»Det er smagsdommeri! Det er klart smagsdommeri, og det har jeg hørt på i ganske mange år!« råbte Pia Kjærsgaard i DR2’s Debatten 17. februar 2011, da journalisten Georg Metz fremførte en kritik af DR’s X Factor.
Kjærsgaard mente tydeligvis, at det, at en debatmodstander opfatter noget som bedre end andet, i sig selv er forkert og en elitær diskvalifikation af den frie demokratiske samtale. Og alene det at udpege ’smagsdommeriet’ opfattede hun således som et knockdown-argument imod det.
Denne korte replikudveksling indkapsler et afgørende træk ved nyere dansk politisk historie, hvor DF’s og borgerliges opgør med en venstreorienteret overklasse har domineret og udgjort en markant ombrydning af vores politiske kultur. DF – hvis værdipolitik har været stærkt bestemmende for de sidste fem folketingsvalg – har i 20 år kæmpet mod venstreintellektuelles moralske dominans og er gået fra at være ikke-stuerent til stuerent.
Det er i dag en sandhed i offentligheden, at humanisters kritik af DF er elitær, arrogant, verdensfjern, håbløst bedaget og uden forståelse for ’almindelige danskere’. Partiet har vundet debatten om sin egen legitimitet. Ikke desto mindre er debatten konstant, og partiets store fremgang ved folketingsvalget har aktualiseret den. Så hvad skal vi mene om partiets stigende stuerenhed og særligt om kritikken af partiets modstandere?
Forsvarets forudsætning
Det afgørende her er ikke, om der er forståelige og rimelige grunde til, at mange danskere stemmer på DF, eller om DF har sat nogle påtrængende problemer på den politiske dagsorden. Det afgørende her er den bærende forudsætning, som kritikken af DF’s modstandere ofte hviler på: At ingen ved bedre om det gode samfund end andre, og at alle synspunkter, der holder sig inden for lovens rammer, derfor må opfattes som legitime og ligeværdige positioner i en pluralistisk, liberal-demokratisk samtalekultur.
Når man opfatter den moralske kritik af DF som elitær, formynderisk og bedrevidende, bygger det således på en stadig mere udbredt forestilling om, at en demokratisk kultur blot er det stadige sammenstød mellem en række moralsk sideordnede positioner, hvor ingen af dem kan gøre krav på at være bedre end andre.
Politik er pr. definition et normativt felt, og når det handler om, hvad der er godt og skidt, gives der ikke højere sandheder; DF’ere står, hvor de står; du står, hvor du står, og intet menneske kan hæve sig over disse standpunkter og afgøre, om noget er bedre end andet.
Men er det alene sådan? Betyder fraværet af objektive moralske sandheder, at alle synspunkter kan være lige gode? Må man acceptere en stærk relativisme på det politiske område? Er den demokratiske samtale uden standarder for, hvad der er godt og mindre godt?
Grundpræmisser
Det er den ikke, nej. Dét, at der på et normativt område – som politik er – pr. definition ikke findes endegyldige sandheder, betyder ikke, at alt er lige godt. Der findes næppe indiskutable sidstebegrundelser eller absolutte eller kulturuafhængige værdier, men kan vi blive enige om nogle grundpræmisser for et godt samfund og for højere politiske og sociale værdier, hvad vi ofte kan, så kan nogle politiske argumenter være bedre end andre og skabe moralske erkendelser – så er alle værdibegrundelser ikke lige gode.
Hvis man for eksempel anerkender, at en god forståelse af den verden, man lever i, skaber livsduelighed og derfor er godt for individ og samfund, må man også anerkende, at et vist niveau af lærdom er godt. Eller: Hvis man accepterer den grundpræmis, at tolerance af mennesker med anden etnicitet, seksualitet eller religion skaber gode mellemmenneskelige relationer, og derfor er godt for individer og samfund, må man også anerkende, at et hadsk, nedværdigende eller stigmatiserende syn på andre mennesker er dårligt.
Når Jesper Langballe i pjecen Som mand og kvinde (1995) således omtaler homoseksuelle som afvigere, der ønsker at »blive erklæret normale«, er der altså god grund til at mene, at hans synspunkt er mindre værd end et synspunkt, der anerkender homoseksuelle som ligeværdige mennesker og medborgere. Samme uoverensstemmelse med grundpræmissen om tolerance opstår f.eks., når Søren Espersen foreslår, at udlændinge simpelthen ikke skal kunne få dansk statsborgerskab.
Ligeledes gælder det, at hvis man anerkender den grundpræmis, at der i et demokrati med frihedsrettigheder skal være plads til at udfolde sig relativt frit, så må man slutte, at Pia Kjærsgaards synspunkt om, at »fremmede« altid skal tale dansk på gaden (oktober 2013, bl.a. i Deadline 31.10.), er mindre godt end at hævde, at det skal de ikke nødvendigvis.
Et sidste eksempel: Hvis man accepterer den grundpræmis, at stigmatiserende særbehandling af bestemte samfundsgrupper, herunder mennesker i nød, er forkert, må man også sige, at DF’s forslag om et dna-register over asylansøgere (juli 2014) er mindre godt end ikke at have et sådant register.
Demokratiet kan rigtignok rumme disse synspunkter, men det at de fremsættes i et demokrati – og at alle har lov til at mene, hvad de vil, og hvor ingen har ret til at få ret – betyder ikke, at alt er lige godt. Det synes at være et træk ved vores tid, at vi rask væk sidestiller demokrati og ytringsfrihed med alle synspunkters moralske lighed. Vi forveksler alles lige ret til at synes noget med alle synspunkters ret til lighed. Vi tror, at menneskers ligeværd er lig med meningers ligeværd.
