I hullet med bjørnen

Midt i Danmarks mest trendy gade, Jægersborggade i København, hvor glade projektforældre promenerer dyre barnevogne og skødesløst vintagetøj mellem hjemmebyggede cykler og caféborde, åbnede for nylig Den Sidste Dråbe, en specialbutik med et eklektisk udvalg af mindre producenter af spiritus, som dagligt drives af geografen Naja Olesen. Herudover er butikken også hovedkontor for mikroproducenten Den Klodsede Bjørn, som drives af den russiskuddannede Frederik Plum. Som hun i øvrigt er gift med.

Og netop de lidt skæve faglige baggrunde, parret kommer med, er en væsentlig del af forklaringen på, at de har valgt at kaste sig ud i noget så utraditionelt som at producere og sælge spiritus. Frederik Plum forklarer:

»Da jeg læste litteraturvidenskab, havde ingen af underviserne fokus på den russiske litteratur; alle var optaget af latinamerikanske og vesteuropæiske forfattere. Men på russiskstudiet fandt jeg en passion for den russiske kultur, og sammen med den en fascination for den hvide sprit. Som Dostojevsky siger, er alle geniale mennesker enten gamblere – som Dostojevsky selv – eller drikker som et hul i jorden.

Det indre bliver det ydre

Og det er netop denne særlige måde, hvor samfundet til en vis grad omfavner den umådeholdne druk, der er særligt ved Rusland og til dels Japan. Det hænger meget sammen med disse samfunds fokus på den hvide, ulagrede spiritus. I Vesten har vi en tendens til at gøre spiritus til noget fornemt, som man kan bruge megen tid og mange penge på at nyde, samle på og læse om – det er en ekspressiv spirituskultur, hvor man kan tale meget om det, man drikker. Russerne er i langt højere grad optaget af, hvordan man mister kontrol og kontakt med omverden; først mister man sit sprog, så mister man sit tøj og til sidst mister man helt konkret sit indhold, hvis man kaster op eller tisser i bukserne. Det indre bliver det ydre.«

– Men den fascination af det groteske i spiritussen kender vi jo også fra tidligere dansk litteratur, eksempelvis hos Holberg og til dels Tom Kristensen, her er det bare ikke så dominerende et tema; hvorfor er det, at det er så væsentligt for russerne?

»Det er specielt i sovjetkulturen, at fascinationen for det nærmest syge ved druk vinder frem, og det kan i høj grad ses parallelt i et meget vigtigt symbol i den russiske litteratur, fabeldyrene. De har altid haft en stor plads i den russiske kultur, men da kulturen blev decideret syg under Stalin, og senere hen i 60’erne og 70’erne nærmest blev passiv, så ændrede skildringen af fabeldyrene også karakter, de blev fordrukne, røg og gjorde alt det lavmenneskelige og var således også blevet syge. De er skideskægge, men på en satirisk måde; de er ikke længere den gode hjælper, der tildeler ønsker.«

– Det falder naturligt at tænke, at det er her inspirationen ligger, når I har valgt at kalde jeres egen vodka for Den Klodsede Bjørn?

»Ja, inspirationen kommer helt klart fra dyrene, især hos Bulgakov. Navnet på dansk – især selve ordet ‘klodset’ – er jo et ret klodset, næsten dårligt navn. Men heri ligger der også et forsøg på at gøre op med det prætentiøse, nyrige russiske stil, der rammer vodkamarkedet for tiden, hvor ideen om renhed og symboler som diamanter hersker. Det ydmyge er for os væsentligere end den misforståede idé om det rene og polerede.«

Dobbeltsamfund

Naja Olesen har boet i Mexico, og ser i den mexicanske kultur en parallel til den russiske:

»Der er en sjov dobbelthed i de her samfund, hvor en konservativ kirke historisk har betydet enormt meget, men hvor man samtidig oplever, at utroskab og druk er meget udbredt. Det kan også ses i, at de som russerne har en slags karnevalskultur. Når det er sagt, så er vi også lidt uenige: Frederik kan godt lyde lidt ultrakonservativ i sin tilgang til det, vi laver, og så må jeg tilføje, at vi også selv er glade for både hvid og lagret spiritus af forskellig karakter, som vi også sælger. Da vi startede, var ambitionen faktisk at lave en butik kun for vodka, men såvel markedet, som vores egne bredere interesser gjorde, at vi endte med et større sortiment. Vi har dog stadig særligt fokus på ulagret spiritus, som vi begge stadig ser som en meget ærlig måde at lave spiritus på.«

– Så er det jo i og for sig sjovt, at I har valgt at placere jeres butik i en meget trendy, kontrolleret gade som Jægersborggade – hvorfor ligger den ikke i Vanløse?

»Helt ærligt, så ville den ikke kunne løbe rundt i Vanløse, men vi får faktisk en del kunder ind, som ikke kommer meget på cocktailbar, og som bare synes, det er sjovt, at man kan få noget andet end Bacardi, og som ikke behøver være så dyrt. Vi vil meget gerne kunne tilbyde kvalitetsvarer helt ned til under 200 kroner. Også derfor har vi åbne flasker, så folk kan smage varerne, før de beslutter sig. Vi vil gerne åbne kundernes bevidsthed, for eksempel unge kvinder, som ofte har lidt ærefrygt for elitær spiritus.«

Skiller vandene

Den Klodsede Bjørns seneste, økologiske vodka er produceret på præcis samme blanding og metode som den første, konventionelt dyrkede vodka, men forskellen er markant. Hvor den første variant havde en fin, lidt bitter, men meget let karakter, er den økologiske variant langt mere bredt kornet. Frederik Plum fortæller, at hvor den ordinære variant er ret udelt populær, så skiller den sødere, kraftigere økologiske vandene i højere grad. Hvilket sikkert også vil ske, når de inden længe vil lancere en vodka med røget bygmalt. Men sikkert er det, at bjørnen stadig vil være lidt syg og danse klodset.

Sprutørerne og madørerne. Espen Fyhrie og Lars Bjerregaard udspørger hen over sommeren en række ildsjæle om, hvad det helt præcist er, vi putter i munden