Baggrund
Læsetid: 4 min.

Blodig opvækst trækker spor ind på fodboldbanen

Fodboldspillere, der er opvokset i borgerkrig, får flere advarsler og udvisninger end andre spillere, viser forskning. De store fodboldligaer er et godt laboratorium til at undersøge betydningen af kulturelle normer
Moderne Tider
13. juni 2015
Nemanja Matic indkasserer et af sæsonens røde kort, mens hans holdkammerater holder ham på afstand af dommeren, Martin Atkinson. Vold på fodboldbanen har en klar sammenhæng med væbnede konflikter i spillerens hjemland, tyder forskning på.

Lefteris Pitarakis

Der var slagsmål mellem et par spillere i den serbiske landsholdslejr i optakten til lørdagens landskamp mod Danmark. Den slags historier dukker jævnligt op fra alle hjørner af fodboldverdenen, men historien passede alligevel meget godt ind en generel opfattelse af serbiske fodboldspillere som en hårdkogt flok, der af og til lader passionen løbe af med sig.

Nemanja Vidic var i en årrække en af verdens bedste forsvarsspillere, men han er også blandt af de spillere i Premier Leagues historie, som har fået flest røde kort pr. spillet minut. Serbernes nuværende anfører, Branislav Ivanovic, er også den kontante type, og han og holdkammeraten hos både Serbien og Chelsea, Nemanja Matic, skrabede i fællesskab 24 advarsler og et par røde kort sammen i den forløbne sæson.

Væbnede konflikter ind på banen

Serberne er selvfølgelig ikke alene om at have hårde spillere, og der kan ikke drages konklusioner om et lands fodbold- og folkesjæl på baggrund af enkelte brutaliser. Alligevel kan der være grund til at tro, at der er andet på spil end blot nationale stereotyper, når serberne, og andre spillere fra lande med borgerkrig i deres nyere historie, spiller mere end almindelig hårdt på fodboldbanen. Det er konklusionen i en undersøgelse foretaget af blandt andet Sebastian M. Saiegh, ph.d. og lektor på University of California i San Diego, USA.

»Hvis spilleren er vokset op i et land præget af væbnet konflikt, så stiger spillerens tilbøjelighed til voldelig adfærd på banen. Sammenhængen er meget robust,« siger Sebastian M. Saeigh til Information.

I undersøgelsen analyserede Sebastian M. Saiegh og forskerkollegerne antallet af advarsler og røde kort i de bedste fodboldrækker i England, Tyskland, Spanien, Italien og Frankrig og Champions League over en femårig periode.

De data sammenholdt de så med graden af intern eller international væbnet konflikt fra 1980 til 2005 i spillernes oprindelseslande. Samtidig kontrollerede de for en lang række andre faktorer som spillerens position på banen, holdets styrke, spillerens alder, spillerens værdi, oprindelseslandets BNP pr. indbygger, landets retsforhold m.m. Og så viste sammenhængen sig mellem eksponering til væbnet konflikt og tendensen til voldeligt fodboldspil. Effekten er ikke kæmpestor, men en er konstant.

Fodbold som forskningslaboratorium

Et eksempel: En afrikansk spiller i den bedste franske fodboldliga viste sig at få 3,6 procent flere advarsler for hver fire års borgerkrig, der var i hans land i perioden fra 1980 til 2005, sat i forhold til den gennemsnitlige afrikanske fodboldspiller i Frankrig. Og i nogle eksempler var effekten meget tydelig.

Columbia og Israel var blandt de lande, der oplevede væbnet konflikt i alle de undersøgte år, og spillerne fra de to lande fik bemærkelsesværdigt mange gule og røde kort. Så mange endda, at det fik Sebastian M. Saiegh og de andre forskere til at prøve at hive Israel, Columbia og en række af de andre mest krigshærgede lande ud af undersøgelsen for at være sikre på, at det ikke alene var dem, der drev det samlede resultat. Men det var det ikke. Sammenhængen mellem eksponeringen til væbnet konflikt og voldelig adfærd på fodboldbanen holdt også, når de mest ekstreme eksempler blev taget ud.

Den primære motivation til undersøgelsen var ikke at undersøge fodboldverdenen, men snarere at bruge den som et laboratorium til at undersøge effekten af væbnet konflikt på kulturelle normer, forklarer Sebastian M. Saeigh.

