Læsetid 9 min.

’Jeg bygger selv de fucking veje’

En international bevægelse af aktivister forsøger for øjeblikket at gøre krav på et syv kvadratkilometer stort stykke ubeboet land mellem Serbien og Kroatien. Målet er opbygningen af en ny stat ud fra libertarianske principper med frivillig skattebetaling og med så lille et statsapparat som muligt
Aktivister viser flaget frem for det nye land, Liberland, mellem Serbien og Kroatien. Indtil videre bliver de dog jaget væk af kroatiske myndigheder.

Aktivister viser flaget frem for det nye land, Liberland, mellem Serbien og Kroatien. Indtil videre bliver de dog jaget væk af kroatiske myndigheder.

Polfoto

4. juli 2015

Som en del af en ekspedition på fem sejlede Niklas Nikolajsen i april i år ned af Donau-floden. De sejlede ud fra den kroatiske by Batina og krydsede via floden ind i et ubeboet ingenmandsland på grænsen mellem Serbien og Kroatien. Her brugte de to dage på at gå på opdagelse i det komplet ubeboede naturskønne område, før de besluttede, at det mest logiske sted at rejse den første bosættelse ville være på en øde ø, som de døbte Liberty Island:

»Jeg er endelig flyttet til et land uden en regering,« skrev Niklas Nikolajsen på sin Facebook-profil og besvarede en klassisk kritik mod libertarianere:

»Kære kritikere – hvis i undrer jer – så bygger jeg selv de f****** veje! Jeg vender ryggen til voldelig top-down kontrol og går i gang med at bygge et fredeligt, frivilligt, frimarkeds og rettighedsbaseret samfund,« fortsatte han.

De byggede en lejr på øen, blev i området i nogle dage, ristede pølser under stjernehimlen og blev enige med hinanden om, at det her projekt ville de for alvor forfølge. De ville skabe deres eget uafhængige land.

Niklas Nikolajsen hørte første gang om Liberland på sit arbejde i Zug i Schweiz lidt over en uge inden, han selv tog til området. Efter 15 år som softwareudvikler i Danmark, flyttede han for fire år siden til Schweiz, hvor han nu arbejder i Bitcoin Suisse. Et firma som hjælper kunder med at handle med kryptovalutaen, foretage pengetransaktioner til lande med en vanskelig geopolitisk situation, og driver et netværk af Bitcoin-hæveautomater. En assistent, som normalt leverer dagens presseklip til ham, havde lagt en artikel om Liberland i bunken. Her kunne han læse, at den tjekkiske politiker Vít Jedlička fra det konservative og EU-kritiske Party of Free Citizens netop havde udråbt Liberland til en ny uafhængig stat på et syv kvadratkilometer stort ingenmandsland mellem Serbien og Kroatien.

»Først grinede jeg lidt af det, men så bad jeg vores advokatfirma se på, om det virkelig kunne passe, at der fandtes så stort et stykke ingenmandsland. Det svarede, at det gjorde der, og så arrangerede jeg omgående en ekspedition derned,« fortæller Niklas Nikolajsen.

Midt imellem lande

Vít Jedličkas idé om Liberland var mulig på grund af en langvarig grænsekonflikt mellem Serbien og Kroatien i flere områder langs Donau-floden, som skiller de to lande. Flere af uenighederne stammer tilbage fra før oprettelsen af Jugoslavien, men er efter de to landes genvundne selvstændighed fortsat. Det særlige ved det syv kvadratkilometer store område, som aktivisterne nu kalder Liberland, er, at ingen af landene officielt gør krav på området. Derfor så den tjekkiske politiker sit snit og erklærede det for et nyt uafhængigt land ud fra libertarianske principper: Med så lille en stat som muligt og med frivillig skattebetaling.

Der er ikke umiddelbart nogen ejere af området, man kan genere, og der er heller ikke nogen beboelse. En mulighed som Niklas Nikolajsen fra starten var stærkt fascineret af:

»Jeg vurderede ret hurtigt, at det her projekt ville have en reel chance. Når man ser på andre lignende bevægelser som blandt andet Christiania, kan man, se hvad folk egentlig kan udrette,« siger han.

»Jeg så for mig, at jeg på det her meget store stykke ingenmandsland, kunne være med til at skabe en ny stat i Europa bygget på frihedsprincipper. Det ville være en utroligt smuk ting og noget, som ville eksistere langt udover mit eget skrøbelige legeme. En måde at gøre en forskel på, som ikke involverer 60 års politisk engagement, men hvor du rent faktisk over en meget kort årrække kan lave en reel ændring«.