I praksis
Det sjove er, at vi i praksis ofte godt ved, at noget er bedre end andet. Den almene gyldighed af individers og gruppers værdier er jo netop, hvad individer i historiens løb har kæmpet om – og løbende er blevet klogere på gennem kollektive erkendelsesprocesser og afprøvelser af synspunkter i offentligheder.
Med tiden har vi f.eks. lært, at det ikke er godt at se ned på kvinder eller sorte. Og at oplysning, omverdensforståelse og uddannelse og dermed evnen til at træffe gode valg er godt for individet. Vi har også kollektivt udviklet indsigt i, at forskellige former for anerkendelse og varige sociale relationer er godt for individer og samfund. Og så videre.
Menneskehedens historie er en historie om erkendelser af, hvad der kan skabe gode samfund. Og en række af disse moralske erkendelser er skrevet ind i demokratiske forfatninger og menneskerettighedserklæringer. Om end historien ikke bare er en ideal verdensfornufts gang gennem verden, er vi faktisk blevet klogere på vore værdiers værdi.
Politiske spørgsmål kan aldrig løses for alle af fås fornuft, som matematikstykker kan det, men at intet politisk går restløst op, betyder således ikke, at alle politiske synspunkter er lige gode. Man kan også sige det sådan, at vores fælles udviklede indsigter i menneskelivet og i betingelser for, hvad vi opfatter som et godt liv og samfund, kan være klogere end enkelte individers egne opfattelser.
Vi er alle selvbestemmende, ukrænkelige, frie og myndige borgere, men forestillingen om individet som en størrelse med en suveræn rationalitet og dømmekraft er en illusion. Individer træffer ofte dårlige beslutninger. Ikke sjældent er individers valg endda så dårlige, at dette står lysende klart for individet selv sidenhen. De fleste af os kan derfor med fordel lade os påvirke af andres erfaringer og argumenter.
I teorien
Det er interessant, at borgerlige, der kalder DF’s venstreorienterede kritikere for bedrevidende, elitære og illiberale, gerne henviser til det liberale samfunds politisk-filosofiske hovedværk, John Stuart Mills On Liberty fra 1859, når de skal finde autoritativt belæg for deres sande liberale sind og forsvare det liberale demokratis pluralisme.
Værket behandler spørgsmålet om samfundets magt over individet, og Mills doktrin lyder rigtig nok, at »Gælder det hver enkelt persons egne affærer, har hans individualitet krav på at kunne udfolde sig frit«. Men det gode ved Mill er faktisk, at han ikke forfalder til relativisme, men godt ved, at en grad af uafgørbarhed ikke betyder, at alle synspunkter så bare er lige gode.
Mill er for smagsdommeri. Han skriver (og bemærk, at præmissen netop er, at noget er bedre end andet):
»Mennesker skylder hinanden bistand til at kunne skelne mellem godt og ondt, samt opmuntring til at gøre det første og undgå det sidste«.
Det må ifølge Mill ske gennem uddannelse og dannelse, men dernæst bør man også »med argumentationens midler, og dem alene … hjælpe folk til de egenskaber, de skal bruge for at finde sig til rette i deres egne liv«. Heller ikke hos Mill betyder liberalt demokrati og frihedsrettigheder altså synspunkters moralske lighed. Lighed i legalitet er ikke lig lighed i legitimitet.
DF’s kritikere bør ikke se ned på menneskene i DF (for så umuliggøres den fælles læreproces, den demokratiske samtale skaber), men det er hverken elitært eller forkert at opfatte visse DF-synspunkter som mindre værd end andre synspunkter. På trods af at intet moralsk-politisk er absolut, gives der nogenlunde meningsfulde kriterier for at afgøre, at ikke alt bare er relativt.
Så kan man indvende mod dette, at troen på fornuften og argumentet som kriterium for godt og skidt er at favorisere bestemte argumentationsstærke klassers politiske dominans. Men at begrundelsers kvalitet må være vigtige for politiske beslutninger, er netop også en kollektivt erkendt grundpræmis, der er enighed om på tværs af politiske fløje og sociale klasser. Også når vi skal begrunde, at noget er bedre end andet i politik, er der i praksis enighed om, at noget er bedre end andet.
Jeg synes det er en god artikel, men altså : begrebet 'humanist' .....
At det skulle være 'humanister' der har fremført kritikken af DF igennem tiden - det er mest en selviscenesættende generation af akademikeres egen påstand. Men det er systemets fælles kritik af DF de har fremført, på bestilling af de efter 1990 skiftende magthavende neoliberale, for hvem DF er - ser vi nu - langt mere risikable end EL.
Strategien har været hamrende simpel :
Man skal jo bare sige at det er 'multikulturelt' og 'internationalt' - så springer hvad der engang var 'venstrefløjen' lakaj for de mest suspekte dagsordner.
Overfor S/R-segmenterne kan man endda driste sig til at sige 'interkulturelt' og 'multinationalt'.
Så nemt.
Dårligt ræsonnement: præmissen om at 'noget' er bedre end 'noget andet' er banal - og eksemplerne er blot eksempler på hvad Jan Maintz kan lide eller ikke lide; hans vurdering af det danske sprogs status eller at hvordan et givet trossamfund (som han næppe selv er medlem af) skal behandle homoseksuelle inden for dette trossamfund, er ikke universelle værdier men hans værdier - som så afviger fra DFs
Nogle argumenter er mere værd end andre.
Det betyder vel blot, at den som har den største kanon, sædvanligvis vinder krigen.
Jan Maintz begår tilsyneladende samme fejl som mange andre venstreorienterede i min omgangskreds: Hvis jeg opponerer imod, at folk der stemmer DF bliver kaldt landsbyidiotracister, så opfattes det som en kritik af DFs politiske indhold. At man er uenig med DFs program kan ca 80% af landets befolkning skrive under på. De sidste ca 20% er dog ikke nødvendigvis hardlinere, men er i DF grundet partiets klare kommunikation, fastheden hvad udlændingepolitik angår og de øvrige partiers vaklen rundt i manegen.
Når man læse det skrevet, forstå man, hvorfor vi på venstrefløjen har det svært med af få befolkningen i tale.
Det skrevet oser af selvtilstrækkelig, jeg ved bedre holdningen, langt fra den almindelige befolkning hverdag, med de problemer, de har
Men det ved man nå heller ikke så meget om, hvis man lever i en indspis ghetto, af bedre viden folk, der føler sig hævet over, alle de andre.
Forsvaret af DF er også baseret på en uklar definition af begrebet "almindelige mennesker".
Dybest set har DF ikke engang selv sat ret mange emner på dagsordenen. Det er mere normalt, at partiet har kommenteret mediers oplæg og dermed bragt dem ind på Christiansborg. Bl.a. var det vist ikke DF, der satte islamisk terror, kriminelle østeuropæere, uro i Vollsmose el. fravalg af juletræ i Egedalsvænge på dagsordenen. Det gjorde medierne, som også indtil for ganske nylig formidlede alle budskaber fra og nyheder om Islamisk Stat. Alle disse historier definerede DFs holdninger som bedre end andres. Det har strengt taget intet at gøre med "almindelige mennesker", som medierne ikke har meget respekt for. Faktisk tales ofte nedsættende om almindelige mennesker i offentlige debatter, hvor de, der ikke accepterer DFs budskaber, kaldes naive.
En anden konsekvens er, at politiets advarsler om tricktyverier og indbrud ikke behøver være fulgt af et signalement, før det er almindeligt accepteres, at der henvises til østeuropæere, som burde afvises ved grænsen. I de historier, medierne har fortalt den danske befolkning de seneste 5-10 år, er alle østeuropæere kriminelle, og alle muslimer er enten terrorister el. svindlere.
Så efter en omgang "to skridt frem og ét tilbage plus en pirouette" lander vi ca. her:
'DF og deres vælgere er en flok racistiske landsbytosser'
At stemme DF er præcis lige så legitimt som at stemme alternativet eller på partiet med kommunistisk ønske, Enhedslisten.
Derfor kan de sagtens udsættes for masser af kritik. Det skal de, og masser af deres politik hænger ikke sammen. Masser af udtalelser er tåbelige, etc. Sådan er det for mange af partierne iøvrigt.
Det er helt legitimt at ønske at Danmark begrænser indvandringen mest muligt. Ligesom man kan ønske at skatten sættes mest muligt op. Sådan er politik.
Det er de moralske kommentarer mange er trætte af. Som om det er mere umoralsk at stemme DF end eks. Enhedslisten. Den slags argumenter passer sig ikke ind i et demokrati. F
Jan Maintz, kommer du ikke lige med et eksempel på, at en liberal har citeret Mills i forsvar af DF? Ellers ligner det godt nok et stråmandsargument.
På forhånd tak!
Selvfølgelig må DF's politik og enkeltpersoner kritiseres. Men, der hvor kæden falder af, er når mennesker, som ellers er meget tolerante, forstående over for fx muslimske skikke og råber racister hvis man antyder det ufornuftige i visse muslimers praksis, så er der frit slag til at karakterisere, spotte og grine ad DF's vælgere. Som en skrev: vi er mere tolerante for vi møder jo indvandrerne i børnehaven og på gaden. Hun skrev ikke i skolen, for der har fx det venstreorienterede Nørrebro for længst indført apartheid, med hvide privatskoler og sorte kommunalskoler.
Der er al mulig grund til at kritisere DF's politik på en række områder, men netop med hensyn til integration er venstrefløjen den største funktionelle hykler. Her er et område hvor hin enkelte kunne gøre en forskel, men det er jo lidt nemmere at pege fingre ad de andre og indmelde lille Villads og Dikte i en sød, lille og åh så overskuelig privatskole og slet ikke for at undgå Ahmed og Rawan, ih nej og bla. bla.
Lige så vammelt det er høre stupide racister, lige så rædselsfuldt er det at høre på frelste, rigtige meninger , der, når det kommer til stykket er sig selv nærmest og i virkeligheden handler langt mere racistisk end den lastbilchauffør, der er pissesur på østarbejderne og derfor stemmer DF.
Det danske folk og kun det danske folk har retten til at definere, hvad Danmark er. Ingen andre besidder denne ret. Og det gælder selvfølgelig gennem hele den demokratiske politiske skala.
Men om så hele Danmark stemmer DF gør dem ikke mere eller mindre stuerene. Det gør udelukkende deres politik.
'Men forsvaret for DF bygger delvist på en illusion om, at i et demokrati kan alle synspunkter være lige gode.'
Sikke noget vrøvl. Det er selvfølgelig mine, og ligesindedes, synspunkter der er de rigtige. Vi er de gode, de andre er de onde. Ikke sandt? Hvor svært kan det være?
Det gamle synspunkt "at vi frygter hvad vi ikke forstår" gør sig vel gældende for alle der anlægger synspunkter der stigmatiserer eller diskriminerer andre eller for den sags skyld tillægger dem hensigter kun for at skabe frygt og vinde lydhørhed for egne holdninger.
Man skal ikke lade sig narre af denne artikels akademiske sprogbrug og lærde referencer: Artiklen udtrykker ikke nogen som helst indsigt, men er blot banal og fordummende. Essensen af artiklen er ganske enkelt, at Søren Maintz forsøger at argumenter for, at hans egne synspunkter og værdidomme er bedre end andres.
Demokrati er noget nær 100 pct. værdirelativisme. Alle kan i princippet stille op til valgene , og alle mandater tæller lige meget, uanset hvilke synspunkter de repræsenterer.
Der findes ikke nogen objektiv målestok for, hvornår et politisk synspunkt er 'godt' og hvornår det er 'dårligt'. Om et synspunkt er 'godt' eller 'dårligt' beror udelukkende på en subjektiv vurdering. Når den enkelte skal vurdere værdien af bestemt synspunkt, træffes han eller hun et filosofisk eksistentielt valg med hensyn til hvilke præmisser, der skal lægges til grund for vurderingen - ikke et logisk valg. Graden af intersubjektivitet - altså hvor mange, der kan tiltræde de pågældende præmisser - er i denne forbindelse uden betydning.
Det er rigtigt, at nogle argumenter er mere værd end andre, men det gælder kun, hvis de præmisser, der er lagt til grund, er objektivt forkerte, eller hvis der drages slutninger, som mangler kausalitet. Det er ikke tilstrækkeligt til at gøre et argument dårligt, at det bygger på præmisser, som ikke falder i Jan Maintz' personlige smag.
Jan Maintz taler om 'moralske sandheder'. Men moralske sandheder findes ikke, da moralske værdier alene eksisterer i kraft af subjektive menneskelige valg, altså valg som det er objektivt umuligt at verificere eller falsificere. Det er derfor, at man inden for juraen for længst har forladt, den såkaldte naturret, og det er derfor Jean-Paul Sartre i 'Eksistentialisme er humanisme' skriver, at det er et menneskeligt grundvilkår, at 'eksistensen går forud for essensen': Mennesket skaber sig selv gennem sine valg og handlinger: Hverken Gud eller den menneskelig natur determinerer, hvilke valg det enkelte menneske skal træffer. Den samme erkendelse udtrykte Johann Gottlieb Fichte mere end 100 år tidligere udtrykte med ordene: 'Jeg'et sætter ikke-jeg'et'.
At der nutidens samfund - som Jan Maintz lægger til grund - skulle eksistere nogen 'kollektivt erkendt grundpræmis' er det rene vrøvl. Ikke alene fordi moralske synspunkter vælges - de erkendes ikke - men også fordi enhver let kan konstatere, at inden for alle uddannelsesmæssige og sociale lag ikke er enighed om nogen verdens ting.
Noget af det aller dummeste, der fremføres i artiklen er, at der sættes lighedstegn ved oplysning, omverdensforståelse og uddannelse og dermed evnen til at træffe gode valg er godt for individet.
Som de af os, der kender historien, ved, har der gennem tiderne ikke været nogen sammenhæng mellem folks uddannelsesniveau og den type synspunkter, som Jans Mainz gør sig til talsmand for. De fleste filosoffer, har faktisk være antidemokrater, og der findes utallige eksempler på eliteakademikere, der han taget afstand fra både demokrati, ligestilling, menneskerettigheder og multikultur. Og nej, der er heller ikke nogen grund til - som Jan Maintz - at mene, at 'vi' faktisk blevet klogere på vore 'værdiers værdi'. Menneskeheden bliver aldrig klogere.
At der ikke er så mange akademikere i DF som i andre partier, siger ikke noget som helst og værdien af partiets synspunkter. De social lag, der bakker massivt op bag DF's synspunkter, lever i en anden virkelighed end Søren Maintz, og har i vid udstrækning oplevet de negative sider af globaliseringen på krop. Det er derfor går de ikke ind for multikultur. Det skyldes ikke, at de ikke har læst bøger nok.
I øvrigt var akademikere stærkt overrepræsenteret i NSDAP. Hvis man skulle følge Søren Maintz' logik, skulle dette faktum forlene partiets synspunkter med en ganske særlig kvalitet af ophøjethed.
Endelig synes jeg, at det virker lidt pussigt at hive John Stuart Mill op af mølposen. Han var ikke nogen stor filosof, og det var ikke ufortjent, at Friedrich Nietzsche omtalte ham som 'Fladpanden Stuart Mill'.
Jeg har absolut ikke noget imod at være arrogant, bedrevidende og patroniserende overfor folk, der tydeligvis har valgt at bevare en ignorant forståelse af den verden, de lever i og basere deres tankegang på fornemmelser og hjernespind. Og jeg forstår ikke, hvorfor folk går så meget op i at udvise tolerance ovefor intolerancen.
Læseværdig artikel.
Men synes dog ikke den helt "holder vand", fordi forfatteren hele tiden forudsætter, at der en "grundpræmis". Det er vel netop fraværet af grundpræmisser, som er demokratiets kerne - tænker jeg. Samtidig med at jeg har meget sympati for, at nogle synspunkter bare erfaringsvis ER bedre end andre, så skal vi vel stadig passe på med "smagsdommeriet".... tror jeg :-) Hvis vi virkelig vil demokratiet. Og det vil vi - vel? Også forfatteren går jeg ud fra.
Nej, Britha Bunk, demokratiets kerne er netop, at man kan skelne skæg fra snot, og den almindelige befolkning i kraft af sin almindelige skolegang besidder tilstrækkelig med viden og indsigt til at kunne deltage på lige fod.
Peter Hansen, det drejer sig ikke om, at udvise tolerance over intolerancen, men om, at sige fra over for dem, der fører sig, som bedre viden, med højre moral, end alle andre.
En svøbe, for os på venstrefløjen, er de!
I et demokrati må og skal alle argumenter være lige gode. Ellers holder det op med at være et demokrati. Og bliver til et elitokrati. Eller et plutokrati. Hvor kun nogles argumenter er gode nok. Til at blive taget alvorligt.
Kigger man f.eks. på Facebook eller på EB's Nationen, ja selv her på Informations debatsider nogle gange, er det påfyldende så lidt oplyste folk er om fakta, f.eks. ift. indvandrere og flygtninge og asylansøgere. Disse fakta forsøger jeg - og andre - så at oplyse om. Samtidig med at vi argumenterer imod de ofte hårde ord om f.eks. muslimske flygtninge eller indvandrere. Eller - som jeg har gjort nogle gange - de hårde ord mod de personer, der har stemt på Dansk Folkeparti ved valget her den 18.juni 2015. Og det gør jeg fordi jeg mener at ingen mennesker bør udsættes for hårde ord på grund af deres politiske overbevisning, deres religion eller etniske oprindelse, i den danske eller europæiske offentlighed. Og fordi jeg mere eller mindre har en dyb forståelse, for hvorfor de her mennesker har stemt på DF den 18.juni 2015. Måske fordi jeg bor midt i det område, hvor DF er blevet det største parti: Syd og Sønderjylland.
Det, Jan Maintz egentlig siger, det er at han egentlig er hamrende ligeglad med den bekymring, mange af de her mennesker, som har stemt på DF den 18.juni 2015, udviser ift. indvandrere, flygtninge og røvere fra Litauen og Polen og Rumænien. Han siger, enten direkte eller indirekte, at han er ligeglad med deres angst, bekymrethed og bangethed for fremtiden. Og for hvad der skal blive af dem. Og af deres samfund, især måske ude omkring i de små landsbyer. Hvor bussen er væk, hvor skolen er væk, og hvor arbejdspladserne også er (næsten ) væk. De her mennesker har altså også ret til at blive hørt i dagens Danmark. Og det har deres argumenter altså også.
Og så må Jan Maintz og os andre alle finde os i, at der er nogle mennesker i det her land, som ikke mener, at homoseksuelle skal være ligestillede med os andre, eller at muslimer skal, eller at vi i DK kun skal lukke mellem 2.000 og 3.000 flygtninge ind om året. Og vi må finde os i at der er mennesker i DK, som uanset baggrund mener og synes at et 'nedværdigende' syn, som Jan Maintz, kalder det på andre mennesker, er godt. Eller at der er mange mennesker i DK, som mener at muslimer er til skade for DK....af forskellige grunde. Og at en af de grunde bl.a. er at muslimer ikke kristne, eller en af de grunde er at muslimer går ind for sharialovgivning mm. Og det kan godt være, at Jan Maintz og jeg - og de fleste herinde på information.dk ikke deler de her holdninger. Men ikke desto mindre findes de her mennesker med de her holdninger og argumenter i verden, de findes også i DK. Og præmissen for deres argumenter er f.eks. den at homoseksualitet er unaturligt, eller at muslimer ikke hører hjemme i vestlige samfund. Og det er en politisk holdning. Og den skal og har de altså ret til at have! Vi andre kan så argumentere imod de her politiske holdninger. Og nogen gange hjælper det, nogen gange gør det ikke...
Mange af de mennesker som stemte på DF den 18.juni 2015 accepterer jo netop ikke de grundpræmisser som Jan Maintz opstiller; mange af de her mennesker mener at islam og dermed muslimer er til direkte fare for DK. Fordi de, muslimerne og islam, er ude på at indføre islam, den totalitære form for islam i DK. Og derfor kan og skal muslimer ikke respekteres eller anerkendes som ligeværdige mennesker i landet Danmark. Mange danskere anerkender heller ikke (og ja, de er mange! uanset hvad vi selv tror her på information.dk) homoseksuelle som ligeværdige mennesker i DK. Hos nogle af personerne i det område af Jylland, hvor jeg bor hedder det f.eks. 'de må selv om at de er homoseksuelle, men hvorfor skal de fortælle andre om det? Og hvorfor skal de have ret til at få børn på statens regning eller adoptere?' og en hel masse andre ting om homoseksuelle.
ps: Hvad er forskellen på at alle asylansøgere får taget deres deres dna? og af at alle asyl-ansøgere i dag får taget deres fingeraftryk?
Nej, Erik Mørk Thomsen, de er fyrtårne.
Det er en bekvem men ikke nødvendigvis korrekt opfattelse, at 80% af vælgerne er uenige med DF, fordi de ikke stemmer på DF.
Der blev lavet en opinionsundersøgelse af befolkningens holdning til asylpolitik.
