Da radioværterne René Fredensborg og Anders Christiansen for nylig mødte ind på deres kontor i Kødbyen på Vesterbro, lå der glasskår på gulvet. En rude var blevet knust, men det så ikke ud til, at nogen havde været inde på kontoret. Borde, stole og kasser stod, som de plejede, og der så ikke ud til at være taget noget. »Det er nok en af kvarterets narkomaner, der er kommet til at kaste med sten,« tænkte René Fredensborg, men Anders Christiansen følte sig mere paranoid. »Prøver nogen at sende os et signal?« tænkte han.
På kontoret står makkerparrets skriveborde vendt ind imod hinanden. Det er her, de sidder og planlægger Radio24syvs kulturprogram AK 24syv, som sendes alle hverdage. Over bordene hænger en tavle, hvorpå der med rød tusch er tegnet et system af stikord og pile.
Midt på tavlen er der med versaler skrevet ’SINCERE’. Udenom står der ting som ’de falske mails’, ’Dr. Jones’ og ’Barfod-Barfoed’, som René Fredensborg ikke kan huske, hvad henviser til. Så mange spor er der i sagen om ’Sincere’, som AK 24syv indtil nu har brugt otte udsendelser på at optrevle. En sag, der potentielt kan afsløre én af dansk showbizz’ mest magtfulde mænd som det, værterne kalder en »Wikipedia-terrorist«, og som kilder gentagne gange har advaret værterne mod forsat at grave i.
En skandaleramt teatermand
Sagen startede, da kollegaen Torben Sangild, som er vært på programmet Wiki-værkstedet, havde besøg i studiet af Jon Stephensen, teaterchef på Aveny-T. Han fortalte om, hvordan han i flere år systematisk var blevet chikaneret på netleksikonet Wikipedia – et kollektivt drevet encyklopædisk projekt, hvor alle mennesker kan skrive oplysninger ind under opslagsord, blot de opretter et brugernavn.
En person med brugernavnet ’Sincere’ havde inde på opslaget om Jon Stephensen blandt andet skrevet, at han var en »skandaleramt teatermand«, at han aldrig havde afsluttet sine uddannelser, og at han var blevet fyret fra Det Kongelige Teater grundet rod i økonomien (de sidste to oplysninger var faktuelt forkerte). Fra slutningen af 2009 og godt to år frem havde denne bruger foretaget 29 ændringer på Jon Stephensens profil, som Jon Stephensen siden da i årevis havde kæmpet for at få fjernet. Efter udsendelsen sagde Torben Sangild til René Fredensborg og Anders Christiansen, at han havde en idé om, hvem der stod bag brugeren ’Sincere’.
Det er René Fredensborg, der fortæller. Han taler meget og har fra interviewets start sagt, at jeg skal afbryde ham, hvis ikke han må snakke uendeligt. Anders Christiansen snakker med, men er optaget af computeren foran sig. På et tidspunkt afbryder han og spørger om, man skal være tyk for at lægge stemme til en tyk? Han har nemlig lige fået en pressemeddelelse om, at Amin Jensen lægger stemme til Obelix i den nye Asterix-film. Han lukker meddelelsen og viser mig en liste over ’Sinceres’ aktiviteter på Wikipedia – en liste, som Wikipedias system automatisk genererer, så andre kan følge med i hvilke ændringer, hvilke brugere foretager i leksikonet.
Ændringerne på opslaget om Jon Stephensen dominerer listen, men ’Sincere’ skriver også rigtigt mange pæne ting om showbizzmanden Jesper Winge Leisner, som blandt andet er kendt for sine succesfulde musicalopsætninger, sin fortid i popbandet ’Rocazino’ og for at være gift med filminstruktøren Susanne Bier.
»Prøv at se her,« siger Anders Christiansen og klikker på nogle af de ændringer, brugeren ’Sincere’ har foretaget sig i perioden 2009-11. Ét sted har ’Sincere’ tilføjet, at sangen ’Elsk mig i nat’ ikke blot er komponeret af Jesper Winge Leisner, men at Leisner i øvrigt også »skrev alt materialet til orkestrets 6 albumudgivelser, der gjorde Rocazino til én af de mest sælgende popsucceser i 80’erne med mere end 1 mio. solgte albums«.
Et andet sted tilføjer ’Sincere’ navnet Jesper Winge Leisner under afsnittet ’kendte studenter’ på Vordingborg Gymnasiums Wikipediaside. ’Sincere’ omtaler konsekvent Jesper Winge Leisner positivt. Susanne Bier kan ’Sincere’ også rigtigt godt lide.
Jon Stephensen kan ’Sincere’ ikke lide – det er velkendt, at Jon Stephensen og Jesper Winge Leisner har et dårligt forhold til hinanden, efter at de samarbejdede om opsætningen af teatermusicalen ’Elsk mig i nat’ på Østre Gasværk, som endte med at få Jon Stephensen fyret som teaterchef. Undervejs i researchen finder værterne ud af, at også bl.a. Melodi Grand Prix-stjernen Niels Brinck har følt sig krænket over, at ’Sincere’ har løjet og sværtet ham til på Wikipedia, ligesom Niels Brinck og Jesper Winge Leisner i den virkelige verden har haft en kontrovers.
»Hvis ’Sincere’ ikke er Jesper Winge Leisner, så er det Susanne Bier. Som jeg ser det, er der kun de to muligheder,« siger René Fredensborg. »Det vil jeg ikke sige,« siger Anders Christiansen, som er mere påpasselig med at udtrykke sig for skråsikkert, »men jeg vil godt sige, at min teori går i den retning.« Udfordringen er nemlig, at makkerparret efter flere ugers detektivarbejde endnu ikke kan andet end sandsynliggøre, at Jesper Winge Leisner står bag Wikipedia-terroristen ’Sincere’. Det fældende bevis har de ikke, og Jesper Winge Leisner har både over for dem og til denne artikel afvist at kommentere sagen.
’Sinceres’ IP-adresse
— Hvordan retfærdiggør I, at I gennem flere uger insinuerer, at Jesper Winge Leisner chikanerer folk på Wikipedia uden at have ’the smoking gun’?
»Selvom Jesper Winge Leisner måske ikke er et kendt offentligt navn, er han en stor og magtfuld mand i showbizz,« siger Anders Christiansen. »Han er arbejdsgiver for mange dansere, musikere og skuespillere – en slags Mr. Showbizz – og hvis han bruger sin fritid på at fremhæve sig selv og nedgøre andre på Wikipedia, er det en interessant historie,« siger han. »Sagen udstiller et forsmået magtspil og afføder et spørgsmål om, hvorvidt det er sådanne metoder, man skal bruge for at holde sig oven vande i vores lille, hyggelige kulturandedam.«
»Derudover kan alle skrive og redigere på Wikipedia, men det er der mange, der ikke ved,« siger René Fredensborg og forsætter: »Mange tror, at Wikipedia er et objektivt leksikon, og derfor udstiller ’Sincere-sagen’ også en kamp om, hvem der har retten til folks eftermæle.«
Og så skal man huske, påpeger Anders Christiansen, at selv om de endnu ikke har fundet det fældende bevis, så har de fremlagt en lang række indicier, der sandsynliggør, at ’Sincere’ er Jesper Winge Leisner.
Anders Christiansen sad oppe en nat og forsøgte at spore ’Sinceres’ IP-adresse. IP-adresser er blandt andet kodet efter geografiske lokaliteter, og Anders Christiansen kunne se, at en bruger havde skrevet grimme ting på Jon Stephensens wikipediaartikel fra et sted i Los Angeles. På samme tidspunkt sad Jesper Winge Leisner i 24 grader på Venice Beach i selv samme by. Det skrev han på sin Facebook-profil. Et andet gennembrud var, ifølge Anders Christiansen, da det lykkedes værterne at finde frem til den router, som leverede internet til brugeren ’Sincere’ i Danmark. Routeren havde kun 17 kunder, hvoraf to var firmaer ejet af Jesper Winge Leisner.
En ny slags radio
Efter otte udsendelser står ’Sincere-redaktionen’ i et vadested, siger René Fredensborg. De har flere spor at forfølge, men er bange for at tage hul på dem i radioen. René Fredensborg og Anders Christiansen fortæller om sporene og siger ting, som jeg ikke kan skrive i avisen. Ting, der går for tæt på personsager og forretningsmæssige uoverensstemmelser. René Fredensborg har lyst til at fortælle mig om det hele, men Anders Christiansen påpeger indimellem, når han synes kollegaen taler over sig eller siger noget, som han ikke har belæg for.
»René kan ikke sige én objektiv sætning,« siger Anders Christiansen og påpeger, at han er nødt til at se citaterne igennem, så de ikke citeres for at sige noget, de kan komme i problemer for at sige. Personer højt placeret i dansk kulturliv har angiveligt kontaktet værterne og sagt, at de skal fortsætte med at grave. Andre har ringet anonymt og advaret dem mod at fortsætte sagen. »Til dem, der mener, at vi driver personhetz, vil jeg bare sige, at jeg indimellem føler mig som en spejderdreng, fordi jeg ved så mange ting, som vi ikke kan sige i radioen,« siger Anders Christiansen.
Selv om det har været diskuteret, hvorvidt programmerne er injurierende, har ledelsen på Radio24syv givet AK 24syv grønt lys til at forsætte Sincere-sagen. Lytterne er vilde med historien og vil vide, hvordan den ender.
»Men pointen med vores program er, at vi ikke aner, hvordan sagen slutter. Det her er en ny slags radio, hvor der researches for åben mikrofon,« siger René Fredensborg og peger på noget, som er blevet en slags særkende for AK 24syv. Værterne har sat en ære i, at det emne, de dækker, skal udspille sig undervejs i lytningen, så dynamikken i radiomediet udnyttes. Samme tilgang findes i andre Radio24syv-programme som f.eks. ’Millionærklubben’, hvor investorer sætter penge på de aktier, de omtaler, og i Martin Kongstads madprogram, hvor maden spises, mens programmet optages.
Den tilstand sætter også lytteren i en anden dramaturgisk tilstand end normalt. I et vant fortælleformat forventer man som lytter et klimaks eller en konfrontation, men ingen ved med ’Sincere’-historien, hvornår den kommer, for det afhænger af, hvornår det lykkes dem at få Jesper Winge Leisner i tale. Indtil da er lytterne med, når værterne laver ’cold calls’, hvor de ringer op til folk uden at have en aftale om et interview, eller når de indtaler beskeder på folks telefonsvarer eller bliver modløse og tvivler på, om de nogensinde kommer ’Sinceres’ identitet nærmere. Programmerne sendes ikke live, men fejlene klippes ikke ud, da værterne gerne vil give lytterne en fornemmelse af, at de er med i et stykke detektivarbejde, og at de har direkte indsigt i processen.
Anders Christiansen og René Fredensborg inddrager svipsere, som da de dukker op til et pressemøde, Jesper Winge Leisner vælger at blive væk fra, og som de derfor må freestyle sig igennem. Eller da de sætter et Jesper Winge Leisner-nummer på i radioen, som ved en fejl fader over i en sang, der hedder ’I’m gonna fuck you (till you stay fucked)’.
Men programmerne er ikke satire.
»Vi mener helt alvorligt, at det er en interessant sag, men vi har begge en foragt for det højtidelige, som gør, at dynamikken mellem Anders og mig godt kan være humoristisk,« siger René Fredensborg. Da værterne for åben mikrofon begyndte at grave i sagen og undersøge, om de ting, ’Sincere’ skrev, var rigtige, indtog Anders Christiansen rollen som bad cop, der hele tiden forsøgte at dokumentere, at Jesper Winge Leisner og ’Sincere’ er den samme. René Fredensborg er så good cop, som nægter at tro på, at der skulle være en sammenhæng mellem de to.
»Manden har alt, så hvorfor skulle han synke så dybt og begynde at chikanere folk?« spørger han flere gange i programmerne. Rollefordelingen er med til at vise, at de ikke er ude på at hænge en mand ud, men at de vil til bunds i sagen.
Hitler og Eva Braun
AK 24syv-værterne planlægger nu næste kapitel i ’Sincere-sagen’. Allerhelst vil de gerne konfrontere Jesper Winge Leisner med spørgsmålet om, om det er ham, der står bag Wikipedia-brugeren ’Sincere’. Det er ikke lykkedes dem endnu. René Fredensborg fortæller, at han i går var til premiere på Tivolis sommerrevy TAM TAM, som Jesper Winge Leisner står bag. »Hvad?« siger Anders Christiansen, som ikke vidste, at kollegaen tog derind. »Fik du så fat på ham,« spørger han.
»Næh,« siger René Fredensborg. »Jeg mødte op i god tid og stod ved den røde løber, men der var han ikke. Jeg spurgte, om jeg kunne komme til at snakke med ham, men fik at vide, at han opholdt sig back-stage, og at det ’ikke var nogen god dag’,« siger han.
»Og hvad gjorde du så,« spørger Anders Christiansen.
»Ikke noget. For 10 år siden var jeg måske braget igennem til back-stage, men jeg synes måske også, det var lidt synd, hvis jeg skulle komme og spolere hans premiereaften. Er du skuffet? Min hustru synes, jeg opførte mig modent.«
»Jeg er nok lidt skuffet,« siger Anders Christiansen.
Så næste program i serien bliver formentligt heller ikke med Jesper Winge Leisners deltagelse. I stedet foreslår René Fredensborg, at de tager på road trip i hans gamle Mercedes og besøger steder forbundet til Jesper Winge Leisner.
»Sagen fortsætter,« siger René Fredensborg og gør et smæld i luften med sin hånd. »Og skulle det en dag vise sig, at Sincere ikke er Jesper Winge Leisner, så gør vi som Hitler og Eva Braun og skyder os selv. Først skyder jeg dig Anders, og så skyder jeg mig selv,« siger Rene Fredensborg.
»Fint nok, men jeg skyder altså dig først, og så overvejer jeg lige, hvad jeg gør med den sidste kugle«, siger Anders Christiansen.
