Læsetid: 2 min.

Billedsprog: 12,5 kvadratkilometer isklump

Jakobshavn-gletscheren er særligt spektakulær, fordi den alene kan bidrage mere til stigende vandstande i havene end nogen anden gletscher på den nordlige halvkugle, men tendensen ligner de fleste andre gletschere på kloden

NASA

22. august 2015

Satellitbilledet er fra den 16. august og viser gletscheren Jakobshavn Isbræ ved byen Ilulissat på Grønlands vestkyst. For det utrænede øje ligner det måske mange andre satellitbilleder, men lige det her rundsendes, studeres og fortolkes i disse dage intensivt af glaciologer og nørder over hele verden. I fora på nettet deles satellitlandkortene med stor entusiasme, mens andre finder tidligere billeder frem for bedre at kunne spore den forandring i gletscheren, som billedet tyder på har fundet sted. De forsøger at slå fast, om der i sidste weekend skete det største afbræk af is fra gletscheren nogensinde – en såkaldt kælving af et stykke is med et areal på op mod 12,5 kvadratkilometer – på et tidspunkt, hvor også gletscherens tilbagetrækning er i gang med at slå rekorder. Ifølge Eric Rignot glaciolog på Jet Propulsion Laboratory trækker isens front sig tilbage i »galloperende hast«:

»Jakobhavns kælvinger bliver mere og mere spektakulære med tiden, og jeg er lamslået over kælvingernes tempo og tilbagetrækningsraten på denne gletscher,« siger han til NASA Earth Observatory.

Over en halv meter om året

Jakobshavn-gletscheren er særligt spektakulær, fordi den alene kan bidrage mere til stigende vandstande i havene end nogen anden gletscher på den nordlige halvkugle, men tendensen ligner de fleste andre gletschere på kloden. Ifølge et nyt studie i Journal Of Glaciology bliver de observerede gletschere mellem en halv og en hel meter tyndere i isen om året – to til tre gange mere end i sidste århundrede. Ud over problemet med de stigende have kan det også bidrage til ændrede vejrmønstre.

’Eksporten først’

Det er tvivlsomt, om danske politikere studerer satellitbillederne af de smeltende hvide kæmper på Grønland med samme entusiasme. Denne uges klimadebat var præget af regeringens udmelding om at svække Danmarks mål for udledning af drivhusgasser i 2020, og i et interview med Energiwatch lagde Energi og Klimaminister Lars Christian Lilleholt en ny linje. Han vil droppe »berøringsangsten« for alt, hvad der ikke er grønt og sætte olie og gas i centrum igen. Derudover skal der i højere grad fokuseres på eksport:

»Vi har tidligere haft en tilgang til det her, som gik på, at vi skulle ud og redde verden, og det er forkert. Jeg mener, at vi først og fremmest skal bruge kræfterne på at øge eksporten – dernæst kan vi redde verden,« sagde han. Spændende hvordan citater som dette vil blive læst om 50 år, når der måske ikke er mere hvidt tilbage på dette billede.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det er godt, at verdens befolkninger er begyndt at røre på sig.
Når et godt dagligliv trues af klimaet, er det ikke så underligt, folk begynder at protestere.
Nu er det et forholdsvis fredeligt oprør, men efterhånden som krisen rammer hårdere, bliver protesterne mere voldelig.
Vores regeringer verden over er desværre fra en tid, hvor penge og magt var det højeste mål.

Kurt Loftkjær

Vækst er mantraet uanset konsekvenser

»Vi har tidligere haft en tilgang til det her, som gik på, at vi skulle ud og redde verden, og det er forkert. Jeg mener, at vi først og fremmest skal bruge kræfterne på at øge eksporten – dernæst kan vi redde verden,« siger Energi- og Klimaminister Lars Christian Lilleholt (V).

Det samme synes, at være konsekvensen af interviewet med Mette Frederiksen (S) i Berlingske d.d. Hun er blot ikke så direkte i sit ordvalg, som energi- og klimaministeren.

Nu berører vækst andet og mere en det fossile samfund. Alle råstoffer er i spil. Og hertil kan vi lægge de tilhørende forureninger.