67 % af de adspurgte ønskede en løsning med asylcentre i Afrika og Mellemøsten.
Undersøgelsen er blevet offentliggjort én gang og er siden mørkelagt af pressen og de snakkende klasser.
Det, at Pia Kjærsgård mener at noget er 'smagsdommeri' er jo i sig selv smagsdommeri. Nej?
Jeg besøger ind imellem en FB side der tilhører et DF kommunalbestyrelsesmedlem i Tønder. Mange af fremsatte meninger kan få mig til at skære tænder. Selvglade og selvtilstrækkelige klandrer de flygtninge og udlændinge for ikke at beherske det danske sprog. Desværre (eller måske ikke), har mange af dem, selv kommunalbestyrelsesmedlemmet, problemer med at stave og med at få de rigtige endelser på de ellers så almindelige danske ord.
Jeg har påpeget sten og glashuse men det glider af, sandsynligvis i rusens og magtens vælde.
Det her minder mig lidt om Kammerat Napoleon.
I et demokrati er vi alle lige men dem med de rigtige holdninger er mere lige end de andre.
Fra skribentens opfattelse af verden er argument A bedre end B men det gør det jo ikke til en universel sandhed for dem med andre erfaringer.
Men godt for skribenten at han er så sikker på sig selv at han mener hans argumenter per definition er de bedste. På den anden side kunne det måske være gavnligt med lidt reflektion og at prøve at se verden lidt fra andres synspunkt i stedet for bare at sige "jeg ved bedst".
Det er ikke i et demokrati at nogle holdningsargumenter per definition er bedst. Det er teknokrati og elitært at påstå det.
Arrogancen er DF'ernes. De gør ikke arbejdet med at forstå sammenhængene, de forstår ikke, at meninger er ligegyldigt, men at holdninger tilkæmpes igennem et arbejde med at sætte sig ind i stof, i teori, i årsag og virkning, for ellers bliver man objekt for andres manipulationer. Og vi har gratis skolegang, for at folk skal kunne udvikles til at deltage i samfundet på oplyst grundlag (og i øvrigt tilegne sig viden til at kunne nyde den generøsitet, der tilflyder os igennem kunsten, kulturen og oplysningens muligheder).
Det er ækvivalenten til ikke at begå forbrydelsen, hvis man ikke vil tage straffen: hvis man ikke vil påtage sig arbejdet med at lære og forstå, bliver man objekt for processerne frem for at være med til at træffe bestemmelse om det.
Jeg læser lige nu om Søren Krarups store forbillede, den ækle Harald Nielsen, der ikke gjorde arbejdet og derfor blev antisemit, fordi hans meninger ikke stod mål med Brandesbrødrenes holdninger. En bitter, hævngerrig mand, der reelt ønskede diktaturet tilbage, som bedre ville kunne belønne hans reaktionære syn på andre mennesker. Det er ikke i orden at have så mange meninger om andre mennesker. Et godt dansk ord taler om at feje for egen dør, når vi befinder sig på meningernes niveau - så kan holdningerne brydes imellem dem, der har noget at bidrage med.
@Peter Hansen
Der er ikke noget specielt arrogant over DF'erne. Derimod er det særdeles arrogant at tro, at man kan affærdige DF'ernes holdning ved blot at henvises til, at de har arbejdet for lidt med stoffet.
Når vi er udenfor, hvad der kan måles og vejes, viser al menneskelig erfaring, at folk får noget vidt forskelligt ud af at arbejde med stoffet, og det uanset hvor længe de arbejder med det, og uanset hvor belæste og intelligente de er.
Det er øvrigt særdeles naivt at tro, at litteraturkritikeren, mag. art. Harald Nielsens antisemitisme kan forklares med et enkelt sætning. Mon ikke også det giver bedre forudsætninger for at forstå baggrunden for Harald Nielsens holdninger at læse hans egne værker end at læse, hvad Søren Krarup har skrevet om ham?
At Harald Nielsen var antisemit, gør ham ikke til noget særligt. Han knyttede blot an til en intellektuel strømning i europæisk åndsliv, der først efter 2. Verdenskrig er blevet et særsyn. Husk på, at toneangivende skikkelser som Martin Luther, Immanuel Kant, Johann Gottlieb Fichte, Søren Kierkegaard, Arthur Schopenhauer og Martin Heidegger alle var antisemitter.
Kære DF’er nu vil jeg da endnu mere ‘jagte jer vildt’, rent politisk. Et er jeres flygtningepolitik, men for f…om jeg fatter at man stemmer på et parti der lover investeringer i det offentlige, og så ligger stemmer til nedskæringer. Helt ærligt, vi er på vej ud af krisen, forventer et overskud på 1,6 i BNP. Vi kunne uden problemer investerer de 0,8 % i det offentlige, der har været holdt hårdt for og så investere de sidste 0,8 % i iværksættervirksomhed i udkants Danmark. Det er den politik der står i jeres valgprogram, oveni købet med større ønsker. Er der ikke en DF’ er der venligst kan forklare mig på dansk, hvorfor i ikke fasholder denne politik. Helt ærligt, hvis i vil begrænse det offentlige, så er det sgu da mere ærligt at stemme på Venstre og LA, der ved man, at de vil minimere det offentlige. Du kan roligt regne med at jeg nok skal sige min mening hvis jeg møder dig på gaden, eller til kaffe. Det gælder i øvrigt alle andre, men lige netop DF’ er ser da helt ud til at have tabt sutten. Bare kom ind i kampen og lad os høre jeres visdom i det det finanspolitiske, jeg fatter ikke en dyt! Lad jagten begynde!!!!!
Det er sikkert rigtigt, at DF's økonomiske politik ikke hænger sammen, men det betyder ikke alverden i den praktiske verden. Bortset fra fagøkonomer er der alligevel ingen, der forstår de økonomiske sammenhænge. Jeg er selv jurist, og jeg fatter ikke en dyt.
Selv blandt økonomer, hersker der stor forvirring om, hvad der er op og ned. Se bare på Grækenland. Nogle økonomer støtter Merkels spare-kurs, og andre økonomer støtter Tsibras' linje.
Artiklen er bestemt holdt i et meget 'akademisk' sprog og ville nok næppe have taget skade af at blive gennemlæst af en mere mundret skrivende person;jeg har dog alligevel anbefalet den.
Jeg forstår nemlig hans argumentation således,at holdninger og synspunkter kan være mere eller mindre relevante for et samfund,vurderet med henblik på at fremme en i fællesskab vedtaget udvikling af samme samfund.
Hvis DF eksempelvis har affolkningsområdernes beboeres ve og vel på sinde,ville støtte til en politik,der fremmede økologisk/biodynamisk jordbrug/gartneri (arbejdskraftintensiv) være bedre end en støtte til stadig større landbrugsbedrifter.
Ligeledes ville en støtte til forbud mod mammutindkøbscentre være en hjælp til de mindre samfunds næringsdrivende.
Men hvilken regering og hvilken politik støtter DF?
På den baggrund har artikelforfatteren ret i,at visse argumenter er bedre end andre.
Som det gamle ordsprog siger: "En lort pakket ind i glimmerpapir er stadig en lort".
Så længe de ikke har fået magt nok til at begrænse min ytringsfrihed om dét emne, da vil jeg udtale mig kritisk om DF og deres - i min optik - udemokratiske agenda.
Lad os alle prise demokratiet og ytringsfriheden, mens vi endnu har disse rettigheder.
Problemet er aldrig, at ting bliver sagt, problemet er, at man risikerer, at nogen faktisk tager dem alvorligt.
Det gælder skiftende sundhedsråd ligeså meget som DFs politik - men i endnu højere grad, viser det sig, Venstres politik, hvis man f.eks. læser på Søren Gades facebookprofil om den seneste afsløring og ser den naivitet og det had til venstrefløjen, der kommer for en dag.
Hvad ville Jesus mene?
Et rigtigt fint indlæg af Jan Maintz.
Til Søren S. Andersen:
Der tales ikke om gode eller dårlige synspunkter/meninger, men kvalificerede!
Du plæderer for filosofiske eksistentielle valg...hvordan skabes den filosofiske forståelse?
Du mener, at der kun findes subjektive moralske sandheder, hvad skal vi så med lovgivning?
Er et lands lovgivning, det muliges sum af værdier, omverdensforståelse, dannelse m.m?
Svar udbedes...
Jeg er har svært ved at forstå at der skulle være noget i denne artikel der er svært at forstå.
Akademisk?
Er det LIX tallet den er gal med, eller bliver det akademisk når man skal følge en tankerække med mere end to led?
Der er ikke noget galt i argumenterne, ej heller i den måde de præsenteres på.
Det er da korrekt at det er et problem - og DF har ikke patent på det, salig Erhard Jakobsen mestrede også kunsten til ug- at der er brede kredse hvor man plæderer for at alle synspunkter er "lige gode", dvs. at de har samme sandhedsværdi og moralske vægt.
I vores form for demokrati er en stemme en stemme, og alle synspunkter, forskruede eller ej, er derfor bredt repræsenteret.
At sludder fortsat er sludder er dog selvindlysende.
Kald mig bare teknokrat, hvis man vil, men artiklen falder, for det meste, godt i tråd med mine egne tanker.
Nogle synspunkter giver simpelthen mere udtryk for medmenneskelighed end andre. Uanset hvordan man vender og drejer det.
Hvis jeg bliver overfaldet på gaden og ender med, i rent selvforsvar, at tage overfaldsmandens liv, er det muligvis "legitimt", men det ændrer ikke på, at jeg har gjort noget, der dybest set er forkert.
På samme måde kan jeg sagtens forstå alle de mennesker, der har stemt på DF som rent selvforsvar, og jeg bebrejder dem ikke. Men det ændrer ikke på, at de har brugt fremmedhad som er redskab, og det kan jeg simpelthen ikke bifalde.
Ønsker vi virkelig at skabe et samfund, hvor det er okay at give slip på den brede medmenneskelighed, så længe det løser et problem i vores egen lille andedam?
Mange af de folk, som synes jeg skal holde min kæft, lader til at betragte demokratiet som et transportmiddel, man roligt kan sætte på autopilot, da destinationen vil være relevant, uanset hvad. Men vil den virkelig det? Skal vi være ligeglade med, hvad det er, vi udvikler os mod, så længe vi bare udvikler os?
Der er mange af menneskets primitive instinkter, som er forholdsvis harmløse, så længe man får afløb for dem på en sund måde. Men der er også rigtig mange af dem, der gør væsentligt mere skade end gavn i et moderne samfund, og burde være blevet efterladt ved lejrbålet for 1000 år siden. Det er som regel også disse knapt så heldige urinstinkter, som sniger sig ind og overtager showet, hvis man bare "lader tingene ske".
