Læsetid: 14 min.

»Vi kan jo ikke alle sammen være fra Udkantsdanmark«

Det blev et jordskred, som få havde set komme. Ved torsdagens valg oplevede Dansk Folkeparti massiv fremgang og blev Danmarks næststørste parti. Partiet har bl.a. evnet at appellere til unge vælgere som 18-årige Marie Fobian fra Bornholm og en stor portion vælgere fra Venstre. Kevin Mikkelsen er en af dem, som har skiftet Venstre ud med DF. Han er imod parnassets fordømmelse af ’almindelige mennesker’
Jeg er ikke meget for at sige, at tonen i sig selv kan være skadelig, men man risikerer at diskvalificere halvdelen af befolkningen, når de klogeste nægter at forstå dem. Sådan noget irriterer mig meget, siger Kevin Mikkelsen om baggrunden for sin støtte til Dansk Folkeparti.

Jeg er ikke meget for at sige, at tonen i sig selv kan være skadelig, men man risikerer at diskvalificere halvdelen af befolkningen, når de klogeste nægter at forstå dem. Sådan noget irriterer mig meget, siger Kevin Mikkelsen om baggrunden for sin støtte til Dansk Folkeparti.

Ulrik Hasemann

20. juni 2015

Beliggenheden i Danmarks dyreste postnummerdistrikt på indre Frederiksberg og lejlighedens mange kvadratmeter ville nok få enhver livsstilsekspert med respekt for sig selv til at slutte – allerede inden at være trådt ind i Kevin Mikkelsens stukbefængte liebhaveri – at han stemte på Venstre eller Konservative i torsdags. Mens de tomme trækasser fra Aarstiderne uden for døren til lejligheden kunne pege i retning af de radikale.

Kevin Mikkelsen stemte på Dansk Folkeparti. Og selv om ingen andre i hans veluddannede vennekreds satte kryds ved liste O, indebærer den markant øgede vælgertilslutning til Dansk Folkeparti, at det ikke er helt ligetil at identificere partiets vælgere.

Ifølge professor i statskundskab på Aarhus Universitet, Søren Risbjerg Thomsen, som har forsket i vælgernes sociale baggrund, er DF er gået fra at være et parti for de ældre i udkantsområderne til at favne en bred vælgerskare. De nye DF-støtter har videregående uddannelser og universitetsuddannelser i langt højere grad end partiets traditionelle vælgere. De tjener også mere end dem, som altid har stemt på partiet. Som Kevin Mikkelsen siger:

»Alle 21 procent kan jo ikke være stereotype DF-vælgere.«

»Så mange er der simpelthen ikke af dem,« tilføjer han, mens han placerer Mumi-designerkopper med espresso på et antikt mahognibordspisebord, som står på et ægte tæppe i en af lejlighedens stuer. Over mahognibordet hænger en lysekrone, mens der langs de høje hvide paneler står en veludrustet barvogn og et vitrineskab med dyre vine og en stor grå Star Wars-figur. Darth Vader kigger frem fra næsten hver en hylde i alt fra vækkeurs- til maskeudgave. Kevin Mikkelsens venner har fået for vane at give figurerne til ham, ligesom andre giver blomster og vin. Og på en måde er det Darth Vader – eller i hvert fald Kevin Mikkelsens barndomsfetich for teknologi og computere – han kan takke for, at han har tid til at sludre med Information denne mandag midt på dagen. For den internationale karriere, han indledte, da han som 16-årig solgte et Kung Fu-computerspil, har givet ham så mange penge, at han for fem år siden, som 40-årig, kunne trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet og i dag blot »investerer i et par firmaer rundt omkring«.

Kevin Mikkelsen

Iværksætter, 45 år, bor på Frederiksberg.

Er opvokset i Islev i Rødovre. Har boet i USA og Tyskland.

Har primært tjent sine penge på at designe computerspil.

Han solgte det første computerspil, da han var 16 år.

Uddannet datanom

Fucking Islev

Kevin Mikkelsen er vokset op i et socialt boligbyggeri i Islev-området i Rødovre – »en typisk rød soveby«, som han kalder vestegnskommunen.

»Jeg havde en ven, som havde en lejlighed lige hernede«, siger han og peger i retning af en nærliggende Frederiksberg-gade.

»Jeg havde aldrig set så stor en lejlighed. Jeg tænkte: ’sådan en vil jeg også have’.«

Og selv om han fik sådan en, så er det blandt andet ansvarsfølelsen over for naboerne hjemme i Islev, der ved folketingsvalget i 2011 fik ham til for første gang at stemme på DF. Han har nemlig »altid holdt med dem, der er underdogs«.

»Når jeg hører Carsten Jensen og parnasset tale om DF’s vælgere som amøber, der sidder nede i en kælder, mens jeg ved, at det er de flinkeste mennesker, så bliver jeg godt gammeldags socialt indigneret. Jeg bliver rasende. Og jeg får lyst til svare igen,« forklarer Kevin Mikkelsen og uddyber:

»De lever ikke af at formulere sig. Man bruger politisk korrekthed som våben mod dem, men det våben forstår de ikke, så det er ikke rimeligt.«

Så det handler også om at gøre oprør mod elitens moralisering?

»Jeg foretrækker at bruge det ord, som rent faktisk er det bedste. Jeg vil kalde det parnasset. Eller den selvbestaltede elite,« siger han.

Men deres tone provokerer dig?

»Altså, jeg er ikke meget for at sige, at tonen i sig selv kan være skadelig, men man risikerer at diskvalificere halvdelen af befolkningen, når de klogeste nægter at forstå dem. Sådan noget irriterer mig meget. Så skal de have det tilbage i hovedet, og så får DF min støtte.«

»Der er da masser af fjolser i Islev. Det er derfor, jeg er flyttet herind. Jeg gider ikke at bo i fucking Islev,« siger han og griner.

»Men man kan ikke bare negligere en hel befolkningsgruppe.«

For ham startede det noget, da Poul Nyrup stemplede Dansk Folkeparti som ikkestuerene.

»Inden var det ikke rigtig på min radar. Men det var en mavepuster, at landets statsminister var så ekskluderende,« siger Kevin Mikkelsen.

Fra V til DF

Vi har hørt meget om lufthavnsmedarbejderen og kolonihavesegmentet. Men mens kun otte procent af de danskere, som i torsdags stemte på DF, stemte på Socialdemokraterne i 2011, stemte hele 18 procent forrige gang på Venstre. Det viser en meningsmåling, som Epinion har lavet for DR.

Ifølge både Søren Risbjerg Thomsen og hans statskundskabskollega fra Aalborg Universitet, Johannes Andersen, er det sandsynligt, at en del af dem er vælgere, som Venstre i Fogh-æraen havde held med at snuppe fra Socialdemokraterne.

Søren Risbjerg Thomsen tilføjer, at spørgsmålet om Løkkes troværdighed også har haft indflydelse på bevægelsen. Men han understreger også, at Kristian Thulesen Dahl »i høj grad kan tage æren« for DF’s fremgang.

Under Thulesen Dahls ledelse har partiet gjort mindre ud af værdipolitikken, men har været meget aktive i den økonomiske politik. Tilmed er de nogle gange gået imod de andre partier i blå blok. Men en anden mindst ligeså vigtig faktor er ifølge Risbjerg Thomsen Thulesen Dahls fremtoning som mere stueren og mindre skinger end Pia Kjærsgaard.

»Pia Kjærsgaard havde mange vælgere, som var enormt glade for hende, og mange, som var meget sure på hende. Hun skilte vandene, mens han er mere midtersøgende.«

Kevin Mikkelsen har aldrig sat sit kryds ved Socialdemokraterne. Før han skiftede til DF, var han trofast over for Venstre – med undtagelse af en stemme på protestpartiet Fælles Kurs i 1988. Hans beslutning var mere et tilvalg af DF’s politik end et fravalg af Lars Løkke.

»Det er selvfølgelig altid sammensat. For jeg mener også, at Kristian Thulesen Dahl er den på Christiansborg, som er den bedste til at administrere magten, men jeg ikke en af dem, der har fokuseret på Løkkes køb af underbukser. Den nye offentlighedslov er langt værre end de små tåbelige bilagssager.«

Og faktisk har han ikke noget imod, at DF deler socialdemokratiske kerneværdier.

»Hvis man ser det udefra, så handler diskussionen om størrelsen på den offentlige sektor jo om mikroskopiske forskelle. Der er kun forskel på Liberal Alliance og de øvrige partier.«

»Men jeg synes da, vi skal levere en ordentlig service på ældrepleje og sygehuse. Folk skal ikke ligge på gangene. Det er skammeligt. Jeg kan godt forstå, hvorfor det kan være komplekst at finde ud af, hvordan man får kontanthjælpsmodtagere i arbejde, men at sørge for nok bygninger og sengepladser er ikke rocket science

Imod politisk korrekthed

Kevin Mikkelsens bedste ven fra gymnasiet, Hans, var den første, der introducerede begrebet politisk korrekthed for ham.

»Det var på en tyrkisk restaurant nede i Viktoria-gade. Han brugte udtrykket i forbindelse med noget med drikkepengene, og det var egentlig positivt ment. Men det var der i 90’erne, at jeg begyndte at blive fjendtligt stemt over for den politiske korrekthed,« siger han.

»Hans er prototypen på dem med de gode meninger. Han arbejder i UNESCO, hvor han tjener en kæmpe skattefri løn. Rigtig meget af det politisk korrekte bliver sagt af folk med en privilegeret position. Man opfinder alle mulige identitetspolitiske strukturer. For eksempel at jeg som rig hvid mand ikke har ret til at forholde mig kritisk til noget i Afrika.«

»DF spiller på færre strenge, også intellektuelt. Og det er fint. De har ikke brug for queer- og kønsteori for at komme på fode i Afrika. DF’s politik er mere én til én. For eksempel: Vi vil ikke have forbrydere på gaden – derfor skal de i fængsel.«

Kevin Mikkelsen bemærkede også den politiske korrekthed, da Løkke blev beskyldt for sexisme, fordi han til Thorning sagde: »Der er så meget, du ikke forstår.«

 »Det viser, hvordan du kan lukke debatten ned eller fordreje den med politisk korrekthed. Også selv om han ikke sagde: ’der er så meget kvinder ikke forstår’. Det er politisk korrekthed i sin perfekte udformning.«

Verden består af nationalstater

Kevin Mikkelsen har stadig et eksemplar af Kung Fu-disketten, som startede hans computerspilseventyr, liggende på sit kontor, hvor væggen er pyntet med de spil, som han senere designede, mens han boede i Tyskland og USA. Da han kom hjem, startede han bl.a. et online pokerfirma, som han solgte for »en masse penge«.

Han forklarer også sin støtte til DF med den »meget store internationale interesse«, som kom af årene i udlandet.

»Jeg mener, at verden består af nationalstater. Vi er alt for hurtigt videre med superstørrelser som EU. Historien viser, at alt går galt, hvis vi er for ens,« siger han og henviser til, at det tidligere Jugoslavien blev mere stabilt, da det blev delt op i nationalstater, ligesom han ser Den Westfalske Fred som et eksempel på, at nationalstater kan enes.

Han ser borgerkrige som den største trussel mod fred og stabilitet i verden.

»Danmark er en monokultur. Det er fælles kultur, der binder et folk sammen,« siger han og peger på tre Star Wars-plakater, som hænger i rammer på væggen inde i den anden stue.

»Det er de originale fra Islev Bio fra 70’erne. De fløj rundt til planeter og mødte forskellige væsner. Jeg vil meget nødig miste diversiteten. Og lige nu er vi ved at lave hele EU ens. Det er synd, og det kommer ikke til at virke. Se bare Grækenland,« siger han og henter en bog med et billede af et kontrolrum på forsiden. Det er en ph.d.-afhandling om et projekt i Chile under Allende, hvor man ville centralstyre al landbrugsproduktion fra hovedstaden Santiago.

»Ideen var, at ministrene via nogle knapper kunne sige til fabrikken i syd, at nu har vi brug for så og så mange konservesdåser. Men den slags centralisering virkede naturligvis ikke. Det er en total parodi på EU.«

Fat i de yngre

Ifølge både Johannes Andersen og Søren Risbjerg Thomsen er en anden af forklaringerne på DF’s vælgerboom, at partiet er begyndt at have held med at tiltrække unge vælgere.

En af de førstegangsvælgere, som nu har stemt på DF, er den 18-årige Marie Fobian, som bor i Aakirkeby på Bornholm. Hun er lige er blevet færdig med 2.g på science-linjen og drømmer om at blive forsker. Sammen med sin mor flyttede hun fra Vanløse til Bornholm for ni år siden.

»Min mor var stresset, så vi flyttede hertil. Jeg har været rigtig meget ude i den smukke natur på Bornholm og går mange lange ture. Det giver en ro. Og så er det bare kommet,« siger Marie Fobian, da hun skal forklare, hvor den stærke nationalfølelse kommer fra.

»Jeg holde bare meget af naturen, og så kan jeg bare godt lide at være i Danmark,« siger hun og fortæller, at hun også værdsætter DF’s fokus på dyrevelfærd.

I tirsdags brevstemte hun sammen med sin mor på den lokale DF-kandidat Jess Persson. Tirsdag modtog de også det brev, som Helle Thorning havde sendt ud til 1,5 mio. danskere.

»Valgkampen rykkede ind i et nyt stadie, ind i stuerne. Jeg synes ikke, det hører hjemme i et demokratisk samfund.«

»Jeg er nok egentlig socialdemokrat, men Socialdemokraterne har ikke de værdier, de havde engang. Jeg synes, det er vigtigt at tage hånd om de ældre. Det er DF bedst til nu. Og så vil jeg heller ikke stemme på Socialdemokraterne på grund af det med troværdigheden,« siger Maria Fobian, som kommer fra et klassik arbejderhjem.«

»Det har ikke altid været nemt at få økonomien til at hænge sammen. Ikke at det er en dårlig ting. Jeg har lært en helt masse, bl.a. om økonomi,« siger hun og lægger vægt på, at hun ved, hvad hun får med DF.

»De lægger ikke skjul på, hvad de står for. De kommer ikke hele tiden med nye forslag, men holder fast i de samme mærkesager. Det er vigtigt for mig. Og så er det vigtigt, at landet bliver styret af nogen, som vil det bedste for Danmark, som har Danmark i ånden.«

Meget tyder på, at torsdagens store valgsejr ud over vandringerne fra Venstre til Dansk Folkeparti også skyldtes, at Dansk Folkeparti brød igennem i mange store og mellemstore byområder – og ikke kun i Sønderjylland, hvor partiet står allerstærkest. Dansk Folkeparti er nu størst i kredse som Fredericia, Vejle, Kolding, Slagelse, Kalundborg, Ringsted og Greve. Partiet fik mellem 17 og 20 procent af stemmerne i Odense og mellem 17 og 19 procent af stemmerne i Aalborg. På Bornholm blev partiet næsten fordoblet til 20 procent, mens det i de to kredse, som dækker Kevin Mikkelsens kommune Frederiksberg, ’kun’ blev til en fremgang på et par procentpoint til henholdsvis 8,2 procent i Falkonerkredsen og 11,2 i Slotskredsen.

Men det har ikke desto mindre været svært at finde nogen, som havde lyst til at fortælle om deres støtte til DF til Information. Det overrasker ikke Marie Fobian. For trods den store vælgertilslutning er det hendes oplevelse, at det stadig er tabubelagt at stemme på DF.

