Læsetid 2.8457142857143 min.

De fleste kvinder er ikke helt normale

Historien om den nyeste menstruationsdiagnose, PMDS, præmenstruelt dysforisk syndrom, er ikke kun historien om den klassiske strid mellem disciplinerne psykologi og psykiatri, men afslører også dominerende fortællinger om kvindelighed og magten til at definere normalitet og afvigelse
20. juni 2015
Delt 167 gange

»Patienterne klager over rastløshed, irritabilitet og trangen til at handle pjattet og uovervejet,« skrev den amerikanske læge Robert Frank i sine noter om præmenstruel tension. Han publicerede en videnskabelig artikel om emnet i 1931 og introducerede dermed forløberen for PMS, præmenstruelt syndrom, til moderne lægevidenskab.

Næsten samtidigt med Frank beskrev den tysk-amerikanske psykoanalytiker og neofreudianer Karen Horney også præmenstruel tension. Horney tillagde ikke tilstanden sygelig karakter, men beskrev den som normal hos raske kvinder, forårsaget af bekymring for graviditet, fysiologiske processer i kroppen og frustration over de begrænsninger, kvinders seksualitet var omfattet af i samtiden.

De to modstridende opfattelser skulle ikke blive sidste gang, der opstod uenighed mellem de biomedicinske og humanistiske discipliner om årsagerne til PMS og ’kvindelige’ lidelser.

Kvindelighed = sygelighed

Selv om man snart gik bort fra fjernelse af ovariernes funktion i behandling af PMS, er de kvindelige kønshormoner fortsat med at være under mistanke helt op til vor tid. I dag diskuteres en ny hormonhypotese, nemlig at østrogen påvirker hjernens serotoninbalance og derved påvirker humøret. Serotonin menes at være et vigtigt signalstof for regulering af sindsstilstanden.

PMDS blev i 2011 godkendt som diagnose af Det Europæiske Lægemiddelagentur, og kort efter lancerede medicinalfirmaet Lundbeck lægemidlet Premalex som behandling. Premalex er helt identisk med det serotoninregulerende lægemiddel Cipralex, en kendt antidepressiv eller ’lykkepille’, som Lundbeck nu har mistet patentet på, og som derfor kan fremstilles og sælges langt billigere af andre firmaer.

Med lanceringen af Premalex til PMDS kunne Lundbeck forlænge sit patent og sælge Premalex – nu med ’feminin’ indpakning – til langt højere priser end den nu generisk tilgængelige Cipralex.

Også den internationalt anerkendte diagnosemanual for psykiatriske lidelser, DSM, der udgives af den amerikanske psykiatriforening, inkluderede i 2013 PMDS i listen over affektive lidelser, som depression også hører under. Det har dog ikke gjort diagnosen mindre kontroversiel, måske tværtimod.

Hekse og hysterikere

Mange kritiske forskere har peget på, at koblingen mellem psykiske lidelser og kvindelig fysiologi ikke er noget nyt fænomen i den vestlige kulturhistorie. Hippokrates’ samlede tekster, Corpus Hippocratum, der havde stærk indflydelse på vestlig medicin helt op til 1800-tallet, indeholder beskrivelser af hysteri. Ifølge Hippokrates vandrede livmoderen rundt i kroppen og blokerede for blodtilførslen til hjertet, der efter datidens opfattelse var center for tankevirksomhed. Hysteri blev altså særligt knyttet til kvinder.

I middelalderen sås kvindekroppen som sæde for det syndige. Ifølge den infame instruktionsbog i heksejagt Malleus Maleficarum, var det kvinders ’svage karakter’, der gjorde dem mere modtagelige for djævlens fristelser end mænd.

I slutningen af 1800-tallet optrådte hysteri hos den franske neurolog Jean-Martin Charcot og siden hos Freud, der tilskrev det neuroser og fortrængte konflikter. Fælles for Freud og kolleger var overbevisningen om, at hysteri havde psykiske årsager, der kom til udtryk ved fysiske symptomer.

Netop denne antagelse gør, at det selv i dag er muligt at blive ’diagnosticeret’ – omend ikke officielt – med hysteri, hvis man henvender sig til lægen med uforklarlige symptomer. På den måde har hysteri og PMDS begge rødder i kulturelle antagelser om en særlig kvindelig patologi.

Damedepressioner

Kønnede forklaringsmodeller for depression er ikke isoleret til PMDS. Et andet eksempel leveres af lægen Anne Hammarström, som har forsket i kønnede forklaringsmodeller af sygdom ved at gennemgå en række videnskabelige artikler om depression. Hun fandt at den biomedicinske model var den oftest benyttede, og samtidigt var den model, der oftest henviste til de kvindelige kønshormoner som årsag, dog uden at kunne dokumentere det.

Den biomedicinske model var samtidigt den, der mest sjældent brugte multifaktorielle forklaringer eller medtog kvindernes sociale baggrund og miljø. Hammarströms forskning har vist, at hormonelle faktorer ikke har kunnet påvises at have nogen betydning i forhold til depression. Alligevel er det en antagelse, der konstant reproduceres i biomedicinsk litteratur.

En anden gennemgang af psykiatriske patientjournaler peger på, at læger tolker patienters adfærd, der ellers ville blive betragtet som normal, gennem psykiatriske konstruktioner af køn, seksualitet og race. Disse konstruktioner genspejles i både patienters og personales sprogbrug og fasttømrer derved herskende medicinske betegnelser om køn, race og psykisk lidelse. Derved reproduceres psykiatriens definitionsmagt over begreber som normalitet og afvigelser.

Sundhedsforsker Jane Ussher har påvist en sammenhæng mellem kvindelig kønsidentitet og selvoplevet PMS.

Mange kvinder internaliserer opfattelsen af kroppen som potentielt sygelig og ’skanner’ egen krop for ’symptomer’. Denne selvovervågning gør, at kroppen opfattes som adskilt fra jeg’et og opleves som noget, der skal underkastes kontrol. Brugen af biomedicinsk defineret sprog forstærker ifølge Ussher denne fremmedgørelse i forhold til egen krop.

Begrebet hegemonisk feminitet udtrykker, at der i ethvert samfund hersker et narrativ om den ’normale’ kvinde. I dag er den ’gode’ kvinde én, som lever op til tidens opfattelse af ’sundhed’, det vil sige en slank kvinde, der også er stærk (nok), har ønske om moderskab og samtidigt indgår i arbejdsstyrken.

I samfund med snævre rammer for normalitet har særligt kvinder et dilemma på grund af de dobbelte forventninger til kvindelighed. På den ene side forventes de at indordne sig samtidens herskende ideal om den normale kvinde som selvopofrende, moderlig og med kontrol over egne (negative) følelser. På den anden side skal de mønstre en stærk og slank krop, der kan arbejde og bidrage til samfundsøkonomien; det, som den canadiske professor Andrea Daley kalder for en »muskuløs feminitet«.

Denne rollekonflikt kan gøre det svært at leve op til idealet om den ’rigtige’ kvinde. PMDS kan tilbyde et lille afbræk, en ventil til ikke at skulle leve op til disse roller. Til gengæld forventes kvinden at lade sig definere som syg og samarbejde med læger om at få det bedre, altså lade sig ’normalisere’, blandt andet ved hjælp af medicinsk behandling.

Det siges, at det særligt er i krisetider, at antifeministiske får liv, og kvinders deltagelse i samfundet ses som en trussel mod deres rolle som mødre, hustruer og lydige arbejdere i det kapitalistiske samfund. Set i det lys er PMDS blot endnu et middel til kontrol af individers adfærd.

At det er muligt at bekæmpe den opfattelse, kan vi se ved, at PMDS modsat i Sverige endnu ikke er en benyttet diagnose i Danmark, netop på grund af den store modstand, som kritiske forskere herhjemme ydede, da Premalex-pillen i 2011 blev lanceret i vores naboland.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Menstruationsdiagnoser

Hysteri: Begrebet stammer fra det antikke Grækenland, hvor kvinder ikke ansås som ligeværdige medlemmer af samfundet. Antikkens opfattelser af køn og anatomisk lære dominerede stærkt indtil den sene middelalder. Hysteri optræder også hos psykiateren Sigmund Freud. Det er ikke længere en officiel diagnose men kvindelige patienter kan stadig opleve at blive omtalt som hysteriske i mødet med sundhedsvæsnet.

Præmenstrual tension: Optræder i 1931 hos lægen Robert Frank, der mente at kvinder én gang månedligt blev irrationelle og hysteriske og derfor ikke burde bestride betroede stillinger uden for hjemmet.

Præmenstruel stress syndrome: Lægen Katarina Dalton var i 1950’erne pionér inden for udviklingen og mainstreamingen af præmenstruelle lidelser, og var hovedvidnet i de to retssager i løbet af 1980’erne, der slog PMS fast som folkekendt begreb.

LLPDD, Late luteal phase distress disorder: Den første diagnose der blev optaget som en foreløbig diagnose i et tillæg til den amerikanske psykiatriforenings diagnosemanual, DSM, Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders, i 1987.

PMDS, præmenstruel dysforisk syndrom: Optaget som fuldgyldig diagnose i femte udgave af DSM, der udkom i maj 2013. Diagnosen hører under ’mood disorders’ (affektive lidelser). Der optræder elleve forskellige symptomer, hvor det ene er en række fysiske symptomer under ét – for eksempel brystømhed og oppustethed - og de andre er psykiske symptomer som angst, depression, vrede og irritabilitet samt søvnforstyrrelser, øget appetit og træthed.

Det første kriterie er, at mindst fem af de 11 symptomer skal være tilstede i det meste af tiden i den sidste uge i den luteale fase (ugen før menstruation) og fraværende i den postmenstruelle uge.

Det andet kriterie er, at symptomerne skal påvirke uddannelse, arbejde eller personlige relationer i betydelig grad.

Det tredje kriterie er, at symptomerne ikke må skyldes allerede eksisterende psykisk lidelse.

Det fjerde kriterie er, at de første tre kriterier skal bekræftes ved hjælp af et prospektivt selvrapporteringsskema, der udfyldes dagligt i to symptomatiske menstruationscykli.

PMS: I WHO’s internationale klassificering af sygdomme, ICD-10, findes PMS, præmenstruelt syndrom, ikke som en psykiatrisk diagnose men som en lidelse i de reproduktive kvindelige organer. WHO følger dog traditionelt DSM’s anbefalinger til psykiske lidelser, og det er ikke udelukket, at PMDS vil optræde i den næstkommende udgave af ICD.´

I 2008 havde et forskerkonsensusmøde i International Society for the Study of Premenstrual Disorders, ISPMD, til formål at nedsætte kriterier og standarder for, hvordan studier af præmenstruelle lidelser skulle designes. Målet var at kunne ensrette fremtidig forskning og gøre resultater sammenlignelige.

Menstruatorer

I nyere feministisk terminologi anerkender man, at ikke alle kvinder menstruerer. Der kan være tale om prepubertære piger, menopausale kvinder, kvinder, der dyrker meget sport, har POC (polycystisk ovariesyndrom) eller er transkvinder. Der kan også være folk, der menstruerer, uden at identificere sig som kvinder. Man taler derfor om menstruatorer og ikke blot kvinder, når det drejer sig om personer, der har egne kropslige erfaringer med menstruation.

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Mette Ginnerup
    Mette Ginnerup
  • Brugerbillede for Anne Eriksen
    Anne Eriksen
Mette Ginnerup og Anne Eriksen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Ib Ling

Der er ingen af os der er normale...uanset køn...

Men derudover kan jeg ikke helt gennemskue meningen med artiklen. Vi ved jo, at kvinder og mænd har forskellig biologi, så at visse hormonsvingninger er mere udbredte i det ene køn end i det andet er vel ikke kontroversielt.

Når vi har konstateret dette, så er specielt tilrettede produkter til dette vel heller ikke kontroversielle (om end genbrug af tidligere patenter måske nok er). Tværtimod klages der normalt over at ny medicin målrettes / testes på mænd.

At man, specielt tidligere i historien, har afvist ganske sunde følelsesudbrud hos kvinder som hysteri er interessant og velkendt, men det betyder ikke at ingen kvinder reelt lider under disse svingninger eller at man ikke skal tage mulige behandlinger derfor alvorligt.

Anders Jensen, Claus Nielsen og Henrik Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anne Eriksen
Anne Eriksen

Hvis du ønsker magt over andre (her især kvinder) må de sygeliggøres og medicineres - eller deres indtægt/ handlemuligheder må reduceres.
Udbredelsen er vigtig, da selve processen efterhånden accepteres og optages af nye generationer, såvel som af økonomisk fokuserede politikere, der nemmere kan manipulere med skatteindtægterne fra borgerne, når de samtidig kan påpege nødvendigheden af store summer til medicin og sundhed!

Laust Holst, Hanne Ribens, Tina Sommer, Felix Austin, erik mørk thomsen, Karsten Aaen, Anne-Marie Krogsbøll og Helene Kristensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lennart Kampmann
Lennart Kampmann

Det er umiddelbart svært for mig at afgøre hvilken professionel baggrund artiklens forfatter har. Det vil have betydning for min vurdering af indholdet at vide om det er en læge der har skrevet den, eller ej.
med venlig hilsen
Lennart

Brugerbillede for Ingrid Uma

@ Lennart Kampmann 22. juni, 2015 - 20:22

læge eller ej? købt af medicinalindustrien eller ej? eller ......

info her:

NAZILA KIVI

Redaktør, stud.scient.san.publ., forfatter

køn, medikalisering, biomedicin, queer i Mellemøsten, reproduktiv sundhed, forfatter på Kvinde kend din krop, 2013

Karsten Aaen, Lennart Kampmann og Jens Thaarup Nyberg anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lennart Kampmann
Lennart Kampmann

@ Ingrid Uma

tak for den baggrundsoplysning, der tillader mig at drage en mere kvalificeret mening.

Med venlig hilsen
Lennart

Brugerbillede for Henrik Brøndum
Henrik Brøndum

Det er jo ingen tvivl om der findes en særlig mandedepression - der typisk indfinder sig dagen efter landsholdet taber en kamp og gårsdagens fadbamser samtidig er ved at fordampe - vi kalder den selv "mansis". Hvorfor skulle kvinder ikke have en pendant?

Niels Nielsen, Jens Christensen og Lennart Kampmann anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Liliane Murray
Liliane Murray

God artikel, men vil godt påpege at hysteri kan sprogligt set, kun sættes sammen med kvinder, da kun kvinder har en hyste.

Brugerbillede for Anders Hald

Tak for indlæg som kort trækker grænsen mellem normalitet og sygelighed i én specifik sammenhæng...
Jeg kan ikke lade være med at associere til Folketingets formandsstol hvor der for tiden "tysses" eller fra justitsministeriets ministerkontor hvorfra der kommer forbløffende "udladninger".
Det kunne være interessant om fr Kivi vil analysere disse to "fænomener"...

Brugerbillede for Lilli Wendt

Normalitet er jo i tidernes løb altid blevet defineret ud fra mænd, og siden indtoget af de patriarkalske religioner har kvinder været defineret som enten værende slaver, eller som værende "det andet køn" underlagt mænd. Simone de Beauvoir og Marilyn French skriver begge meget fint om det i deres bøger. Ligeledes er kvinder, der ikke opførte sig "efter reglerne" siden de patriarkalske religioner holdt deres indtog blevet brændt som hekse, stenet, anbragt bag burkaer, buret inde i klostre eller på sindssygehospitaler. De modsatrettede krav, rigide forventninger samt den tvang og mangel på udfoldelse, som der gennem tiderne har været til kvinder, har bibragt kvinder megen stress og frustrationer og ekstreme livsforhold. (Jeg er naturligvis klar over at livegne mænd også har lidt gennem historien, men her snakker vi lige om kvinder - blot for god ordens skyld...).

De patriarkalske religioner vendte op og ned på den tidligere Store Moder dyrkelse (tjek evt. Riane Eislers bog: Skålen og Sværdet), hvor mænd og kvinder i langt højere grad var ligeværdige partnere.

Der er sikkert kvinder, hvis menstruationscyklus er så påvirkelig, at PMS kan være en forklaring. Hormoner er noget specielle, og fødevarer, tarmbakterier og andre faktorer kan sikkert påvirke enkelte individer. Ligeledes er der sikkert nogle enkelte mænd, hvor hormoner spiller ind på deres humør og deres håndtering af livet - "grumpy old men"...

Personligt har jeg aldrig som kvinde oplevet PMS. Men jeg har oplevet at være berettiget gal i hovedet, jeg har oplevet at være ked af det af helt naturlige årsager, og jeg har oplevet at være deprimeret over vilkår, som det var helt naturligt at være deprimeret over.

Jeg har så desværre set kvinder blive påduttet en PMS-diagnose af mænd, hvor det i høj grad var indlysende, at disse kvinder, ligesom jeg, blot reagerede på helt urimelige vilkår. Desværre har disse kvinder så indimellem troet på denne diagnose og internaliseret deres vrede og deres sorg over deres livsvilkår, så de selv troede at det kun var PMS....