Læsetid: 1 min.

1. spalte

4. juli 2015

Roskilde-jalousi

Selvom det ikke er mange, så findes der faktisk journalister, der ikke er på Roskilde Festival lige nu. Og det er slet ikke sjovt. Dels skal man håndtere følelsen af ikke at være vigtigt nok til at have fået en af de 2.000 presseakkrediteringer, som hvert år deles ud. Dels skal man finde sig i at sidde i et tomt og overophedet redaktionslokale og se medierne være fyldt op med ugidelige reportager om nøgenløb, urinstøv og hashhandel. Den slags bliver man nemt bitter over, men her på MoTi mener vi, at løsningen ligger lige for: Alle journalister på Roskilde Festival skal have en løn svarende til SU-niveau. På den måde vil festivalen på sigt blive mindre attraktiv for de mange akkrediteringsansøgere.

/Kristian Villesen

Attraktiv lovgivning

Der er nogle ting, man kan regne med: Solen skinner altid, når man er på arbejde. Og borgerlige regeringer skærer altid i ydelser til samfundets svageste. Et af integrationsminister Inger Støjbergs (V) væsentligste argumenter for at barbere integrationsydelserne ned med flere tusind kroner, er at gøre Danmark »mindre attraktiv« for asylansøgere. Smag lige på ordet ’attraktiv’. Her i 1. spalte synes vi ikke, at ord, som betyder ’lokkende’ og ’tiltrækkende’, kan bruges til at beskrive det, vi generelt set tilbyder asylansøgere her til lands. Og ideen om, at man med kuglerne om ørerne sætter sig og regner på, hvor det bedst kan betale sig at flygte hen fra en borgerkrig, er ikke fostret hos dem, der mangler, men hos dem der allerede har. De attraktive.

/Line Vaaben

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu