Baggrund
Læsetid: 6 min.

Frimarkedselskere kan ikke lide klimavidenskab

Der er en stærk sammenhæng mellem at tro på, at hierarkier er gode, at frie markeder er sunde, og at klimaforskning er noget vås
Liberal Alliances Ole Birk Olesen og Joachim B. Olsen.

Liberal Alliances Ole Birk Olesen og Joachim B. Olsen.

Jens Dresling

Moderne Tider
6. juni 2015

Rettelse: I en tidigere version af denne artikel blev Villum Christensen refereret for at have sagt, at det ikke var videnskabeligt bevist, at klimaforandringerne skyldes menneskelig aktivitet. Christensen sagde dog, at det ikke var videnskabeligt bevist, at klimaforandringerne overvejende skyldes menneskelig aktivitet. Dette er rettet i denne opdaterede version af artiklen.

Det vakte en del bestyrtelse, da Liberal Alliances klimaordfører Villum Christensen i sidste fredags Information erklærede sig som klimaskeptiker og forklarede, at:

1: Det ikke var videnskabeligt bevist, at klimaforandringerne overvejende skyldes menneskelig aktivitet

2: at FN’s Klimapanel er et politisk projekt, der overdriver konsekvenserne af den stigende CO2-udledning, og

3: at »der er rigtig mange fordele forbundet med en varmere verden«.

Så bred bestyrtelse faktisk, at det frembrusende parti gik i krisestyringsmodus. Lørdag morgen begyndte Liberal Alliances officielle Twitterprofil at besvare poster om Villum Christensens udtalelser med et ’præciseret’ budskab om, at partiet skam mener, at menneskets afbrænding af fossile brændsler er med til at påvirke klimaet. Det ved bare ikke hvor meget.

 

 

»Ca. 100 %,« svarede blandt andet en klimaforsker med det samme, og tirsdag slog LA’s leder Anders Samuelsen så fast, at partiet rent faktisk tror på videnskaben:

»Jeg vil gerne gå så langt og sige, at det er ubestrideligt, at det for den største del er menneskeskabt,« sagde Anders Samuelsen til Information.

Et udsagn som for de fleste synes ukontroversielt.

Men faktisk florerer klimaskepsissen dybt ned og vidt omkring i de libertariansk orienterede kredse, Liberal Alliance udspringer af. Altså ikke bare en skepsis over for de statslige indgreb mod CO2-udslip, men en skepsis mod selve klimaforskningen, midt i et miljø som ellers ikke markedsfører sig selv som kritisk over for forskning og ekspertise, og som stikker ud fra et stadigt større flertal af danskerne, som ifølge tænketanken Concito opfatter klimaforandringerne som en realitet og menneskene som medansvarlige.

Anti-COP

Allerede under COP15 i København forenedes Danmarks libertarianske og konservative miljø med det kulørte miljø af klimaskeptikere. Under topmødet arrangerede en til lejligheden oprettet dansk organisation ved navn Climate Sense en modkonference, som samlede nogle af de ret få forskere, der er uenige i den videnskabelige konsensus, med de liberale debattører.

Konferencen blev intensivt dækket af det nuværende folketingsmedlem for LA, Ole Birk Olesen, på hans liberale netmedie 180 grader, og her optrådte blandt andet CEPOS-direktør og tidligere fremtidsforsker Martin Ågerup med et oplæg om, at man ikke kan fremsætte prognoser så langt ind i fremtiden som FN’s Klimapanels scenarier. Allerede i 2003 advarede Ågerup, der er uddannet økonom, mod at tro på klimapanelets scenarier.

»Det er ikke værre, end vi kan tilpasse os. Vi er ikke antiloper, der giver op, fordi alt græsset er væk. Vi har hjerner til at tilpasse os ændrede forhold,« forklarede han dengang i Berlingske.

Også CEPOS-forskeren David Gress optrådte på modkonferencen under COP15 med et oplæg om ’greenery’, de grønne formåls angivelige sejrsmarch siden 1970’erne. Gress er uddannet filolog, men har ud over at kalde klimaet ’den nye marxisme’ også udtalt sig meget vidtrækkende om videnskaben bag klimaforskningen.