»Alt det der med, at DF er racister, det er de overhovedet ikke. Jeg lægger stor vægt på, at de vil gøre alt for at hjælpe flygtningene. Men i nærområderne, fordi det er det, der er bedst for dem. Hvis jeg tænker på, om jeg helst ville flygte til Sverige eller til USA, så ville jeg jo helst til Sverige.«

Hun har dog ikke noget imod, at flygtningene kommer til Danmark, så længe de »støtter op om de danske værdier«. Selv er hun blevet opdraget efter kristne værdier og er kommet meget i folkekirken.

»Min mor har også altid lavet dansk mad. Fra bunden. Det er min mors hjemmelavede frikadeller, der er bedst,« siger hun.

Marie Fobian

Gymnasieelev, 18 år, bor i Aakirkeby på Bornholm.

Er lige blevet færdig med 2.g på science-linjen.

Drømmer om at blive forsker.

Stemte personligt på Jess Persson fra DF

Elsker grænser

I lejligheden under Kevin Mikkelsens familie i Islev og i blokken overfor boede der pakistanske familier, hvis børn var dem, han legede mest med.

»Det er vigtigt at forstå, at der ikke eksisterer fremmedhad derude, men der eksisterer en kamp om ressourcer. Folk kan tro på, hvad de vil. Det er jeg fløjtende ligeglad med. Men jeg er ikke ligeglad med nationalstaten,« siger Kevin Mikkelsen og erklærer, at han »elsker grænser«.

»Grænser er livets forudsætning. Cellemembranen, som kan lukke ting ind og ud, er grunden til, at en celle fungerer. Ligesom kroppen har forskellige slags celler, så er verden afgrænset i forskellige nationer. Jeg vil gerne bevare diversiteten i verden, og derfor er det fedt, at man kan køre over grænser.«

At der er nogle DF’ere, som udtrykker ekstreme og generaliserende holdninger om udlændinge, ser han som noget, »man må sluge«.

»Mogens Camre kommer jo ikke ude i Islev. Han er ren crazy town

Crazy town kalder han også kulturordfører Alex Ahrendtsen, som har foreslået at beskatte engelske ord.

»Men man forlader ikke en større politisk retning, man synes om, fordi nogle få siger noget vanvittigt.«

Træning for folkestyret

Dagen efter valget er Marie Fobian stadig begejstret. Hun var til valgaften sammen med sin mor hjemme hos nogle lokale DF’ere. Jess Persson var der også, men han var til Marie Fobians fortrydelse få stemmer fra at blive valgt ind. Det ændrer dog ikke på hendes begejstring for landsresultatet.

»Vi sad klistret til skærmen og var ret euforiske,« siger hun.

Fredag morgen vågnede Marie Fobian til stærke reaktioner mod DF fra bekendte på Facebook og fra udenlandske medier.

»De skriver, at de decideret skammer sig over Danmarks valg, og at nu bliver det et racistisk Danmark. ’Hvad skal det ikke føre til’ og ’farvel til Velfærdsdanmark’. Det synes jeg er nogle meget voldsomme og hurtige reaktioner. Jeg synes ikke rigtig, det er stuerent. For det er respektløst at komme med sådanne nogle kommentarer uden egentlig at have sat sig ind  i det, for det er jeg sikker på, at de ikke har. De kommer bare med nogle påstande. Jeg synes ikke, det er at vise respekt for det store flertal i Danmark, som har valgt noget andet.«

Også Kevin Mikkelsen er glad, »men hverken ekstatisk eller jublende eller noget«.

»Det bliver meget spændende over de næste par dage at se, hvordan folkestyret klarer sig,« siger han og forklarer, at han ser den nye parlamentariske sammensætning som en »træning af folkestyret«.

»Nu må vi se, hvor smidigt et folkestyre, vi har.«

Han så valget derhjemme, hvor han zappede rundt mellem de forskellige kanaler. Samtidig havde han en onlinedebat med en af sine venner, som han forsøgte at forklare, at hans kærlighed til grænser ikke skyldes modvilje mod en bestemt kultur eller befolkningsgruppe. Hans pointe er tværtimod, at »kultur skærmer mod alle crazy towns rundt omkring på planeten«:

»Forestil dig at 50.000 republikanere fra Texas er nødt til at flygte og lander i Danmark. Som noget af det første vil de forsøge at få kreationisme indført på skoleskemaet, så det sidestilles med evolutionsteorien og omtales som en blandt flere teorier. Derefter vil de arbejde for, at alle har ret til at eje og bære skydevåben – fra håndvåben til automatrifler. Og de vil arbejde for dødsstraf og andre ting, der naturligvis ville få Informations læsere og de fleste andre danskere til at gå apeshit. Man kan ikke flytte rundt på store folkemængder, uden at nissen flytter med en del af vejen. Og dét er alt andet lige lettere at håndtere i de liljehvide ghettoer på Frederiksberg og Østerbro end i forstæderne og Udkantsdanmark.«

En af de ting, som Kevin Mikkelsen konkret håber kommer ud af et styrket DF, er, at Danmarks EU-engagement bliver revurderet.

»Jeg mener, at EU skal bestå, men reformeres.«

Desuden ønsker han sig et dyrepoliti, ligesom man har i USA.

»Det er en meget lille personlig ting, som jeg godt kunne tænke mig. Der har været uvilje imod det, men jeg håber, det kan komme igennem nu. «

Han er dog ikke i tvivl om, hvad der står øverst på hans personlige ønskeliste.

»Noget af det vigtigste, der kan komme ud af et styrket DF, er efter min mening, at offentlighedsloven bliver trukket tilbage. På det punkt er jeg helt på linje med Enhedslisten. Jeg ville blive enormt glad, hvis de kunne presse det igennem. Intet er mere vigtigt end at have frie informationer.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niki Dan Berthelsen
  • Flemming Berger
  • Felix Austin
  • Jørn Andersen
  • Henrik Brøndum
  • Jørgen Steen Andersen
  • Mark Helsing
Niki Dan Berthelsen, Flemming Berger, Felix Austin, Jørn Andersen, Henrik Brøndum, Jørgen Steen Andersen og Mark Helsing anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Kevin Mikkelsen får her forklaret nøjagtigt, hvorfor det er gået så dårligt med indvandringen: at den tone, danskere indbyrdes bruger om indvandrerne, har været så forpestet.
Der er jo foregået en snak henover hovedet på dem, mellem to vidt forskellige indstillinger blandt danskerne, som i virkeligheden handler meget lidt om indvandrerne, men hvor de ligesom er blevet symbolet. Det er lykkedes højrefløjen at splitte den almindelige danske befolkning i dem, der oplever, at deres vilkår forringes, fordi de skal dele med nogle andre, og dem, der kan se stort på disse forringelser. Men det er røg: det handler om, at man aldrig tager pengene, hvor de er, for at løse opgaverne, men blot lader de smuler, der er til fordeling blandt dem, der har brug for hjælp, smøre tyndere ud på flere, hvoraf nogle så er flygtninge og indvandrere, der igen i sagens natur har brug for en bedre og dermed dyrere hjælp for at klare sig.
At stemme på DF er i Kevin Mikkelsens interesse, fordi det betyder, at ingen vil kræve mere af ham i morgen, end der blev krævet af ham i dag, uanset hans betydelige velstand.
Dobbeltmoralen består dog mest i forargelsen over Nyrups udsagn, selvom man gladelig siger værre ting om indvandrerne. Det skyldes, ret konkret, at indvandrerne for DFerne forbliver en abstrakt størrelse, de ikke har nogen reel føling med.

Michael Reves, Carsten Søndergaard, Mette Hansen, Peter Hansen, Birger Johansen, Keld Albrektsen og Jes Kiil anbefalede denne kommentar
Gustav Alexander

Jeg synes nu Kevin Mikkelsen's kommentarer var meget indsigtsfulde. Vi har på venstrefløjen tradition for at afskrive enhver DF'er som racist, idiot el. lign. Det er nødvendigt at vi forstår og empatiserer med alle dele af arbejderklassens problemstillinger uanset hvordan de politisk manifisterer sig.

