Læsetid 3 min.

Jagten på stilheden i København

Byen har sine lyde, og der er rigtigt mange af dem. Især om sommeren. Spørgsmålet er, om man kan blive fri for dem, hvis det det, man er i humør til
Byen har sine lyde, og der er rigtigt mange af dem. Især om sommeren. Spørgsmålet er, om man kan blive fri for dem, hvis det det, man er i humør til
Rasmus Fly Filbert
22. august 2015

Vrrruuommm! Et bor er i færd med at lave huller i min nabos benhårde betonvæg. Min anden nabo forsøger at overdøve håndværkerne med høj musik. Ude i haven er græsslåmaskinen i færd med at slå både græs og støjrekorder.

Sommeren er støjens tid: Åbne vinduer sørger for cirkulation af luft og larm. Haver og ting, der skal ordnes; radioer, der skal drøne på fuld knald. Mine ører kan ikke mere, og jeg søger ud for at finde mig en stille plet til mine tanker. Eller rettere sagt, jeg søger ind til København, for mit buskort rækker kun til to zoner og forstadsland larmer mindst lige så meget på grund bourgeoisiets kedsomhedsforjagerprojekter fra Jem & Fix.

Danskerne har ellers ry for at være tavse. Tilrejsende bliver ofte overraskede over, at vi ikke siger noget som helst og hellere fortrækker hastigt end at give os til at tale med folk. Første bud på Hovedbanegårdens ordensreglement er, at man skal være stille, og jeg sætter mig naturligvis også ind i s-togets stillezone, hvor nogle turister har en livlig samtale, men eftersom jeg ikke forstår deres sprog, lader jeg dem snakke højt. Jeg stiger lydløst af på Nørreport, der bruges stilfærdigt af knap en kvart million mennesker i døgnet: Næsten ingen råber eller går med ghettoblastere. På mine sneakers går jeg forbi en harmonikaspillende mand, som jeg ignorerer intenst.

Søges: sagte sol og sommer

På Frue Plads ligger universitetet. Omme bagved er der Oves bænk, der omkranser træet i Konsistoriegården. Ove Nathan var rektor ved Københavns universitet fra 1982 til 1994, og han holdt af at sidde i gården, hvor der er smukt og stille. Men ak! Der er lukket! Bag den store grønne port er vigtige personer nok i færd med at lave noget betydningsfuldt. Vrissent vandrer jeg mod Sankt Petri kirke.

Kirkegården kan være rolig, men de mange begejstrede børn på Sankt Petri skoles legeplads vræler for meget, til at jeg kan finde ro. Selve kirken er åben og stille. Et øjeblik sidder jeg salig på en bænk og nyder den svale stilhed, men solen lokker mig ud. Det er spild at sidde indenfor i den korte, lunefulde danske sommer. Jeg må ud!

Måske vil Ridebanen ved Christiansborg give mig fred og sol? Jeg passerer Strøget og Gammeltorv, hvor de mange mennesker faktisk er forbilledligt afdæmpede. Ingen båttende bilhorn, ingen skriger op, heldigvis ingen indianerorkestre med kæmpehøjttalere til deres afskyelige panfløjter. Alle taler i et lavmålt toneleje, men det er stadig for meget spektakel til mit sarte sind.

Da jeg når Christiansborgs flotte, tyste ridebane, slår det mig, at den jo ikke er en park, men træningsareal for hestene i staldene. Ingen bænke vil give mig rast. De mange hestepærer afholder mig fra at blot sætte mig i gruset.

Christiansborgs Passage er temmeligt stille. Kampesten, kameraer, vagter og pullerter holder folket væk fra Folketinget i disse terrortider, men den store grå facade løfter ikke just mit humør. Ind i Bibliotekshaven.

Her er salighed at hente! En bænk i solen, en bog og roen til at læse og nyde og tænke. Søren Kierkegaard sidder også og skriver ved min side – i knusende tavshed, som det sømmer sig for en statue. Lykkeligt læser jeg to sider. Pppppsssstrr siger det så. Springvandet går igang. Hektolitervis af vand plasker ned fra alt for stor højde, otte meter for at være helt præcis. Ingeniører kan sikkert regne sig frem til, at det giver en lydstyrke på en zilliard decibel. Om det er tårer eller vandsprøjt, der havner på min bogs sider ,vides ikke, men jeg går slukøret derfra.

Freden fundet

Henover Knippelsbro sammen med nogle af de 25.000 biler, som suser over den hver dag går jeg beslutsomt mod Christianskirkens have. Her er ro! De døde i krypten holder kæft. Vagterne på det gamle B&W område holder rigtig nok bumser og ballademagere borte. Alkoholikerne holder sig på Christianshavns Torv, og hashnyderne fra Christiania gider åbenbart ikke at tåge herhen, hvilket efterlader hele haven til mig og mine trætte ører. Stilheden er fundet centralt i København. Shhh.

Konsistoriegården ved Frue Plads Dgl. 7-20
Sankt Petri kirke
On.-lø.: 11-15.
Sankt Petri kirkegård Dgl. 6-18.
Ridebanen ved Christiansborg, Bibliotekshaven, Christianskirkens have Dgl. året rundt

Du kan godt slippe for annoncerne på information.dk

Det koster 20 kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu