Baggrund
Læsetid: 6 min.

Flere små fisk og stadigt større hajer

Samtidig med at det er blevet nemmere for almindelige mennesker at handle med aktier, eskalerer markedernes udsving på grund af de computerdrevne algoritmehandler. Det er en giftig kombination
Fodfolket på Wall Street i New York fik sved på panden i mandags, da virkningen af robotternes hærgen på aktiemarkedet skabte turbulens i en række ellers helt sunde og solide firmaer.

Brendan Mc

Moderne Tider
29. august 2015

Da de store fald i aktiemarkederne mod slutningen af sidste uge accellererede i mandags, førte det til det største fald i det danske C20-index’ fire-årige historie. Derefter steg det hele igen med den tredjehøjeste stigning nogensinde dagen efter. Ikke mindre dramatisk gik det for sig i USA, hvor voldsomme fald lige efter åbningen af børserne førte til flere uforklarlige hændelser.

»At Apple – verdens største selskab – pludselig falder 10 pct. er helt åndsvagt, og at et sundt selskab som CVS (amerikansk virksomhed i sundhedsindustrien red.) falder 20 procent - det er helt vanvittigt,« siger Morten Springborg, der er porteføljeforvalter i Carnegie Asset Management, til Information.

Nogle af de begivenheder først på ugen, som han fandt opsigtsvækkende, var de voldsomme bevægelser omkring en investeringsform, som det ellers var meningen skulle være sikker. ETF (Exchange Traded Fund) er en mere passiv investeringsform, hvor man ejer bundter af aktier inden for et særligt område, og derfor mindsker risikoen for at tabe for mange penge ved fald i enkelte aktier.

Det, der bliver købt i fondene, er ofte aktier, der i forvejen klarer sig bedst, og derfor har nogle beskyldt ETF’erne for at føre til, at priserne bliver yderligere pumpet op. Ikke desto mindre er ETF’erne typisk tiltrækkende for investorer, der foretrækker sikre heste frem for dristigt at satse på en stor gevinst. Men i mandags faldt flere af ETF-fondene så voldsomt i pris, at børsens automatiske nødstop for at investere i en given aktie blev aktiveret omkring 600 gange i forhold til ETF’erne:

1.200 tryk på stopknappen

»Nogle af dem havde kun højkvalitetsaktier i porteføljerne, men faldt alligevel med 35 pct. Der er en struktur i markedet, der har ændret sig, for det burde slet ikke kunne ske,« siger Morten Springborg.

De fem minutter med nødstop for handlen i en given aktie blev indført på aktiemarkedet efter det såkaldte Flash Crash i 2010, hvor computer-genereret spekulation kom ud af kontrol og førte til voldsomme fald uden nogen egentlig grund. I mandags blev stopklodsen sat ind hele 1.200 gange, hvilket er langt, langt over, hvad man plejer at se.

De pludselige fald skyldes ifølge iagtagere en kombination af flere forhold, men High Frequency Tradere – firmaer der bruger computeralgoritmer til automatiseret at handle med lysets hastighed – menes at have haft en væsentligt betydning: »Det er ikke godt for det finansielle system, at de her nye spillere er blevet så dominerende, for du får de her vanvittige prissignaler en gang imellem. Det skaber en fundamental usikkerhed omkring vores aktiemarkeder – ikke så meget i Europa endnu – men særligt i USA,« siger Morten Springborg.

Teis Knuthsen, der er investeringsdirektør i Saxo Bank, forklarer, at High Frequency Traderne har en tendens til at forstærke enhver given trend på markederne. Derfor skal vi generelt vænne os til langt større udsving end tidligere, når der er usikkerhed. De hedge-fonde og daytradere, som satsede på de store fald tjente styrtende med penge, men også High-Frequency Trading firmaet Virtu fortalte offentligheden, at de havde en af deres mest indbringende dage nogensinde. På den måde rammer volatiliteten skævt – og særligt de private investorer taber penge. »Private investorer har aldrig haft så nem adgang til finansmarkederne som i dag. Samtidig har de aldrig haft så stor mulighed for at geare deres investeringer,« siger Teis Knuthsen. Når man gearer en investering, så investerer man for langt større beløb end dem, man har stående på sin konto – det giver potentialet for et langt større afkast på små udsving, men det øger også risikoen kraftigt, hvis det går den anden vej, end det man har satset på.

Burde ikke være på markedet

»Der er folk – også kunder i Saxo Bank – som har haft investeringer, der har oversteget deres kontos værdi, og ved sådan et fald står de med valget mellem enten at sætte flere penge ind på kontoerne eller nedbringe deres position.«

I en stresset situation vælger mange så at sælge i stedet for at skyde penge ind, og det giver store tab:

»Noget af det handler om, at der er en del investorer, som er i aktiemarkedet, som egentlig ikke burde være der. De har ikke den nødvendige stamina, og derfor sælger de ud. Det er som at kaste små fisk ud i et hav med hajer,« siger Morten Springborg. De hajer er i høj grad computeralgoritmerne, som formår at udnytte kaoset til deres fordel.

»For mange vestlige investorer viser denne uges begivenheder, at der er en gabende ulighed i moderne markeder,« skriver Gillian Tett, chefredaktør på Financial Times i en analyse. I normale markeder leverer computeralgoritmerne den likviditet, der får handelen til at flyde, og som bankerne i stigende grad ikke ønsker at levere. Men i de ekstreme situationer som i mandags, trækker maskinerne sig helt tilbage, lader bunden gå ud af markedet og tjener så mange penge derfra. Man har forsøgt at begrænse skaderne ved indførslen af handelsstoppene, men i mandags virkede det tydeligvis ikke, og da der er stigende efterspørgsel på nogle af de ydelser, som computerne kan levere, ønsker man heller ikke for alvor at begrænse dem:

»Ingen forstår helt, hvad det er, robotterne gør ved markederne – og de stoler heller ikke på dem. Hvad der er krystalklart, er, at vilde spiraler af den form, som vi så denne uge, er blevet et centralt element i vores moderne robot-dominerede markeder. Menneskelige investorer – vær advaret,« skriver Gillian Tett.

Rentespeederen i bund

Mens udsvingene på markedet altså blev forstærket af en række tekniske årsager, så blev de udløst af bekymringer for udviklingen i Kina, der egentlig var reelle nok. Det kinesiske aktiemarked har mistet otte billioner dollar i værdi siden devalueringen af yuanen den 11. august, og der har også været en bredere skepsis over for hele den kinesiske økonomis tilstand. De fleste andre af de store udviklingslande har det også svært, særligt på grund af en krise på råvaremarkederne. De to ting kombineret med en frygt for, hvad konsekvenserne vil være, når den amerikanske centralbank engang strammer op på sin pengepolitik, gjorde usikkerheden større.

Der har i lang tid været en forventning om, at den amerikanske centralbank snart hæver renten, men de turbulente uger på aktiemarkederne ser nu ud til at udskyde det skridt yderligere. Den amerikanske økonomi er i fremgang og burde være klar til en rentestigning, men problemet er, at kapitalen så i endnu højere grad går mod USA, og det kan blive katastrofalt for de udviklingslande, der i forvejen lider. Så længe det går godt i den amerikanske økonomi, kan beslutningen godt udskydes, men går det først tilbage, står verden med et kæmpe problem, fordi centralbankerne i så fald står uden pengepolitiske redskaber til at modvirke tilbagegangen:

»Man vil hæve renterne for at have noget ammunition til næste gang, vi går ind i en recession. Hvis man går ind i en recession med nul-renter, så har man et problem,« siger Morten Springborg. Det er en situation, man har stået i i et godt stykke tid, men centralbankerne holder fortsat igen med at stramme op.

»Den pengepolitiske ekspansion for at fastholde en given mængde økonomisk vækst er meget voldsom lige nu,« siger Teis Knuthsen og nævner at både Bank of Japan og Den Europæiske Centralbank »kører med foden helt igennem metallet på den pengepolitiske speeder«:

»Jeg tror de pengepolitiske myndigheder lige nu laver en afvejning om at skubbe lidt til, hvad der er en potentiel boble, for at undgå en kraftig nedgang nu. Og så må vi tage diskussionen om, hvem der tager skylden for et krak, når det engang kommer,« siger Teis Knuthsen.

Når det er sagt, er der ifølge Morten Springborg ikke nogen grund til at være særlig negativ omkring udviklingen i økonomien hverken i Vesten eller på aktiemarkederne. Den amerikanske økonomi ser stærk ud og kom i denne uge med gode nøgletal for arbejdsmarkedet. Så mens de investorer, der tænker kortsigtet, risikofyldt og ikke har nok at stå imod med, taber mange penge på de pludselige op og nedture, ser de store spillere ikke så mange problemer i den nærmeste fremtid:

»Vores kapital er faldet 10-15 procent. Det er lidt ærgerligt, men hvis vores historie ellers holder, så kommer de penge tilbage. Sådan noget som det her skaber sundhed i markedet – det er usundt, hvis folk ikke er klar over, at der er en risiko,« siger Morten Springborg.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Aktiemarkedet burde ikke være, det er et økonomisk casino, der berører os alle uanset om vi ønsker det eller ej.
Mangel på aktier vil selvfølgelig betyde mangel på kapital. Virksomhederne vil så have svært ved at udvide og vokse sig store. Der vil blive en skov af små virksomheder.
Varerne vil nok blive lidt dyrere og produktudvikling langsommere. Fri adgang til forskningsresultater vil være en nødvendighed.
Jordens miljøproblemer og presset på resurserne vil nok blive mindre.
De liberale vil få nemmere ved at leve op til det navn, de har erobret fra fremmedordbogen.
Der vil være så meget positivt ved at forbyde aktier.

Troels Brøgger

Man kunne også bare forlange at aktierne skulle besiddes et døgn før de måtte handels igen, så ville algoritmerne miste en del af deres tiltrækning fordi micro-fortjenester de generer vil blive uatraktive.
En skat på finansaktraktioner kunne og hjælpe som Tobin foreslog.

Jeg ser ikke rigtigt problemet. Man skal bare forholde sig roligt og ikke lade sig rive med. Jeg solgte ikke mine aktier blot fordi prisen kortvarigt dykkede med ti procent. Tværtimod er det en mulighed for at gøre et godt køb. Tidligere på året faldt DSV aktien uforklarligt på trods af gode tider for transportbranchen. Det fik Danske Bank til at udsende en købsanbefaling, som jeg fulgte samme dag. Desværre købte jeg kun for 10.000 kr (ja jeg er en lille fisk). Selv efter den seneste uro er DSV steget med 55 procent siden jeg købte.

"Hvordan går det med verdens økonomi?"
"Et øjeblik. Jeg tjekker lige min bankbog. Jo, den ser ud til at have det fint."

Kodeordene for en økonomi uden spekulantdirigerede tab kræver etablering af Statsbanker og Glass Steagall...

Spekulation er godt. Den afslører dårligt ledede virksomheder og leder kapitalen derhen, hvor den gør mest gavn.

Frank, du mener at multinational centralisering og udkonkurrering af mindre national arbejdsskabende produktion, samt bobelskabende spekulation med efterfølgende tab af fysisk kapital er intelligent kapitalisme? Frank du vil opdage at der, selv inden for dit eget højreorienterede segment, er kognitive kapitalister der anser dit syn på kapitalistisk økonomi som håbløst forældet og undergravende for købekraften i markedet. Du bør opdatere Frank.

Jesper Frimann Ljungberg

Det marked vi har nu er perverst og kortsigtet. Det skader samfundet mere end det gavner. Men personligt egoistisk ... så ja..som aktie spekulant. . Så gav et ind i markedet og ud igen på en uge et plus på pension på 60.000

Så ja...
// Jesper

Intet er så godt for spekulationsmarkedet som daytradere, der stolt praler af deres fifigheder...

Jesper Frimann Ljungberg

@Bill Atkins
Tja.. jeg har ingen problemer med at indrømme at markedet er perverst. Jeg er ikke daytrader, men har et normalt erhverv som IT-arkitekt. Jeg har dog valgt, at stå for min pensionsopsparing selv.
Det vil sige, at i stedet for, at der er et pensions selskab, der spekulere for mine penge (Jeg tager risikoen og de tjener på det), så køber jeg selv obligationer, aktier m.m. tager stadig selv risikoen men tager så selv profitten også, og har derfor et afkast, der er en hel del bedre end det, som pensionskasserne giver.

Det er ikke noget jeg vil anbefale at man gør, for man kan komme galt afsted.

Hvis man som privatperson ønsker at 'cut out the middlemand', så skal man nok se på en ETF (Exchange Trade Fund), med en så bred base som muligt og så få omkostninger dito, og så bare lade sine penge stå i 10-20-30 år.
Så bidrager man minimalt til spekulation og den danske Finans sektors snylteri.

// Jesper

Jesper Frimand, der findes mindst fire måder at sikre sin pensionsalder på. Du har selv nævnt to af dem: Puljeinvestorer (pensionskassemedlemmer) og selvinvestorer .(Begge ordninger kræver en livslang ansættelse til en pæn løn for at samle nok til en dækkende alderspensionen, og alligevel satser begge ordninger på at der er en supplerende folkepension når pensionsalderen nås). En tredje pensionsikring er at få mange børn (nok den mest almindelige world wide). Og så er der den solidariske ordning: At vi fremtidssikre vores samfund, så der i fremtiden er råd til statsbetalt pension til alle - uanset held eller uheld i livet.

...man må håbe Jesper Frimand at fremtidens unge (samfundet) mener at din pensionssum er værdifuld nok til at dække dine behov - hvis altså ikke en perfect finanskrise har ædt hele din opsparing inden du kommer så langt.

Bill Atkins,

Jeg er skam opdateret. Jeg er bare ikke enig i denne kritik. Spekulation er hvad der holder ledelserne i firmaerne vågne, så de ikke tilbringer hele dagen på golfbanen, men er nervøse for hvordan markedet vurderer deres indsats.

Jeg tror at problemet med daytraders er overvurderet. De gjorde en del skade, da det pludseligt blev muligt at eksekvere elektronisk handel med stor hastighed og volumen. I dag har markedet vænnet sig til dem og overreagerer ikke. Det kan man se ved at iagttage hvordan ATP og de store pensionskasser går ind i markedet på et tidspunkt, hvor kurserne er kommet for langt ned i forhold til regnskaberne.

Frank Hansen, det bør være efterspørgslen der er de produktive kapitalejeres rettesnor, og ikke finansspekulanternes jagt efter kortsigtede profitter... Statsbank med Glass Steagall giver rigeligt hvad en sund økonomi behøver af finansservice.

Daytraders (spekulanter med egen pensionsopsparing som Jesper Frimann)er efter min opfattelse ikke skadelige for andre end sig selv, men de er med til, blandt almindelige mennesker, at legitimere et sygt finansielt system, frem for at bakke op om et solidarisk statsgaranteret pensionsystem.