Jeg må iøvrigt sige at venstrefløjen netop har forrådt arbejderklassen ved at gå mere op i indvandre-diskurs og køns/queer teori/identitetspolitik end klassisk, hård økonomi. Hvad skal en sygepelejerske el. en betjent med et parti der vrøvler løs om abstraktheder uden teoretisk el. praktisk relation til dem selv?

Der er brug for venstrefløjspartier der tør være økonomisk venstreorienterede men værdipolitisk højreorienterede i visse tilfælde.

Michael Reves, Preben Haagensen, Niels Ebbesen, Uffe Illum, Flemming Berger, Mette Hansen, Torben Nielsen, Ernst Enevoldsen, Hans Aagaard, Jørgen Steen Andersen, Anders Barfod og Helene Kristensen anbefalede denne kommentar
Herdis Weins

@ Gusav Alexander
"Jeg må iøvrigt sige at venstrefløjen netop har forrådt arbejderklassen ved at gå mere op i indvandre-diskurs og køns/queer teori/identitetspolitik end klassisk, hård økonomi. Hvad skal en sygepelejerske el. en betjent med et parti der vrøvler løs om abstraktheder uden teoretisk el. praktisk relation til dem selv?"
Wauw, så fik du lige deklasseret sygeplejersker, politibetjente m.m. fl. til nogle, der ikke interesserer sig for noget, der ligger uden for deres praktiske dagligdag.
Mage til elitært højrøvethed skal man da lede længe efter.

Carsten Søndergaard, Morten Østergaard, Uffe Illum, Peter Hansen, Karsten Aaen, Keld Albrektsen, Helge Sørensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det ene går ikke uden det andet, vi får ikke den socialistiske økonomi, hvis vi ikke løfter blikket fra dagligdagen, for vi får ikke det socialistiske samfund uden en befolkning af oplyste og selvberoende borgere, der ikke føler jorden vakle under sig, fordi andre mennesker træffer andre valg end dem selv, eller har andre kulturelle baggrunde til at diktere deres livsindhold.

kristian bro

Krasnik var helt stille overfor Lilleør og Libak i aftes i deadline...
Parnasset ser danmarkskortet med de gule områder, men kan endnu ikke erkende, at foruden Vestsjælland er store dele af Øst- og Sydsjælland også gule.
En thybo opfordrer overdanmarks skarpe tunger til et par dages stilhed

Anne Schøtt, Morten Simonsen og Vibeke Rasmussen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Er vi ikke kommet i den situation efterhånden, hvor mange års repressiv tolerance overfor de dumme og tankeløse må slutte? For ikke at tale om de beregnende, det er der slet ikke plads til i et lille land som Danmark, der kun kan fungere, hvis folk indbyrdes gør deres bedste imod hinanden!

Vi har længe måttet tåle kritik for ikke selv at være tolerante, som om intolerance blot var et legalt synspunkt på linje med alle andre - men så lad os kalde det bigotteri, hvilket er sådan et dejligt præcist ord. Og lad os mindes om, at netop Karl Popper, som er blevet kastet efter folk i ytringsfrihedsdebatten sagde det meget klart:
Unlimited tolerance must lead to the disappearance of tolerance. If we extend unlimited tolerance even to those who are intolerant, if we are not prepared to defend a tolerant society against the onslaught of the intolerant, then the tolerant will be destroyed, and tolerance with them. – In this formulation, I do not imply, for instance, that we should always suppress the utterance of intolerant philosophies; as long as we can counter them by rational argument and keep them in check by public opinion, suppression would certainly be most unwise. But we should claim the right to suppress them if necessary even by force; for it may easily turn out that they are not prepared to meet us on the level of rational argument, but begin by denouncing all argument; they may forbid their followers to listen to rational argument, because it is deceptive, and teach them to answer arguments by the use of their fists or pistols. We should therefore claim, in the name of tolerance, the right not to tolerate the intolerant. We should claim that any movement preaching intolerance places itself outside the law, and we should consider incitement to intolerance and persecution as criminal, in the same way as we should consider incitement to murder, or to kidnapping, or to the revival of the slave trade, as criminal.

Uffe Illum, Torben Nielsen, Birger Johansen og Mark Helsing anbefalede denne kommentar
Helene Kristensen

Forskellighed og demokrati er så godt, især hvis man kan udelukke alle de, der ikke har den rigtige mening. Hykleriet er totalt.

Niels Ebbesen, odd bjertnes, Morten Simonsen, Vibeke Rasmussen, Felix Austin, Bent Hansen, Jørgen Steen Andersen, jens peter hansen og Helge Sørensen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det er i øvrigt interessant ved Popper, at hans forudsigelse af Sovjetunionens sammenbrud har nøjagtigt de samme forudsætninger som dem, der nu rejses imod økonomerne: at man aldrig vil have tilstrækkelige oplysninger til at kunne belyse og forudsige en udvikling.

Steffen Gliese

Sådan er argumentet ikke, Helene Kristensen, det er: man kan ofte ikke argumentere rationelt for intolerance, fordi intolerancen ikke har et rationelt grundlag; men alligevel er intolerance det, der forhindrer tolerancen, ligesom diktaturet forhindrer demokratiet. Det er ikke mekanismer, man kan tage for givet, det er nogle, man skal kæmpe hhv. for og imod hver dag, overalt man færds.

Carsten Søndergaard, Peter Jensen, Torben Nielsen og Birger Johansen anbefalede denne kommentar
Mark Helsing

Valgresultatet viser bare hvor vigtigt det er at man revolutionerer Danmark, således at vi ikke fortsætter med at være en socialistisk og fascistisk stat, men at vi får en liberal stat med frihed til alle som målsætning. Vi må bl.a. lære at det af sikkerhedsmæssige årsager skal prioriteres at raffinere vores primitive demokrati, sådan at nazister eller kommunister evt. kan vælges til folketinget, men at vi trygt kan stole på at de bliver neutraliseret gennem lovgivning.

Den større åbenhed og 'demokratisering', som bl.a. internettet og det indre marked bringer med sig, kan også initiere alle mulige reaktionære processer, specielt blandt udsatte borgere, uheldige investorer, kollektivister, chauvinistiske ukorrekthedsdyrkere, terrorister bla bla bla - listen er uden ende, men den laveste fællesnævner er altid grundet på en eller anden form af fascistisk mavefornemmelse.

Man skal ikke tro at der kun findes én stereotypisk 'DF-vælger'; selvfølgelig findes der alle mulige små forskelle. Jim Lyngvild er f.eks. meget modeinteresseret, men han er også stor modstander af økologi, og synes bl.a. åbenbart at kantinen i Bilka serverer den bedste mad (haha). Den indre svinehund kan sagtens være en bastard.

Folkeidioten har i hvert fald nu kastet sine stemmer op, og så skal de professionelle plejehjemsadministratorer sørge for at der bliver vasket og ryddet op.

Den progressive vej frem må som sagt være grundet i individuel frihed for alle. Man bør se til at almindelige mennesker og politikere ikke kan spille div. folkegrupper ud mod hinanden i kamp om de egne økonomiske interesser - uanset om det handler om velfærd, skat eller udlændinge.

P.S.
Man kunne også overveje at støtte elitismen, hvis man er imod politisk korrekthed: Janteloven og folkeligheden tillader næsten slet ikke elitisme, på trods af at det er simpel logik. Derudover kan alle faktisk være med i den liberale elite, som jo ikke bare støtter udkantsdanmark eller 'arbejderne', men alle individer, uanset kulturelle eller andre legitime forskelle. Hvis man altså savner noget at høre til, noget at holde fast i, så vælg gerne den liberale elite og de liberale principper. Så spilder vi som safund også mindre tid på den lange bane, og vi krænker kun de mange, almindelige fascister som ønsker uhensigtsmæssig magt...

