»De er ikke tossede, men de kører i et højt gear.« Det kunne godt være de danske politikere, Niels Hausgaard taler om. Men det er det ikke, selv om valgkampen er emnet for samtalen denne junidag.
Ordene er møntet på de fuldblodsheste, der ligger til grund for hans hesteavl. På gården i Hundelev i Nordjylland, har Niels Hausgaard omkring 30 heste. Og de betyder meget for ham, forstår man, når han viser rundt på den hvidkalkede gård, som han kalder ’farmen’.
Han fortæller om de enkelte hestes potentiale, taler med staldmesteren om en ormekur og peger de fem hopper ud, der endnu ikke har folet. De tegner sig som silhouetter i solen på en græsmark ud for køkkenvinduet. Og den kommende tid skal Niels Hausgaard være klar døgnet rundt til at tage imod føl. Mens han alligevel venter, har han indvilliget i en samtale. Om den folkelige debat. Om vores politikere. Og om valgkampen set fra nordvest. Den har været i gang nogle uger, og den samfundskritiske entertainer er ikke imponeret:
»Vælgerne er landets højeste myndighed. Men politikerne taler til os, som om vi er børn. Det forarger mig,« siger Niels Hausgaard. Med stor alvor.
Vi kender ham ellers som en, der kan få os til at grine. Af os selv, og dem vi er uenige med. Betragteren af såvel hverdagsliv som politisk spilfægteri. Troubadouren, der slår humoristiske søm i sine pointer. På vers og på vendelbomål.
Niels Hausgaard er næsten lige landet derhjemme efter uafbrudt turne fra januar til slutningen af april med 70 shows. De næste mange måneder er han fuldtids hesteavler, men finder ind imellem også tid til at skrive på teksterne til næste års turné. Og der er masser af materiale i valgkampen:
»Der er desværre ikke andet. Det er et show til fri afbenyttelse. Der er en stor underholdningsværdi i det, det indrømmer jeg gerne – og medierne er med til at gøre det sjovt og spændende, når de prioriterer den der sportskamp, der foregår. Selve substansen kan man åbenbart ikke holde befolkningen interesseret i så mange dage.«
Demokratiet halter
Og netop det, finder Niels Hausgaard beskæmmende.
»Politikerne bliver ved med at gentage det samme formidlet med en stemmeføring, som om det er nyt. Det er vel noget, de lærer på det samme kursus. Og man snakker kun om detaljer. Det overordnede kan man ikke få en politikers syn på i dag.«
Selv mener Niels Hausgaard, at det er ret nemt at vælge. Man kan bare læse partiprogrammerne og på den måde finde ud af, hvilken vej partierne trækker. For hans skyld behøver man slet ikke en valgkamp.
»Men den har jo desværre nok en effekt, ellers ville man ikke lægge så mange kræfter i at style politikerne og lære dem det, de skal sige.«
De emner, han prioriterer højest, er næsten fraværende fra debatten. Det gælder miljø og klima, den stigende ulighed i verden og ikke mindst EU:
»Folketingsvalget er jo sådan set blæst meget op, i forhold til hvor lidt magt danske politikere egentlig har. Det overordnede kommer fra EU, så det er ret iøjnefaldende, at man ikke vil tale om det.«
Niels Hausgaard har været aktiv i både JuniBevægelsen og Folkebevægelsen imod EU. Men faktisk kalder han EU-tanken både smuk og rigtig.
»Vi har desværre valgt en letkøbt og centralistisk vej. Man burde arbejde for, at det blev demokratisk. Det vil sige så den enkelte er i stand til at føle ansvar. I steder vælter ligegladheden ind over os. Jeg kan mærke det på mig selv. Og centralismen lever af ligegladheden. Den gør os manipulerbare. Centralismen er den værste styreform – værre end diktatur. Der kan man skyde diktatoren – det kan man ikke med centralismen, for det er os alle sammen.«
Niels Hausgaard er opvokset i et indremissionsk fiskerhjem i Hirtshals. Han var en utilpasset dreng, og blev sendt på opdragelsesanstalten Himmelbjerggården ved Ry fra han var 10 år og frem til konfirmationsalderen. På børnehjemmet blev de sociale forskelle tydelige for ham. Det formede hans menneskesyn og satte sig i ham som et moralsk kompas, han stadig føler meget stærkt.
»Jeg har en social forargelse tilbage fra dengang, der aldrig dør. Jeg kan stadig have en fornemmelse af, hvis jeg går med i noget fims, at det kan jeg ikke byde mine gamle kammerater. Og så forsøger jeg hurtigst muligt at komme ud af det igen.«
Og den socialt indignerede børnehjemsdreng fra 1950’erne ville ønske, at netop uligheden fyldte mere i politikernes bevidsthed i 2015:
»Forleden i Aarhus så jeg en, der sad og spiste noget direkte fra en skraldepose. Jeg undrer mig over, hvad der er gået galt? Hvorfor er der ingen, der gør noget? Hvorfor gjorde jeg ikke noget?«
Det handler ikke bare om mennesker på bunden af det danske samfund.
»Det tiltagende problem med terrorisme skyldes jo global ulighed. IS er mennesker i afmagt. Det er mennesker, der har meget få muligheder, som bliver soldater og gør forfærdelige ting i for eksempel Guds navn.«
Ude på vejen kommer en lastbil kørende toplæsset med hø, og Niels Hausgaard afbryder samtalen. Han kravler op i sin traktor, hvor han bliver den næste halve time og kører høballer ind på den firelængede gård. Den er fra 1899 med rødt tag og en perlegrusbelagt gårdsplads, hvor vinden rusker i et lysegrønt lindetræ. I stuehusets store køkken er alle vægge og kaminhylden tæt besat med hesteportrætter og rosetter fra hingstekåringer samt ’Hestens foderpyramide’ på plakat. Man må gerne beholde støvlerne på, og her lugter af lige dele sadelfedt og neskaffe.
Gården ligger 10 kilometer sydvest for Hjørring. I fugleflugtslinje kommer man ikke meget længere væk fra Christiansborg. Niels Hausgaard har boet her i 38 år. Et geografisk udgangspunkt, der i 2012 kvalificerede ham til en plads i regeringens ’visionsgruppe for yderområderne’. Her var han med til at anbefale bedre bredbånd frem for flere motorveje, og Udkantsdanmark er et emne, han stadig engagerer sig i.
»Der er mange, der forsøger at bløde det op og kalde det ’Vandkantsdanmark’, eller ’Produktionsdanmark’. Det nytter ikke noget. En lort er en lort, og den lugter ikke bedre af, at man kalder den afføring,« siger Niels Hausgaard.
Andre vilkår
Han føler intet behov for at romantisere de mennesker, der bor der.
»Jeg tror faktisk ikke, at man tænker så meget anderledes i København, end vi gør herovre – men vi har nogle andre vilkår end folk i de større byer.«
At flytte statslige arbejdspladser til udkanten, som det blandt andet har været fremme i valgkampen, synes Niels Hausgaard sådan set er en god ide. Muligheden for at flytte hertil skal være der, for dem der gerne vil.
»Men de, der ikke vil bo herude, skal for alt i verden ikke tvinges. For det er ikke for blegfise. Og med det mener jeg dem, der gerne vil stå i midten af en stor flok for at føle sig godt tilpas. Herude møder man sig selv. Og det er jo ikke altid så rart.«
En tredjedel af året, når han er på turne, bor han i byerne.
»Jeg kan godt lide det. Men jeg savner, at der bliver helt stille. Og mørkt.«
Som for eksempel lige nu. Hestene er lukket ind fra marken, dyrene er fodret, og de ansatte holder fyraften.
»Fuglene holder op med at synge, bortset fra solsorten. Nu kommer mørket lige så stille. Og det gør noget ved ens sanser. Det, man har fortrængt i løbet af dagen, får man også lige bearbejdet,« siger Niels Hausgaard og tilføjer:
»Så er man klar til tv-avisen. Og Barnaby.«
Som samfundsdebattør savner Niels Hausgaard den folkelige debat, som, han mener, er forsvundet.
