Læsetid: 3 min.

Han hvilede på vandet

Bubi Kongstad havde det bedst, når han gled hen over vandet. Gerne med hustruen Karen bag sig i kajakken. For en måned siden blev hans aske sænket ned i det hav, han elskede så højt
Bubi Kongstad i den blå kajak til højre. På tur i efteråret 2014.Privatfoto

Bubi Kongstad i den blå kajak til højre. På tur i efteråret 2014.
Privatfoto

27. juni 2015

Bjarne og tvillingesøsteren Birgit blev født i Odense en kold vinter under Anden Verdenskrig en af de første dage i 1942. Så små var de to nyfødte, og så kold var vinteren, at lægen frarådede barnedåb i en uopvarmet kirke af hensyn til børnenes helbred. Navnene Bjarne og Birgit blev derfor gemt væk et halvt års tid. Mens forældrene ventede på sommerdåben, blev pigen kaldt ’Søster’ og drengen opkaldt efter ’Bubi’, en lille lyshåret knægt uden på pakken med maizenagrød. Han havde nemlig også gyldne lokker og blå øjne. Og kælenavnet hang ved. Navnet Bjarne Kongstad blev kun brugt på rudekuverterne og hos lægen. Alle, der kendte ham, kaldte ham kun Bubi.

»En lille mand med lapper på bagen.« Sådan kaldte han tit sig selv, og sådan beskriver hans hustru gennem 50 år, Karen Kongstad, sin mand. Ikke, at han ikke var velklædt, men fordi Bubi Kongstad var et ydmygt menneske.

»Han havde ikke nogen høj titel eller akademisk uddannelse. Bubi var en almindelig mand, men et storslået menneske,« siger hun.

Mødtes på dansegulvet

Det store lå i Bubi Kongstads aldrig svigtende hjælpsomhed kombineret med godt håndelag, som han kastede ind i alt fra frivilligt arbejde til praktiske løsninger til glæde for familie og venner. Han var særligt dygtig til bådebroer, men han tegnede og udførte også tilbygninger. Han brugte mange timer i værkstedet i familiens parcelhus – ofte til glæde for andre. Som præsten sagde til hans bisættelse: »Bubi havde en speciel evne til at bygge broer – ikke bare over vand, men specielt broer over forskellige opfattelser og mellem generationer.« Karen og Bubi Kongstad mødte hinanden på dansegulvet i Odense, mens han var menig soldat. Senere blev han sergent, og fik en uddannelse i hæren som kørelærer, men han endte med at arbejde for Odense Vandværk det meste af sit liv.

I ægteparrets kontor står hylde efter hylde med mapper og ringbind som vidnesbyrd om de mange foreninger og projekter Bubi Kongstad knoklede for i sin fritid – ikke mindst indenfor søsport. Som 15-årig meldte han sig ind i Odense Kajakklub, og det blev en livslang kærlighed. Han deltog gennem sine 58 år som kajakroer i nordiske mesterskaber i kaproning samt mange gange i løbet Tour de Gudenå.

»Båden glider mere let, når man er to i båden,« stod der blandt andet i hansdødsannonce med et citat fra digteren Chr. Richardt. De første mange år af ægteskabet blev Karen Kongstad på land og passede sønnerne, men da de blev voksne, tog hun også kajakkursus, og siden delte ægteparret toerkajakken. Han sad forrest og styrede, hun bagerst og padlede med. Sammen høstede de medaljer, men sejlede også i kajakken på deres ferier rundt om i Europa, blandt andet hele vejen tværs gennem Sverige ad Göta Kanal.

I 1994 blev Bubi Kongstad æresmedlem i Odense Kajakklub, og som miljørepræsentant for Dansk Kano- og Kajakforbund arbejdede han i 16 år for at sikre roere adgang til Odense Å. Senere var han med til at starte Odense Dragebådsklub og var medarrangør af Havnekulturfestival og Dragebådsregatta. Selv om det aldrig lykkedes, arbejdede han frem til sin død for at få anlagt et Søsportscenter ved Stige ø i Odense Fjord.

»Han var den første, der kom, og den sidste der satte kajakken på plads,« siger tvillingesøsteren Birgit Kongstad Potthoff.

Sygdom

Bubi Kongstad gav så meget af sig selv, at han i nogle tilfælde måske gav for meget, og selv da han blev syg med hjerteproblemer og senere med sukkersyge fremkaldt af hjertemedicinen, havde han svært ved at lægge sagerne og pagajen fra sig. For et halvt år siden fik han konstateret kræft i bugspytkirtlen, og da han fik at vide, at han ville dø af sin sygdom, var han åben og afklaret omkring det. Karen og Bubi Kongstad nåede at fejre guldbryllup i februar, hvilket de begge var meget taknemmelige for. Bubi Kongstad tilrettelagde selv sin egen bisættelse, fik givet sin hustru de sidste gode råd og fik talt grundigt med sine nærmeste og sagt farvel, inden han døde den 30. marts i år.

Efter bisættelsen kom hans aske i en sø-urne, der kan opløses i vand. Urnen blev efterfølgende sejlet ud på havet i ægteparrets røde toerkajak, mens et halvt hundrede mennesker så til inde fra bredden. Den blev sænket ned i det helt stille hav, som glinsede i middagssolen og lyste på pagajerne fra den konvoj på 25 kajakker, der fulgte efter Bubi Kongstad på hans sidste sejltur.

Bjarne ’Bubi’ Kongstad

Født den 2. Januar 1942.

Gift med Karen Kongstad i 1965. Efterlader sig sønnerne Kenneth og Lennart, samt børnebørnene Lukas og Lea

Død den 30. marts
2015, Odense

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu