Læsetid: 1 min.

1. spalte

Moderne Tider
8. august 2015

Manu Sareen har kvalme, sådan en hvor man er lige ved at brække sig. Og som var Politiken et socialt medie, hvor intet er for småt til offentliggørelse, deler han åbent ud af følelsen, af fornemmelsen, af ubehaget. Det er ved at lette lidt, fornemmes det, men det var heftigt, mens han stadig var minister. Det er den politiske kultur, hvor han nu efter at være røget ud af Folketinget mener, at hans tidligere partikammerat Uffe Elbæk har en vigtig pointe: Den er syg – og altså kvalmefremkaldende. Men mest af alt var det sig selv, han fik kvalme af. Han sagde han aldrig det, han mente, men kun det, han skulle, sådan er spillet, forstår man: Har man magt, har man intet at skulle have sagt. Det svigtede løfte om øremærket barsel til fædre var en regulær »dårlig oplevelse«, som gjorde det »pissesvært at være Manu«. Ideen om minumsnormeringer i daginstitutioner var han nødt til at skyde ned, selv som han synes, det er en god ide. Det var ren kvalme, fremgår det. Men hårdest var stramningerne på asylområdet. Det er det værste, han har været med til, siger han. Og her skal vi forstå den bløde mand rigtigt: Det er ikke ofrene for stramningerne, han tænker på; det er sgu Manu selv, det gør ondt på. De stramninger »er helt klart en plet mit cv, som jeg på ingen måde er glad for«. Det er til gengæld glædeligt, at hans ildebefindene er ved at lette, så han har kunnet genfinde modet til tale frit. Fra en position, hvor det virkelig gør en forskel. Han har jo formatet. Til det.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her