Baggrund
Læsetid: 5 min.

Den store liberalisering endte med økonomisk nedsmeltning

Ny rapport hævder, at Margaret Thatchers økonomiske liberalisering ikke, som ofte antaget, førte til øget vækst. Kritikere mener, at forfatterne glemmer det globale perspektiv
Moderne Tider
27. juni 2015

Thatcher-æraens økonomiske liberalisering gennem privatisering, deregulering og lavere beskatning førte ikke til øget vækst, hvilket ellers er den accepterede visdom i særligt Margaret Thatchers hjemland, Storbritannien.

Tværtimod er der »ikke mange beviser for, at den liberale markedspolitik« gavnede den »økonomiske vækstrate end ikke midlertidigt«, konkluderer to økonomieksperter fra Cambridge Universitets Centre for Business Research i en ny rapport.

»Det tages ofte for givet i medier og politiske kredse, at flere strukturelle økonomiske reformer, der involverer større arbejdsmarkedsfleksibilitet, vil øge effektiviteten i økonomien,« skriver forfatterne Ken Coutts og Graham Gudgin, der med deres rapport The Macroeconomic Impact of Liberal Economic Policies in the UK ønsker at sætte spørgsmålstegn ved »om denne positive opfattelse af tiden efter 1979 giver et sandt billede af de økonomiske kendsgerninger«.

Svaret er et rungende nej. Tværtimod konkluderer de, at både »bruttonationalproduktet (BNP) og produktiviteten er vokset langsommere siden 1979 end i de forudgående årtier i modsætning til den almindeligt udbredte opfattelse«.

Den gennemsnitlige årlige BNP-vækst pr. person faldt fra 2,6 procent om året i de tre årtier op til 1980 til 2,2 procent om året i de følgende årtier indtil 2007. Og siden da har Storbritannien oplevet et fald på 0,2 procent om året.

Faldet i produktivitet efter 1979 er endnu mere markant – sandsynligvis på grund af »den ekstreme afindustrialisering«.

I de tre årtier forud for Margaret Thatchers reformer voksede produktiviteten i landet med 2,9 procent om året. Mellem 1980 og 2007 faldt produktivitetsvæksten til 1,7 procent om året, og siden 2007 er produktiviteten faldet med 0,2 procent om året.

Mens der siden liberaliseringen har været større stabilitet på arbejdsmarkedet – dvs. færre strejker – og lavere inflation, er ledigheden og uligheden omvendt vokset. Siden 1979 har gennemsnitligt 8,7 procent af befolkningen været arbejdsløse, sammenlignet med gennemsnitligt tre procent mellem 1950 og 1979.

»De, der tror på markedsøkonomi, må kunne påvise, at den økonomisk præstation efter 1979 var bedre, end den ville have været under tidligere tiders ’korporativistiske’ politik,« skriver Coutts og Gudgin, der imidlertid kommer frem til, at alle »de vigtigste økonomiske indikatorer, inklusive BNP-vækst pr. person, ikke var bedre efter 1979«.

Låntagning virkede

En gennemgang af de enkelte elementer inden for den liberale økonomiske politik – f.eks. privatisering, afregulering og en strammere arbejdsmarkedspolitik – viser, at kun ét område har været med til at fremme væksten.

»Liberalisering af bankerne og finansverdenen (hvor bankerne fik større frihed til at udlåne til forbrug, red.) var det eneste aspekt af de liberale markedsreformer, der blev introduceret i Storbritannien, der væsentligt øgede den økonomiske vækstrate,« skriver de, men tilføjer, at netop den forbrugsorienterede vækst, der blev konsekvensen, siden var medvirkende til den økonomiske nedsmeltning i 2008.

»Liberaliseringen af finansverdenen førte til en enorm og i sidste ende uholdbar udvidelse af den private låntagning. Dette accelererede midlertidigt væksten i forbruget og dermed BNP og huspriserne, men i 2008 bidrog det til bankkrisen og den længste recession i mere end hundrede år,« konkluderer forfatterne.

