbefalede denne kommentar
Jens Haushøj

Så et system skabt af bankerne til og for bankerne begunstiger de som sidder øverst i bankerne - Det kan da virkelig ikke passe!

Man fristes til at bede om sine himmelblå!

Jens Haushøj

Så et system skabt af bankerne til og for bankerne begunstiger de som sidder øverst i bankerne - Det kan da virkelig ikke passe!

Man fristes til at bede om sine himmelblå!

Henrik Petersen

Hvis du gerne vil have vækst i realøkonomien, så skal du give penge til dem, som vil bruge dem. Ingen bruger en højere procent af, hvad de tjener end bistandsklienter - giv flere penge til bistandsklienter.

Ingen bruger færre penge i procent af, hvad de tjener end de rige. Alligevel giver penge til de rige???

Søren Roepstorff, Carsten Pedersen, Elisabeth Andersen, Torben R. Jensen, Gert Selmer Jensen, Jens Falkesgaard, Anders B, Lise Lotte Rahbek, Ivan Breinholt Leth, Morten Lind, Randi Christiansen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Keld Albrektsen

Jeg kommer altid til at tænke på "tulipan-boblen" i 1630'erne - og undrer mig over, at vi ikke er blevet klogere siden...
I øvrigt: Er det ikke lidt højt sat, at det er de 20%, der scorer kassen?

Felix Austin, Jens Falkesgaard og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Poul Sørensen

Hvis pengene ender hos de rige, så er jeg sikker på at det har været meningen at det skulle gå sådan fra begyndelsen. Dem der har pengene har altid set vejen til mere rigdom, som noget der sker ved spekulation og ved at arbejderen skalarbejde mere for sine penge så profit raten kan stige.... men nu har de så fundet en genvej via centralbankerne - happy trails....:-(
- Dem der sidder i toppen forgiver måske at de intet ved, men det er et spil for galleriet... de fleste der sidder i høje stillinger er ikke idioter og de forstår økonomi. De er måske lidt uenige om hvor de forskellige grænser går i det økonomiske landskab, men når der pumpes milliarder ud, så har de en sikker fornemmelse af hvor pengene ender..... almindelige mennesker bliver "tørret" igen og igen af dem som får kunsten at spekulere....

Carsten Pedersen, Claus Oreskov, Morten Lind og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Jo, men det er svært at forstå, at de, der 'forstår kunsten at spekulere' ikke forstår, at de pt spekulerer alle - inklusiv dem selv - lige ned i et sort hul. Er det en sneboldseffekt ude af kontrol, er det politikernes opgave at standse den bevægelse. Når det ikke sker, må man spørge, om det skyldes dumhed og/eller korruption - som jo i sidste ende er det samme.

Interessant at denne indsigt kommer fra saxo bank men bekræfter at økonomer - når beskeden bliver stavet i meterhøje, blinkende neonbogstaver - trods alt er i stand til at læse teksten. Og at socialisterne har fat i den lange ende : tag fra de rige, den 1% og co, og giv til de fattige, som er resten. Eet er at sidde på formuen ligesom joakim von and - men det bliver stadig tydeligere for flere, når formuer er baseret på ran af fællesejet. Det er på allerhøjeste tid at venstrefløjen italesætter den åbenlyse fejlforvaltning af fællesejet, påviser den illegitime jura og retpleje som ligger til grund herfor, og korrigerer retsgrundlag og praksis i overensstemmelse med retfærdige og for overlevelse hensigtsmæssige adfærdsnormer. Nuværende kurs er ikke blot hjerte-men også hjernedød.

Morten Lind

"Ironisk nok er den eneste måde at få Main Street med ind i den her økonomi igen, at vi flytter penge fra de 20 procent og til de 80 procent, men det er der meget få mennesker, der vil." ... Den lader jeg lige stå et øjeblik. Er der nogen der spotter en indlysende fejl her?