»De europæiske fodboldligaer er oplagte at bruge, fordi det er et multinationalt miljø, hvor reglerne er stort set de samme på tværs af grænser og for alle spillere uanset nationalitet. Og samtidig kan man effektivt kontrollere for alternative forklaringer på voldelig adfærd«, siger Sebastian M. Saiegh.

Kulturel acept

En ting er at påvise en sammenhæng, endnu mere vanskeligt at forklare den. Her læner forfatterne sig op af øvrig sociologisk forskning, der påviser, at krig har stor indflydelse på sociale normer og værdier og afføder større tolerance over for voldelig adfærd. Vold bliver mere socialt accepteret, forventet eller ligefrem ønskværdig. Og resultaterne af undersøgelsen indikerer, at de normer hænger ved, selv når de personer flytter langt væk hjemmefra, og befinder sig i helt andre institutionelle rammer.

»Det er spekulation, men mit bud vil være, at effekten ikke behøver at komme via direkte eksponering til krig, men gennem hvad der er kulturelt accepteret«, siger Sebastian M. Saeigh.

Datagrundlaget i Sebastian M. Saieghs undersøgelse er professionelle fodboldspillere i Europa – unge mænd med andre ord. Spillerne er naturligvis ikke repræsentative for befolkningerne i hjemlandene, men omvendt gør det dem næsten mere interessante i en undersøgelse af voldelig adfærd. For, som Sebastian Saiegh konstaterer, »så udgør fysisk robuste unge mænd hovedparten af de mennesker, der udøver vold, både historisk set og i dag«.

Og når først en ung mand er blevet socialiseret ind i en voldelig kultur, så er den tilsyneladende ikke nem at lægge fra sig. I hvert fald ikke på fodboldbanen. Sebastian M. Saeigh og kollegerne forsøgte at teste, om påvirkningen fra en spillers oprindelsesland forsvandt med alder eller erfaring i de store europæiske ligaer. Det var der ikke noget, der tydede på.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Hvorfor bliver man ikke overrasket(?), vi kender jo egentlig godt problemet med mange udenlandske kriminelle fra bl.a. Østeuropa, der anser en fængselsstraf i Danmark som et kortvarigt dejligt hotelophold i modsætning til hvad de ville opleve derhjemme for den samme forbrydelse!

Nabil Ben Chaabane

Esben, stop dig selv!

Egon Maltzon

Har man undersøgt om der ikke bare er tale om den samme faktor som fører til både borgerkrig og røde kort ?
Jeg mener at kunne erindre at jugoslaver spillede pænt hårdt får de gerådede ud i borgerkrig.

@ Nabil Ben Chaabane
Jeg troede det handlede om den mentalitet man vokser op i sit land, og som man tager med sig som menneske udi fremmede lande, og det er det vi ser!

Lars Bo Jensen

"En afrikansk spiller i den bedste franske fodboldliga viste sig at få 3,6 procent flere advarsler for hver fire års borgerkrig, der var i hans land i perioden fra 1980 til 2005, sat i forhold til den gennemsnitlige afrikanske fodboldspiller i Frankrig."

Altså 104 advarsler hvis der har været borgerkrig i ens land i fire år, mod 100 hvis der ikke er borgerkrig. Skræmmende læsning. Jeg kan godt se at det er et større problem end de mange krige der er i verden.

PS. Espen Bøgh. Hvordan fik du rodet Østeuropa ind i denne undersøgelse af afrikanske spillere i den franske liga ?

Niels Duus Nielsen

Lars Bo Jensen, hvordan fik du begrænset artiklens emne til afrikanske spillere i den franske liga?

"I undersøgelsen analyserede Sebastian M. Saiegh og forskerkollegerne antallet af advarsler og røde kort i de bedste fodboldrækker i England, Tyskland, Spanien, Italien og Frankrig og Champions League over en femårig periode."

?????

Benjamin Bach

@Niels Nielsen
Det handler ikke om, hvor spillerne spiller, men hvor de kommer fra. Artiklens eneste konkrete eksempel er afrikanske spillere. Hvis man skal sige noget, der kommer undersøgelsen ("forskningen") til undsætning, skulle det være, at artiklen gengiver den ualmindeligt dårligt...

Anders Jensen

Så Serbien ligger i Afrika. Det må være dagens nyhed !