For eksempel skrev han i 2012 i Berlingske, at ’klimatismen’ er en sektreligion, at der ikke er ført bevis for, at mennesket kan påvirke det globale klima, at nedbringelse af CO2-udslippene vil få klodens planter (og derefter os andre) til at lide sultedøden, og at CO2-forskningen blandt andet er modbevist af en kemiprofessor ved navn Fritz Vahrenholt i værket Den kolde sol, »hvis noter alene fylder 80 sider«.

Villum Christensen, der er uddannet fra Statskundskab, har været Liberal Alliances klimaordfører siden 2008 og er det stadig og har lagt vægt på at fremføre sin klimaskepsis også på Folketingets talerstol, hvor han for eksempel i januar 2013 forklarede:

»Jeg tror slet ikke på forudsigelser, som baserer sig på FN’s Klimapanel, som jeg betragter som noget af det mest politiserende internationale organ, som vi har på den her klode.«

Fordele ved varmere klode

Christensen forklarede sin analyse af de mange tusinde naturvidenskabelige forskeres peer-reviewede arbejde på feltet sådan i tidsskriftet Ræson i 2013 (i et interview, hvor Christensen i øvrigt også vurderede, at en varmere klode jo havde den fordel, at den kunne skabe ’meget ny fauna’):

»Man skal være kritisk, ikke tossenaiv. Og det er fejlagtigt at bruge sådan et ord, ’videnskab’, for det giver nogle associationer, som om det er noget, man er sikker på. Men det er jo tro. Det er ikke videnskab. Man kan godt videnskabeligt sige: mere CO2 betyder mere varme. Men det er, hvis man putter dem ned i et reagensglas. Det, man ikke ved noget om, er alle de andre faktorer. IPCC’s måde at præsentere videnskaben på er en lukket fest, hvor man ikke er åben for andre synspunkter, der ikke lever op til mainstream. Det at lægge synspunkterne sammen og sige, at 97 procent er enige, det er nonsens.«

I samme tidsskrift har også Joachim B. Olsen, som ikke har færdiggjort sine historiestudier og er partiets erhvervsordfører, slået fast, at klimaforskningen tager fejl.

»Temperaturen stiger langt mindre end forudsagt og medfører i øvrigt også en lang række positive fænomener. Det nordlige halvkugle bliver grønnere, nye sejlruter åbner op, og færre mennesker dør af kulde,« forklarede han i januar 2014.

Hvorfor har den slags hjemmestrikkede analyser så lang snor i et ganske videnstungt miljø og et parti, der ellers har respektable akademikere som Henrik Dahl og Mette Bock på opstillingslisten?

I sin seneste bog Intet er som før refererer forfatteren og aktivisten Naomi Klein til en undersøgelse fra 2013 af de to forskere Riley Dunlap og Peter Jacques, der viste, at hele 72 procent af de bøger, der benægter klimaforandringer, havde forbindelse til højreorienterede tænketanke. Tallet stiger til 87 procent, hvis man ikke medregner de stadigt mere almindelige selvudgivne bøger. En af disse ganske velfinansierede tænketanke er Heartland Institute, hvis officielle formål er »at fremme frimarkeds-løsninger på sociale og økonomiske problemer«, og hvis årlige klimaskeptikerkonferencer er blevet et samlingssted for dette særlige miljø.

Kulturel kognition

Men en ting er tænketanke og finansiering. En anden er ideernes kraft. Hvorfor bruger folk, der ikke ville spilde et sekund på amatørforskeres teorier om 9/11, tid på lignende teorier om klimaforandringer? Ifølge Klein har Yale Universitys Cultural Cognition Project et bud, nemlig at vores »kulturelle verdensbillede«, forklarer vores mening om global opvarmning »mere end noget andet individuelt kendetegn«.

Yale-forskerne skriver ifølge Klein, at »folk med stærke ’ligheds-’ eller ’fællesskabssyn’ på verden (at man hælder til kollektiv handling og social retfærdighed, bekymrer sig om social ulighed og er mistænkelig over for de store erhvervsvirksomheder) i høj grad accepterer den videnskabelige konsensus med hensyn til klimaforandringer. Omvendt afvises denne i høj grad af dem, der har et stærkt ’hierarkisk’ og ’individualistisk’ syn på verden (som ses gennem deres modstand mod offentlig hjælp til fattige og minoriteter, en stærk støtte til erhvervslivet og en forestilling om, at vi alle mere eller mindre får det, vi fortjener.«

I den amerikanske befolkning vurderer kun 11 procent blandt dem med de stærkeste ’hierarkiske’ synspunkter klimaforandringer som en ’højrisiko’ sammenlignet med 69 procent af dem med de stærkeste ’lighedssynspunkter’.

