Mandag aften fyldte 40-årige Stine en bil med forsyninger og kørte mod Rødby. Hun havde ingen erfaring med politisk aktivisme, men havde fulgt med i flygtningesituationen igennem længere tid. Da de første billeder af flygtninge på danske motorveje begyndte at sprede sig, besluttede hun sig for at gøre noget. Der var rygter om, at flygtningene fra motorvejen nu var spredt rundtomkring i området, og at mange gerne ville have hjælp til at komme væk fra politiet og mod Sverige. Stine kom på Facebook i forbindelse med andre, der gerne ville hjælpe, og sagde til sin mand, at hvis hun fandt nogle, der havde brug for hjælp, ville hun hjælpe.
På vej derned stødte hun på politiet, der understregede, at det var ulovligt at hjælpe illegale med lift, men hun fortsatte alligevel til en plads i nærheden af Rødby. Her fik hun kontakt med en syrisk familie på tre voksne og to små børn på et og halvandet, der var stukket af fra politiet. Hurtigt fik hun dem ind i sin bil og satte kursen mod København.
»De var ret utrygge til at starte med, fordi det var så hektisk, og der var rygter om, at nogen ville lokke dem ind i biler og køre dem til politiet. Jeg sagde til dem, at de kunne stole på mig. At jeg er mor til tre børn, og at jeg ville hjælpe dem med et sted at sove i nat,« fortæller Stine. Den syriske familie satte sig ind i hendes bil og kørte væk fra de blå blink med kurs mod hendes hjem.
»De har vandret gennem hele Europa, de har ligget i vandet i Middelhavet med deres små børn. De skal da ikke ligge på en mark eller rasteplads på Lolland, når jeg har en bil og kan give dem en seng,« siger Stine.
»For det meste ser man magtesløs til, men lige her kan man rent faktisk gøre en forskel. Når man ikke synes, at politikerne eller systemet løser tingene, så må man gøre noget selv. Det her er mennesker, vi skylder at hjælpe.«
Politiets advarsler
Denne uge har budt på en eksplosion i mobiliseringen af nye sider af det danske civilsamfund. En række mere eller mindre spontant opståede netværk og Facebook-grupper har dannet ramme om aktiviteter, hvor koordinering af i realiteten ofte ulovlig hjælp til flygtninge skete helt åbent. Som resultat var der til tider langt flere biler, der kredsede rundt om natten på Lolland, end der var flygtninge, som havde brug for et lift. Den spirende aktivitet på markveje, banegårde og sociale medier vidner om, at mange som Stine, der ikke i forvejen har erfaring med politisk aktivisme, har kastet sig ind i alt fra indsamling af penge og uddeling af og mad til transport af flygtninge over grænsen til Sverige.
I begyndelsen af ugen understregede myndighederne, at der ville blive slået ned på hjælp til flygtningene.
»Det er i strid med loven at hjælpe personer, der har ulovligt ophold. Man risikerer bøde eller i skærpede tilfælde fængsel,« sagde politiinspektør Kim Kliver fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi tirsdag. Reglerne er fastsat i udlændingelovens paragraf 59 stk. 8 og gør det ikke bare ulovligt at hjælpe med at transportere personer over grænsen, men også at »forsætligt bistå« en udlænding med at »rejse gennem landet«, samt at hjælpe en udlænding med at »opholde sig her i landet«. Efter flere personer i løbet af ugens første dage stod åbent frem i medierne og på Facebook og fortalte, at de havde hjulpet flygtninge med at komme til – eller over – grænsen, blev kursen onsdag skærpet. Ifølge politiinspektør Jan Bjørn fra Københavns Politi kunne alle, der havde talt om den slags aktiviteter til medierne, nu forvente at blive kontaktet: »Det slår vi ned på, for det er ulovligt. Det har vi advaret om, og vi sætter ind over for dem, som vi mener har foretaget sig noget ulovligt i forhold til udlændingeloven eller straffeloven,« sagde han onsdag til TV 2.
En lignende kurs blev også lagt over for de flygtninge, der som de første store grupper forsøgte at krydse den danske grænse i starten af ugen. De blev stoppet for at blive registreret, som det er helt normal praksis ved stikprøvekontroller af udlændinge i Danmark. Da et stort tal af dem nægtede at lade sig registrere, fordi de ønskede at fortsætte til Sverige, blev de tilbageholdt og mange hundrede flygtninge blev indespærret i Rødbyhallen, i tog på perroner på Rødby Station og på Frøslev Skole i Sønderjylland. Ifølge statsminister Lars Løkke Rasmussen var det ikke en mulighed at lade de tilbageholdte flygtninge tage videre på grund af danskernes internationale forpligtelser. »Vi kan ikke bare sende dem til Sverige uden svensk samtykke,« sagde han mandag.
Flugten til Sverige
Tidligt tirsdag morgen lå Stine i sin seng og spekulerede på, hvad hun skulle gøre med den syriske familie hun havde sovende i sit hjem.
»Jeg lå og tænkte, hvad gør jeg nu. De skal jo videre. Det er først lige startet, og jeg kunne håbe, at der lige nu ikke var så meget grænsekontrol,« fortæller hun.
»Jeg tænkte, at det handlede om at få dem ud herfra, inden Danmark vågnede.«
Hun skaffede to barnevogne, noget rent tøj og satte dem i forbindelse med to andre aktivister, der havde kørt rundt i området på Lolland uden at finde nogen at samle op. En af dem var 28-årige Ditte Bloch Noer, der kan arabisk og har været aktiv i forhold til de syriske flygtninge i nogen tid. Klokken halv seks om morgenen kørte hun og en anden forbi for at høre mere om, hvad familien ville. De havde en bror, der allerede var i Sverige, og derfor ville de gerne dertil.
»De var lige vågnet, og vi begyndte at tale med dem om risikoen. Først ville vi tage toget, men vi fik at vide, at der var en risiko for, at der var politi med der, så vi besluttede os for at køre dem over i bil,« siger Ditte Bloch Noer.
»Det var ubeskriveligt, da jeg fortalte, at nu havde vi krydset grænsen til Sverige. De havde været på flugt i over en måned, og pludselig kunne de slappe af. Deres lille dreng kunne også mærke det på forældrene, for han begyndte at snakke og lege rundt igen, da vi var kommet frem. Det havde han ifølge faren ikke gjort i flere uger. Det er sådan nogle små ting, der gør det hele værd.«
Kursskiftet
Myndighedernes store udfordringer med at håndtere situationen startede, da den gruppe af flygtninge, der kom, opførte sig helt anderledes, end den slags plejer. I de seneste uger har flygtningegruppen af særligt syrere i Europa formået at agere kollektivt og ved hjælp af sit store antal fået de normale måder at styre og kontrollere flygtninge på til at falde fra hinanden. Først fra Grækenland til grænsen til Makedonien, fra protesterne på Ungarns togstationer og motorveje og til Østrig og Tyskland, der endte med at tage imod flygtningene uden skelen til den normale måde at håndtere dem på i henhold til Dublin-forordningen. De mennesker, der nåede frem til Danmark mandag, fortsatte den samme måde at agere på.
Forskellen var tydelig fra den første gruppe på cirka 300 mennesker ankom med Puttgarden-færgen i Rødby søndag aften. Store dele af gruppen nægtede at efterkomme politiets anvisninger, og da de ikke kunne tage toget videre, fandt de ud på motorvejen for at begynde den 195 km lange gåtur til Sverige. I efterfølgende tog nægtede mange at lade sig registrere, og derfor endte de spærret inde på Rødby Station, mens politiet i Rødekro forsøgte at samle andre på Frøslev Skole. Herfra brød gruppen ud onsdag for at marchere på motorvejen E45 med kampråb, om at de ville til Sverige. Sent onsdag aften gav politiet så op over for flygtningegruppen – og lod alle dem der ville gå. På det tidspunkt havde kun 668 af de anslået 3.200 indrejste søgt asyl, og de ventende frivillige stod nu helt åbent og gav de flygtninge, der kom ud af skolen i Rødby, lift til København.
»Vi kan selvsagt ikke holde så mange mennesker frihedsberøvet på ubestemt tid. Derfor er der ikke andre muligheder, end at vi lader dem være på fri fod, og dermed kan vi ikke forhindre dem i at rejse, hvorhen de vil,« sagde rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg på et pressemøde efter beslutningen om at lade flygtningene gå fri.
Men selv om både justitsminister, statsminister og rigspolitichef fik det til at lyde, som om det var en normal procedure, og man nærmest ikke ville kunne gøre andet, så er der faktisk tale om en mulighed i loven, som myndighederne ellers ikke bruger.
Når udlændinge uden papirer bliver stoppet af politiet, i Danmark er proceduren normalt relativt klar: De skal enten søge asyl eller også bliver de anholdt for ulovlig indrejse, fængslet og efterfølgende udvist. De skal også registreres, og deres fingeraftryk tages for at blive tjekket en database for at afgøre, om de allerede har søgt asyl i et andet land og derfor kan udvises dertil:
»De har altid registreret folk med magt og tvang. Det er kun på grund af den store mængde og pressens bevågenhed, at de ikke tager fingeraftryk med vold. Det plejer de at gøre, men det er jo med små grupper, og det er der ikke nogen, der lægger mærke til. Det her er en helt ny procedure, de har aldrig ladet folk gå på den måde før,« siger Michala Clante Bendixen fra Refugees Welcome, der giver juridisk rådgivning til flygtninge.