Elitismen er også et udtryk for ydmyghed, da det her er indforstået at man evt. ikke bør have stærke holdninger om ting som man ikke kender godt. I modsætning hertil er folkeligheden faktisk tit et udtryk for arrogance og selvoptagethed.

Peter Madsen

"Man kan ikke flytte rundt på store folkemængder, uden at nissen flytter med en del af vejen"

Deri ligger hele humlen. Danskerne har nissefobi.
Kan du sige: "Rødgrød med fløde"?

Steffen Gliese

Samme mål, men modsatte konklusion, Mark Helsing. Et samfund er et samfund, og det skal styres af folket. Den enkeltes frihed bygger på en stadig større uafhængighed af økonomien, fordi økonomien simpelthen er den største forhindring for den enkeltes frihed.

olivier goulin

Personlig integritet betyder alt i politik.

Således var DF'e enorme fremgang primært udtryk for, at Venstres bagland havde fået endegyldigt nok af Lars Løkke Rasmussen, og finder Thulesen Dahl mere troværdig. Og det kan man ikke fortænke dem i. Navnlig Venstres jyske bagland har naturligvis været tiltrukket af en mand, der personificerer alle de jyske dyder. At han så tilhører et andet parti, har været mindre vigtigt - og er i virkeligheden også efterhånden mindre vigtigt, hvor forskellene mellem partierne er skrumpet ind. Jo mindre forskel, folk kan se mellem partiernes programmer, desto større vægt får personspørgsmålet.

/O

Carsten Søndergaard, Preben Haagensen, Mette Hansen, Vibeke Rasmussen, Carsten Wienholtz, Christian Svenstrup Harder, Felix Austin, Per Torbensen, Lise Lotte Rahbek og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Jens Lerdorf

Danmark er bare en lille prik i et stor spil og ret ligegyldigt om vi stemmer blåt eller rødt, for de lover et men bliver dikteret til at gøre noget andet. Så uanset politisk farve handler det da mest om at få opdateret arbejdsgangen i vores demokrati, pillet dørene af embedsmands kontorerne og tvunget dem ud i åbne kontor miljøer i teams med fælles ansvar, ellers kommer der ingen forandring andet end vi nu går fra røde løftebrud til blå løftebrud, krydret med endnu mere krigs deltagelse. Læs de unges holdninger fra arbejder til højt uddannet, for det er altså dem og deres globale world wide web sammenhold og bevidsthed der repræsenterer fremtidens fredelige verden uden krige og ødelæggelser, mere end nogle andre.

Flemming Berger, Mette Hansen og Daniel Hansen anbefalede denne kommentar
Henrik Christensen

Der er nok kun een måde at få DF og deres vælgerskare korrekt perspektiveret - at Tulle bliver statsminister.

Så må han jo finde nærområderne der kan hjælpe flygtninge, vælge sin grænsekontrol eller EU, og forklare dansk erhvervsliv de må leve med danmarks omdømme og vise sine vælgere, hvilke sociale og værdimæssige prioriteter han virkelig har. Herunder hvor transparent topstyringen tåler at blive i forhold til offentlighedslove osv.

Er bare lidt forundret over, hvordan vælgerne har fået større tiltro til Tulle's troværdighed end de andre, med den hidtidige slingrekurs og forskel mellem løfter og handlinger. Men måske mange mennesker har selektiv oplevelse - ser og hører det de forventer og gerne vil se og høre, sorterer andre ting fra?

Det er måske det, koblet med de gamle partiers arrogance som nævnt, der er den grundlæggende forklaring på både vælgertilstrømningen til DF og fordommene omkring deres vælgere?

Vi har vel stort set tilgivet vore sydlige naboer deres valg eller passivitet for godt 80 år siden, men jeg ved så gu ikke lige, om det er klogt at fortrænge læringen i den sammenhæng...

Faktisk er jeg mest skuffet over de gamle partier, ikke mindst R, S og SF i regeringen. At de har optrådt så respektløst og umenneskeligt at det har fremprovokeret endnu mere egoisme, selvtilstrækkelighed og intolerance hos dem, der føler sig udsat og truet på deres livsgrundlag.

Det er ikke i orden, det er skammeligt, især hos nogen der burde vide bedre. Føj. Og desværre tyder alt på, det fortsætter....

Carsten Søndergaard, Mette Hansen, Carsten Wienholtz, Torben Nielsen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Men har vi egentlig ikke et vist krav på at få at vide, hvad det egentlig er, Dansk Folkepartis vælgere forestiller sig for Danmarks fremtid? Jeg kan ikke gennemskue det.

Mynthe Villadsen, Mette Hansen og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar

Nej, DF er ikke uniformeret. Ikke endnu i hvert fald, men det er heller ikke så vigtigt, de kan sagtens nå deres mål i civile klæder og til tonerne af John Mogensen og med Matador i flimmeren.

Naturligvis vil DF-toppen tage afstand fra hvad der sker pt. i fx Tjekkiet https://www.google.dk/search?sourceid=navclient&aq=&oq=Marian+Kotleba&hl...

Den slags vil DF synes er vulgært, og hvorfor skal de også gøre det. De har jo fundet ud af, at de godt kan nå deres mål under en mere "human" fernis. Oprettelse af et integrationsministerium, der skal tage sig af hjemsendelser af asylansøgere, uledsagede børn m.fl. Forringelse af asylansøgeres vilkår, forbud mod tørklæder i det offentlige, ingen tilskud til religiøse friskoler, kun én slags kød i daginstitutioner (det er allerede i gang: Halal er for dyrt og besværligt!) ....fortsæt selv listen - hønseavleren fra Dragør har én der er alenlang.

PS: Kevin Mikkelsen forstår med masser slesk tale, at sukre DF's infamiteter ind i candy floss.
Kan han ikke se, at hvis han vil bevare nationalstaten og derfor vælger DF, så får han hele pakken. Så kan ikke vælge fra og sige, at det der, det kan jeg ikke lide, så det stemmer jeg ikke på. Hvor naiv kan man mon være?

Colin Bradley

@ Peter Hansen - siden du selv tager emnet 'repressiv tolerance' op kan du måske også huske Marcuses svar til Popper o.l.:

But with all its truth, the argument cannot answer the time-honored question: who educates the educators, and where is the proof that they are in possession of “the good?” The question is not invalidated by arguing that it is equally applicable to certain democratic forms of government where the fateful decisions on what is good for the nation are made by elected representatives (or rather endorsed by elected representatives – elected under conditions of effective and freely accepted indoctrination. Still. the only possible excuse (it is weak enough!) for “educational dictatorship” is that the terrible risk which it involves may not be more terrible than the risk which the great liberal as well as the authoritarian societies are taking now, nor may the costs be much higher.

Med andre ord 'the terrible risk the great liberal (os) as well as the authoritarian societies are taking now, ' er risikoen ved at tolerance skaber plads til de intolerante. Men hvis man skal dyrke intolerance for at holde de intolerante ud så er slaget alligevel tabt. At vi på alle planer har valgt en 'uddannelses diktatur' fra, betyder ikke at intolerance er definitivt nedkæmpet, og det forstår DF udmærket. De har fundet ud af hvilken platform der skal leveres for at intolerance kan trives. Hvis intolerance er 'acceptabel' så længe den 'kun' er intolerant mod andres intolerance, så går der meget kort tid før man opfinder en fidus for at kalde modstanderen intolerant, og gøre politisk korrekthed til egen modsætning. Så vågner man op en dag og opdager at intolerance lige pludselig er blevet en dyd. Det har vi været vidne til i overstået valgkamp hvor selve de traditionelle partier er blevet lokket i fældet hvor de kommer til at dyste med hinanden om hvem kan være meste modbydeligt kyniske overfor verdens flygtningetragedien.

DF lægger nu op til en 'værdi diktatur' med selvfølgelig dem selv og deres værdier som enehersker på området. Og nej - det er selvfølgelig ikke lige med at være militant eller militærisk organiseret. Det er dog lige slemt, og kan hurtigt blive militant såfremt de kan linke op med lige fæller i større lande.

Der er alle god grunde til at være bekymret for denne udvikling.

Gustav Alexander

Herdis Weins,

Jeg mener tværtimod at du stiller fuldstændig urimelige krav til arbejderklassen. Hvorfor i alverden skulle arbejdere støtte partier der går mere op i LGBTQ rettigheder og Køns kvoter i en tid hvor neoliberalismen eroderer vores materielle fundament så fuldstændigt? Det er jo obskønt!

Alt andet lige må man jo også blot notere sig at DF netop er Danmarks næststørste parti. Hvad end du mener at kunne kræve af arbejderklassen så må man jo blot konstatere at de - forståeligt - ikke honorere dine urimelige krav.

Jeg har afslutningsvis svært ved at tage stemplet "Elitær" som noget negativt. Ikke at jeg mener det er specielt elitært at sige at partier bør gå op i arbejderklasse spørgsmål, hvis de vil have arbejderklasse stemmer.

Havde SFs Ozlem Cekic nu brugt lidt mere tid på at bekymre sig om enlige forsørgere, arbejdsløse og folk med lave indkomster fremfor hendes konstante LGBTQ faneføren, så kunne det jo være hun havde siddet i folketinget i dag. Der er immervæk flere arbejdere end der er bøsser og lesbiske.

Michael Reves, Preben Haagensen, Per Torbensen, Flemming Berger, Felix Austin og olivier goulin anbefalede denne kommentar

Hvem er det lige som er snobbet? V og S er til topmøde mens Tulle er på roadshow, selv på markedsførings delen, er det den kloge som narre den mindre kloge.

jan henrik wegener

Uanset hvad man måtte mene om valget så virker det ret meningsløst helt bevidst at støde store grupper af befolkningen fra sig. At der kan være enkeltpersoner, der har gjort eller sagt noget man eventuelt ikke bryder sig om er noget andet. Men er det at dømme samfundsgrupper ude - kollektivt - egentlig særlig rimeligt. Eller klogt.

Anne Schøtt, Niels Ebbesen, Flemming Berger og Felix Austin anbefalede denne kommentar
Stig Nielsen

Tillykke med valget til Tulle og co. og alle deres demokratiske stemmemandater.

I har formået at få selv informations debattører til at forsvare parnasset, som værende tolerante ved ikke at tolerere Danmarks anden største vælgergruppering.

Flemming Berger, Felix Austin, Morten Simonsen og Bent Hansen anbefalede denne kommentar
Peter Jensen

"Personlig integritet betyder alt i politik."

Personlig integritet vil have forskellig betydning i (også dansk) politik; mangt og meget afhænger af hvad der kommer til offentligt kendskab, hvordan dette siden fortolkes og masseres ind i samtidshistorien osv. osv. osv. osv. Historien er fyldt med eksempler - også ret nutidige (man skal bare spørge til f.eks. Nyrups og til Foghs personlige integritet, begge har overlevet politisk og nået mange af deres politiske og personlige mål) - og fyldt med (opportun) glemsel.

Torben Nielsen

Nej Peter Hansen. Preben Wilhjelm kan f.eks. heller ikke finde ud af hvad DF egentlig vil:

"At Dansk Folkeparti slet ikke har noget projekt og aldrig har haft det, kan ikke undre. De tre ledende personer blev alle politisk vakt af en Mogens Glistrup, hvis udtrykkelige mål var “afvikling af al offentlig virksomhed”. Det er svært at se den røde tråd, når de i de seneste år har forsøgt at fremstille sig som de offentligt ansattes fremmeste forsvarere. Det er en metamorfose, som endda overgår Pittelkow’ernes.

Man slår sig op som de ældres talsmænd og velgørere – men har i de kommuner, hvor man har været repræsenteret, stemt for alle nedskæringer på området. Man går til valg på ikke at ville røre dagpengene, derefter ikke bare støtter man, men tager initiativ til drastiske forringelser – som man så tager afstand fra, når det truer med at koste stemmer. Man godkender på lukkede møder salget af DONG til Goldman Sachs og fastholder det i flere måneder – men løber fra det og fører sig frem som de førende kritikere, så snart sagen kommer frem i dagen lys og udløser harme.

Hvis DF har et projekt, så hedder det simpelthen: Principløst stemmefiskeri."

Niki Dan Berthelsen, Carsten Søndergaard, Frans Mark, Mette Hansen, Vibeke Rasmussen, Keld Albrektsen, olivier goulin, Carsten Wienholtz, Karsten Aaen, Steffen Gliese og Peter Hansen anbefalede denne kommentar
Torben Nielsen

Ja, Stig Nielsen. Intet er så dårligt, at det ikke er godt for noget. For det er tilsyneladende også et opgør med nødvendighedstyrraniet, billige østarbejderne og social dumping, EU tyrraniet, skatteflugt, forpulede regneark, embedsmandsvældet, bedrevidende og arrogante Radikale og Corydon.

jan henrik wegener

Peter Hansen, Du misforstod mig´, tror jeg. em jeg hentyder til er de der støder stemmerne bag DF og faktisk også dele af samfundet fra sig uden videre.

Peter Nielsen

Jeg kan sige det samme om din måde at læse valgresultatet Keld Albrektsen. Jeg kan sagtrn holde til tonen, men jeg synes i klynker på en ekstremt arrogant og snobbet måde. Derigennem fremstår i jo selv lige så intolerante som det i ser hos Blå blok og DF. Hykleri er vel det rette ord.

Herdis Weins

Gustav Alexander - jeg får en lille mistanke om, at du ikke færdes meget i "arbejderklassen" til dagligt, når du har så entydigt et billede af den. Den består faktisk af mennesker med mange forskellige interesser og - BIG SURPRISE - også af bøsser og lesbiske, ligesom den økonomiske underklasse i dag såmænd rummer en del akademikere og folk med mellemlange uddannelser, der er ramt af langvarig ledighed. Sygeplejerskerne og politibetjentene, som du henviser til, hører ikke til "arbejderklassen" - og er i øvrigt rigtigt ofte i forbindelse med deres arbejde i situationer, hvor kønsidentitet betyder rigtigt meget.
Jeg kræver ikke en døjt af arbejderklassen som jeg er vokset op i - det er dig, der kræver de skal leve op til dine stereotyper om udelukkende at interessere sig for det daglige brød , klassepolitik m.m.
Men ved du hvad - selv en hel del folk på overførselsindkomst og de lavtlønnede læser bøger, ser andet og mere end "vild med dans" på TV og har langt mere nuancerede interesser end bare deres eget liv.
Din forestilling om "arbejderklassen" har jeg sgu ikke i årevis. Men jeg mødte den til kvalmegrænsen på universitetet i 80'erne, når mine medstuderende fra akademikerhjem interesserede sig for "arbejderklassen" som de ikke havde megen fysisk berøring med.

Carsten Søndergaard, Karsten Aaen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

De islandske sagaer fortæller om den rolle , handelssteder som Hedeby og Birka spillede for kongemagtens opståen.

Man var nødt til at have en konge, der kunne dømme i alle de tvistigheder, der opstår sådanne steder.

"Markedet" var altså ikke nok.

I det hele taget er man nødt til at have et retsvæsen - og det er der, EU tager fejl.

Og sådan et retsvæsen må nødvendigvis være opdelt i distrikter.

Man kan ikke udtømmende regne med, at den økonomiske udvikling altid vil trække staten efter sig - i stedet opstår der anarki - i negativ betydning.

Herunder at store koncerner kan sætte retten ud af spillet.