Forklaringen er ifølge Dan Kahan, en af forskerne fra Yale, vores kulturelle kognition, som er den proces, hvormed vi filtrerer information på en måde, så den beskytter »vores foretrukne opfattelse af det gode samfund«. I Nature har han forklaret det således:

»Folk finder det foruroligende at skulle tro på, at adfærd, som de finder ædel, ikke desto mindre strider mod samfundets interesser, og at adfærd, som de ellers finder tarvelig, tjener dem. Hvis de skulle acceptere en sådan påstand, ville det drive en kile ind mellem dem og deres ligemænd, og det har de en stærk følelsesmæssig disposition for at afvise.«

Og så tilføjer Naomi Klein i øvrigt sin egen forklaring. De libertarianske benægtere tager fejl omkring klimaforskningen, men de har set dens konsekvenser bedre end mange andre, siger hun.

»Når det kommer til de politiske og økonomiske konsekvenser af disse videnskabelige opdagelser, og især de omfattende forandringer ikke bare af vores energiforbrug, men også af den bagvedliggende logik i vores liberaliserede og profitsøgende økonomi, så ser de tingene fuldstændig tydeligt.«

Der skal radikale ændringer til.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Henrik Bjerre

De gode folk fra Yale tager desvaerre fejl. Vi frimarkedselskere kan rigtig godt lide klimavidenskabere, tarotkortlaeggere, meningsmaalere, kommentatorer, astrologer etc. De udgoer et godt marked naar vi skal saelge patentmedicin, investeringstips og andre produkter med rigtig god fortjeneste.

Flemming Berger, Bo Carlsen og curt jensen anbefalede denne kommentar

Virkelig god artikel. Den har sørme rystet markedskræfter troens tilhængere.

Jens Colding

@ Randi Christiansen. Du aner ikke, hvor enig, jeg er med dig. Af alle de komplet vanvittige ting, der blevet ofret på det grønnes alter tager skovfældningen dog alligevel prisen. Man fælder skove for at fyre med flis eller træpiller. Disse skove kan så ikke optage CO2 og producere ilt. Det der forrykt! Man gør det ud fra en betragtning om, at afbrænding af træ ikke udleder så meget CO2 som kul. Det er en infam løgn. Afbrænding at af træ udleder samlet set 15% mere CO2 end kul.

Flemming Berger, Anne-Marie Krogsbøll og Peter Madsen anbefalede denne kommentar
Ole Falstoft

For mennesker for hvem tanken om en begrænset verden er utålelig, er det klart at klimavidenskabens påpegning af, at verden er begrænset, er at 'vifte med en rød klud'.
Man prøver så på forskellig vis at omgå den ubehagelige sandhed ved kreativ 'bogføring' bortforklaringer og tungetale

Flemming Berger, Anne-Marie Krogsbøll og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Ole Falstoft

@Jens Colding: Der er jo ingen der benægter at klimaet historisk har forandret sig så jeg ved ikke hvor du vil hen med den historie. Det nye ved situationen er at det denne gang er menneskeskabt og vi er i stand til at gøre noget ved et hvis vi vil

Flemming Berger, Anne-Marie Krogsbøll, Peter Knap og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Søren Sørensen

Klimakampen er stadigvæk lidt lige som en tyrefægtning.

Klimaet er den røde klud som den neoliberalistiske matador bruger til at narre venstrefløjens tyr.

I sin iver for at stange kluden lægger tyren så ikke mærke til sværdet der snart gør en ende på dets liv, og for sent opdager den at den røde klud ikke betød noget som helst...

@Søren Sørensen. Er du sikker på, at klimadebatten ikke virker som en rød klud på neoliberalisterne?

Langt det meste af debatten her er så plat at det gør ondt at læse det.
Folk sætter lighedstegn mellem FNs klimapanel samt dets akademiske støttere og en radikal venstrefløj, som om verdens akademikere allesammen var hemmelige kommunister, andre påstår at klimadebatten udelukkende fokuserer på CO2 udledninger som om det var en kemisk ubalance i en opskrift det drejer sig om, andre igen påstår at det faktisk er et godt ting at vejret bliver varmere, underforstået vi her i norden vil få flere solskinsdage...

Og som oftest, er det "klimabenægterne" der løber med prisen for de platteste argumenter, nok fordi de i forvejen tilhører det politiske plattenslager segment mere end deres modpartere.
Fordi, som Randi Ch. ganske velformuleret pointerer, Frimarkedsfanatikerne har haft længe nok til at fremvise konkrete resultater for deres teorier. Hvor er de så?
Gang på gang på gang skal vi høre på at højrefløjen kan skabe bedre samfund for færre penge, at skattelempelser fører til mere velstand i samfundet, at velfærdssystemet kun kan overleve ved at privatisere det, at privatisering af fælleseje er til samfundets fordel, etc. etc.
Hvor er de konkrete resultater?

Jeg udfordrer frimarkedstilhængerne herved til at komme med praktiske eksempler for hvor, hvordan og hvornår den politik de favoriserer har ført til et bedre liv for et lands befolkning, BEFOLKNINGEN, og ikke udelukkende den såkaldte "elite" og kom nu ikke med de fhv. sovjetrepublikker eller vasalstater.

Hvor er de konkrete belæg for at frimarkedsideologien kan producere stabile, trygge, og velstående samfund?

Og til dem der mener at klimadebatten svageste punkt er at den kun handler om CO2:

I tager fejl. CO2 er kun debattens slagord. Men det står for meget mere end en simpel, usynlig gasart: CO2 er blevet et symbol for hele vækst ideologien. BNP som ikke tager hensyn til andet end bundlinjen, en sort energisektor der fortærer naturen OG atmosfæren for økonomisk profit for en håndfuld multinationale koncerner og deres storaktionærer, en på alle måder destruktiv ideologi, den globaliserede finanskapitalisme.
Som Naomi Klein beskriver det rammende i sin sidste bog:

KLIMAKAMP ER KLASSEKAMP

Det er derfor højrefløjen reagerer så hysterisk: FN, med klimapanelets forskningsresultater som bevis, støtter nu helt åbenlys en klassekamp der har udpeget finanskapitalismen som ondskabet.

Søren Fosberg, Flemming Berger, Mikael Velschow-Rasmussen, Randi Christiansen, johnny volke og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Anders Barfod

CO2 er den sekundäre faktor...

Vi skal minimere anvendelsen af olie og gas fordi vi ikke teknologisk og infrastruktur mässigt ikke er klar til en verden med olie til +200 dollar tönde. Vi skal spare på olien mens vi ändrer energi netvärket til en fremtid uden gas og olie. Vi er nödt til at ändre vores forbrugsvaner fra de glade 00'er, ändre vores pengepolitik hvis eneste mantra er väkst, väkst väkst.
Det störte problem er at vi ödelägger hele eko systemer som vi faktisk er afhängige af. Forunreing, Nedhugning af skove, monokultur marker med lille diversitet etc.. overfiskning af verdenshavene.. Vi er +7 milliareder som helst vil spise köd hvis vi fik valget, og det koster store resourcer også energi mässigt...

Flemming Berger, Thomas Barfod, Randi Christiansen og Peter Madsen anbefalede denne kommentar
Søren Sørensen

peter knap
Hvem er det der er i gang med at vinde spørger jeg bare? :-)

Mens venstrefløjen er splittet til endnu flere atomer end sædvanligt overtager liberalisterne lige så stille magten, og det eneste vi hører fra venstrefløjen er "flere grønne tiltag", i stedet for at den koncentrerer sine kræfter om at få omstødt den neoliberalistiske dagsorden, der er langt farligere for verdensfreden og menneskeheden end selv temperaturstigninger på 4 grader...

Meget kort sagt, du får ikke en fattig underklasse til at bekymre sig om klimaet.

...men i stedet for at anerkende det så står hattedamerne i kø for at være grønne og lader den fattige hob blive til neoliberalismens bundfald der har alt for travlt til at holde skindet på næsen til bare at overveje om klima er noget der vedkommer dem.

