Analyse
Læsetid: 2 min.

Taberflaget

For mange i Syden er flaget et minde om en stolt heroisk fortid. For nogle et symbol på en forestilling om den hvide races overlegenhed. For de fleste andre er det et symbol på racisme og slaveri
For mange i Syden er flaget et minde om en stolt heroisk fortid. For nogle et symbol på en forestilling om den hvide races overlegenhed. For de fleste andre er det et symbol på racisme og slaveri

Polfoto

Moderne Tider
27. juni 2015

En ung mand går i knæ på græsset foran et frønnet plankeværk. Det er mørkt omkring ham, men hans blege, mutte ansigt er oplyst af blitz eller billygter. Centralt i scenen er sydstatsflaget. Billedet kommer fra en hjemmeside, hvor den unge mand på forskellig vis poserer med det røde og blå flag. Her kan man også læse et manifest om, at hans mål er at »starte en racekrig«.

Dylann Roof hedder den 21-årige arbejdsløse mand, og det var ham, der den 17. juni om aftenen gik ind i en kirke i Charleston i South Carolina og skød ni kirkegængere, som alle var sorte.

Konføderationsflaget, som han holder, er dog ikke bare en rabiat morders symbol. Flaget har siden 100 års jubilæet for den amerikanske borgerkrig i 1961 vajet på toppen af kongresbygningen i den amerikanske sydstat, ligesom det indgår i seks andre amerikanske delstaters flag.

Officielt for at ære de mange hundredtusind ofre for den blodige amerikanske borgerkrig, hvis første skud blev løsnet i protest mod Abraham Lincolns planer om at afskaffe slaveriet. Under de følgende fire års krig var variationer over dette flag symbolet på Sydens kamp mod Nord.

Et flag, to betydninger

Når vi i Danmark sætter Dannebrog i lagkagen, undrer udlændinge sig ofte. For flag er ikke kun uskyldige hurrasymboler. De kan illustrere et nationalt tilhørsforhold. Men også magt. For mange i Syden er flaget et minde om en stolt heroisk fortid. For nogle et symbol på en forestilling om den hvide races overlegenhed. For de fleste andre er det et symbol på racisme og slaveri.

Dagen efter skyderiet opfordrede skribenten Ta-Nehisi Coates i The Atlantic South Carolinas regering til at stryge sydstatsflaget på kongresbygningen. Flaget skal på museum, skriver Coates:

»Uddriv denne kult af død og kæder. Red jeres smukke sjæle. Kom videre. Gør det nu,« skriver han.

Kun tabere

Nu ser det ud til, at Dylann Roof modsat sin hensigt faktisk har skabt et momentum: Tirsdag foreslog guvernøren i South Carolina, Nikki Haley, således at fjerne flaget fra kongresbygningen, og onsdag blev det fjernet i Alabama. Blandt andet Walmart og Amazon har fjernet flaget fra butikkerne, og flere producenter har indstillet produktionen. Alt sammen skridt på vejen mod at tømme flaget for positiv symbolik, og for magt. Som en understregning af, at den racekrig, som Dylann Roof gerne ville starte, kun har tabere og ingen vindere.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Mads Kjærgård

For de fleste af os, er det bare et symbol på Sydstaterne. De sorte i USA lever for en meget stor del af dem under fortvivlende forhold. Det skal nok hjælpe at diskutere et flag!

Henrik Petersen

Det er en ulykkelig kamp mellem forskellige underprivilegerede grupper, som hver i sær har tabt i et spil, som andre har sat reglerne for.