Læsetid 4 min.

Det handler om at gøre det nemt for folk at gøre det rigtige

Nudging er diskrete teknikker, der hjælper dig med at opfylde de intentioner, som du allerede har i forvejen. Spise sundere, smide skrald ud, være en god samfundsborger. Selv om det handler om systematisk at påvirke den menneskelige adfærd, er det ifølge en praktiker en ekstremt blød form for magt
1. august 2015

De fleste vil gerne leve et sundere liv, tabe sig, ryge mindre, smide skraldet i skraldespanden, læse deres breve fra det offentlige og tage den medicin, som lægen har udskrevet. Der er bare så mange ting i hverdagen, som gør, at det alligevel ikke sker.

For Morten Münster – direktør i The Nudging Company og partner i Bro Kommunikation – handler det om at påvirke mennesker, så de i højere grad udfører de handlinger, som både hans kunder og de selv ønsker. Nudge kan nemmest oversættes med et venligt skub i den rigtige retning og er i de seneste år vundet frem i både reklamebranchen og i det offentliges kommunikation med sine borgere.

Grundlæggende handler principperne i nudging om at finde måder, hvorpå mennesker kan komme til at opfylde det, der er i deres egen interesse, eller som de har intentioner om at gøre, men alligevel ikke gør. Nudging handler om at hjælpe mennesker med at træffe valg og er ifølge Morten Münster en mere etisk form for magtudøvelse, end den der finder sted i mere traditionel markedsføring eller ledelse. Nærmest så blød magt, at man ikke engang kan karakterisere den som magt.

»Du er i stand til at træffe fornuftige valg – det meste af tiden. Et menneske er det mest raffinerede på jordkloden, men det er ikke perfekt ud fra et rationelt synspunkt. Vi har bygget et samfund til et ideal, som ikke eksisterer,« siger Morten Münster, og forklarer det ud fra teorien om System 1 og System 2.

System 1 er det impulsive, hurtige og umiddelbare, mens System 2 er det reflekterede og rationelle. Grunden til, at folk i så høj grad træffer dårlige beslutninger for dem selv og samfundet, er, at det er bygget op, som om vi var rationelle, mens vi i virkeligheden træffer langt de fleste af vores beslutninger umiddelbart og påvirket af al mulig støj som træthed, besvær, vaner. Lidt karikeret, forklarer han, har vi indrettet vores samfund efter Habermas’ idealer, mens vi oftest træffer beslutninger, som om vi var Homer fra The Simpsons.

»Det er ikke et spørgsmål om at fixe nogle mennesker. Det er et spørgsmål om at bygge en arkitektur rundt om det menneske, der skal træffe valget. Bygge et samfund, der matcher de mennesker, der er der,« siger Morten Münster.

»Der er mange gode grunde til, at vi i den vestlige verden har Habermas som ideal, men det har bare nogle begrænsninger. For lige meget hvor mange gange, jeg fortæller dig, at du skal spare op til pension og tilmelde dig til e-Boks, så får du det ikke gjort, for du skal også hente børn, spise brocolli og træne tre gange om ugen.«

Intention og eksekvering

Ofte har staten gjort brug af oplysningskampagner for at få folk til at ændre deres adfærd: Du skal betale din skat, for ellers er der ikke råd til den velfærd, du selv får gavn af. Du skal energirenovere dit hus, fordi det sparer både penge og hjælper miljøet, og du skal sortere dit skrald, fordi det er det rigtige at gøre. Men ifølge Morten Münster er det ikke menneskets intentioner, det handler om, men at hjælpe dem med at opfylde dem:

»Intentioner er i virkeligheden en meget lille del af en adfærdsændring. Rigtig meget reklame handler om at give folk lysten til at gøre noget, hvor nudging mere handler om det sorte hul, der findes mellem intention og eksekvering,« forklarer han.

I reklamebranchen udøves der hele tiden magt, når man forsøger at få folk til at købe nogle produkter ved at påvirke dem på forskellige måder. Det sker også via adfærdsdesign, hvor man f.eks. helt kan fjerne nogle valg fra individet for at få det til at opføre sig, som man gerne vil have det til.

Men det må man ikke i nudging, og derfor er metoden også i stigende grad blevet populær blandt politikere. I en erkendelse af, at informationskampagner eller andre former for appel til dårlig samvittighed ikke har den ønskede effekt, vender man sig mod nudging-principper i forsøget på at lave mere effektiv politik – og både Barack Obama og David Cameron har teams, der arbejder med teknikkerne:

»Det hellige med nudging er, at man gerne må designe ting, men man må ikke begrænse de valg der er til stede. Hvis man har en buffet, så må jeg gerne lave lave tallerkenen mindre og arrangere den, så broccolien står tættere på end kagen. Jeg kan stadig få kagen, men jeg skal bare strække mig lidt længere,« siger han.