Kaj Spangenberg

Ak, ak, ak - "Gud råde for Danmarks sag..."!

Niels Engelsted

Mark,
fantastisk tekst fra Socialdemokratiets store digter!
Synd at det gik som det gik, men han er ikke den eneste socialdemokrat, der er kommet på afveje.

Søren Sørensen. Jamen du godeste. Er det det jeg mener?

Anne-Marie Krogsbøll og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

"Hvor er de konkrete belæg for at frimarkedsideologien kan producere stabile, trygge, og velstående samfund?"

Curt, deres eneste 'argument' er kontrafaktisk : at uden, havde det været meget værre. De er nogen plattenslagere, ikke ærlige forretningsfolk, en skændsel for købmandsstanden og de ærlige mennesker, som befinder sig der. Fx erhvervsmanden ole krogsgård som i 24/7 'det røde felt' hos lars trier gjorde indgående rede for det dybt kompromitterede dong salg. Selvfølgelig set udefra idet de suspekte personager, som er ansvarlige for transaktionen, jo for at sikre sig hemmeligholdelse, lige nåede at toppe denne med en vedtagelse af en ny 'offentlig'hedslov, nysprog for mørklægning.

Ole krogsgård afsluttede med at sige, at denne sag er for giftig til at dø. I samme program har også thulesen dahl forsikret om, at han vil forfølge den. Det bliver spændende.

Søren Kristensen

At verden, som vi kender den, går under er kun et problem for samvittigheden, så længe vi stadig kan nå at redde den og lige om lidt er vi ude over det, hvis det ikke allerede er for sent.

Anne-Marie Krogsbøll

Det giver ikke mening at sammenligne med temperaturstigninger i f.eks. vikingetiden. Den gang var der tale om naturlige svingninger. Nu er der tale om menneskeskabte mekanismer, som er anderledes, og som vi ikke kender effekten af på lang sigt.

Vi risikerer, at der pludseligt går kaosteori i tingene (Til matematikerne: Slå mig nu ikke i hovedet med, at jeg har forstået begrebet forkert - prøv at forstå tanken bag mit udsagn) - at udviklingen kammer over på en måde, vi ikke har forudset, og med langt værre følger, end man på nuværende tidspunkt regner med.

Vi kan ikke styre, at vulkaner går i udbrud og fremkalder klimakatastrofer - men det er da for dumt selv at fremkalde dem.

Randi Christiansen

Men anne marie - disse vækstfanatikere læner sig op ad betragtningen, at der er evidens for, at den menneskeskabte påvirkning er minimal ifht det store billede - og at fn's klimapanel i øvrigt er uvederhæftige. Hvilket vi åbenbart kan tærske langhalm på till kingdom come. Hvad der derimod ikke kan herske tvivl om er, at disse menneskeskabte påvirkninger er større end nogensinde før i planetens kendte historie, at vi således ikke har præcedens at referere til, og at vi derfor bør henholde os til den rationelle og ædruelige konklusion, at forsigtighedsprincippet bør være gældende ifht at afsætte massive økologiske aftryk.

Ydermere er der klar evidens for at nuværende ressourceadministration medfører ekstreme miljø-og socioøkonomisk økologiske belastninger > ørkendannelser, udpining af landbrugsjord, ødelæggelse af havbiotoper, luftforurening, overbelastning af menneskets fysik og psyke, osv og så desværre videre. Disse forhold alene burde lukke munden på enhver fortaler for planetens evne til i nærmest uendelig forstand at enten fjerne, minimere til det uskadelige eller konvertere enhver negativ påvirkning til en positiv effekt.

Miljø-og socioøkonomien er så tydeligt ude af balance, at ethvert forsøg på at forsvare herskende agenda med bestemthed bør tilbagevises som værende absolut uansvarlig og ubrugelig - og det fuldstændig uden hensyntagen til hvem der måtte have ret, ifht i hvilket omfang de økologiske aftryk påvirker klimaet. Alle andre faktorer indikerer overbelastning - det må virkelig være mere end rigelig grund til at standse nuværende væksthysteri.

Søren Fosberg, Flemming Berger og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Bente Simonsen

Neoconservatisme=neoliberalismen=anarki=grådighed og kaos.

Anne-Marie Krogsbøll og Flemming Berger anbefalede denne kommentar

Sider