Læsetid 10 min.

Nordkystens mystiske bryster

Et læserbrev om grimme bryster på stranden satte i 1975 Informations debatsider i brand. Debatten endte med at blive et billede på både tiden og avisens særheder, men også et mysterium, da læserbrevsskribenten viste sig ikke at eksistere. Var det en kunstner? Var det Lasse Ellegaard? 40 år efter er det lykkedes Information at løse mysteriet
Satiretegneren Peter Lautrops tegning om den store debat i sommeren ’75 'Nordkystens bryster'

Satiretegneren Peter Lautrops tegning om den store debat i sommeren ’75 'Nordkystens bryster'

Peter Lautrop
25. juli 2015

Tilføjelse: Sagen om nordkystens bare bryster var egentlig afsluttet med denne artikel. Men siden har der meldt sig yderligere to påståede gerningsmænd, og Nordkystkommissionen har genoptaget sit arbejde. Læs fortsættelsen her.

Husker du debatten om nordkystens bryster? Den fandt sted her i avisen for præcis 40 år siden. I sommeren 1975. Det er en trofast læser, Peter Høvring, som i en mail gør redaktionen opmærksom på jubilæet, og selv indrømmer jeg gerne, at jeg aldrig havde hørt om den debat.

Af de gamle legendariske debatter på Information er det især orgasmedebatten fra vinteren 1981, der har overlevet i eftertiden. Det er i grunden synd, for debatten om nordkystens bryster kan fortælle os en del om både 70’erne og Information – og måske også lidt om humor. Og så indeholder den et mysterium. Et mysterium med en gerningsmand, men det kommer vi tilbage til – først debatten om nordkystens bryster:

Den 27. juni 1975 lander et læserbrev med titlen »Beklagelige bare bryster« på Informations debatsider. Det er underskrevet af Jens Falkdorf, Dalslandsgade 8, 2300 København S. »Det er jo dejligt vejr for tiden, så jeg besluttede mig for at tage en tur op til nordkysten og kigge mig om. Vi er jo så heldige her i landet, at næsten hver anden pige er frisk på at smide BHen når de er på stranden,« starter Jens Falkdorf kækt, inden han kommer til sagen: »Men ak, hvad ser man? Bryster der enten er for små eller fuldstændig flade og nogle var helt rynkede. Jeg tror kun jeg så to ordentlige par bryster ud af måske 100. Og ved ordentlige bryster forstår jeg bryster der strutter lige ud i luften. Ikke for store, det virker perverst,« skriver han og refererer til Ekstra Bladet: »Når man hver dag læser Ekstra Bladet, kunne man få det indtryk, at der er bunker af flotte piger med flotte bryster på stranden, men det er der slet ikke.«

Hvis man kender blot det mindste til Information og 1970’erne, vil man vide, at sådan et læserbrev afleder reaktioner. Voldsomme reaktioner. I alt 43 debatindlæg om bryster på nordkysten blev det til i sommeren 1975. Den dengang 25-årige abonnent Peter Høvring fandt debatten så morsom, at han klippede alle indlæggene ud af sommerens aviser. Siden har han gemt dem, scannet dem ind og nu altså sendt det hele i en mail i anledningen af 40-året. De første reaktioner på læserbrevet er forventelige og stærkt kritiske. Jens Falkdorf »degraderer kvinden«, lyder det fra flere læsere. Tre kvinder, Inge Andersen, Anne-Grete Hermansen og Jette Antonsen, som tilsyneladende bor på samme adresse i Charlottenlund, står bag et af de første svar: »Vi ved dårligt nok hvordan vi skal udtrykke vores harme,« starter de, men det går nu meget godt, for læserbrevet er langt og ord som »dyrskue«, »slagteriudstilling« og »seksualobjekter« er centrale. Det med objektgørelsen bliver centralt i den første del af debatten om nordkystens bryster. Irene Tordrup fra Århus Nord skriver den 1. juli følgende: »Prøv for en gangs skyld at betragte kvinder som andet end seksualobjekter – vi er også mennesker, selvom dit ekstra blad gør alt muligt for at reducere os til kroppe med struttende bryster.«

Allerede 3. juli kommer den første refleksion over debatten. Hans Bay-Petersen fra Nørrebro skriver: »Jeg opfattede de 30 linier som en dårlig spøg. Men efter at have læst ca. 180 gravalvorlige linier som svar på vittigheden synes jeg, at den i mellemtiden har udviklet sig til en meget morsom sommerspøg.«

Hvem er Jens Falkdorf?

Det starter et nyt spor i debatten. John Jensen fra Amager udnævner den 9. juli Falkdorf til kunstner: »Der er ingen tvivl om at ”Jens Falkdorf” er den mest spændende og bevidstsøgende kunstner siden Solvognen.«

Det hele er iscenesat, mener han, og Falkdorf lykkes med sit kunstværk, da de mange venstreorienterede vil »kaste sig over ”Falkdorf” på tryk«. Bemærk, at John Jensen sætter citationstegn hver gang, han skriver Falkdorf. Det gør han formentlig, fordi han har læst et læserbrev af Vibeke Nielsen fra Værløse, som blev trykt fire dage forinden, den 5. juli. Hun bringer en regulær afsløring: der findes ikke en mand ved navn Jens Falkdorf på adressen Dalslandsgade 8. Hun har ringet til den vikarierende debatredaktør, Morten Sørensen, konfronteret ham med sin opdagelse og spurgt ham, hvorvidt han synes, at indlægget er sjovt »Til evt. læseres orientering vil jeg oplyse, at Debatsidens redaktør den pågældende dag, Morten Sørensen, syntes at J.F.’s brev var 50 pct. sjovt!,« skriver hun.

Her må jeg lige indføje, at jeg er vild med Morten Sørensen svar. Ofte forventes det – i dag såvel som i 70’erne – at noget er enten sjovt eller ikke sjovt – alt for få ting er 50 procent sjove. Nå, men chefredaktør Knud Vilby svarer på Vibeke Nielsens brev. Han skriver, at han finder debatten om nordkysten underholdende, og at Information skam tager kvindestoffet seriøst, bladet har netop ansat Mette Fugl til at dække området. »I øvrigt synes undertegnede ikke at det var en smutter at indlægget blev bragt,« slutter Knud Vilby, som også skriver, at redaktionen ikke var klar over, at Jens Falkdorf ikke eksisterede.

Debatten om nordkystens bryster bliver nu en institution. Den 10. juli bringer avisen en tegning af den legendariske bladtegner Peter Lautrop: »Debatten om Nordkystens bryster fortsætter i morgen i Information,« står der nedenunder.

De næste dage kommer der indlæg, som hævder, at Falkdorf er ironisk, og at de mange kvinder, der ikke har forstået det, mangler humoristisk sans. Det afføder sjovt nok modreaktioner. Der kommer matematiske beregninger af, hvor mange kvinder, der statistisk set har pæne bryster i falkdorfsk forstand. Det har kun (brøk ind her: 1/4 opløftet i 10’ende) konkluderes det. Altså en ud af 10.000. Der kommer en kapitalismekritisk antydning af, at Falkdorf skulle være bikinifabrikant. Der kommer et digt om debatten, og der kommer hyldester – til avisen, til sommeren og til brysterne på nordkysten: »De fleste kvinder jeg har set deroppe har haft meget lækre og ret faste bryster,« skriver en mandlig læser eksempelvis.

Der kommer også en debat om, hvorfor nogen dog orker at debattere bryster – og så i Information af alle steder.

Samtidig begynder folk at gætte på, hvem der står bag ’Jens Falkdorf’. Flere mener som John Jensen, at det er en kunstner, men der bliver også åbnet for den mulighed, at det er en journalist på Information. Det sidste indlæg i debatten om nordkystens bryster bliver bragt den 30. juli. Her fingerer en læser, at han har aflyttet et redaktionsmøde, hvor flere af husets prominente skribenter i fællesskab bliver enige om at skrive læserbrevet for derved at sikre sig en heftig debat midt i agurketiden.

Peter Høvring åbner også for denne mulighed i sin mail: »Hvem fandt på den opdigtede læserbrevsskribent? Er det som antydet Jan Stage, eller er det Lasse Ellegaard?«.

Det må være Lasse Ellegaard

Det skal naturligvis undersøges, så jeg nedsætter en kommission. Alt skal frem i den sag. Mange af de potentielt skyldige er i dag døde. Men en af dem, Lasse Ellegaard, sidder nede på anden sal, så det er oplagt at starte hos ham. Han kan desværre ikke huske debatten om nordkystens bryster og afviser at være ophavsmand til brevet.

Han fortæller dog, at han i sommeren 1972 skrev kritisk om Femølejren: »Der var 86, der opsagde deres abonnement på grund af den artikel,« siger han med en vis stolthed i stemmen. Og han kom igen på glatis efter at have beskrevet nogle rynkede kvindelår i 1976. Men debatten om nordkystens bryster vil han ikke tage ansvaret for.

Jeg går tilbage til husets tredje sal og ringer til tidligere redaktionssekretær Søren Voulund. Han kan ikke huske debatten, men han siger, at jeg skal ringe til Jørgen Siegumfeldt, som dengang var ansat på avisen. »Og Dorrit Kampmann,« råber hans kone i baggrunden. »Ja, hun kan huske alt,« siger Søren Voulund.

Dorrit Kampmann bekræfter, at hun kan huske alt. Derfor kan hun også huske, at hun slet ikke var på avisen i 1975, så det hjælper ikke stort. Det er i øvrigt påfaldende, at alle dem, jeg taler med, som udgangspunkt nævner Lasse Ellegaard som den hovedmistænkte. Det gør Jørgen Siegumfeldt, som akkurat godt kan huske debatten, også, men som han siger: »Hvis Lasse siger, at det ikke er ham, så tror jeg på det.« »Det kunne måske være … nej, han havde sgu ikke fantasi til den slags. Du har fanget mig midt i min middagslur her …. hov, vent nu lidt. Prøv lige at læse op igen …« Jeg læser brevet igen.

»Det kunne sgu godt være Hans-Jørgen Nielsen. Forfatteren. Han er jo død nu, men du kan prøve hans kæreste dengang – de lavede alting sammen,« siger Jørgen Siegumfeldt, som også kommer med et sidste kontroversielt bud, nemlig at det er den trofaste læser, Peter Høvring, der står bag.

»Du ved, hvis han gerne lige vil frem i lyset nu her 40 år efter,« griner Jørgen Siegumfeldt. Jeg videresender hele debatten til ham, for måske vil der dukke noget op, når han genlæser den, bliver vi enige om.

Høvring-teorien er ikke helt dum. Tanken havde faktisk allerede strejfet mig, for er det ikke lidt underligt sådan at have klippet det hele ud og gemt det i 40 år?

»Hahaha. Der må jeg slå en skraldlatter op og sige, at det er det altså ikke,« siger Peter Høvring.

Det virker troværdigt, så jeg prøver Tania Ørum, som var kærester med Hans-Jørgen Nielsen i 1975 og som nu er lektor ved Københavns Universitet:

»Det kan jeg sige, at det er det ikke. Nordkysten er slet ikke vores riviera. Vi sad faktisk i et sommerhus på Mors og havde lige fået et barn. Jeg tror slet ikke, han var inde på avisen i løbet af den sommer. Så det kan jeg afvise. I øvrigt gjorde vi alting sammen, så jeg ville vide det, hvis det var ham,« siger hun.

Jeg spørger, hvem hun så tror, at det er:

»Jeg vil da sige, at Lasse Ellegaard lyder meget sandsynligt,« svarer hun.

Knud Vilby skal selvfølgelig også ringes op. Han aviser Ellegaard-teorien: »Lasse Ellegaard og Jan Stage var jo ikke ligefrem bange for selv at lægge navn til den slags, så det tror jeg ikke,« siger Knud Vilby og tilføjer, at han slet ikke tror, at det er en fra avisen, der står bag: »Jeg kan selvfølgelig ikke udelukke at det var en, der tog røven på os andre. Vi snakkede da om det dengang, men jeg tror det altså ikke,« siger Knud Vilby, som i øvrigt synes at debatten er sigende for avisen:

»Det er et skægt eksempel på, hvordan et intellektuelt blad er præget af en vis interesse for de mere platte og simple ting i livet. Det er måske meget typisk et eller andet sted, at både læserne og dem, der laver bladet, illuderer, at man er hævet over almindelig plathed. Men ofte er det de små ting, der giver den bedste debat.«

Læserbreve samlet sammen af Informationslæseren Peter Høvring

Et gennembrud

Jeg står på dette tidspunkt reelt uden en hovedmistænkt. Flertallet peger på Ellegaard, men han afviser selv. Måske skulle man gå ned på anden sal igen og være lidt mere konfronterende. Han var jo hurtig til at lede snakken væk fra nordkysten. Og så den der med de rynkede lår. Jens Falkdorf skriver om rynkede bryster. Er det tilfældigt? Først kontakter jeg dog Informations tidligere chefredaktør, Ejvind Larsen. Han husker debatten og siger, at den er »meget typisk for Information«:

»Det fantastiske ved Informations læsere er, at de er utroligt krævende og engagerede. Så selv når det er noget, som de synes er mindre betydningsfuldt, så deltager de i debatten og skriver, at de er forargede over at avisen bruger tid på det,« siger Ejvind Larsen.

Han er enig med Knud Vilby i, at det ikke er Ellegaard, der står bag:

»Jeg er overbevist om, at det ikke er Lasse, og det er heller ikke Jan Stage eller Phillip Lauritzen. Morten Sørensen er det slet ikke. Jeg tror ikke, at det er en fra redaktionen,« siger han.

Mens jeg har snakket med Ejvind Larsen er der kommet en mail fra Jørgen Siegumfeldt. En mail, som må siges at være altafgørende for Nordkystkomissionens arbejde. Siegumfeldt har læst materialet, er gået ind i sagen og kan fortælle følgende: »Kære Kristian. Tak for tilsendte, som hjalp mig frem mod løsningen. For i materialet indgår også en tegning fra Informations ubestridte Cartoon King – og hvis du ringer på (telefonnummer skjult), vil Peter Lautrop himself kunne afsløre den nu afdøde gerningsmand.« Et vaskeægte gennembrud, med andre ord. Jeg ringer straks til Peter Lautrop:

»Jeg delte kontor med Morten Sørensen i 1975. Der var ingen, der brød sig om at være debatredaktør, så vi skiftedes til at være det, og i den periode hang den på Morten. Han sad og brokkede sig over, at der ikke var nok gode læsebreve, og så digtede han ganske simpelt det brev,« siger Peter Lautrop.

Først efter, det var kommet i avisen, fortalte Morten Sørensen sin hemmelighed til Lautrop:

»Han sagde: ’Det er mit brev, og du skal holde din kæft.’ Og det har jeg gjort lige ind til nu,« siger Peter Lautrop og tilføjer: »Hvis det var blevet opdaget, var han blevet fyret.«

Sagen om nordkystens bryster er med andre ord løst – med god hjælp fra de gamle koryfæer. Den må siges at have udviklet sig i en uheldig retning for Dagbladet Information, for det er ikke ligefrem god skik, at debatredaktøren selv skriver læserbreve. Og timingen kunne ikke være dårligere, for i foråret lavede DR en historie om, at redaktionen selv har skrevet nogle af brevene i Informations lørdagsbrevkasse. Og ved en fejl fremstod det, som om vi på Information selv skriver vores læserbreve, og det gør vi ikke, understregede vi tydeligt dengang, og DR har bragt en rettelse. Og så kommer debatten om nordkystens bryster pludselig og roder op i det hele. Men det er vel den slags uheldigheder, man må være forberedt på, når man sætter et kommissionsarbejde i gang.

Morten Sørensen er død, men Peter Lautrop kan i øvrigt fortælle, at brevet nok var en spøg fra hans side – og så alligevel ikke helt:

»Han vidste, at det kunne sætte gang i en debat. Den der kvindesag var stor, og det hele lå og skvulpede rundt i de år, så det var meget præcist anbragt.«

Men ren form og underholdning var det alligevel ikke fra gerningsmandens side: »Han havde altså et eller andet forhold til de der bryster. Han brokkede sig over dem,« siger Peter Lautrop.

Det svar, som Morten Sørensen gav Vibeke Nielsen fra Værløse i sommeren 1975 var med andre ord korrekt: læserbrevet om nordkystens bryster var 50 procent sjovt.

Læs også: Sagen om brysterne genåbnet

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Bjarne Bisgaard Jensen
    Bjarne Bisgaard Jensen
  • Brugerbillede for Andreas Kaag Thomsen
    Andreas Kaag Thomsen
  • Brugerbillede for Mandatar Torben  Wilken
    Mandatar Torben Wilken
  • Brugerbillede for lars abildgaard
    lars abildgaard
  • Brugerbillede for Jakob Silberbrandt
    Jakob Silberbrandt
  • Brugerbillede for Steen Sohn
    Steen Sohn
  • Brugerbillede for Henrik Wagner
    Henrik Wagner
  • Brugerbillede for Benny Jensen
    Benny Jensen
  • Brugerbillede for Ejvind Larsen
    Ejvind Larsen
  • Brugerbillede for Lars Kirkeby
    Lars Kirkeby
Bjarne Bisgaard Jensen, Andreas Kaag Thomsen, Mandatar Torben Wilken, lars abildgaard, Jakob Silberbrandt, Steen Sohn, Henrik Wagner, Benny Jensen, Ejvind Larsen og Lars Kirkeby anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Maj-Britt Kent Hansen
Maj-Britt Kent Hansen

I betragtning af hvor kedelig Information i særdeleshed er i disse uger, så er ovenstående da et indslag, der er endog morsommere end blot 50 %. En vis chauvinisme indgår! Naturligvis.

Og så langt fra tidens mange ulideligt uinteressante indslag i Information om mænd og kvinders kropsdele, anvendelse heraf og indbyrdes forhold i øvrigt.

For os med papirabonnement endvidere endnu en lejlighed til at konstatere, at vi modsat netlæserne snydes for en hel del af dokumentationen. Her i skikkelse af de saksede læserbreve, som illustrerer artiklen.

Brugerbillede for Philip B. Johnsen
Philip B. Johnsen

I begyndelsen af FNs kvindeår i 1975 nedsatte Statsministeriet en Koordinationsgruppe for kvindeårsaktiviteter også internationalt var 1975 et år med mange aktiviteter med fokus på kvinder og ligestilling, at kvinder nu skulle forbydes, at gå topløse, var tydeligvis benzin på BH-bålet i agurketiden, jeg var selv lidt for ung til, at huske denne begivenhed i 1975, men husker strandene mm. og vil derfor kommentere emnet aligevel.

Personlig syntes jeg det ville være godt, hvis vejret ellers tillader det og det for en voksne kvinde ikke føles ubehageligt, at overvejede at gå topløse på stranden igen, dagens fiksering af perfekte attributter, har igen 40 år efter, nået et omfang, hvor en punktering kunne være tiltrængt.

Brugerbillede for Anders Hald

Kære Information.
En morsom historie - 0g måske også lidt af en blød agurk - men på den anden side er det jo hovedsagelig gamle mænd der er på banen d. d. ...!!
Og måske kan hr Falkdorf siges af have fået ret - målt ud fra den popularitet silikone siden har fået... desværre...!!

Thomas Toft, Niels Nielsen, Philip B. Johnsen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lone Fosdal

Hvor morsomt! Så sent som i denne uge tænkte jeg på debatten da jeg funderede på om Jan Falkentoft på P1 havde noget med læserbrevsskribenten at gøre, jeg huskede ikke jo så åbenbart ikke navnet rigtigt.

Brugerbillede for Henrik Brøndum
Henrik Brøndum

Jeg er bare skuffet over de manglende facts - det hele handler om moral. Hvis jeg havde været redaktør havde jeg straks sendt mine 4 bedste mænd ud til Nord-, Øst-, Syd- og Vestkysten for at få lavet en sammenlignende undersøgelse - der kunne blive til en fin lille rejseguide for brystinteresserede læsere.

Igen en bekræftigelse af Lotte Folke Kaarsholms udmærkede iagtagelse - journalister er typisk mere tilbøjelige til at mene noget end til at ville vide noget.

Brugerbillede for Tino Rozzo

Hyggelig gang nostalgi, men med et evigt gyldigt statement:
"...kun to ordentlige par bryster ud af hundrede".
Dette gælder stadig, og derfor skal vore dages kvinder have tak for,
at de igen er begyndt at dække dem til.

Brugerbillede for Thomas Toft

Korte, lange, strittende, hængende, små eller store. Så længe det er bryster -og ikke kemikalier i poser- er det vel knap så vigtigt.

Brugerbillede for Randi Christiansen
Randi Christiansen

"Den som kun tar spøg for spøg og alvor kun alvorligt, han og hun har faktisk fattet begge dele dårligt" Hvad mon hr falkdorf alias morten sørensen havde i klemme, siden der var alvor med i legen her? Et anstrengt forhold til sig selv, sin krop, sin seksualitet ... det er ikke til at vide, men bestemt et interessant område at udforske, som foranledigede morsom og relevant samtidshistorie.

Man må huske, at datidens pludselige kropslige frigørelse kunne være et chok for mange, og når man studerer udviklingen inden for plastickirurgiske indgreb især med henblik på kvinders brystregion, må man sig forbarme - her ses vidnesbyrd om en af tidens til tider grotesk overdimensionerede overreaktioner på, at den indelukkede krop blev lukket ud af snærende uniformering, kom ud i lyset og nu kunne ses i al sin ufuldkomne og forskelligartede skønhed.

Kropsdyrkelsen satte ind med solarier, fitness, sund livsstil og genvejen : kirurgiske indgreb. I det offentlige rum får vi konstant smadret perfekte kroppe ind i synsfeltet - reklamer for nye bryster på busserne m.v. Det kan være svært at holde hovedet koldt og tungen lige i munden. Det er meget naturligt, at vi gerne vil klare os godt i partnerudvælgelsen, som er forudsætningen for vort afkom, og skønhed indikerer sundhed, men kommercialiseringen af denne drift og dermed af kroppen er meget uheldig. Som alle andre afledte effekter af den neoliberale, privatkapitalistiske konkurrencestat uundgåeligt vil være det. Umiddelbart måske et kvik fix men tilsidst flækker facaden, og silikonen løber ud, hvor den ikke skal være. Uha

Fysisk smukke mennesker har også særlige udfordringer. Livet er ikke kun overflade. Bag facaden er der arbejde at gøre for de fleste - nogen har ligefrem brug for hovedrengøring i tide og utide, andre klarer sig med et let sind. Det er en naturlig drift at stræbe efter hele pakken, hvad man så end forestiller sig, at den indeholder, og livet er fyldt med belæringer. Hvor skal vi hen lille du? Og 'Intet er let, og enhver har sit lod' - frit efter herman hesse, 'steppeulven'

Kh randi/ 'numsernes befrielsesfront'