Da ekspeditionen rejste hjem til Schweiz fra Liberland, stiftede de officielt foreningen Liberland Settlement Association (LSA) med det formål at stå for de permanente aktiviteter i området. Konceptet er en arbejdsdeling, hvor LSA står for bebyggelsen af området, mens Vít Jedlička og hans regeringsorganisation med ’ambassade’ i Prag står for de internationale relationer og diplomatiske forbindelser til andre lande i kampen om at blive officielt anerkendt som en stat. I dag er Niklas Nikolajsen formand for organisationen, som har 3-400 aktive medlemmer, retshjælp, sociale medier, regnskab og både serbiske og kroatiske advokater fast tilknyttet.

Ikke sige det – gøre det

Få dage efter Niklas Nikolajsen havde været i Liberland første gang, begyndte projektet for alvor at møde modstand. Vít Jedlička gik 1. maj ud med en stort anlagt erklæring af uafhængighed og fik omfattende presseomtale. Ifølge Niklas Nikolajsen en klar fejl.

»Det udløste en masse nationale følelser, inden kroaterne nåede at opleve, hvem vi er. De frygtede, at vi var skidte folk,« siger han.

»Man skulle have præsenteret verden for et postfaktum. I stedet for en eller anden stort anlagt proklamering af, hvor selvstændige man ville være, skulle man have bosat sig i området og derefter begyndt at snakke med kroaterne. Man skulle ikke stå og sige: Vi vil skabe Liberland, men i stedet have skabt Liberland og vist verden, hvor godt det fungerer,« siger han.

Efter presseomtalen af uafhængighedserklæringen begyndte det kroatiske politi for alvor at dukke op i større tal i området, så der nu er over 100 betjente fra forskellige afdelinger til stede. Skal man krydse grænsen ved den officielle overgang, kan det tage flere timer, og flere aktivister er begyndt at få sigtelser for at krydse grænsen ulovligt på vej ind til Liberland. Bosættelsen på Liberty Island blev revet ned af myndighederne, og de 30-50 aktivister, der nu befinder sig i området, lever i eksil på den serbiske side af Donau-floden i en nyoprettet basecamp. Serberne lader dem indtil videre være i fred og fra denne lejr – der består af telte og mere permanente hytter, de har bygget – søsætter de så dagligt aktioner ind i Liberland, for at rejse flaget og overnatte.

»Et af de krav, man skal opfylde for at få international godkendelse, er permanent at have området bosat, så det gør vi, så godt som vi kan, selvom det er farligt arbejde,« siger Niklas Nikolajsen.

Nogle gange sker det diskret, mens det for danskeren Ulrik Grøssel Haagensen gik mere hårdt for sig, og han tilbragte lidt over en uge i en primitiv kroatisk fængselscelle for forsøg på at komme ind på Liberty Island ved højlys dag.

»En hård kerne er nu permanent i området, mens andre er der på turnusbasis. Så prøver vi gennem vores on-site-aktiviteter at støtte op om Liberlands regering ved at vise, at det er et rigtigt krav, der er gjort. Det er ikke en internetbevægelse, det er ikke et Facebook-land, det er folk, der faktisk gerne vil bo der,« siger Niklas Nikolajsen, der også mener, at Kroatien via dets sigtelser reelt viser, at det har fraskrevet sig landet. Kroatien straffer nemlig folk, der går ind i Liberland for ulovligt at krydse ud af Kroatien, og det tager aktivisterne som et officielt bevis på, at Kroatien heller ikke vedkender sig Liberland.

»At Serbien og Kroatien ikke gør krav på Liberland er et faktum, det er ikke spekulation. Det gør det til et stykke ingenmandsland. Ifølge common law og international lov har man ret til at tage ejerskab til ting, der ikke er ejet. Serbien har været ude med en officiel udmelding om det, mens Kroatien ikke har udsendt nogle officielle meldinger. Men Liberland var helt tilbage før 1947 serbisk territorium, og Liberland fremgår ikke af de kroatiske matrikelkort. Kroatien vil ikke vedkende sig Liberland, for hvis de gør det, så taber de så kravet på ret store landområder på den serbiske side af Donau,« siger han.