Jeg skal dog lige for en god ordens skyld sige, at jeg ikke betragter DF som de eneste, der er skyldige på det punkt. Alle partierne spiller skamløst på tangenter, som tiltaler amygdala. DF er bare dem, der gør det mest uhæmmet.
Hmm. Jeg er overrasket over de kritiske kommentarer til artiklen. Jeg kunne ønske, at nogle af bidragyderne ville studere lidt logik og argumentation.
1. Når vi taler om præmisser, så taler vi om argumentation. Det er korrekt, at ikke alle argumenter er lige "gyldige" om end de i nogle sammenhænge kan være gældende/eksistere i bedste velgående, som tilfældet nogle gange er i DF (om end ikke kun forbeholdt dem). Vi må så absolut stille krav om en sammenhængende argumentation - alt andet ville være absurd.
2. Det kan vel heller ikke overraske, at dannelse og uddannelse er fundamentalt for et velfungerende demokrati. Viden sætter os generelt i stand til at træffe mere kvalificerede valg. Jeg er dog klar over, at det ikke nødvendigvis er sådan, og at der er grelle historiske eksempler på det modsatte, men generelt så må dannelse og uddannelse betragtes som fundamentalt for vores relativt oplyste demokrati.
3. Man kan mene at moralske/normative ytringer er relative, men vi må stadig stille krav om konsekvens og ordentlig argumentation - også hvad angår sociale, moralske anliggender.
Jeg vil dog mene, at voldtægt, mord, tyveri, mangel på respekt for andre og andre slige ting er dårlige handlinger uanset hvor de finder sted på kloden.
Demokrati er jo netop ikke en destination, men en proces og en aktivitet. For længe har folk bare købt den med, at demokrati er en stemme hvert fjerde år. Demokrati er imidlertid det, der sker imellem hvert fjerde år. Modsat en olympiade, der er perioden imellem væddekampene.
Netop, Peter Holten, og det er f.eks. bemærkelsesværdigt og trist at se, hvordan f.eks. mange professionsuddannelser bare ikke synes at gøre det godt nok med hensyn til almene færdigheder i samfundet og derfor fører til nemme forklaringer, der fører til letfærdig opslutning bag synspunkter af typen "I skal ikke sige, vi ikke må..."
PS:Til anbefaling hør P1-dabat fra i dag "Ring til Folketingets nye formand Pia Kjærsgaard ". Her kan bl.a. høres, at PK mener at kun et mindretal i dag ikke kan lide hende og hendes politiske synspunkter osv...........
Til Dorte Sørensens kommentar - så er det fandme et kæmpestort mindretal !
Herdis Weins - nej fruen mente selv at mindst 80 pct. af befolkningen stod inde for hende. fruen kom også med andre "sjove" betragtninger - derfor anbefalede jeg udsendelsen.
Søren S. Andersen:
"At Harald Nielsen var antisemit, gør ham ikke til noget særligt. Han knyttede blot an til en intellektuel strømning i europæisk åndsliv, der først efter 2. Verdenskrig er blevet et særsyn. Husk på, at toneangivende skikkelser som Martin Luther, Immanuel Kant, Johann Gottlieb Fichte, Søren Kierkegaard, Arthur Schopenhauer og Martin Heidegger alle var antisemitter."
Man kan nævne mindst ligeså mange der ikke var antisemitter, faktisk var de anti-antisemitter, i samme periode (man kan f.eks. læse lidt op den såkaldte litterære jødefejde i Danmark i 1813-14, hvor kendte navne såsom Jens Baggesen, St. Steensen Blicher og mange andre aktivt kæmpede imod de hjemlige antisemitters udgydelser). Så det er ingen undskyldning at der også fandtes mange antisemitter i perioden.
Der fandtes således et alternativ, og det er ikke ligefrem noget der er smigrende for bedømmelsen af deres fornuft, at de på trods af dette alligevel valgte den fordomsfulde irrationelle hadske holdning.
Dorte Sørensen - fruen har mistet enhver realitetssans !
Kritik af DF - ja, kritik af hvad og hvem som helst - er i bund og grund "stueren". Hvad der *ikke* er stuerene er svinestreg, hvor man opstiller en ikke-eksisterende stråmand, som man angriber - og hvor man i stedet for at bruge saglig argumentation udtrykker sig nedladende og hånlige over for DF og partiets vælgere.
Dian Grossman Kjærgaard.
Slip så den offerrolle og stå ved hvad i mener. Selvfølgelig får du politisk tæv, du har taget et politisk ansvar ved din stemme. Det er ikke gratis okay. Prøv du at forsvare flygtninge i den blå presse, der bliver der ikke lagt fingrene imellem, mildt sagt. Så nu prøver jeg igen, forklar mig lige hvorfor i ligger stemmer til den nuværende 'nedskæring' i det offentlige. Helt fortærsket er det da et eklatant løftebrud, og totalt imod jeres ønske om at yde en social indsats?????Jeg fatter ikke en prik.
Flere af medkommentatorerne hævder at i demokrati er alle argumenter lige gode. Hvis alle argumenter skulle være lige gode, er der ingen grund til diskussion, så kan man bare gå direkte til stemmeurnerne. Så ville der ikke være nogen grund til debat og hvis de for alvor mente at alle argumenter var lige gode, ville de ikke have nogen motivation for at komme med indlæg.
Jan Maintz har helt ret, vi synes alle sammen, at nogle argumenter er bedre end andre og må jeg tilføje, særligt vore egne.