Og de enkelte individers retsstilling var forlængst afgrænset af fagforeninger og overenskomster i 1950erne da EU kom til.

EU giver ingen mening, hvis de "vandrende arbejderes" rettigheder ikke er sikret.

Den "liberale" rettighedsmodel har sit udspring i bondens ejerskab til sin jord, og de afgrøder, han kan få for den.

Men allerede fra slutningen af 1800-tallet måtte de yngre sønner blive først husmænd, og siden tage til byen som arbejdere.

Arbejderen er nødt til at afgrænse sine rettigheder med fagforeninger og tariffer, eftersom han ikke kan sætte markskel op.

"Fri bevægelighed" for arbejdere giver kun mening, når der er et rettighedssystem i den by, arbejderen rejser til.

Og disse rettighedssystemer er de fleste steder oprettet nedefra - ikke af den - dengang kongestyrede - statsmagt.

I Danmark kommer anerkendelsen af arbejdernes kollektive forhandlingsret to år før demokratiet.

odd bjertnes, Flemming Berger, Felix Austin og Peter Nørgaard anbefalede denne kommentar
Keld Albrektsen

Nu har jeg ikke skrevet noget om, hvordan jeg læser valgresultatet, Peter Nielsen. Det aner du ikke noget om.
Jeg synes bare at det er underligt, at du skælder læserne/kommentatorerne her på siden ud for ikke at bryde sig om DF - hvad i alverden havde du forventet?
Hyklere? Ja, måske. De findes jo alle steder i det politiske liv.
Som andre har nævnt, så har DF ført en flot valgkamp, hvor det er lykkedes dem at overbevise mange vælgere om, at man skal tro på hvad de siger, fremfor hvad de har foreslået og fortrudt tidligere. Det er da imponerende. Men det bliver spændende at se, om de kan levere.

Peter Nørgaard

Den kvindelige journalist, med den røde mikrofon øverst på fotografiet, øver på næste tv-show, Eurovision konkurrencen - da dam da da dam da dam da da

"Det bedste to-parti land i Europa - stem på den statsleder du synes synger mest falsk".

Jeg finder det personligt krænkende at forfatteren til denne fine artikel har stemt på Venstre. Jeg ved ikke om det er bedre med DF, partiet har indtil videre i høj grad svigtet dets kernevælgere, men måske der sker noget nyt, nu hvor de har fået så megen fremgang.

Jeg vil holde øje med politikken vedrørende bankunionen, dagpengene og self. alt hvad der vedrører ældre og sundhed.

georg christensen

I grunden er det en "skandale", SELV så lille som vi er, 5 millioner individer, som bare hver for sig forsøger at indordne sig og med verdens øjne set , kun opfører sig som en flok idioter, uden mening og orientering.

Det nuværende Danmark er ikke andet som en middelstor "landsby". det må vi så bare leve med og hvis vi ønsker ændring være med i kampen om "magten", i kampen om forandring.

Felix Austin

I stedet for at rette kritik af DFs vælgere, så burde parnasset rette kritikken imod grundlaget for Dfs succes:
" Parnassets etablerede partier og selvkørende politikere uden jordforbindelse"

DET er og bliver baggrunden for DFs succes, det må man indse.

Politikerne har EU som en ønskedrøm , fordi de så selv kan opnå monsterlønninger de ikke kunne gøre sig berettiget til andre steder (Hvis de kunne få job).
Politikerne har ikke formået at beskytte borgerne imod "globaliseringens følger", men tværtom forøget dem.
Politikerne har forrykket balancen på arbejdsmarkedet til ugunst for lønmodtagerne.

Politikerne er virkelighedsfjerne i forhold til befolkningens ønsker og DF kan føre politik ved passivitet og lade politikerne arbejde sig længere og længere væk fra vælgerne.

Den nuværende udvikling forudsagde jeg for år siden, der er intet nyt i den, det skræmmende er at politikerne fortsætter demokratiets dødskurs og ikke vil indse deres opgave, "at tilfredsstille vælgernes forventninger i rimeligt omfang før de tilgodeser dem selv."

Debattørkorpset har tilsyneladende også kun øje for det uvæsentlige.

Det er ikke væsentligt at DF er usaglige eller løber fra deres løfter, så længe de gør det mindre end resten af det løgnagtige pak der ellers er vælgernes repræsentanter, så vil de uværgeligt blive større og større indtil de opnår flertal alene.
Det er det der er det væsentlige, at det fremstår sådan fordi DF er politisk passive og andre politikere har forladt deres tro på fornuft og grundholdninger, for at sætte tillid til beregninger som så skal forklare verdens sammenhæng og uretfærdigheder.

Og intet slår fejl som beregninger, så DF skal bare vente.

Michael Reves, Frans Mark og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
georg christensen

Hvorfor er vi mon alle i fællesskab blevet til "udkants danmark?".
Er det måske bare fordi Danmark i fællesskab ikke længere eksisterer, men udefra styres af uoverskuelige hemmeligheder?.

Hvis formodningen er rigtig, så er det ikke længere mit Danmark jeg eksisterer i.

I grunden er jeg meget tilfreds med , at DF, tør sætte bomme op, bare ikke ved grænsekontrol.

Jeg stemte på Enhedslisten fordi jeg holdt øje med hvad der foregår i København og i forventning om, at de også holdt øje med , hvad der foregår hos mig.

NB: Danmark, er så lille, at "udkants diskussionen", kun er en BAGATEL.

Peter Nørgaard

Ja, men hellere lugte end stinke, Rannvelg /;-) Hvordan får vi d e m til at stinke, efter vi har vasket pisset af..? Ikke som på deres lave niveau, men finde på en stinker der bliver virkelig svær at vaske af.

Godmorgenfrisk fra UDSYNS Danmark.

Søren Sørensen

"Har nogen nogensinde tænkt på at mange udkantsdanskere måske stemmer DF fordi de er blevet skide stigmatiserede, er desperate, står uden job, uden skoler, uden børnehaver, uden uddannelsesinstitutioner, uden sygehuse, uden skadestuer, uden posthuse, uden penge til at holde kulturen i live med, uden infrastruktur, uden offentlig transport..... og samtidig får at vide at de er dumme og det sted de bor er et stykke råddent frugt. "

Og hvilken udviklingsmodel i samfundet står netop blå blok* som garant for?

Hele pointen med at kalde DF's vælgere for uintelligente er jo netop at de med deres stemmer legitimerer netop den blok der i virkeligheden bekæmper deres livsgrundlag hårdest.

Skattelettelser vil aldrig komme de fattigste til gode (og det er stadigvæk der DF fisker efter stemmer hos de fattigste lønmodtagere) ikke når skattelettelserne skal veksles til at opgaver varetages af det private i stedet for det offentlige.
Men forsøg at forklar en DF'er det...

...

* Altså, at de andre partier også er blevet blå og bare ike siger det højt betyder jo ikke at blå blok er gået bort fra sine kerneværdier.

Felix A: "Parnassets etablerede partier og selvkørende politikere uden jordforbindelse".
Et tomt og generaliserende postulat direkte fra DF's ordbog. Lad nu ikke valg"sejren" stige jer til hovedet. I er nødt til dels af nuancere kritikken, og dels undgå alle de forenklinger, der hidtil har karakteriseret partiet.
Og tag så og sæt jer ind i tingene. For alm. viden om samfundet og hvordan det fungerer er ikke tilstede.
Således bragt TV2 i går aftes et klip med en yngre kvinde fra provinsen. Hun skulle fortælle hvorfor hun mente, at DF gjorde en særlig indsats for land- og udkantsområder.
Først gik hun i stå i flere sekunder, TV2 var tålmodig og ventede til hun fik fortalt, at DF skam arbejde imod centraliseringen, og især gik i brechen for at bevare de små skoler.
Vorherre til hest!!! Kvinden er ikke klar over, at DF helt ukritisk stemte for Løkkes kommunaldeform - gav Løkke carte blanche til hvad som helst - der netop går ud på at centralisere, herunder også at nedlægge skoler, biblioteker, busruter, det lokale håndkøbsudsalg osv. osv. i massevis.
Dvs. at kvinden har stemt på et parti, der ikke vil hende det godt, og at hun ikke aner hvad det er for et parti hun har stemt på.

Det er sq lige før, at DF-toppen bør anskaffe sig flg. valgsprog: "Vælgernes uvidenhed - vores styrke", hvilket leder til det næste, nemlig hvorfor Tulle og Skårup vægrer sig så voldsomt ved at gå i regering.

Jo, det er for at de fortsat gerne vil være en fri fugl. Det lyder jo smukt, og er da også en del af forklaringen. En anden - som der kun hviskes om i krogene - er, at talentmassen i partiet er utrolig ringe. At der simpelthen ikke er MF'ere nok, de egner sig til at besætte en ministerpost. Reelt er der kun Tulle og Skårup, der er i besiddelse af de faglige kvalifikationer (fx administrativ indsigt, evne til budgetlægning, forhandlingsevne mv.), der gør at de kan sætte sig i en ministerstol.

Har jeg overset nogle i DF's folketingsgruppe, så sig til.

Her er hvad jeg skrev i frustration over et facebook-opslag fra Peter Tulvad (hvis skriblerier jeg ellers sætter stor pris på).

"Det er et faktum, at hovedparten af DF´s vælgere er dem der har tabt mest, og står til at tabe endnu mere i den fase Kapitalen nu befinder sig i. At man som liberal? klassisk borgelig? intellektuel ikke vil vedkende sig sine helt urimelige fordele i det spil er ikke bare et problem - men et udtryk for klassekamp. Ordet folkedyb bruges meget i denne tid af parnasset; til det siger jeg: "Bliv endelig ved at med at mystificere og fremmedgøre de mennesker, som jeres ideologi har ladt i stikken - prisen for jeres arrogance bliver vor fælles undergang". Marx så klart, da han indså nødvendigheden i at den intellektuelle allierede (dvs. delte udsyn og livsvilkår) sig med arbejderklassen. Kritisk ja bevares men på en inkluderende, dialogisk og udfordrende vis. Hvis I virkelig er så meget imod racismen (som er med til at fastholde de nuværende magt-strukturer), så kom overens med jeres egen fordomsfuldhed først. Dernæst involvér jer, vis de grisefarvede forarmede hvor meget de har tilfælles med brune forarmede - opgiv jeres privilegier nu frivilligt, eller få dem taget fra jer af en historieløs masse i et totalt social-økonomisk kollaps."

Socialism or Barbarism. It´s crunch time people.

Felix Austin - Og hvad er så - for dig - det væsentlige? Er det ikke væsentligt, at påpege, at mange DF-vælgere ikke aner hvad det er de stemmer på? Er det ikke væsentligt at påpege, at DF ikke har egnede ministeremner? Og er det ikke væsentligt at påpege, at DF har lovet alle og enhver guld og grønne skove, men de vil ikke stå til ansvar for at skulle finde penge til alt det de har bildt folk ind. Jeg finder det er uhyre væsentligt, at påpege, at DF - som alle højrepartier - er en flok opportunister - ikke er for fastholdere.

Bente Petersen

Mandag morgen 47 kommentarer !! WOW
-
" For eksempel at jeg som rig hvid mand ikke har ret til at forholde mig kritisk til noget i Afrika."
er en meget fin bemaerkning .... hold da helt op.... VAAS ....
-
Danmark er saa lille at vi enten ALLE er yderkants Danskere eller alle er inderkants Danskere !!! sikken et aansvagt udtryk... lige some naar vi snakker om ghetto omraader I DK... VAAS...
-
Sandheden er jo at der faktisk er 101 mandater I det Nye Folketing, der mener, vi skal passé paa vores vefaerd - Socialdemokratern 47 + Dansk Folkeparti 37 + Enhedslisten 14 og 7 fra SF .... vaersko og spis..... Og DF og EL (37+14 = 51) synes vi skal ud af EU !!!! Faktisk er "Ventre" i et alvorligt MINDRETAL og vil faa det meget svaert... hvis de danner regering....
-
Med en stemme % paa 85.7 og resultaterne som overfor, maa jeg konkludere
1- Demokratiet lever stadig I DK
2- Vi er kun uenige om at vaere enige...
-
Bortset fra det, er det trods alt nok ret godt vi har faaet nogen folk ind I Danmark der har kendt til krig og alt, hvad der foelger - de vil vaere enige med de fleste Danskere at Danmark er et godt land, de vil vaere glade for at vaere her - og de vil give lidt kuloer paa tilvaerelsen...
-
Saadan set er vi jo alle gaester her paa Jorden !!!! vi kommer og vi gaar... stiger paa og stiger af...

Felix Austin

Arne Lund

En gang til for din skyld:

Det er ikke væsentligt at DF er usaglige eller løber fra deres løfter, så længe de gør det mindre end resten af det løgnagtige pak der ellers er vælgernes repræsentanter, så vil de uværgeligt blive større og større indtil de opnår flertal alene.
Det er det der er det væsentlige, at det fremstår sådan fordi DF er politisk passive og andre politikere har forladt deres tro på fornuft og grundholdninger, for at sætte tillid til beregninger som så skal forklare verdens sammenhæng og uretfærdigheder.
Og intet slår fejl som beregninger, så DF skal bare vente.

Felix Austin - Altså fordi SR-regeringen ikke er til at stole på, så er det OK at DF heller ikke er det, bare de kun gør det lidt mindre (har du en procentsats?).
Og fordi SR ikke har kunnet holde deres valgløfter fra sidst - og de skal de bestemt nok få at høre for - så er det i orden, at generalisere og kalde alle andre partier for "løgnagtigt pak". Dine ordvalg give kraftige mindelser om 30'ernes foragt for parlamentarismen.
Tak for kaffe.

Felix Austin

arne lund

Jeg synes du har en træls ide med at lægge andre ord i munden.
Jeg generaliserer politikere og begrunder det IKKE med SR specielt og udelukkende.
Alt det der er din egen opfindelse, så det finder du selv ud af.
Jeg har heller ikke som opgave at forsvare DFs manglende troværdighed eller den fornuftige procentsats i forhold til de partier de konkurrer med om vælgerne.
Jeg fastslår bare det åbenlyse, at flere og flere vælgere anser DF som mere troværdige end resten af politikerne, og at det det efter min mening har udspring i deres politiske passivitet, netop fordi de IKKE er mere troværdige end resten.
At politikerne er noget løgnagtigt pak er min mindste kritik af dem, og at begrunde det i detaljer er let men meget omfattende, så det vil være meget lettere hvis du selv angiver hvem du finder er troværdig og har opfattet opgaven:
"at tilfredsstille vælgernes forventninger i rimeligt omfang før de tilgodeser dem selv."

Hvis du stadig er ude af stand til at forstå, så kan jeg nok ikke forklare det bedre.

Felix Austin - Nu er det jo ikke mig der bruger vendingen "løgnagtigt rakkerpak". Vel? Og skaber heller ikke en generel mistænkeliggørelse af politikerne ved at have som grundforudsætning, at partierne/politikerne tilfredsstiller sig selv førend de tilfredsstiller vælgernes forventninger.
Det sidste skal partierne ikke gøre til alle tider - folk skal ikke altid have, hvad de ønsker - det er jo ikke børnefødselsdag eller DR's underholdning, det her.
Nok er jeg uenig med mange partier i det de gør, men at slå alt fra EL og Alterantivet i hartkorn med DF og LA - ja, det virker på mig som om du dermed ikke ved ret meget om politik, ikke magter at skelne. Så det er dine utidige og grove generaliseringer, jeg kritiserer.

Sider