Henrik Petersen

Der er ikke nødvendigvis meget socialisme i et forslag om, at tage penge fra de rigeste 10-20 procent og give dem til de fattigste 10-20 procent.

Pengene ender alligevel hos de rigeste 10-20 procent. De når bare at gøre noget gavn på vejen fra de fattigste til de rigeste. Den gavnlige effekt udebliver når man uden videre giver pengene til de rigeste.

Elisabeth Andersen, Gert Selmer Jensen, Jens Falkesgaard, Keld Albrektsen, Anne-Marie Krogsbøll og Morten Lind anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

"Der er alligevel ikke nogen, der ved, om der er tale om en boble, før den springer, og der er heller ingen, der ved, om den overhovedet gør det."
Jamen, når værdien på værdipapirer stiger, uden at de underliggende aktivers værdi stiger, så er der tale om en boble. Der er jo ikke vækst i realøkonomien, så derfor kan de voldsomme stigninger i aktiekurserne ikke være andet end en boble. Om boblen brister er et andet spørgsmål. Politiske indgreb kan stoppe en boble, eller investorerne kan pludseligt flytte penge til andre områder.

Jens Falkesgaard, Morten Lind og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

socialisterne har - udover at være fortalere for en mindre primitiv samfundsform end den eksisterende kannibalistiske konkurrencestat - også ret mht de økonomiske dynamikker afledt af denne, nemlig i sidste ende staternes kollaps. De store virksomheder har større økonomi, end enkeltstaternes bnp udgør og kan derfor - og gør det - spekulere mod staterne. En fuldkommen håbløs fejlforvaltning, som indlysende er dybt katastrofal for alle. Hvorfor er der ingen ansvarlige, som påtager sig deres ansvar og korrigerer de tilgrundliggende systemfejl? Skal forandringen virkelig igen komme fra græsrødderne - og det stadig mere ukontrolleret som det ses stadig flere steder i verden. Eller tør man håbe, at tiøren er ved at falde og at besindelsens tid omsider her i tolvte time er ved at nærme sig?

Ivan Breinholt Leth

Men den danske regering har åbenbart kun et svar på dette boble-problem: Flere skattelettelser til det private erhvervsliv, og dermed mere likviditet, som kan anvendes til opkøb af endnu flere aktier.

Anne-Marie Krogsbøll

Randi:
Jeg er bange for, at en stor del af de ansvarlige politikere, når først de er nået ind i magtens korridorer, ikke mere ser det som et stort problem, at mange mennesker ryger af i svinget. Det er i hvert fald påvist ved forskning (jeg har desværre lige nu glemt, hvor jeg læste det), at jo højere på strå, man kommer, jo mere overbevist bliver man om, at man i særlig grad har gjort sig fortjent til sin velstand og sine privilegier. Her i ligger jo nemt også den omvendte antagelse, at de, der havner på bunden, ikke har fortjent andet.

Jeg tror, at det også i høj grad gør sig gældende, selv når der er tale om statsstøttede pyramidespil, hvor det jo set udefra er åbenlyst, at de, der vinder, ikke kan opnå de enorme gevinster ved egen arbejdsindsats og ærlige midler.

Så den omtalte ulighed ses måske ikke som et problem, der skal bekæmpes, men snarere som "Because I'm worth it". Mange penge ses i sig selv som udtryk for, at man er et godt (dvs. succesfuldt) menneske, næsten uanset hvordan man har opnået dem.

Elisabeth Andersen, Gert Selmer Jensen, Claus Oreskov, Jens Falkesgaard, Mikael Velschow-Rasmussen, Morten Lind og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

Mikael Velschow-Rasmussen
10. maj, 2015 - 00:19

“hvor fa'n bli'r den inflation af som QE teoretisk skal medføre?”

QE pengene lånes ud til banker, og forøger dermed bankernes reserver. Inflation opstår kun, hvis disse penge bliver lånt ud til forbrugere og til virksomheder, som investerer produktivt. Når aktiekurserne stiger så voldsomt, kan det kun være fordi, at disse QE penge primært bliver anvendt til aktiespekulation. Det skaber hverken vækst eller inflation. Når de i bl.a. Danske Bank nu i nogle år har råbt 'væksten kommer', ligner det mest af alt en slags overtro. Det er en overtro, som den danske regering åbenbart køber helt ukritisk. Men som også Steen Jacobsen påpeger, er der langt mere der tyder på, at den europæiske økonomi er på vej ind i en fase af stagnation, ligesom den japanske økonomi siden begyndelsen af 90erne.

Torben R. Jensen, Mikael Velschow-Rasmussen, Karsten Aaen og Morten Lind anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Ja, anne marie, men det, jeg ikke fatter, er, at disse priviligerede 1% og co ikke kan se, at det i sidste ende - som nærmer sig hastigt, hvis ikke kursen lægges om - også vil være dem og deres, der ryger - de æder sig som pæleorm ind i deres eget fundament. Hvor dum kan man være? Meget mystisk.

Anne-Marie Krogsbøll

Randi: Men rammer det nødvendigvis dem i toppen? Er det ikke netop problemet, at de oftest har fundet måder at sikre sig selv på, så de IKKE nødvendigvis bliver ramt alvorligt af diverse kriser. Måske endda af og til tvært imod?

Gert Selmer Jensen, Poul Sørensen og Morten Lind anbefalede denne kommentar
Morten Lind

Randi, Jeg tror de ser sig selv som en del af løsningen og ikke som en del af problemet; noget som indeholder samme element af problemet som Anne Marie fremhæver. Dvs., de mener de er de udvalgte, priviligerede som kan vælge, heraf er de de udvalgte, løsning for os alle, og vel at mærke en løsning som navigerer sig rundt om deres egne penge, heraf er de de priviligerede.

Poul Sørensen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Niels Engelsted

Hvis det kniber med omsætningen i et stort firma, kan man forhindre, at aktiekursen falder tilsvarende, hvis man låner store beløb til dagens minimale renter og køber egne aktier.

Ved et sådant tilbagekøb--buy-back på internationalsk--opnår man to ting. (1) Efterspørgslen stiger, hvilket får prisen (kursen) til at stige. (2) Udbuddet falder, hvilket får prisen (kursen) til at sige. Den stigende aktiekurs gør aktionærerne glade og lokker flere investorer til med yderligere stigning i aktiekursen. Og så gør den CEO-laget glade, fordi deres bonus er bestemt af aktiekursens størrelse.

Taberne er virksomhedens stake-owners--det omgivende samfund, medarbejderne og underleverandørerne--der har en vital interesse i virksomhedens sundhed, som selvfølgelig lider, når omsætningen falder og gældsætningen øges.

Tilbagekøb er en væsentlig forklaring på, at aktiemarkederne hele tiden kan slå nye rekorder, når vi i årevis har været på kanten af recessession og virksomhedernes produktion lider. Og derfor skovler de øverste tyve procent rigdom ind på restens bekostning.

Det er ikke alle finansfolk, der som Steen Jacobsen, siger det--hatten af for det!--men de ved det alle, som man kan få et indtryk af her:
http://www.globalresearch.ca/the-rich-get-richer-titanic-stock-bubble-fu...

Ivan Breinholt Leth, Torben R. Jensen, Anders B, Gert Selmer Jensen, Jens Falkesgaard, Mikael Velschow-Rasmussen, Espen Bøgh, Karsten Aaen, Michael Kongstad Nielsen, Poul Sørensen, Morten Lind, Randi Christiansen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Karsten Kølliker

Også respekt her fra for Steen Jacobsens klare udmeldinger. Har tidligere stødt på hans forfriskende ærlighed på det alternative politisk-økonomiske analyseinstitut PeakProsperity. Og fra samme analyseinstitut kommer også et bedste bud på, hvorfor vores politikere og centralbankchefer har ladet finanskapitalismen (læs: spekulationsøkonomien) gå sådan amok.

