Læsetid: 15 min.

’Jeg vidste jo, at jeg var uskyldig’

Hver gang du ringer eller sender en sms, registreres det, hvilken sendemast du har brugt. Masteoplysningerne kan fortælle, hvor du har været hvornår. Men oplysningerne er unøjagtige og kan være fejlbehæftede. Alligevel bruges de i de fleste straffesager. Masteoplysninger kostede Mette Hansen 11 måneders varetægtfængsel mistænkt for at have dræbt sin mand
Jeg fik kvalme og blev helt rundt på gulvet. Det var, som om jeg svævede rundt oppe over mit hoved og kun lige kunne mærke mine ben på jorden. Alt derimellem var væk, fortæller Mette Hansen om tiden umiddelbart efter frifindelsen

Jeg fik kvalme og blev helt rundt på gulvet. Det var, som om jeg svævede rundt oppe over mit hoved og kun lige kunne mærke mine ben på jorden. Alt derimellem var væk, fortæller Mette Hansen om tiden umiddelbart efter frifindelsen

Ulrik Hasemann

29. august 2015

RETTELSE: Det har tidligere fremgået af denne artikel, at sprøjten med Esben Mose Hansens dna blev fundet ved siden af afdøde. Det er ikke korrekt. Sprøjten blev fundet i en dyrlægeklinik i hjemmet. Vi beklager fejlen.

Der er præcis en uge til jul, da det banker på døren hos Mette Hansens mor på Lolland, hvor Mette er på besøg. Hun har endnu ikke købt julegaven til sin datter Liv på tre et halvt år. Det er anden gang, de to skal fejre jul uden Esben Mose Hansen, der er Livs far og Mette Hansens mand. Han døde kort inden jul året inden.

De to, der banker på, er civilklædte politibetjente.

»Først troede jeg, at der var sket noget med min lejlighed eller måske med Esbens familie,« husker den i dag 40-årige dyrlæge Mette Hansen tilbage.

De to betjente går med Mette Hansen og Liv ind i stuen til Mettes mor. Her fortæller de, at Mette Hansen er anholdt – sigtet for at have myrdet Esben Mose Hansen et år tidligere.

»Der vælter det hele,« siger Mette Hansen.

For Liv betyder det, at hun i 2012 skal holde jul uden sin mor eller far.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jeppe Tang
Jeppe Tang anbefalede denne artikel

Kommentarer

Søren Kramer

Politiet kender masteoplysningernes begrænsninger og det gør rockerne også.
Politiet har vel håbet på en tilståelse og beviser. Det andet de har slæbt sammen kan kun bruges som svage indicier på at en tilståelse kan være rigtig eller sammen med deciderede beviser. Men en dommer har vurderet det har været nok til varetægtsfængsel.
Jeg kan ikke helt se historien eller pointen med artiklen.

Peter Nielsen

Helt enig - denne historie ville gøre sig godt på EB.DK, fremfor her på Information. Der er ingen tvivl om at artiklens formål er at mistænkliggøre masteoplysninger som noget politiet og anklagemyndigheden ikke er kender en hujende fis til.
Mistanken var rettet mod dyrlægen fordi man mente at der var brugt flere slags medikamenter til at slå manden ihjel. bedøvelsesmidler til dyr - enhver ville da rette blikket mod en dyrlæge - der også er modpart i en skilsmissesag.
Dernæst nævnes en række sager hvor personers telefoner er sprunget frem og tilbage mellem master - og hvad så. Det interessante er at det ved man godt - ikke at det er helt nyt.
Sensationspresse er ganske dækkende for HELE Informations fokus på triangulering af mobiltelefoner via master. Men ring da endelig til Edward Snowden - han fortæller sikkert gladeligt at NSA triangulerer hele verden bare fordi de kan.

Staten samler beviser mod jer uden at i har gjort noget og i har intet i mod det, i er perfekte slaver.

Kim Houmøller, Frank Hansen, Anders Kristensen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Politiets egen tekniske afdeling ved udmærket alt dette i artiklen, - så spørgsmålet er hvorfor man trods denne viden om masteoplysningernes begrænsning, ikke anvender forsigtighedsprincippet af egen drift?

Bruges tvivlsomme sager som denne og andre i forbindelse med nogen form for målopfyldelse, og som følge deraf en udløsning af en pose penge for at opfylde målrammen?

Vi står derfor med et klassisk problem i forhold til retsforhold for borgerne, som trues af målrammer med pengegevinster til følge, og så er det ikke længere et retssystem med rene linjer.

Thomas Toft, Carsten Wienholtz og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Ole Brockdorff

Lige siden nedlæggelsen af kriminalpolitiet i forbindelse med politireformen i 2006, har forkerte anholdelser og fængslinger kostet samfundet millioner af kroner årligt i skattefri erstatning til mennesker som Mette Hansen, fordi politiet i en blanding af dovenskab og inkompetence fra efterforskernes side, bare uden videre baserer al opklaringsarbejde på moderne overvågningsteknologi og DNA.

Det kostede statskassen 35,9 millioner kroner i 2014 og 31 millioner kroner i 2013, at politiet gennemførte forkerte anholdelser og fængslinger af uskyldige mennesker, som fra det ene øjeblik til det andet blev uretfærdigt frihedsberøvet. De blev kynisk indsat i en celle på fire gange syv meter i et arresthus med besked om, at de i politiets univers er forbryderiske mennesker, som efter deres opfattelse skal i fængsel i mange år. Her kommer der ingen professionelle krisepsykologer fra Rigshospitalet, der hjælper den sigtede med den voldsomme traumatiserende oplevelse det vitterligt er, at blive frihedsberøvet og spærret inde i en celle på ubestemt tid.

Ingen justitsministre har stillet Rigspolitichefen og Rigsadvokaten til ansvar for denne systematiske udhuling gennem årene af retssikkerheden for almindelige borgere, hvor politiet gennem de senere år har opbygget en helt naturlig procedure gående ud på, at når de skal opklare en sag med drab, voldtægt og røveri, ja, så gælder det om hurtigst muligt at finde en person man kan sigte og varetægtsfængsle, så folkestemningen bliver stillet tilfreds, ”og vi kan få ro om efterforskningen”, som en politiinspektør udtrykte det i et tv-interview.

Sætningen ”nu får vi ro om efterforskningen” dækker i realiteten over, at politiet afventer resultatet af DNA-prøver fra laboratorierne samt andre tekniske undersøgelser. Alt dette tager omkring 3-4 uger. Dermed går det lige op med den varetægtsfængsling på fire uger af den sigtede borger, som politiet fik en dommer til at udstede i Byretten, og med stadfæstelse af tre dommere i Landsretten. Udelukkende fordi politiet får ”resultatløn” fra staten baseret på, hvor mange sigtelser de rejser i løber af et år.

For nogle år siden stod den tidligere landskendte chefpolitiinspektør Per Larsen og pralede i TV 2 News med, at Københavns Politi havde opklaret 89% af samtlige alvorlige forbrydelser som drab, voldtægt, røveri og grov vold. Hvilket blev en stor opblæst historie i medierne i de efterfølgende dage, indtil en af formiddagsavisernes kriminalredaktion kunne fortælle, at kun 30% af sigtelserne fra politiets side førte til domsfældelse.

To ud af tre sigtelser var altså uberettigede, og derfor betaler samfundet hvert år millioner af kroner i erstatning til uskyldige mennesker, der får lov til at gennemleve en traumatiserende frihedsberøvelse i en lille celle på fire gange syv meter. Alene fordi politiet som nævnt blandt andet får økonomiske midler fra staten til sin drift afhængig af, hvor mange sigtelser de rejser i årets løb, og ikke længere råder over virkelige professionelle kriminalefterforskere, der ikke bare klamrer sig til overvågningsteknologi og DNA som afslørende bevismateriale.

Ingen af de 12 politidirektører herhjemme gør sig tilsyneladende nogle som helst tanker om, hvor psykisk ødelæggende det er for en hvilken som helst person, at blive frihedsberøvet i kortere eller længere tid. Især hvis man er uskyldig. Lige netop derfor burde Rigspolitichefen og Rigsadvokaten samt justitsminister Søren Pind, omgående tage skeen i den anden hånd, og beordre politidirektørerne til, at de så vidt muligt kun skal bede om varetægtsfængsling af mennesker i aktuelle sager, når resultaterne af DNA-prøver og andre tekniske beviser foreligger endegyldigt.

Men også dommerne i Byretten og Landsretten bør i langt højere grad være kritiske over for politiets fremlagte bevismateriale, når de med spinkle indicier ønsker at varetægtsfængsle borgere i månedsvis som tilfældet Mette Hansen, primært af hensyn til borgernes retssikkerhed og tryghed, men også for at spare alle os skatteydere for en gigantisk sum af 35,9 millioner kroner årligt i kontante erstatninger til uskyldigt fængslede mennesker.

Justitsminister Søren Pind burde interviewes kritisk om emnet af Information.

Jørgen Kærbro Jensen, Liliane Murray, Jakob Gram, Carsten Wienholtz, Karsten Aaen, Kim Strøh og Jens Erik Starup anbefalede denne kommentar
Peter Nielsen

Har politiet nogensinde idømt nogen en straf i Danmark??? Er det ikke dommere der gør det, og er det ikke jurister der anklager og forsvarer ??? Det er ikke en politistat, og dem der tror det har ikke været i en politistat.

Søren Kramer

Jammen selvfølgelig sker der fejlvurderinger konstant. Det er et grundpræmis.
Der er sikkert en del at tage fat i retssikkerhedsmæssigt men det her mastesjov som eksempel er tynd suppe.
Hvsi der endeligt er perspektiv på det er det måske at der findes software der kan narre til at sandsynliggøre en anden placering eks ved at vælge de svagere bånd og sendere. Men so what? Der vil være eksperter der kan redegøre for det.