»Ikke den man ser i Deadline – den skal også være der – men debatten der foregår hen over voksdugen på køkkenbordet. Den er væk. Og det begræder jeg, for den folkelige debat er grundstenen i vores demokrati.«
Han oplever, at vi helst vil undgå at tale om politik:
»Det kan jeg mærke, hvor jeg færdes. Vi kan ikke skændes på en ordentlig måde længere. Hvis man gør det, er det dårlig tone. ’Nej skal vi nu ikke hellere hygge os.’ Vi vil hellere snakke om bilen og campingvognen. Det må man da gerne. Hvis man bare også snakker om vores fælles skæbne. Og det er politik.«
Han oplever også ofte, at folk er vrede over, at han er politisk, når han optræder.
»Så får jeg skæld ud og får at vide, at jeg er partipolitisk. Men det er ikke mit mål at være objektiv. Objektivitet er jo løgn,« siger Niels Hausgaard, hvis seneste show havde titlen Enighed gør dum.
Selv finder han det meningsfuldt, når han bliver sat sammen med mennesker, han er uenige med. Det var også derfor, han sagde ja til at spille til Dansk Folkepartis årsmøde sidste år. Og det er ikke altid, at hans modstandere går glade derfra.
»Der er dem, der bliver sure over, at jeg i en debat kan få folk til at grine. Det forfalder jeg ofte til, for det er det håndværk, jeg kan. Og humor er jo et frygteligt våben. Det er faktisk påfaldende, i hvor ringe grad det bliver brugt i valgkampen. Eller hvor dårligt politikerne slipper fra det, når de somme tider prøver at være muntre,« siger han.
Niels Hausgaard er flere gange blevet bedt om at gå ind i politik af »forbavsende forskellige politiske partier,« som han siger.
»Men nej, jeg ville ikke egne mig til det. Jeg gør mere gavn udenfor. Jeg vil gerne være med til at styrke den folkelige debat. Og det er mit forfængelige håb, at jeg gør det med mine shows.«
At der ikke er mere fokus på klima og miljø i debatten, tror han, skyldes en stigende følelse af afmagt:
»Nu borer de for eksempel efter skifergas heroppe. Det risikerer at ødelægge grundvandet. Og folk er fortvivlede. Men der bliver ikke gjort ret meget for at undgå det. Mange tænker måske, at løbet nok er kørt. Vi mangler ånden fra 1970’erne, hvor vi protesterede mod atomenergi. Dengang sagde man også, at løbet var kørt, men det lykkedes jo at ændre på tingene. Jorden er rund, den bliver ikke større, og vi bliver flere og flere. Det er fint nok, at den enkelte sparer og er ansvarlig, men vi er nødt til at lovgive mod egen grådighed og magelighed.«
En blød rebel
Spørgsmålet er, hvor oprøret skal komme fra.
»Det skal ikke komme fra sådan en på min alder. Dem tog vi i hvert fald ikke alvorligt, da jeg var ung. Det skal komme fra de unge. Men mange af dem er jo vældig optagede af Liberal Alliance. Jeg synes, det er så unaturligt, at de unge har genopfundet jungleloven. Det plejer at være de gamle, der gør det. Jeg kan ikke få det til at rime med mit syn på ungdommen. Men det er jo de velbjærgede unge, dem der sidder på flæsket, som stemmer liberalt. Det er ikke de svage, mindrebemidlede unge. Som min gamle ven, digteren Carl Scharnberg sagde: ’De, der går ind for kræfternes frie spil, er dem, der regner med at vinde det.’«
Han spørger høfligt om det er i orden, før han tænder en lille, brun cigarillos. Egentlig var han holdt op med at ryge, men han begyndte igen for nogle år siden.
»Og det er så dejligt. Jeg vil ikke holde op med noget mere. Alt det der, der skader på længere sigt, det behøver jeg ikke tænke over. Det er en af glæderne ved at blive ældre.«
Niels Hausgaard fyldte 70 sidste sommer. Han har haft stemmeret i et halvt århundrede. Men selv om det politiske ståsted har været konstant, er der sket ændringer med ham over årene.
»Jeg er nok stadig rebel. Men det er en rebel, som er meget blød i sit udtryk. Som har indset, at min alder gør, at jeg ikke kan gå i front med noget som helst.«
Han ler lidt selv af den karakteristik:
»Når man bliver ældre, kan man ikke undgå at forstå flere ting. Man bliver rundere og farer ikke så hårdt frem. Jeg kan se ting fra mange sider – ja, nærmest hele vejen rundt. Forfatteren Bjørnstjerne Bjørnson sagde: ’At forstå alt er at tilgive alt.’ Jeg er bange for, at jeg ikke når at blive så gammel. Men jeg føler en stigende ømhed for andre, også dem jeg er uenig med, hvor jeg tidligere ville have lyst til at give dem et spark i røven,« siger Niels Hausgaard og skynder sig at tilføje, at det ikke er alle, han har det sådan med:
»Jeg har for eksempel ikke en gnist af ømhed overfor Troels Lund Poulsen, selv om han ikke har haft det helt let.«
— Når du ser tilbage på den unge Hausgaard, hvad tænker du så?
»Jeg kan godt li ham den klovn, der stod der. Han kunne ikke gøre andet på det tidspunkt.«
— Hvad ville han tænke, hvis han så dig nu?
»Uha, Han ville være så skuffet. Ingen tvivl om det. Han ville bare se en gammel støder, der har valgt at køre Mercedes for at sidde så behageligt som muligt. Og han har jo ret.«
Så hør dog efter:
»Folketingsvalget er jo sådan set blæst meget op, i forhold til hvor lidt magt danske politikere egentlig har. Det overordnede kommer fra EU, så det er ret iøjnefaldende, at man ikke vil tale om det.«
Mange tænker måske, at løbet nok er kørt. Vi mangler ånden fra 1970’erne, hvor vi protesterede mod atomenergi. Dengang sagde man også, at løbet var kørt, men det lykkedes jo at ændre på tingene. Jorden er rund, den bliver ikke større, og vi bliver flere og flere. Det er fint nok, at den enkelte sparer og er ansvarlig, men vi er nødt til at lovgive mod egen grådighed og magelighed.
Det skal ikke komme fra sådan en på min alder. Dem tog vi i hvert fald ikke alvorligt, da jeg var ung. Det skal komme fra de unge. Men mange af dem er jo vældig optagede af Liberal Alliance. Jeg synes, det er så unaturligt, at de unge har genopfundet jungleloven.
De, der går ind for kræfternes frie spil, er dem, der regner med at vinde det.
Tak Niels Hausgaard
De gamle kan endnu
Niels Hausgaard er en flink mand. Jeg forstår egentlig ikke, at han savner den folkelige debat. For siden den digitale mulighed er dukket op, overgår debatten dér, voksdugs- og forsamlingshusets. Selvom de debatter også er givende og vigtige. Blandt andet om centralisme - som den flinke mand mener "er os alle". Huh..?
I Aalestrup her i Himmerland, var der f.eks 300 mennesker forsamlet, samme aften der var et tv-show i tossekassen med to top levebrødspolitikere. Ikke én deltager i debatten - udover dem fra byrådet - talte for at nedlægge de små skoler. Og debatten fortsatte i avisernes debattråde i dagene efter.
Mange deltager digitalt i den folkelige debat via dit og dat - noget ér pjat - men nu holder jeg op med at rime. Det er dog slående, at såkaldte kendte stort set aldrig er at finde, i de forskellige folkelige debatter i trådene, f.eks avisernes. Men det er da rart at læse et interview indimellem med de såkaldt kendte. Indimellem deres shows. Det skal betale sig at ... deltage i debatterne. Eller wa..?
Jeg er selv Hausgaard-fan, men følger dig i din lette spydighed. Jeg tror du har en pointe.!
Desværre.
"Det er fint nok, at den enkelte sparer og er ansvarlig, men vi er nødt til at lovgive mod egen grådighed og magelighed."
Kortere kan det næppe siges.
Komunisme bliver diktatur, demokrati bliver super bowl, og debat bliver til fuldmåne som man kan kigge på mens man venter på, at søvnen kommer med løsningen.