Selvom de to begivenheder, Nixons ophævelse af dollarens binding til guld i 1972 og oliekrisen i 1973, måske ikke er direkte forbundne, så hører begge begivenheder til blandt de grundlæggende årsagsforklaringer for de seneste 40 års samfundsudvikling. Oliekrisen kom interessant nok også på det tidspunkt, hvor det var klart at den amerikanske olieproduktion var toppet, og ikke ville være i stand til at forøge sit output.

Så vores energi blev pludselig meget dyrere, økonomien viste klare tegn på kontraktion, hvilket er naturligt i en verden med færre eller dyrere ressourcer, og denne tilbagegang stod ikke bare til at være forbigående, men en mere permanent tilstand indtil eventuelle nye og lige så effektive energikilder måske blev opdaget og kom i drift. Dermed var det ikke bare behovstilfredsstillelsen nu og her der var udfordret men hele vores gældende samfundsideologi, som jo baserer sig på evig vækst.

Så hvad gjorde vi? Ja, vi havde jo fået omskabt det globale pengesystem fra at være delvist guldbaseret til at være baseret på ren tillid til centralbankerne, hvilket vil sige at centralbankerne var frie til at devaluere deres valuta i det uendelige. Hvad vi gjorde var således at kompensere for de stigende energipriser ved at gøre prisen på kapital lavere. Selvom denne politik har fundet sit ekstreme udtryk siden finanskrisen, så er det i realiteten et regime, der har hersket igennem årtier. Og det var hele vejen igennem lige illusorisk, og havde hele vejen igennem en massiv social slagside.

Efter min opfattelse er problemerne på de finansielle markeder udtryk for en dybere samfundsmæssig problemstilling, som vi vedholdende har valgt at lukke vores øjne for, og det er spørgsmålet om økonomien i vores forvaltning af vores ressourcer. Og gør vi status nu og her, ser det regnskab vitterlig ikke særlig kønt ud. Den forestående kontraktion er her i 2015 står til at blive mange gange alvorligere end den ville have været tilbage i midten af 70’erne, havde vi dengang taget konsekvensen af vores reelle omstændigheder.

Jens Falkesgaard, Mikael Velschow-Rasmussen, Karsten Aaen, Randi Christiansen, Anne-Marie Krogsbøll og Morten Lind anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Det, jeg mener sker, er, at de finansielle manøvrer, vi ser, jo nødvendigvis om uhindret vil forårsage et miljø-og socioøkonomisk systemkollaps, som derfor vil ramme alle. De der tror, de kan bygge et fort, som de kan gemme sig i, må jo have taget for meget kokain, lykkepiller eller lignende præstationsfordrejende stoffer, når de slet ikke ser, at omfanget af deres ødelæggelser har boomerangeffekt, dvs rammer dem selv. Dette er ikke et ordinært pyramidespil, hvor man kan tørre tabet af på sorteper, det er en spilkonstruktion, som underminerer samfundets bærende institutioner, og på sigt derfor vil kaste os ud i lovløse, muligvis apokalyptiske tilstande.

(Blot en passant : så forleden på tv en interessant forklaring på, hvorfor i sin tid opium, kokain og marihuana blev forbudt : det var ganske enkelt, fordi man ville underminere ellers velfungerende lokaløkonomier, som truede det hvide segment - henholdsvis kineserne, mexikanere og de sorte.)

Hvis fundamentet er råddent, hjælper ingen korrektioner - og tilsidst vil pæleormene uvægerligt have undergravet det. Disse finansielle aktører er hæmningsløse og snæversynede i katastrofal og inkriminerende grad, politikerne bakker op om, underlægger sig eller forstår ikke problemet - at tage vare på fællesejet er derfor nu blevet civilsamfundets opgave.

Anne-Marie Krogsbøll

Randi Christiansen: Du har ret i, at på længere sigt vil ødelæggelse af kloden ramme alle, hvis ikke "nogen" vågner op og tager miljøproblemerne alvorligt.

Poul Sørensen

randi Jeg er sikker på der er sundhedsmæssige årsager til at opium, kokain og anden narko er blevet forbudt....
- Jeg kan i øvrigt kun tilslutte mig formodningen om, at de rige kan sikre sig selv også når den økonomiske depression rammer. Aktie markedet vel normalt rette sig op inden 2 år. Det er så rigtigt at det efter 2008 har taget lidt længere tid, men nu slår aktie markedet som bekendt nye rekorder, der er noget ved spekulation, der syntes at have dybere rødder, at den almindelige mand lige umiddelbart forstår. Vi ved nu i følge de nye økonomiske teorier, at så snart en boble er bristet, så starter en ny og at flere bobler trives fint side om side... spekulation er måske et parallelt univers, som vi bare har bildt os ind er den af det, som vi opfatter som samfundets økonomi....det er ikke unormalt at noget eksistere i lag med forskellige koder - vi glemmer endda nogen gange at det er den måde universet eksistere.

Espen Bøgh

Det siges jo klart og tydeligt i artiklen, pengene hober sig op i det finansielle system, ganske som det gjorde før krisen, - så begynder udlånsjagten på kunder, der kan tilbydes lån, som der kan tjenes penge på, - og så er det lige før vi atter kan gense virksomheder leder af Stein Bagger typen, som virkelig kan få karrusellerne til at køre rundt.

Gert Selmer Jensen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Poul Sørensen

Spekulanter og den kriminelle har det tilfælles, at de bygger på andres dumhed ....så helt grundlæggende er det udbuddet og efterspørgselen efter dumhed der styre markedet....

Randi Christiansen

Forskellen fra nu og alle tidligere kendte scenarier er, at stadig flere forstår, at der er 'grænser for vækst'. Derfor er præmissen for den globale ressourceadministration fundamentalt ændret - den 1% og co vil bare ikke indrømme det, og prøver febrilsk at finde en model, hvor de kan fortsætte med at tjene på både gynger og karusseller - og tørre regningen af på fællesskabet.

Torben Selch

Et andet spændende aspekt - nu når Japan, USA, EU og nu Kina har prøvet hele arsenalet af de ialt *host* 2 håndtag de har at rive i, nemlig nedsættelse af renten og eller QE. Kina er nu igang med 3. rente nedsættelse inden for kort tid, samtidig med at de har givet bankerne lov til at private kinesere en-masse kan byde ind på hysterisk over-hypede aktier - via privatlån.

Trods næsten udsolgt af begge håndtag (rente på 0 og total overdrev på QE)- har renten og kursen på realkreditlån nu 2 gange indenfor kort periode, bevæget sig mystisk i modsat retning.

Dvs. vi kan være ude i en realkredit fælde og kursfald på obligationer - som er uden ECB, FED og de andres kontrol - og de har IKKE flere håndtag at trække i.

Dennis Berg

Bobler springer ca. hvert 7-8 år, så det er da helt ved siden af, at man ikke skulle nogenlunde kunne forudsige den næste.
Jeg ved, at dette er en ekstrem situation og at mange af økonomiens normale fysiske regler er sat ud af kraft, og at det derfor kan være svært at forudsige den næste punktering (den nøjagtige dato er forresten altid svær at forudsige), men den kommer. Spørgsmålet er, hvor længe centralbankerne kan holde den gående.

