Læsetid: 12 min.

’Det hele er mere overskueligt herude’

Det er både billigere og hurtigere at flyve, men alligevel sejler Crown Seaways stadig turen mellem København og Oslo. Oslobåden kan tilbyde noget andet – en særlig løssluppen stemning og et fællesskab til søs. Information har tilbragt et døgn ombord
Et par ombord på Crown Seaways. I de senere år er det især udenlandske turister, der vælger den mere tidstunge transportvej til Norge

Et par ombord på Crown Seaways. I de senere år er det især udenlandske turister, der vælger den mere tidstunge transportvej til Norge

Ulrik Hasemann

4. juli 2015

Klokken er 16.30 og kaptajn Flemming Langballe byder velkommen om bord på Crown Seaways. Vi sejler om lidt, siger han. Ved Mermaid Bar på øverste dæk har en stor gruppe koreanske turister sat sig i en rundkreds. De har købt én øl og delt den i mindst 10 espressokopper, som de har taget fra en Coffee Collective inde i København. To midaldrende norske veninder sidder i liggestole med hver deres drink og betragter koreanerne. De to er på minicruise, så de tog turen fra Oslo til København i går – og nu skal de hjem: »Vi er her for at have det sjovt på båden. Det er bare en måde at komme ud på,« siger en af dem, Kari Kristiansen.

Det er billigere og hurtigere at flyve fra København til Oslo. Alligevel er der godt 1.100 passagerer – eller gæster, som de konsekvent bliver kaldt – der denne tirsdag i juni har valgt at tage turen med Crown Seaways. Oslobåden kan nemlig noget andet. Det fortæller Jørgen Iversen, som rejser sammen med sin kone Laila og vennerne Svend og Bente Josephsen.

De to ældre ægtepar fra henholdsvis Ølstykke og Hillerød har valgt at tage turen to gange i træk:

»Frem og tilbage og frem og tilbage,« siger Jørgen Iversen, som er iført en blå T-shirt med teksten »London, Paris, Rome, Fairfax«. Dvs. at de skal være på Oslobåden i fire dag i træk.

»Vi elsker at sejle, og så overvejer vi at tage et rigtigt cruise, og så kan vi lige se, om det er noget for os.«

De er nu gået i gang med deres andet minicruise. I går var de på Kon-Tiki museet i de timer, skibet lå i havn i Oslo. I dag har de »været turister i København.« Begge dele har været godt, men det er ikke det væsentlige:

»Det er mindst 10. gang, vi er med. Vi elsker turen,« siger Jørgen Iversen, som også kender flere i skibets besætning.

I bunden af Crown Seaways skræller Lasse Jensen 30 kilo løg. 

Ulrik Hasemann

Fest på dækket.

Ulrik Hasemann

Klokken er 18.02 og køkkenchef Martin Hansen viser rundt i det store køkken, som kan bespise omkring 600 mennesker på samme tid – fordelt på fem restauranter:

»Vi må jo tilbyde noget andet,« siger han med henvisning til de lave flypriser.

Derfor prøver han at gøre maden til en oplevelse. Der er kokke, der steger, travle tjenerne med rejecocktails på bakker og ’skyllere’, som primært vasker op. Helt nede i bunden af skibet – man skal med fragtelevator for at komme derned – langt under havets overflade, er der et slagteri og et bageri. Og allerbagerst i et kunstigt oplyst lokale sidder Lasse Jensen helt alene på en mælkekasse og skræller løg – foran sig har han en stor balje:

»Jeg har 30 kilo løg, jeg skal igennem,« siger han.

Dengang man stadig måtte drikke

Klokken er 19.05 og figuren Jack – en sørøverpapegøje i menneskestørrelse – kommer gående igennem Explorers Steakhouse. En enkelt pige løber begejstret efter den. Ved nabobordet sidder parret Anja Ekstrøm og Mikkel Sylvest. Han har arbejdet på Crown for 17 år siden: »Dengang man stadig måtte drikke ombord,« som han siger. Så det er ikke tilfældigt, at de har booket til Crown og ikke søsterskibet Pearl, som sejler modsat Crown.

»Der er helt sikkert noget nostalgi i det,« siger han.

Klokken er 20.31, og Kristine Johnsen har taget papegøjekostumet af og leder nu dagens hestevæddeløb i Columbus Nightclub, hvor der ikke er meget mere end 15 gæster. Man kan spille på seks træheste, og Kristine Johnsen giver den gas i mikrofonen.

»Hest nummer 5, Pink Floyd, rykker et felt frem og kommer op på siden af Green Mamba. Men Green Mamba finder sig ikke i det og rykker to felter frem,« siger hun, mens en høj mand i jakkesæt flytter hestene fremad på banen.

Det er hest nummer 3, Yellow Mellow, der løber med sejren. I den halvtomme natklub er der to, der har spillet på Yellow Mellow, og de indkasserer hver et gavekort på 50 kroner. Straks efter går det kroatiske band Zodiac på scenen. De lægger ud med Sade-hittet »Smooth Operator«.

Klokken er 21.15, og i Sky Bar, som ligger udendørs i skibets agterende, er der startet en fest i festen. Det er den 48-årige Kim Bünger, der fører an og har koblet sin mobiltelefon til en batteridreven højttaler og skruet godt op for en gang benhård technomusik.

»Jeg er en technonørd. Jeg har DAMP, så jeg er nødt til det,« siger han og danser frem og tilbage, mens hans ven Michael Gudmund Pedersen ryster lidt på hovedet og drikker en tår af sin dåseøl.

Kim Bünger er hjemløs, »men jeg er Danmarks rigeste hjemløse. Så når vi er på Oslobåden, så kører vi luksusstilen,« siger han.

Hvirvlet vand.

Ulrik Hasemann

Ulrik Hasemann

Han griner, hver eneste gang han har sagt noget. Kim og Michael kommer begge i værestedet Klubben i Helsingør, og så er de faste rejsekammerater på Oslobåden:

»Vi er af sted en gang om måneden,« siger Kim, som vil gætte på, at han har taget turen mindst 60 gange i sit liv.

»Vi har det så godt om bord på Oslobåden,« griner han.

– Så I kender alle i besætningen?

»De kender os,« kommer det tørt fra Michael Gudmund Pedersen, og det virker ikke helt urealistisk.

De to rejser helst med Crown frem for Pearl:

»Der er sådan en securityvagt på Pearl, som hedder Martin. Sådan en ung fyr, som ikke kunne blive politibetjent, og som så i stedet går rundt og siger; ’I må ikke holde fest’, selvom der står på hjemmesiden, at man kan komme og holde fest på Oslobåden,« siger Kim Bünger.

Martin har flere gange konfiskeret Kims højttalere: »Så jeg har et ekstra sæt oppe i kahytten,« siger han og griner endnu højere. Han har ring i øret og en kæde om halsen. Nogle gange skifter han over og bliver melankolsk. Han har levet et turbulent liv med mange triste episoder og en del kriminalitet. Mange af hans venner er døde af druk, kræft og selvmord: »Man bliver mere følsom, når man fylder 40,« siger han.

På et tidspunkt går han ud for at kigge efter Michael, som er blevet godt beruset.

»Jeg skulle bare lige se, om han klarede den,« siger han, da han kommer tilbage.

Alene.

Ulrik Haseman

To unge kvinder med meget lyst hår og fremskubbede bryster kommer ud i Sky Bar, og Kim Bünger forsøger straks at få en samtale i gang. De fortæller, at de kommer fra Jyderup, men er ikke videre snaksaglige og forsvinder så snart de har røget deres cigaretter.

»Det er, fordi det er danskere,« forklarer Kim Bünger. »De er umuligt at imponere. De norske jenter, de er meget sødere. Man skal bare give dem en lille dram, så bliver de helt vilde. Man kan få masser af fisse på Oslobåden,« forsikrer han og viser en videofilm af en, der hedder ’Lange Lede Pede’, som bliver skidt i nakken af en måge. Mågen hedder Kaj og bor i Oslo Havn, og Kim Bünger fodrer den altid med chips oppe fra sin kahyt:

»Læg mærke til det nummer, den har om benet,« siger han og zoomer helt ind. Der står J4161.

Indenfor på diskoteket Sky Club danser en flok amerikanske unge. De er lige blevet færdige med highschool og er på en tur, hvor de besøger »syv europæiske lande på 11 dage,« som en af dem, Heather Regnier, fortæller i en dansepause. Ham, som tidligere på aften flyttede hestene i hestevæddeløbet, er DJ.

Når skylleren Michael Jacobsen har fri, går han af og til ned i Bubble Zone – et spaområde, som egentlig er lukket, men som han har adgang til, fordi han er ansat. På vejen derned fortæller han, at det har været en travl dag i opvasken:

»Der er mange kinesere og koreanere med,« siger han.

I disse år er det de mange asiatiske grupperejsende, der fylder Oslobåden op. På denne afgang er asiaterne også i overtal, men de er tilsyneladende gået tidligt i seng og er ikke at finde i nogen af barerne eller fællesområderne. Overalt på trapper og gange er der messing. Det er, som om at det er ekstra tydeligt nu, hvor skibet er tomt. Messingpaneler, messingskilte og frem for alt messinggelændere.

De fleste gæster på båden er asiatiske turister på grupperejse.

Ulrik Hasemann

Buffet.

Ulrik Hasemann

»Der skal pudses en del,« siger Michael Jacobsen.

Skibet skal gerne skinne hver eftermiddag, når de nye gæster går om bord.

Klokken er 00.15, og Michael tænder for boblerne i det varmeste af spabadene, hopper i og begynder at fortælle om sit liv. Han har ADHD og er med egne ord »hamrende ordblind«, og derfor har han haft det svært både i skolen og på arbejdsmarkedet.

Han er 29 år, og før han kom på Oslobåden har han aldrig kunnet holde på et job. Han er stadig kun tilkaldevikar, men foreløbig har han været på Crown i fire år.

»Det er imod alle odds, at jeg stadig er her,« siger han og tilføjer: »De er de første, der har accepteret, at jeg er den, som jeg er«.

Ellers er det fællesskabet med de andre besætningsmedlemmer, der trækker. Det er noget særligt, når man sejler, fortæller han. Han kommer af og til i ’den grønne’ som besætningens fællesrum hedder – et levn fra dengang man måtte drikke øl. Desuden er opgaverne som skyller på Crown meget konkrete:

»Jeg fokuserer bare på en ting ad gangen, det har jeg også lært herude«.Vandet er varmt og boblerne vælter op omkring ham »stopper den aldrig,« siger han og må til sidst gå op og gøre det selv.

Klokken er 00.45, og ude i omklædningsrummet fortæller Michael Jacobsen, at der også er noget ved selve det at være på et skib, som tiltaler ham.

I Oslo havn fodrer Kim Bünger mågen Kaj med chips - ligesom han plejer.

Ulrik Hasemann

Maskinen er klar.

Ulrik Hasemann

»Det er nemt at forholde sig til. Der er det hele herude, men det er mere overskueligt.« Han står ganske nøgen og tørrer sin tatoverede krop i et hvidt håndklæde:

»Oslobåden er det eneste sted, hvor jeg har det sådan …« han går i stå.

– Hvordan?

»Jeg kan finde ud af at sejle,« siger han så. »Jeg har det bedre, når jeg sejler, end når jeg ikke sejler. Flere af alle de unge, som har det svært, skulle tage ud og sejle. Det har været godt for mig.«

Mødte kæresten på båden

Klokken er 01.12. De unge amerikanerne fiser stadig rundt på gangene og Kim Bünger og Michael Gudmund Pedersen står stadig ved Kims højttaler, men ellers er Oslobåden ved at være gået til ro. Jyderuppigerne har sat sig i Navigators Bar og er faldet i snak med bartenderen.

Klokken er 05.49. Kineserne og koreanerne er stået tidligt op og fylder godt på dæk syv, hvor der er gratis wifi ud for Baressos kaffebar. I Sky Bar står Kim Bünger stadig med sin højttaler – nu alene, men stadig dansende og grinende. Et besætningsmedlem går i gang med at spule dækket.

Anja Ekstrøm og Mikkel Sylvest sidder med hver sin kop kaffe fra Baresso og kigger på indsejlingen i Oslofjorden. De havde en fin aften efter middagen i Explorers Steakhouse, men de har tømmermænd i dag, særligt på grund af Sky Bars helt fantastisk gode Piña Coladas, fortæller Anja Ekstrøm.

Klokken er 09.05 og kaptajn Flemming Langballe står på broen. Crown er snart i Oslo, så førstestyrmanden Lynge Träger bliver bedt om at rulle gardinerne ned, så solen ikke generer. Man skal være meget forsigtigt, når man sejler i Oslofjorden, siger Flemming Langballe.

»Jeg har sejlet i Esbjerg, hvor der er sandbund. Der får man skrællet malingen af, og stoltheden lider et knæk. Heroppe synker vi,« siger han og nikker ud imod nogle af de mange klipper, som Crown langsomt passerer. »Vi slår i hvert fald hul,« siger han lidt efter.

Nu kalder han maskinrummet:

»Så er det manøvre. Jeg vil gerne bede om to thrustere,«

Det går et lille minut, inden de melder tilbage fra maskinrummet: »Så er der to thrustere.«

Thrustere er bovpropeller, som gør det nemmere manøvrere skibet og dermed lægge til kaj i Oslo Havn.

Klokken er 9.43, og Crown er i havn. Ud for altanen på kahyt 1100 står Kim Bügner – som stadig ikke har været i seng – og holder chips ud i luften.

»Kom så, Kaj,« råber han og straks kommer en stor måge flyvende og spiser chips af hans hånd. Lidt efter sætter den sig på gelænderet: »Kig på båndet, kig på båndet – det er ER Kaj.« Og ganske rigtigt. På den ene fod sidder et bånd med nummeret J4161.

Ulrik Hasemann

Lidt efter 3 om natten er Jyderup-pigerne på værelse 6529 nogle af de eneste vågne på båden. De var skuffede over udvalget af fyre i Skybar og deler en øl på værelset, mens de synger med på Suspekts Kinky Fætter. 