»Vi er ikke helt sikre på, hvad Kroatien egentlig har imod projektet. For de vil ikke tale med os. Men vi ved så meget, som at de kun har ét magtmiddel, og det er at tæske løs på os. Men desto mere de tæsker, jo stærkere bliver vi, og desto mere vinder vi. Så jeg har svært ved at se, hvordan det langsigtet skulle kunne fejle at bosætte Liberland.«

Offerløse forbrydelser tilladt

Ser man på Liberlands stifter, Vít Jedlička, og andre af dem, der tydeligt bakker op om projektet, er der en klar liberalistisk profil, men ifølge Niklas Nikolajsen er det bredere end et højrefløjsprojekt.

»Vores bevægelse er ikke politisk på den måde. Du skal have respekt for andre og have respekt for deres tro, religion, politiske ståsted, og du må ikke stjæle eller slå ihjel. Men der er lige så mange, der kommer ud af venstrefløjen som højrefløjen, i vores bevægelse. Der er til gengæld ikke så mange, der kommer ud af midterfløjen. Jeg selv er en voluntarist – en moderne hippie – der er i mod tvang. Jeg vil sandelig ikke placere mig på et højre-venstre spektrum, for jeg kunne aldrig drømme om at stemme på et dansk politisk parti,« siger han.

»Vi deler det, at vi ikke har nogen tillid til totalstaten og gerne vil have meget frihed. I virkeligheden er bevægelsen en lidt mere seriøs Christiania-bevægelse. Forskellen er, at vi organiserer os på et territorium, hvor der i hvert fald ikke er nogen ejere.«

I det nuværende udkast til grundlov er det forbudt for staten at optage gæld, og alle former for tvungen skat er også forbudt med undtagelse af ejendomsskat. Netop skatten har dog allerede givet grobund for uenighed i mellem de forskellige dele af Liberland.

»Det er noget af et tovtrækkeri. Alle dem, der er i regeringen og administrationen, vil gerne have penge til det, de laver, mens alle os, der står i den private og mere græsrodsorienterede bevægelse, er mere skeptiske over at skulle betale mange penge til en regering. For ender vi så ikke op med det korrupte system, som vi har i dag overalt i verden?« siger Niklas Nikolajsen.

Derfor bør det administrative niveau ifølge Niklas Nikolajsen i stedet søge indtægter via donationer eller gebyrer for udstedelse af statsborgerskab og pas.

»De politiske idealer er, at folki Liberland skal have frihed til at leve som de vil, så længe det ikke går ud over andre folk. Det er den universelle lov, hvorpå alle andre love i Liberland er bygget. Dermed må man også gøre mange af de ting, som man ikke må i andre lovgivninger i Europa, som f.eks. offerløse forbrydelser. Man må derfor selvfølgelig heller ikke forurene, fordi det er jo netop er noget, der går ud over andre. Til gengæld må man gerne begå selvmord og ryge cannabis. Vi vil gerne lave et sted, hvor staten blander sig uden om folks liv. Et friland ligesom Christiania er en fristad,« siger han.

Alt for mange ansøgere

Mens grundloven løbende er ved at blive udarbejdet, er der stadig en masse spørgsmål, der ikke er taget stilling til, og som må løses efterhånden som de opstår. F.eks. spørgsmålet om statsborgerskab, som pludselig blev påtrængende, da Liberland via sin hjemmeside fik omkring en halv million ansøgninger om statsborgerskab – en stor del af dem fra lande som Marokko, Egypten, Pakistan, Iran og Irak. Så mange mennesker er der ikke umiddelbart plads til, med mindre man skal bygge rigtigt højt på de syv kvadratkilometer:

»Vi blev fuldstændig overvældet, og vi havde slet ikke regnet med så mange ansøgninger. Så nu er det blevet til, at folk ikke bare skal ansøge, men at de skal yde noget for Liberland. Det er de folk, der dukker op dernede og hjælper med at reparere bådens motor, laver mad i lejren, tager ud på aktivistmissioner eller bidrager væsentligt økonomisk til benzin, huse, telte, både osv., som får statsborgerskab. Hvem af alle de mange, der nu har ansøgt, som skal have det, må vi så tage stilling til, når vores land er anerkendt,« siger han.

»Det er klart, at Liberland kan gøre rigtigt meget økonomisk for regionen. Men min primære ambition er at skabe et sted, hvorfra tanken om frihed kan leve og sprede sig til resten af Europa. Især på Balkan er der brug for at vise et alternativ til nationalisme og korruption,« siger Niklas Nikolajsen, der dog i modsætning til Vít Jedlička ikke nævner Hongkong eller Singapore som sine inspirationer:

»En frihandelszone vil da betyde utroligt meget, men jeg har ingen drøm om at se Donau-flodens smukke natur plastret til med skyskrabere. Så det skal i givet fald være et mere bæredygtigt Hongkong og selvfølgelig uden et autokratisk styre«.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Randi Christiansen
    Randi Christiansen
  • Brugerbillede for Daniel Hansen
    Daniel Hansen
  • Brugerbillede for peter fonnesbech
    peter fonnesbech
Randi Christiansen, Daniel Hansen og peter fonnesbech anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Lennart Kampmann
Lennart Kampmann

Det land der ikke har en hær, har snart en andens.

Frihed er fint, men uden væbnede styrker til at håndhæve suveræniteten overfor udefrakommende aggressorer forbliver det en illusion.

Med venlig hilsen
Lennart

Brugerbillede for Bill Atkins

Der findes der milioner af kvadratkilometer land med millioner af indbyggere, der ikke har nogen hær, eller nogen statsmagt, simpelthen fordi, det ikke kan betale sig at intervenere. Fælles for disse landområder og indbyggere er, at de er lud fattige.

Uffe Illum, Benny Pedersen, erik mørk thomsen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Daniel Hansen
Daniel Hansen

Meget interessant. Jeg håber, det vil lykkes for dem at blive anerkendt.

Der burde være mange flere lokale eksperimenter med nye og anderledes sociale og økonomiske vilkår. Hvis vi havde et ægte demokrati, ville dette allerede være virkelighed for mange danske byer/kommuner, hvis magten lå lokalt hos byer/områder/kommuner og mange flere beslutninger skulle stemmes igennem demokratisk og lokalt, ville vi fx se mange steder med dele-økonomi, bæredygtighed, 100% grøn energi, byggematerialer og madvarer fra lokalområdet, og almindelig medmenneskelig omtanke.

Bedste scenarie er at projektet lykkes og udstiller nationalstater som korrupte, magtliderlige, manipulerende og menneskefjendske. Og ikke mindst udstiller det eksisterende økonomiske paradigme, som værende falskt.

peter fonnesbech, Jacob Jensen og Teis Iversen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Hansen
Peter Hansen

Liechtenstein har ikke nogen hær, og har ikke haft det siden 1868, så mon ikke "Liberland" nok skulle kunne klare sig.

peter fonnesbech, Jacob Jensen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Karsten Aaen
Karsten Aaen

Når Vít Jedlička nævner Singapore som en af sine inspirationer, så ved jeg godt, hvad klokken er slået. Den er slået til fordel for et undertrykkende diktatur, hvor staten undertrykker alle andres meninger end de som støtter op om statens holdninger og meninger. Og vel er Singapore et land hvor det går godt økonomisk, men det er et land, som har et autokratisk styre, hvor en mand stort set bestemmer alt. Og så glemmer den gode danske mand en ting: bygningerne stod der da menneskene tog Christania i besiddelse...

Og hvad kommer der til at ske i Liberland mon, når en handelsmand eller købmand anklager en anden handelsmand eller købmand for at have snydt ham eller hende for et væsentligt beløb? Eller hvad mon der kommer til at ske i Liberland når en forretningsmand udsender et produkt som bagefter viser sig at være farligt? Eller når turister eller borgere dør, fordi de har spist noget mad, som ikke var lavet forsvarligt og ordentligt på en café eller en restaurant....

Niels Nielsen, Torben Nielsen, Vibeke Hansen, Uffe Illum, Benny Pedersen, erik mørk thomsen og Bill Atkins anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jes Christian Børlum
Jes Christian Børlum

Næ se engang her, et ubebygget og uopdyrket område. Kom alle samme, så plaster vi det til med cement og asfalt. Dårlig ide!

Brugerbillede for Jesper Høgh
Jesper Høgh

Ualmindelig sympatisk, men det vil jo ikke holde længere end til en eller anden finder ud af, at man kan lave en selfie både med en plovfure og med en gris.

Altså, ingen mennesker vil dét.
Alle mennesker vil sig.

Brugerbillede for peter fonnesbech
peter fonnesbech

Der findes ingen sociale fantasier og utopier, som i deres praktiske udformning vil fremstå som perfekte. Men derfor kan de jo være meget inspirende for andre, og tilmed i den grad spejle eksisterende statsmagter på godt og ondt.
Mest ondt naturligvis.