Jens Falkesgaard og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Dennis Berg

Centralbankerne (USA, EU, Japan) lave Quantitative Easing på skift. USA stoppede for nylig deres og ganske kort tid efter startede ECB. Den europæiske økonomi har været horribel, mens USA midlertidigt holdt deres kørende, men nu er det EU's tur, og det har resulteret i nedgang i USA's økonomi, så væksten i sidste måned var anslået 0,2% (og de revideres ALTID nedad). I næste kvartal er det sandsynligt, at USA igen befinder sig i recession.

Aktiemarkedet vil blive med at stige så længe QE er der, læste fx. en artikel om Nigeria's pengepolitik, der fint illustrerede hvordan det eneste sted QE kan havne, NETOP uden at skabe inflation, er i aktiemarkedet.... Iøvrigt holder plunge protection teamet hånden under markedet hvilket de har gjort siden 86 krisen (dvs. Reagan afskaffede de frie markedskræfter, sjovt de (/Corporationernes, og militærets luder medier) kalder alle andre end ham for "socialist", hver gang nogen foreslår nogle rationelle løsninger)

Men de kan kun skubbe gælden foran sig...:
http://research.stlouisfed.org/fred2/series/RREPT
(Vi har en likviditets krise kørende, gange 5 ift. 2008, som ingen taler om... )
Er der nogen der bekendt med Karen Hudes, BIS, og global currency reset forløbet? The FED er ved at miste grebet - deraf bankunionen? --- hvor meget holder de skjult? )
http://research.stlouisfed.org/fred2/series/RREPT

... Det synes som om at Saxo bank, der som den eneste bank, ikke hyler i koret, forsøger at score nogle billige point, på at være de første til at "forudsige" sammenbruddet... (Lars Seyer var på fox news, og afværgede sandsynligvis en amerikansk kollaps, allerede dengang ca. omkring 2008, lige inden valget, at udtale at skandinavien faktisk var glade for at betale op mod 80 pct i skat... Han blev cuttet af lige efter, så han har da ret mange ben i næsen, udover det :)

Claus Oreskov

@randi christiansen. Ja hvor dum kan man være? I dagene op til revolutionen i Rusland 1917 kunne man iagttage et bizart skue. Landet var et kaos og i krig – folket sultede til døden. I gaderne vrimlede det med revolutionære og der var ofte sammenstød mellem de revolutionære og zarens kosak regimenter. I de store rigmands palæer i Petrograd festede fyrsterne og storfyrsterne uforstyrret som om alt var ved det normale. Musikken spillede lysende lynede i kostbare tiaraer og smykker. Silkekjolerne knitrede og vinen flød! Forfatteren Boris Pasternak har indfanget noget af denne stemning i romanden ”Doktor Zivago”. Ligesom en af hovedpersonerne i dette svinske drama storfyrste Felix Jussupoff fortæller om dette forunderlige skue i sin selvbiografi.

Randi Christiansen, Torben Arendal, Ib Christensen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Oreskov - det minder om atlantdamperen, hvor kaptajnen melder i højtaleren: - attention, attention, vi er røget på et isbjerg! Alle mand i bådene, husk at tage kvinderne først. På øverste dæk dansede de videre til den sagte salonmusik iklædt festkjoler og smokings, mens man på de nedre dæk overvejede, om man kunne nå at tage damerne først.
Nej, det var en vits.

Lars Jorgensen

Det er faktisk ret simpelt. 'Vi' har ladet bankerne og finansmarkederne 'skabe' kapital selv. Samtidig med at 'de' har trukket samfundet ned - og efterspørgslen ned. Dette har gjort to ting. Dels er efterspørgslen faldet (kapitalismen gået i stå) og dels har dette medført en pessimisme, der både har trukket efterspørgslen yderligere ned - OG effektivt standset virksomheders lyst til at investere. Kapitalismens dynamik i den normale økonomi er dermed trukket mere og mere i stå.

Istedet for at sætte samfundsøkonomien igang igen - sådan som Stiglitz, Krugman og Varoufakis mfl. har bedt om, igen og igen og igen, så har 'vi' gud hjælpe os blot ladet banker og finanssystemet fortsætte deres idioti med selv at kunne 'skabe' penge og mere kapital.

Disse to ting kører så i hvert deres spor. Sådan at økonomien ikke bliver bedre, mens risikoen for en ny og endnu større finansboble øges dag for dag. For mens der ikke tilføres kapital til at sætte gang i den almindelige økonomis dynamik, hverken fra stater eller kapitalejere og banker, så skabes der hele tiden mere kapital indenfor bank- og finansverdenen, som så kører priserne op på diverse 'døde' ting - fra guld til malerier og vin og jord mv.

Og for at det ikke skal være løgn, så er 99,97% af de 'højtuddannede' økonomer ude af stand til at gennemskue denne logik. Så de aner ikke, hvad der foregår og har ikke noget, der blot minder om de fornuftige Keynesianske/Minsky-agtige policy-forslag, der er uomgængelige, hvis 'vi' skal ændre den perverse logik.

Istedet bliver vores økonomer ved med at tale om, at vi skal presse de arbejdsløse og kontanthjælpsmodtagerne mv. ned i deres ydelser, så de får mere 'incitatement' til at tage et job. Lad mig udelade ord om hvor uendelig lidt menneskeforståelse der dermed udstilles. Lad os blot tage det himmelråbende falske i antal job ift. antal jobsøgende. Som er, at man jo ikke kommer nærmere et job ved at blive sat ned fra i forvejen meget få penge... Når der ganske simpelt ikke er mere end måske 5000 mere eller mindre specielle job til folk med særlige kompetencer. Mens der er 150.000 arbejdsløse plus alle dem udenfor arbejdsløshedssystemet.

Og årene går... Mens vi mister kompetencer fra de dem, der går ledige; mister værdi i tabt samfundsøkonomi fra ledige; mister investeringer i fremtiden fordi alting kører i små hjul og med små budgetter. Mens vi oplever mere og mere håbløshed og fortvivlelse især i Sydeuropa, hvor vi risikerer Europa blive rykket i stykker - og mange af landene måske snart vil begynde at gå i opløsning.. For slet ikke at tale om de ufattelige menneskelige lidelser, som landene i syd oplever i disse år.

Vi har brug for en udskiftning af økonomisk-politisk tænkning. Hellere idag end i morgen.

Mikael Velschow-Rasmussen, Jørgen Garp, Carsten Pedersen, Anne-Marie Krogsbøll, Torben R. Jensen, Ib Christensen, Anders B og Keld Albrektsen anbefalede denne kommentar
Herman Hansen

"flytter penge fra de 20 procent og til de 80 procent, men det er der meget få mennesker, der vil" Der skulle have stået "men det er der meget få mennesker blandt de 20%, der vil". Sådan som den liberale markedsmekanisme fungere vil det altid være de 20%, der bliver rigere og rigere på bekostning af de 80%. Markedsmekanismen fungere derfor ikke efter hensigten uden politisk regulering. Men med den indflydelse de 20% har politisk gennem netværk og lobbyisme er der nærmest tale om aftalt spil, som det kan blive mere end almindelig svært at ændre på fra politisk hold. Så måske skulle der stå "men det er der meget få politikere, der vil".

Claus Jensen

Den her fortjener også gentagelse:

"Så længe der bare er tale om en boble, der muligvis lige så stille bliver bygget op, mener de to bankøkonomer ikke, der er nogen grund til at være bange lige nu"

Poul Sørensen, Herman Hansen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Poul Sørensen