Godnat
Debatten er lagt over på nettet hvor den er uskadelig, for skulle der opstå noget der kunne ende med oprør mod overklassens mishandling af landet, kan det nemt identificeres og fjernes. Engang sagde man, at danskerne aldrig ville gøre oprør, for der var for kort mellem måltiderne og gennemgående for dårligt vejr til gode oprør. Nu sidder de unge og yngre klistret til iphonen - og oprør er ikke muligt, for guderne forbyde man blev nødt til at blive offline bare 5 minutter. Tænk hvis tante Oda fik ny hat uden man kunne like eller give sit besyv med.
Det er da ikke så ringe endda, at debatten foregår der, hvor folk er. Og at man ikke skulle kunne organisere sig på nettet er helt forkert. Det har vi tydeligt mærket i LGBT-miljøet, og i udlandet har vi set det i fx. Ægypten og Tyrkiet.
Han har helt ret. Valget er vildt overeksponeret i medierne med DR og andre førende medier i spidsen, og det er dybt patroniserende / nedlandende overfor den enkelte vælger, der jo selv i ro og mag har masser af tid til gennemgå partierne, og selv nå frem til en beslutning.
Men jeg kan da godt forstå, at når man giver valget denne prioritet i medierne , opnår man jo helt klart at understrege sin meget vigtige og helt uundværlige rolle i dette scenarie.
De politiske journalister,kommentatorer, og studieværter får i samme åndedrag med denne manøvre tilført sigselv en stjernestatus i begivenhedernes centrum. De enkelte politikere kan hives ind og ud af studierne efter forgodtbefindende som en anden slags statister i et show, hvor de på måde måde kan undslå sig deltagelse, hvis de ellers ønsker at blive valgt.
Jeg undre mig over at der endnu ikke er nogen af dem som er faldet besvimet om, er gået ned stress, eller klart og tydeligt har sagt nej til præmisserne for dette valg cirkus. Men det kan nås endnu , og vil nok få fuld dækning i sendetiden.
En anden ting er, at måden man vælger at dække valgkampen på indholdmæssigt ikke er i stand til at holde vælgerne interesse i en opadgående kurve frem mod afgørelsen. Men snarere det modsatte, nemlig at effekten bliver her at store dele af befolkningen ender med at blive så trætte af at se og høre på dette politiske hundslagsmål, at politikerleden breder sig uhæmmet, og antallet af sofavælgere vil toppe til det kommende valg.
Og det var jo slet ikke hensigten for alle de " velmenende medier ".
Det opgør bliver taget efter valget, og selvsamme eksperter skal nok være klare med et svar.
"Men mange af dem er jo vældig optagede af Liberal Alliance. Jeg synes, det er så unaturligt, at de unge har genopfundet jungleloven. Det plejer at være de gamle, der gør det. Jeg kan ikke få det til at rime med mit syn på ungdommen. Men det er jo de velbjærgede unge, dem der sidder på flæsket, som stemmer liberalt. Det er ikke de svage, mindrebemidlede unge. Som min gamle ven, digteren Carl Scharnberg sagde: ’De, der går ind for kræfternes frie spil, er dem, der regner med at vinde det.’"
Ja når selv en ellers begavet mand som Niels Hausgaard sluger venstrefløjens skræmmebillede råt, så er der ikke noget at sige til at mange tror at LA er skabt af Fanden selv.
Det er let at være solidarisk på en 4-længet gård med 30 heste plus ansatte og en Mercedes.
Ps. Jeg bor i en 2-værelses, er teknisk insolvent og har et rejsekort og en cykel. Når jeg har arbejde, er det som regel til mindsteløn. Og jeg stemmer LA.
Skønt hans tøj er forkert, og han lugter af ko, kan ingen elske som en vendelbo
dam damma dimmi damma dam
Et interessant interview.
Jeg er blevet mere og mere rød, jo ældre jeg er blevet. Bl.a. fordi mange års erfaring og opnået viden har lært mig meget om mennesker og den verden, vi lever i.
Og egentlig synes jeg, at oprøret skal komme fra dem, der erkender og tænker over, hvad det er, der sker i samfundet - uanset deres fysiske alder.
Ja, nu ved jeg ikke, om Hausgård har analyseret og operationaliseret centralisme-begrebet, men hvis den spredte modstand mod neoliberalismen og dens institutioner, som for eksempel EU, fortsætter, kan neoliberalisterne i hvert fald blive ved med at gnide sig i hænderne!
Men det er en populistisk valgkamp - som aldrig set før i dansk valgkamps-historie.
Kun letforståelige populistiske emner tages op, og seriøse andedams-overskridende temaer problematiseres absolut ikke.
Alle partier, inklusiv Enhedslisten, konkurrerer om at appellere til vælgernes laveste forståelses-fællesnævner, ja de taler virkelig, som Hausgård siger, til vælgerne som var de børn.
Frem for at lefle for "vælgernes populistiske dagsorden" burde seriøse partier og medier være deres ansvar bevidst og bringe visioner og perspektivering ind i valgkampen.
Et seriøst "emne" som udenrigspolitik - med dets altoverskyggende betydning for de samlede politikker - er totalt fraværende i valgkampen.
Angiveligt fordi evaluering af dansk medlemsskab af Nato - som post-koldkrigs fredsskabende organisation, aktivistisk udenrigspolitik, USA´s manglende ratificering af ABM-traktaten og de sitrende spændinger i Syrien og Ukraine med altafgørende betydning for verdensfreden, er for uoverskuelige og abstrakte for vælgerne (hvorfor der vurderes ikke er stemmer i at udfordre dem til at tage ansvarlig og kvalificeret stilling hertil.)
Måske er det et udtryk for dansk mindreværdskompleks, at selv seriøse partier og medier ikke finder sig kapable til at tage stilling til ovennævnte "issues," - men disse trusler forsvinder jo ikke ved at blive fejet ind under gulvtæppet, som tilfældet er i den danske valgkamp.
Tværtimod overlader Danmark derved det udenrigspolitiske initiativ til eksterne, og eventuelt (endnu) mindre fredsorienterede politiske aktører uden for andedammen.
Hvis I virkelig vil debattere samfundets udvikling og dets potentielle fremadskridelse mod en dybere og mere værdifuld kvalitet - tillad mig i al beskedenhed at forslå Information at lave et seriøst interview med mig, Danmarks ældste og endnu nulevende gøgler af folk og Guds nåde.
Debat - i alle afskygninger - pågår i dag på nettet, og den udveksling af viden, og viden om andres levevilkår og drømme der sker i stadig omfang, kan ikke undgå at påvirke verdens befolkning hen imod samarbejde frem for konkurrence.
Bill Atkins, det kræver sådan set, at der er nok der gider bruge nettet til andet end youtube-videoer med nuttede hundehvalpe og facebook til at opdatere omgivelsernes viden om afkommets seneste tand. Personligt er jeg målløs over unge og yngre menneskers nærmest analfabetiske forbrug af internet. Det store flertal af unge er udadtil eksperter i teknik - men reelt uden erfaring i brug af nettet til andet end ganske banale formål.
@Peter Sørensen - LA er et kimærisk parti hvis eneste formål er at gennemtrumfe en i forvejen stærkt dominerende neoliberal storkapitalistisk verdenorden. Alt andet er staffage og løgn. Når interessant (set fra et klinisk synspunkt) Anders Samuelsen taler om at gøre Danmark klar til fremtiden, og de forhold der allerede er eksisterende globalt - så er det netop et knæfald for stor og finanskapitalen.
Historisk set er modpolen det folkelige demokrati, oprørene i Europas byer gennem 1800tallet, arbejderbevægelsens kamp, fagforeningernes dannelse og fortsatte kamp for dem, som tjener under 500.000dkr om året (ja jeg ved det kniber med solidariteten, griskheden har jo sat sig over alt).
Men at stemme LA - ifald man ikke er mangemillionær (og et dumt svin) - det er mig ganske simpelt ubegribeligt. Forstår du ikke, at du og dine (dvs ut. inklusive) bliver knust under de markedskræfter som AS og hans kumpaner er agenter for? Hvordan kan man i ramme alvor tro på dem?