Ulrik Hasemann

Kort efter er skibet tømt for gæster, og Maler-Clausen, som han kalder sig selv, lusker rundt med en pensel og maler stolper på dæk 11. I kahyt nummer 1112 går Kathrine Kriegbaum og lægger nyt sengetøj på. Hun har været ansat siden 2010, men til sommer stopper hun, hvis hun kommer ind på socialrådgiveruddannelsen: »Det var ikke meningen, jeg skulle være her så længe, men det blev hele tiden til et år mere.«

Hun er som de fleste andre 14 dage på Crown og 14 dage i land. Hun har også mødt sin kæreste på Oslobåden, og de to arbejder normalt sammen, men i dag er han syg. Hun »elsker at gøre rent,« hun elsker fællesskabet på skibet, og hun elsker at tale med gæsterne om bord.

»Der er nogle af de faste, som jeg virkelig kender godt. Som har fortalt mig deres livshistorie. Jeg ved, hvad der sker i deres liv på godt og ondt,« siger hun, mens hun lægger en hovedpude på plads.

Lorteskum

Klokken er 13.30 og nede i maskinrummet har 2.mansinkmester Anders Slotsdal vagten. Der er varmt og larmende dernede, men når alle motorerne kører, er der endnu varmere, forsikrer han og viser et væld af maskiner, motorer, pumper og rør. Rum efter rum. Han bruger ord som »dørk«, »agter« og »bov«, mens han går rundt blandt de store, lysegrønne maskiner.

– Hvad er det, der sprøjter rundt inde i den tank?

»Det er lort.«

– Hvorfor er det den eneste med vindue i?

»Vi skal holde øje med, om der danner sig skum. Det skal der helst ikke.« Af og til lyder der en alarm, og så løber Anders Slotsdal ud til et kæmpepanel med utallige knapper og trykker på nogle af dem.

– Hvad sker der når Flemming kalder ned og beder om to thrustere?

»Så tænder vi en hjælpehakker, og…«

– Hjælpehakker?

»Det er en hjælpemotor. Den sørger for at propellerne kan køre. Vil I se det?«

– Ja.

Anders Slotsdal går hen mod thrusterne i boven af Crown Seaways. På vejen derud fremviser han et motionscenter for de ansatte, hvor to mænd er i fuld gang med træningen. Og ude på gangen i et område med personalekahytter står Jesper Persson og stryger en skjorte på et udklappeligt strygebræt. Gæsterne kommer snart om bord igen, og han skal stå klar i baren om lidt. Thrusterne ligner de andre maskiner.

Skybar.

Ulrik Hasemann

Oslo havn.

Ulrik Hasemann

Oppe i Mermaid Bar står Anja Ekstrøm og Mikkel Sylvest. De har hygget sig i Oslo i nogle timer og er nu klar til at tage med retur til København:

»Vi er på vej ned i Sky Baren. For de kan ikke engang lave en piña colada heroppe,« siger hun.

– Var det ikke dem, der slog dig ud i går?

»Jo,« svarer hun og går grinende videre. Kaj flyver rundt i luften over Mermaid Bar. En gruppe asiatiske turister har sat sig i en rundkreds. Klokken er 16.30, og kaptajn Flemming Langballe byder velkommen om bord på Crown Seaways. Vi sejler om lidt, siger han.

Crown Seaways
Bygget i Split, Kroatien i 1994
Kahytter: 637
Max. antal passagerer: 1.790
Biler: 450
Længde: 1.71,5 meter
Bredde: 28,2 meter

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Vibeke Rasmussen
Vibeke Rasmussen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Michael Kongstad Nielsen

Hvis man er så heldig, at kaptajnen og hans styrmand ikke i en ordentlig bimmelim sejler båden ind i Kullen, og har fået øjne i Oslofjordens snævre passager, så er det såmænd en meget dejlig tur, dog med for meget taxfree og kulørte lamper, pengeudpumpning og halvskumle partyorkestre. Kan man sidde i en rolig salon og se på søkort eller læse en god bog? - nej, den slags er afskaffet - det giver ikke omsætning nok.

Michael Kongstad Nielsen

Kahyt? - jo, men det er immervæk lidt fattigt at lægge sig ned i sin køje, når man kunne nyde sejladsen på højere dæk og følge med i diverse fyrtårnes passage og mærke den nautiske ånd, der fylder en med en følelse at være søfarer.

Majbritt Nielsen

Michael Kongstad Nielsen
Hvis du vælger en af de dyrere kahytter, er der en lounge til dem.
Og ellers har jeg da siddet og læst mens jeg sad ved baresso. Så en kop kaffe i den ene hånd og en bog i den anden. Da der heldigvis var godt vejr på den tur jeg var med. Sad jeg oppe i Skybar og nød solen, kiggede ned på pladsen foran. Inden vi sejlede og ellers bare nød turen da vi afsejlede. :)