Udfordring

Rapportens konklusioner vil komme som en overraskelse for mange tilhængere af fri markedsøkonomi både i Thatchers Storbritannien og i andre europæiske lande såsom Danmark. På Vestres hjemmeside beskriver partiet for eksempel fri markedsøkonomi som »et ubetinget gode (…) der sikrer den dynamik og fornyelse i samfundet, der giver vækst i såvel materielle som ikkematerielle værdier«. Og netop privatiseringer, liberaliseringer og tiltag for at forbedre produktiviteten bl.a. gennem lavere lønninger er hovedingredienser i EU’s, IMF’s og den Europæiske Centralbanks redningsplan for bl.a. Grækenland.

Og tilhængerne af Thatchers frimarkedsreformer afviser da også Ken Coutts og Graham Gudgins konklusioner.

Sam Bowman, vicedirektør for den liberale britiske tænketank Adam Smith Instituttet, er enig i, at »BNP-væksten og produktiviteten var langsommere i de 30 år efter 1980 end de 30 år før«. Men han mener, at »problemet med rapporten er, at den for det meste beskæftiger sig med Storbritannien isoleret«.

»Hvad den ikke nævner er, at dette fald i væksten var et globalt fænomen,« skriver han i et blogindlæg på tænketankens hjemmeside.

»Det virkelige spørgsmål burde være, hvordan Storbritannien klarede sig sammenlignet med resten af den udviklede del af verden.«

Og her konkluderer han, at Storbritanniens BNP pr. person målt i forhold til USA’s BNP pr. person faktisk voksede med 16 procent frem til 2010, mens Tysklands, Frankrigs og Italiens faldt.

Han konkluderer derfor, at »thatcherismen faktisk gjorde Storbritannien rigere sammenlignet med alle andre«.

Netop dette synspunkt bliver imidlertid nævnt i rapporten, hvor forfatterne skriver, at en »stor del af opbakningen til de liberale markedsreformer stammer fra den opfattelse af, at Storbritanniens økonomiske præstation blev forbedret sammenlignet med de vesteuropæiske konkurrenter«. Imidlertid mener forfatterne, at den konklusion er en misforståelse, fordi der ikke er bevis for, at »forbedringen i relativ vækst hang sammen med en forbedring i faktisk vækst i britisk BNP«.

»Den forbedrede relative præstation skyldtes snarere et dramatisk fald i væksten i de kontinentale EU-økonomier fra starten af 1970’erne,« skriver de og påviser, at de oprindelige EU6-lande fra 1950-73 havde en vækstrate på gennemsnitligt 4,5 procent om året, der faldt til 2,5 procent mellem 1973-79 og yderligere til kun 1,6 procent mellem 1979-2007.

De påpeger, at de ikke har nogen politisk bagtanke med analysen, og at der var »mange utilfredsstillende aspekter ved britisk økonomi før 1980«.

»Liberalisering forandrede det eksisterende system, men uden at accelerere væksten i BNP eller produktivitet. I stedet blev gamle problemer som et dårligt forhold mellem arbejdsmarkedets parter og relativt høj inflation udskiftet med nye problemer, inklusive høj arbejdsløshed og voksende ulighed,« skriver de og påpeger, at det oven på finanskrisen er vigtig at forstå, at »forventningen om, at det fri marked vil føre til det optimale resultat, har vist sig ikke at være rigtig«.

Tværtimod har Thatchers politik, hvis mål var at »reducere bureaukratiet, promovere innovation og reducere velfærdsafhængigheden tydeligvis ikke været succesfuld i forhold til at skabe økonomisk vækst«, skriver de.

Som The Standards finansredaktør Anthony Hilton pointerer i en kommentar, så kan man selvfølgelig ikke vide »hvad der ville være sket, hvis ikke hun (Thatcher, red.) var dukket op – for det kan være, at vi havde klaret os endnu dårligere«.

»Det kan være, at økonomien uden hendes politik ville være styrtet i afgrunden, og at væksten i de seneste tre årtier ville være forsvundet,« skriver han, men påpeger, at »det er værd at bemærke, at Thatchers omfavnelse af det frie marked fik et skub af Nordsøolien, som for alvor begyndte at strømme, netop som hun tiltrådte«.

»Hvem ved hvor meget det gavnede vækstraten i løbet af årene, og hvor vi ville have været uden det,« skriver han.

Hele rapporten ’The Macroeconomic Impact of Liberal Policies in the UK’ kan læses her

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Dejligt, at den akademiske verden endelig anerkender hvad de der bruger sund fornuft og hårde fakta i dagligdagen altid har vidst.

Henrik Christensen, Flemming Berger, Benny Larsen, Torben Arendal, Bjarne Andersen, Steffen Gliese, erik mørk thomsen, Jørgen Steen Andersen, Uffe Illum, Anne Eriksen og Peter Ole Kvint anbefalede denne kommentar

Hvad der lykkedes Thatcher ganske udmærket er splittelsen af det britisk samfund igennem skabelsen af det vi i dag har accepteret som normal, men hvad i virkeligheden er noget af det meste solidaritets-dræbende tiltage nogensinde: boligmarkedet.

Boligmarkedet er årsagen til den ekstreme private gældsætning og var den genistreg Thatcher brugte til at smadre arbejderklassen ved at gøre en del ar den til boligejere og derved (små) kapitalister som til hver en tid vil stemme imod deres overbevisning og politiske holdninger for det parti der vil gøre mest for at sikre en fortsat stigning i friværdi.

Sådan er det også i Danmark i dag, og stort set overalt i EU hvor man har indført boligmarkeder med henblik på at fange arbejder- og middelklassen i en evig, selvsvingende spiral af gæld og grådighed.

Helmut R., Preben Haagensen, Henrik Christensen, Ture Nilsson, Anders Barfod, Flemming Skovbjerg, Stig Bøg, Lise Lotte Rahbek, Torben Arendal, Bjarne Andersen, Morten Lind, Steffen Gliese, kjeld jensen, Torben Kjeldsen, Karsten Aaen, Torben R. Jensen, erik mørk thomsen, erik winberg, peter fonnesbech, Jørgen Steen Andersen, Uffe Illum, Rasmus Kongshøj, H.C. (Hans Christian) Ebbe og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar
Herman Hansen

"Thatcher-æraens økonomiske liberalisering gennem privatisering, deregulering og lavere beskatning førte ikke til øget vækst"

Samuelsen, fik du den... Nå nej, hele LA's politik tjener jo kun Lars Seier Christensen private formål.

Henrik Christensen, Flemming Skovbjerg, Carsten Wienholtz, Morten Lind, kjeld jensen, erik mørk thomsen, peter fonnesbech, Jørgen Steen Andersen, Uffe Illum, Rasmus Kongshøj og Peter Ole Kvint anbefalede denne kommentar
Herman Hansen

... Wauuu, hvor er vi alle overrasket.

Herman Hansen

Velfærdstaten er den største vækstmotor, det er en kendsgerning. Men det vil liberalister ALDRIG indrømme eller rettere, de vender det døve øre til og NÆGTER ganske simpelt at forstå. Det skal de jo, ellers var deres skadelige politik jo overflødig.

Velfærdstarten skaber velfungerende mennesker. Og kun velfungerende mennesker kan yde sit bedste.

Flemming Berger, Henrik Christensen, Anders Barfod, Bent Gregersen, Flemming Skovbjerg, Bjarne Andersen, Morten Lind, Steffen Gliese, kjeld jensen, Torben R. Jensen, Jørgen Steen Andersen, Uffe Illum, Rasmus Kongshøj og Peter Ole Kvint anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

EU og Goldman Sachs, to alen ud af et stykke, det er, hvad danskerne kan udlede af historien og fakta, lige nu ses det tydeligt, hvor grækerne skal til folkeafstemning og demokrati pludselig, ligner noget af en prøvelse for EU.

Der er udskrevet folkeafstemning i Grækenland, parlamentet har godkendt den beslutning og den demokratiske proces afgøre, om Grækenland går med på fortsættelse, af EU's besparelse politik, der ødelægger græske børns liv og stjæler deres fremtid, eller om besparelses politikken, forkastes af folket og så kan EU, med et græsk demokratisk mandat, bag den beslutning, forholde sig til resultatet, eller EU kan lade være.

At økonomiske liberalisering ikke, som ofte antaget, førte til øget vækst, det er EU beviset på, verdens samlet set største økonomi er en fiasko, der ikke kan levere resultater, kun større ulighed, hvor EU konstant forlanger, at de fattige betaler for de riges fest.

Flemming Berger, Henrik Christensen, Anders Barfod, Torben Arendal, Bjarne Andersen, Morten Lind, kjeld jensen, Felix Austin, Jørgen Steen Andersen og Curt Sørensen anbefalede denne kommentar
Peter Ole Kvint

En ufaglært britisk arbejder producere ca. det halve af hvad en dansk arbejder producere (på trods færre timer).
Og derfor får de det halve i løn, og har derfor færre penge til forbrug.

Hvorfor tager det 35 år at lave sådan en rapport? Den kunne man have lavet allerede for 15-20 år siden.

En idelogi som har det eneste formål, at gøre fattige endnu fattigere og gøre rige endnu rigere, fører ikke til større vækst, denne idelogi kommer kun fra rige og en elitær gruppe som ønsker rigdom på bekostning af de fattige, det kaldes undertrykkelse, dette er ikke nogen nyhed, dette er forgået siden mennesket brug af det der kan kaldes en møntenhed i tidernes morgen.

Men til forskel til i dag, så sidder en meget lille procendel af rige mennesker på verdens rigdom og det forsætter i fremtiden for politisk har der aldrig været viljen til at ændre denne udvikling, det forsætter endnu mere i Danmark med valget af en blå rædsel regering som kun har det ene til formål, at gøre uligheden endnu større, Danmark ligner resten af verden, en lille gruppe på 34 mandater vil forsøge at få flertal til at velstanden fordeles med en uhørt ulighed.

Velkomme til dagens Danmark, eller rettere helvedes Danmark for djælven er løs nu.

Helmut R., Preben Haagensen, Henrik Christensen, Flemming Skovbjerg, Torben Arendal, Carsten Wienholtz, Bjarne Andersen, Uffe Illum, kjeld jensen, Karsten Aaen, Philip B. Johnsen, Peter Hansen og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar
Jørgen Steen Andersen

Hvorfor skal vi borgere og forbrugere lave mere og mere af det arbejde, som før i tden kunne gøres af ansatte mennesker.
Polikerne vil så gerne have folk i arbejde, så forstår jeg ikke, at de bliver fyret, afskediget så der skal sættes en masse i gang for at få dem i arbejde igen.
Og det ender med, at vi borgere, forbrugere uden vederlag, gratis, skal gøre det arbejde som lønmodtagere rettelig burde tage sig af.
Det er lidt ved siden af artiklens emne, men alligevel hænger det jo sammen.

Flemming Berger, Bo Carlsen, Felix Austin og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Imperialisme, liberalisme og neokolonialisme er tre alen ud af samme stykke, kampen for den tredie verdens frigørelse, og kampen mod klimaforandringer, krig og folkevandring.
Imperialisme, liberalisme og neokolonialisme, en dansk tradition der skal gøres op med.

1700 tallet var storkøbmændenes tid i Danmark. De var hovedrige, havde store ejendomme i København og godser på landet.

Disse mænd grundlagde deres formue på slaveri, opiumssmugling og hvidvaskning af penge.
De danske storkøbmænd organiserede eksporten og salget af slaver til sukkerplantagerne på de Vestindiske Øer. De satte også opiumssmuglingen fra Bengalen til Kina i system, og de sørgede for hvidvaskningen af penge, for blandt andet franske forretningsfolk, der ville undgå fransk beskatning.
Danmark har haft fæstebønder og i vikingetiden var indfangning, opdræt og salg af trælle, stor forretning.

Neokolonialisme er, den bestemmende indflydelse, som de gamle kolonimagter udøver over for deres tidligere koloniområder. Betegnelsen er især hæftet på de økonomiske forbindelser i form af handelssamkvem, private investeringer, eller økonomisk bistand eller lån, til illigetime magthavere, der ved prestige projekter, der holdes frem for befolkningen, som fremskridt og udvikling, derved holder sig ved magten, som oftes infrastruktur projekter, finansieret ved lån der ikke betales tilbage, men bruges til udbytning, hvor råstoffer til gengæld for lån, der med fordel kunne forædles lokalt, bliver solgt til spotpris, som sikkerhed for lån.

Herigennem er den økonomiske afhængighed, som kolonierne håbede deres politiske uafhængighed ville ophæve, fortsat og forstærket.

Bent Gregersen, Torben Arendal, Morten Lind, curt jensen, Karsten Aaen og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Markedsøkonomien mystificerer det simple forhold, at mennesker, der mangler noget, vil arbejde for at komme i besiddelse af dette.

Flemming Berger, Morten Lind, curt jensen og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar
Jørgen Steen Andersen

Peter Hansen:
Det er vigtigt at være meget bevidst om, at "arbejdsudbudsudbydere" ikke selv kan skaffe sig et lønnet arbejde uden en arbejdsgivers mellemkomst.
At man ikke får et arbejde, selvom man søger et kan da aldrig moralsk retfærdiggøre en straf til " arbejdsudbudsudbyderen"!
Det minder mig lidt om at rette bager for smed.
I byen var kun en smed, men 2 bagere.
Derfor fængslede man den ene bager, selvom smeden var den skyldige.
Der er måske også mangel på arbejdsgivere?

Flemming Berger, Lise Lotte Rahbek, Steffen Gliese og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Benny Pedersen

Hvorfor bliver vi ved med at lade som om de ikke forstår at de flår os? Ayn Rand må klappe i sine småt begavede psykoliberale hænder. Føj for helvede. Selvom det aldrig var nok, så bliver kommentarsporet snart tomt, når denne vrede løber over i et anden bæger. Og de fortsætter jo nok ufortrødent med at save trinnene over indtil de uagtsomt tager det de selv står på.

Steffen Gliese og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar
Jørgen Steen Andersen

Peter Hansen:
Det er vigtigt at være meget bevidst om, at "arbejdsudbudsudbydere" ikke selv kan skaffe sig et lønnet arbejde uden en arbejdsgivers mellemkomst.
At man ikke får et arbejde, selvom man søger et kan da aldrig moralsk retfærdiggøre en straf til " arbejdsudbudsudbyderen"!
Det minder mig lidt om at rette bager for smed.
I byen var kun en smed, men 2 bagere.
Derfor fængslede man den ene bager, selvom smeden var den skyldige.
Der er måske også mangel på arbejdsgivere?

Peter Sterling

Parallelt med Thatcher-æraen hærgede Reaganismen i usa, som dumpede en hel middelklasse ned til underklassen - hvilken skabte gevaldig vækst - for den ene procent i toppen.

Flemming Berger, Anders Barfod, Flemming Skovbjerg, Torben Arendal, Carsten Wienholtz, Bjarne Andersen, Morten Lind, Uffe Illum, Jørgen Steen Andersen, Bill Atkins og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Dennis Berg,
Det tog ikke 35 år at lave denne rapport, men det tog 35 år før aviser som denne her fik lyst til at offentliggøre sandheden om liberalisering.

Flemming Berger, Henrik Christensen, Flemming Skovbjerg, Lise Lotte Rahbek, Benny Larsen, Bjarne Andersen, Dennis Berg, Steffen Gliese og Felix Austin anbefalede denne kommentar

Thatchers logik følger grækernes, da de "liberaliserede" deres skattesystem.

Flemming Skovbjerg

Hvorfor bliver de 7500 mia kr som ECB i de her måneder ikke kanaliseret ud via EU og statsbudgetter. Derved ville man politisk kunne kanalisere pengende ind i realøkonomien der hvor det har størst effekt.
De penge som ECB udlåner via banker kapitalisere sig jo på finas og boligmarkedet for mere end 60 % vedkommende. Mest til gavn for dem der alt for meget i forvejen!