Læsetid: 3 min.

Prada Meinhof: Spornoseksuel valgflæsk

Viljen til at kunne kontrollere sin krop er blevet en så dominerende sindstilstand i konkurrencestaten, at selv de mest gumpetunge politikere løber forpustede rundt i spotlyset
Viljen til at kunne kontrollere sin krop er blevet en så dominerende sindstilstand i konkurrencestaten, at selv de mest gumpetunge politikere løber forpustede rundt i spotlyset
6. juni 2015

De lyder og ligner noget fra The Simpsons. Som små runde mænd i Matt Groenings sitcom-tegnefilm hopper og springer danske toppolitikere i disse dage stakåndede og slukørede rundt for at komme i valgkampsform.

Men i virkeligheden er det en helt anden Simpson, Mark Simpson, som har sat scenen for det nye politikerideal: Med begrebet ’spornoseksuel’ – som afløser for det tidligere ’metroseksuel’ – har den britiske journalist beskrevet den nye stræben efter maskulin spændstighed. Begrebet, som Dansk Sprognævn optog sidste år, er en neologisme, en kombination af ordene »sport«, »porno« og »metroseksuel«, og indfanger tidens tendens til øget mandlig kropsforfængelighed og selvfremstilling på Facebook.

Rødsvinspatter og den såkaldte dad bod, altså den bløde faderkrop, er dårlige symboler på konkurrencestaten. Særligt alle de midaldrende, borgerlige politikere, som her under valgkampen agiterer for at trimme den offentlige sektor, skære overflødigt fedt væk, stræber efter selv at kunne sætte krop på den økonomiske slankekur.

Venstres formand Lars Løkke Rasmussen har ligefrem gjort sit eget vægttab til et omdrejningspunkt for valgkampen. Med sladderpressen på sleb har han flere gange forsøgt at indhente meningsmålingerne i iscenesatte løbe-seancer.

Inden valgkampen kom han i portrætbogen LLR med sin hidtil eneste garanti ud over håndværkerfradraget: »Jeg kan godt se, jeg ikke ser så skarp ud som før. Jeg lover at se skarpere ud på den anden side af sommerferien«. Lars Løkke har holdt ord: »Jeg startede til Dronningens fødselsdag – det havde ikke noget med maden at gøre. Men jeg startede for tre uger siden, og jeg har tabt syv kilo på tre uger,« fortalte han forleden til P4.

Eller som Homer Simpson har udtalt i tv-serien: »My campaign is a disaster, Moe. I hate the public so much. If only they’d elect me, I’d make them pay.«

Retur fra helvede

Trimningen af Lars Løkke er intet i sammenligning med den spornoseksuelle forvandling af Søren Gade (V). I et sjældent kritisk portræt af den tidligere krigsminister lød det i sidste uge i Weekendavisen: »Om Søren Gades sexappeal nøjes vi med at konstatere, at den næppe blev mindre af, at han tabte sig 25 kilo i løbet af det første halve af de to år, hvor han var helt forsvundet fra offentligheden.«

Ja, Weekendavisen mener, at konkurrencestatens nye kropsideal er supersexet. Og for den nye folketingskandidat for Venstre i Nordjylland synes fortidens tunge skandaler med vildledning af Folketinget heller ikke længere at tynge sindet. De moralske tømmermænd og smerterne er forsvundet: »Det var et helvede. Det gjorde ondt hele tiden. Nu er det kun, når jeg kommer hjem fra løbeturene, at det begynder at gøre ondt,« udtaler Søren Gade til BT.

Smoothiesnak

Spornoens arena er de sociale medier, hvor konkurrencestatens spydspids, formanden for Liberal Alliance, Anders Samuelsen, har gjort sit vægttab til en offentlig begivenhed: »Jeg vælger at offentliggøre min kur, så andre kan få glæde af den. Jeg har haft samme problem med vægten som alle andre og har flere gange prøvet at tage alt det på igen, som jeg havde tabt. Denne gang har jeg løst gåden,« udtaler Samuelsen – og fortæller dernæst indgående om sin smoothiekur med ingefær, æg, spinat og »en halv avocado«.

Anders Samuelsen i to størrelser.

Ifølge Anders Samuelsen er valgkampe livsfarlige, særligt efterspillet. Efter blå bloks nederlag i 2011 kollapsede han kropsligt: »Jeg orkede ikke at holde fast i løbeturene, spiste i stedet flere pomfritter, og så orkede jeg slet ikke at løbe.«

De borgerlige mandekroppe er blevet et barometer for statsbudgettet: Under valgkampen taler de alle om at spænde livremmen ind, men umiddelbart bagefter får både udgifterne og livvidden lov til at flyde.

Våbenbrødre på cykel

Rollemodellen for den blå, spornoseksuelle fitnessbølge er selvfølgelig tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen.

Anders Fogh Rasmussen og George W. Bush til jernhest.

I magasinet Aktiv Træning har den pietistiske control freak udtalt: »Træning er lige så vigtigt som arbejde.« Under de forbrødrende møder i Texas med USA’s daværende præsident George Dubya Bush fik han ligefrem trukket jernhestene ud af stalden, og de poserede gerne sammen som træningsmakkere. Bush Junior er kendt som en frelst, omvendt alkoholiker, eller rettere: »I wasn’t a knee-walkin’ drunk,« som han har udtalt og uddybet i sin selvbiografi: »Jeg er en livsnyder, og i mange år nød jeg nogle få drinks. Men gradvist begyndte drikkeriet at opsuge al min energi.«

Men hvad fanden, for når det kommer til stykket, så handler alle valg jo i sidste ende om, hvem man helst vil drikke en bajer med: Ifølge en YouGov-undersøgelse er dét i dag Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen. Men hun er jo også begyndt at løbe, dog kun til Right to Movement i Palæstina.

Fotos: Polfoto, Scanpix, Facebook

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Thomas Jensen

Rettelse

Johanne har både deltaget i et løb på Nørrebro og i et Kvindeløb hun passer fint ind i rækken :-)

Slettet Bruger

Interessante vinkler med konkurrencestaten. Det ville også havet været et misforhold, hvis politiker trenden var yoga for at opnå balance og mindre forandringslyst/krævementalitet.

Søren Gommesen

Fysisk aktivitet og motion virker. Levealderen forøges og fraværet af sygdom i de sidste år opleves også som en forbedring af livskvaliteten. Det burde endnu flere politikere bekymre sig om