Jens Erik Starup

Søren Kramer. I dit første indlæg nævner du, at du ikke kan se pointen med denne artikel.
I denne erkendelse har du vistnok helt ret.

Peter Nielsen

altså flaskesamlerne gik fri da der ikke var tilstrækkeligt bevis... hmm... så er der vel heller ikke her et tilfælde af at de blev dømt på baggrund af usikker masteinformation? De er frie er de ikke?

Der er masser af tilfælde hvor politiet overtræder politivedtægten. F.eks. ved ransagelser af en bil, hvor de kræver at man åbner bagagerummet. Det er ikke lovligt uden en dommerkendelse. Men politiet siger blot, at de på stedet har en konkret mistanke og derfor åbner de bagagerummet. Hvis du protesterer, bruger de reglen om 24 timers varetægt. Så hvilket valg har du egentlig? Hvis ikke det er politistatsmetoder på vej i DK, så kender jeg ikke advarselstegnene...

Liliane Murray, Thomas Toft og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Søren Kramer

Jens Erik Starup. I begge de to indlæg du laver taler du fornedrende om andre debattører. Det viser mig at du vistnok mangler respekt for dig selv.

I en artikel der handler om præcision skrives der blandt andet:

"Mette Hansen foretog små operationer og vaccinationer på blandt andet hunde, katte, kaniner, andre gnavere og enkelte krybdyr."

En kanin er ikke en gnaver. En dyrlæge med forstand på kaniner har derfor ikke speciale i gnavere, men i eksotiske dyr, så som krybdyr o.l. Dens familie er tættere på en ko end på en gnaver, for at skære det ud i pap.

Information har en tendens til at være meget upræcise. Ofte skrives der for eksempel Skizofren om folk med personlighedsspaltning. Måske i skulle lære noget af moralen i denne historie selv?

Claus E. Petersen

"For Liv betyder det, at hun i 2012 skal holde jul uden sin mor eller far."

Dér stoppede jeg.
Er det Information eller ekstrabladet?
Er det en "snøfte" artikel?

Bortset fra det så bliver man ikke varetægtsfængslet i næsten et år på grund af masteoplysninger, som i øvrigt er meget upræcise.
Der skal meget mere til.

Liliane Murray

Mistanken stred mod al logik, en dyrlæge er uddannet i at udregne kropsvægt/dosis ratio, også en dødelig dosis af et givent middel, hvis der findes 5-6 forskellige midler i kroppen, samt flere stiksår, så er der tale om at det er udført af en amatør. Selv hvis en dyrlæge, af en eller anden grund ville bruge 5-6 midler, ville han/hun højest sandsynligt bruge en sprøjte, hvor samtlige midler blev trukket op i.

Manden var ikke dyrlæge, og har nok været usikker på hvad og hvor meget han skulle bruge, så han har nok eksperimenteret sig frem og fortsat gennem rækken af midler, hvilke midler der var tale om, andet end ketogan nævnes ikke.

For mig at se er det datteren Liv der har fået den hårdeste straf, og den kan påvirke hende resten af hendes liv. Men det lader til at politiet tror på krimiseriers overdrevne 'videnskabelige' brug af teknologiske beviser, mere end de tror på eksperterne fra den digitale kommunikations verden.

Og det glemmer vi ofte, familierne og især børnene, straffes lige så hårdt som forbryderen eller som i dette tilfælde, den uskyldige.

Niels Erik Nielsen

Lad os antage, som nogle her mener at vide, at både politi og dommere er fuldt ud klar over, at telefon-positionering er ubrugelig som bevis indenfor 20-40 kilometers radius.

Ikke desto mindre bruger retsvæsenet positionering som begrundelsen for at varetægtsfængsle en enlig mor i 11 måneder.

Hvorfor er den historie ikke vigtig, men tværtimod tynd suppe uden pointe?

Der er sikkert altid modstridende følelser, modstridende forklaringer, halvdårlige indicier.

Politiet har åbenbart overbevist retten om, at der var grund til en varetægtsfængsling i umådelig lang tid. Det er meget dyrt og opslidende for offeret, og det er umuligt at erstatte tabet for resterne af den lille familie.

Jeg har selv en tendens til at se verden i sort og hvidt, mens virkeligheden er nuanceret.

Da sagen er slut, har ingen af os ret til at få at vide:
- Om hun stressede manden i urimelig grad og pressede ham til selvmord.
- Om hun hjalp ham i ulovlig grad med adgang til medikamenter.
- Om hun loyalt gav ham brugbar information om, hvordan han kunne klare det smertefrit.
- Om han hensynsløst trak i nødbremsen, stik imod hendes vilje, i stedet for at være en mand og hjælpe sin eks med børnepasning.
- Om han (eller hun) havde lave så meget lort under skilsmissen, at han følte sig ude af stand til at stå til ansvar, og trak i nødbremsen.

Det kan sagtens være, at politiet har haft indikationer af det altsammen. Men høfligt vælger de kun at offentliggøre den tynde, men ret uskadelige historie om sendemaster. De er jo givetvis ikke helt idioter...