»Grunden til, at staten er glade for nudging, er, at du ikke begrænser de mulige valg. Folk kan stadig gøre det de vil, vi gør det bare nemmere for dem at eksekvere det de ønsker«

’Dybest set hjernevask’

Filosofiprofessor Lars Henrik Schmidt har tidligere i Kristeligt Dagblad kritiseret det offentlige for brugen af teknikkerne, som han betegner som statsligt formynderi eller »dybest set hjernevask«. Men ifølge Morten Münster er det langt fra tilfældet:

»Folk, der ikke vil tabe sig, kan stadig spise, præcis hvad de vil. Men for alle de andre som rent faktisk gerne vil tabe sig, så har samfundet lavet nogle strukturer, som gør, at de får nemmere ved at ændre deres adfærd. Fordi det både er i deres interesse og i samfundets interesse,« siger Morten Münster.

– Men det med at spise sundt er vel ikke bare egeninteresse eller noget, jeg selv har lyst til. Det er vel uklart, hvor intentionen kommer fra?

»Jeg synes, det er svært at være kritisk på det punkt. Det er vel de færreste, der vågner op og tænker, at det er superfedt at være overvægtig, at de gerne vil have livstilssygdomme og dø tidligt og smertefuldt. Det er så åbenlyst dårligt for livskvaliteten at træffe dårlige valg på det område,« siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Træt af forstyrrende annoncer?

Få Information.dk uden annoncer for 20. kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Henrik Brøndum
Henrik Brøndum

Endelig har vi fået en god forklaring på hvorfor kunstværket med guldfisken i blenderen var så banebrydende. "Det er bare at trykke på en knap - og så good bye guldfisk!" Nudging i en nøddeskal!

Brugerbillede for Henrik Korsgaard
Henrik Korsgaard

Nudging er manipulation. Forskellen synes at være, at fortalerne for nudging åbent siger at de ved bedre end os andre -- de ved bedre hvordan vi skal motionere, spise, sove, (stemme?) osv. Skulle man betvivle det, så kan de vel også designe noget der kan nudge os tilbage på den rette sti.

"Du er i stand til at træffe fornuftige valg – det meste af tiden" ... og resten af tiden så tager de over, forstås det.

Så, det er manipulation og de der sidder i en priviligeret position mener selv at de nok kan varetage den svære moralske dans i gråzonen mellem kontrol og manipulation.

Så. lad vær med at kalde det andet end det det er. Jeg ved godt det er svært at sælge noget som et konsulentprodukt uden et nyt catchy navn, men hvis vi nu kaldte nudging for manipulation, så ville det også være nemmere at se de åbenlyse problemstillinger og trække på historien. Men måske det første skridt med nudging er at nudge os til at tro at det ikke er manipulation.

Alternativet hedder i øvrigt uddannelse -- personligt så synes jeg at det er en bedre tilgang.

Brugerbillede for Herman Hansen
Herman Hansen

At store dele af befolkningen er holdt op med at ryge er da enormt positivt. Måske den slags skal deles op i positiv og negativ nudging - Og hvorfor dog ikke kalde det et skub? Eller måske skubing :-) Når nej. Ingen vil skubbes. Men nudginges vil man da gerne ;-)

Brugerbillede for Herman Hansen
Herman Hansen

...Ryge nudging har jo faktisk slået igennem verden rundt mere eller mindre. Hvis et lignende resultat kunne opnås, hvor nudging gjaldt klimaforandring kunne meget nås på få årtier.

Brugerbillede for Mads Østergaard
Mads Østergaard

Det er ligesom når man går i biografen, og en lille sodavand koster 28, en mellem koster 32 og en stor koster 36 kr. Man bliver jo nærmest nudget til at købe en større, fordi man for så lidt får så meget mere. Ud fra et økonomisk perspektiv ville det give meget mere mening at købe en stor, dog ikke ud fra et sundhedsmæssigt.
Der er også en grund til at Snickers er ved kassen i supermarkederne osv. Nudging har været brugt i årtier. Eftersom vi allesammen bliver en smule påvirket af det, så kan det anses som positivt, at der endelig kommer sundere nudging på banen til at modsvare den gode gamle usunde.