Man kan forudsige begyndende bobler, bobler under udvikling og fastslå når bobler ikke længere har nogen form for dækning i den virkelige verden og alligevel er det gennemgående her i kommentarene og hos økonomer, at man ikke tror, at man kan fastslå hvornår bobler vil briste....Jeg tror at folk hjernevasker sig selv til at tro, at man ikke kan sige, hvornår bobler brister og det er farligt.... Hvis man eksempelvis analyserede boblers bristepunkt ud fra det synspunkt, at de vil briste, hvis et bestemt antal faktorer er til stede og endvidere får alle faktorer med også det faktum at en boble ofte også er pustet op af kriminelle forhold, som banker og investorer har fedtet sig ind i eller ligefrem selv i gangsætter, så bliver de regler der styre boblen mere synlige og mysteriet om bristepunktet kan afmystificeres ..... men fordi markedet bygger på tillid, så viger økonomer og politikere tilbage fra at kæde markedets fluktuationer sammen med kriminelle forhold, så kan myten om boblen mystiske bristepunkt udbredes. Jeg hørte i DR i 2007 en reporter ved DR forklare, at vi i Europa ville få en boligkrise på grund af de boliglån der blev givet i Frankrig Belgien og nogen andre lande og han nævnte at det muligvis ville kunne blive til en finanskrise der kunne ramme bredt....det blev så de samme boliglån i USA der der punkterede boblen... men det var forudsagt på DR P1 (af en almindelig rapporter), at en sådan krise var under opsejling. Jeg er sikker på, at eliten godt ved hvornår lokummet brænder, hvis de ellers følger med i udviklingen.

Anne-Marie Krogsbøll

Mon ikke vi var temmeligt mange, også uden særlig økonomisk indsigt, der i 2006-2007, hvor boligpriserne steg og steg, både tænkte og sagde, at det her kan jo ikke blive ved? Og som undrede os, hver gang "eksperter" trådte frem på skærmen på bedyrede, at alt var vel?

Måske skulle man spørge "ikke-eksperter" i stedet. Som ikke har egne penge eller prestige på spil, og som derfor ikke glemmer, at "hvis det ser ud til at være for godt til at være sandt, så ER det nok ikke sandt".

Randi Christiansen

Almindelige mennesker kan jo godt regne ud, at det er ren kejserens nye klæder, at thor pedersen taler om at købe hele verden - når de samtidig ser privatiseringer, som kun kommer den 1% og co - de 20% - til gode; social og institutionel omlægning i form af udhuling/nedskæring/ophørsudsalg, som rammer den brede befolkning, som kun de få - den 1% og co - profiterer i utilstedeligt omfang af - thor pedersen selv fx.

De 80% er økonomisk svinebundet pga den 1% og co's forførende salgstaler og illegitime og dybt uhensigtsmæssige anvendelse af fællesejet med miljø-og socioøkonomiske katastrofer til følge.

Og fordi fællesejet ikke er klart defineret og afgrænset, ligger det dermed næsten blottet for dette misregimente, denne overtagelse, som er kontrolleret og udnyttet af de med startpakkefordel og de længste pensionatsarme og deres lakajer.

Civilsamfundet er tabere, må samles om at sætte de illegitime usurpatorer uden for indflydelse og formulere alternativet til nuværende katastrofekurs. Der er tydeligvis ingen andre, som kan se nødvendigheden - men det er jo også sådan, at den, der har skoen på, ved hvor den trykker.

Jeg ved ikke, hvad det er, der trykker på blodtilførslen til hjernen på den 1% og co, men det er ihvertfald ikke intellektuel forståelse og dermed følgende akademisk forpligtelse til konstruktiv og uegenyttig forbedring og anvendelse af fællesejet, som naturligvis må komme fællesskabet til gode. Disse 1% og co har kort sagt helt og aldeles og ansvarspådragende misforstået opgaven og deres egen placering og rolle i samfundet.

Torben R. Jensen

Jeg bør nok ikke skyde efter et bud, der kommer med en besked, som jeg er enig i. Men Saxo-bank kan have en interesse i at tale aktiekurserne ned.
Det er lidt af et kanonskud, når de ligefrem foreslår en større omfordeling af formuerne, så problemet med for høje aktiekurser er måske tilsvarende stort for Saxo-bank.