Jeg er i dén grad teknisk solvent, men jeg kæmper dagligt og indædt mod den selvtilstrækkelige ondskab inde i mig selv, som bare vil rage til sig og skide naturen og andre mennesker et stykke. I den bestræbelse finder jeg lidt hjælp fra Hausgaard (tak for det). Liste Ø herfra - indtil der kommer et endnu mindre radikalt rød-grønt parti.
Fresco rules - over and out.
"De, der går ind for kræfternes frie spil, er dem, der regner med at vinde det."
I denne ene sætning er stort set hele diskusionen om samfundsudviklingen samlet.
"De, der går ind for kræfternes frie spil, er dem, der regner med at vinde det."
Ja, og man kunne fortsætte sætningen: "... og som er ligeglade med (eller endog ser ned på) dem, der taber."
Det mest ætsende og mest præcise signalement af de faktiske forhold i det danske folketing anno 2015 (det nødvendige samarbejde hen over midten mellem stemmekvæget fra Helle Thorning-Smidts "røde" og Lars Løkke Rasmussens 'blå" stald) når valget er overstået, stemmerne optalt og mandaterne fordelt, er indtil videre P. Maquard Otzens dobbeltportræt "The Gucci-bear versus Fadbamsen" af 11. ds. i det konkurrerende dagblad Politiken.
Trist for os, der abonnerede og fortsat abonnerer på den mindst ringe, at Information ikke havde råd til at beholde tegneren på lønningslisten længere, da det forrige kuld af dimittender fra baglokalet i Damaskus' Bogtrykkeri ryddede bulen for betonkommunister, og blomsterbørnene fra Woodstock-festival 1969 rykkede ind på adressen og reclaimede lokalerne i St. Kongensgade 40C.
Men trøst jer venner, vi tilhører en hastigt uddøende art. Næste gang I skal spidse viking-blyanten for at sætte et kryds på den alenlange smørrebrødsliste i stemmeboksen, er vi endnu færre.
Daw Helene Kristensen. Som vi jo ved er der en verden udenfor Verona. Den nordafrikanske net revolution havde et samlende indhold. Og "kræfternes frie spil" på internettet kom fra begavede unge mennesker. Det kunne magthaverne ikke tøjle. Det kan de i Kina. I Danmark og Norden får centralismen (der ikke er "os alle" som den flinke mand siger) også modspil. Men det er ikke samlet.
Normalt er Niels en fornuftig mand...
"»Det tiltagende problem med terrorisme skyldes jo global ulighed. IS er mennesker i afmagt. Det er mennesker, der har meget få muligheder, som bliver soldater og gør forfærdelige ting i for eksempel Guds navn.«"
Men her er han galt afmarcheret! IS er en gruppe af velhavende, akademiske neonazister fra vesten. Ligesom maozisterne i 60'erne og 70'erne.
IS repræsenterer intet folk. De repræsenterer nazistisk ondskab, ligesom Hitler, Lenin, Stalin, Putin, Mao, Gadaffi og Assad.
Dennis Laurse
Niels har aldrig været fornuftig, hvor ville han ha været kedelig, han har turede hvor andre tier og hvor har han givet os mange dejlige timer en klog, god gammel guttermand det et han. Men jeg tror du har ret i din bedømmelse af IS.
Har altså slået mig som en der har ondt af sig selv - over omverden ikke indretter sig efter anvisningerne - jammer.
Og så kan man i demokratier i det midste skyde demokrater, vrøvlehoved.
Det kunne være interessant, hvis Felix, Leo og andre her i tråden, også vil trække den historiske tråd fra Vikingetiden og borgerkrigen i 1534 til 1536, ind i den aktuelle debat om staten, om flinke Niels Hausgaards "centralisme er os alle" og om demokratiets udvikling.
Den nuværende herskende klasse og befolkningens vilkår, er selvsagt anderledes i dag. Men i sit væsen er der ikke ændret meget siden 1536, selvom enevældens tid sluttede i 1849. Eller..?
’I et diktatur kan man i det mindste skyde diktatoren’
I et menings-diktatur, ønsker man ofte at gå, https://youtu.be/wmYkdC99s0Q