»Det, at de har besluttet sig for at tage af sted i samlet flok, har haft stor betydning. Det er sværere at gøre noget ved flere hundrede end ved en lille gruppe på 2-3 stykker,« siger hun.
Ikke nok med at de opgav at fængsle de flere tusinde personer – siden da ser det også til, at politiet igen har opgivet den skærpede grænsekontrol, der blev indført fra søndag aften med papirtjek på togene fra Tyskland, så flygtninge nu igen relativt frit kan rejse igennem Danmark til deres ønskedestinationer længere nordpå, uden at myndighederne forsøger at sætte hårdt ind for at registrere dem.
Det er i virkeligheden helt normalt, for mange mennesker kan løbende rejse igennem Danmark til Sverige uden at blive opdaget, vurderer Eva Singer, der er asylchef i Dansk Flygtningehjælp.
»Det er mit indtryk, at mange kommer til Sverige via Danmark, uden at de bliver stoppet, og uden at man opdager dem,« fortæller hun.
Ingen ved i sagens natur hvor mange, men alene i år har 51.000 mennesker ansøgt om asyl i Sverige, og skal man til Sverige, er det en ret naturlig rute at komme gennem Danmark.
»En stor del af alle de ansøgere, der kommer til Sverige, må være kommet via Danmark,« siger Eva Singer, der dog understreger, at det er svært at sige præcist. Det nye, der skete i denne uge, er altså ikke, at flygtninge ønskede at krydse igennem Danmark for at komme til Sverige. Det nye er først og fremmest, at de gjorde det i stort tal, at de blev stoppet, og at de efter at være blevet stoppet i modsætning til mange andre, der er kommet før dem, ikke opgav deres mål, men insisterede på at fortsætte.
Det officielle Danmarks sidste store kovending i denne uge handler om fortolkningen af Dublin-forordningen. Kovendingen ses bedst i to notater fra Udlændingestyrelsen fra henholdsvis tirsdag og onsdag. I det første står der, at »myndighederne – uanset om personen ønsker at søge asyl i Danmark eller ej« er »forpligtet til at fastlægge personens identitet, herunder undersøge, om personen er registreret i Eurodac (den fælleseuropæiske fingeraftryksdatabase for asylansøgere, red.)«. Dagen efter kommer en opdateret version, der åbner for den nye fortolkning. Her er »er forpligtet« skiftet ud med, at myndighederne vil »forsøge« at fastlægge personens identitet og nationalitet, og det understreges, at selv om man har forsøgt at finde ud af en ansøgers identitet, kan man ikke nødvendigvis efterfølgende gøres ansvarlig for behandlingen af asylsagen, hvis personen siden søger i et andet land.
Det ligner en helt afgørende ændring. Den nye logik i forhold til registreringer er altså, at man kun skal registrere flygtningene med fingeraftryk i forbindelse med asylansøgninger, og hvis flygtningene ikke ønsker at medvirke, må man lade dem gå. Præcis det, som den danske og andre af EU’s regeringer hårdt har kritiseret både Grækenland og Italien for at gøre.
Blot 3.000 flygtninge og et par dage tog det altså for den danske regering reelt at sætte den hidtidige danske praksis i forhold til Dublin-forordningen ud af kraft, som EU’s grænselande i årevis er blevet kritiseret for ikke at overholde strengt nok.
Pressede myndigheder
Torsdag var en hektisk dag for de danske flygtningeaktivister. Flere hundrede flygtninge skulle transporteres fra Rødby og Padborg og op mod deres destination i Sverige.
I skarp kontrast til de gentagne understregninger af, at det var ulovligt at bistå flygtninge med transport, henviste de udsendte betjente nu nærmest flygtningene til de frivillige, der stod klar med biler ude foran hallen. Ditte Bloch Noer brugte hele dagen sammen med godt 500 andre frivillige på Københavns Hovedbanegård på at tolke, sortere tøj og hjælpe de ankomne flygtninge med at finde den rigtige perron. Billetter behøvede de ikke at købe, for DSB valgte at lade være med at tjekke dem:
»Det var fantastisk, at de lukkede folk ud, for det var helt forfærdeligt, at de var spærret inde,« siger Ditte Bloch Noer.
»At så mange privatpersoner har reageret imod, at flygtningene blev spærret inde i Rødby og krævet, at de skulle behandles ordentligt, har lagt et pres på politiet.« At politiet har ændret udmeldinger er efter hendes mening forvirrende, men ikke nødvendigvis negativt.
»De gør det ret svært for alle, der gør noget frivilligt, at vide, hvor man står. Den ene dag kan man være menneskesmugler, og den næste er man ikke. Men alt, hvad de gør for at gøre det lettere at hjælpe flygtninge i Danmark, er vi selvfølgelig glade for,« siger hun. Ditte Bloch Noer er godt klar over, at hun risikerer personlige konsekvenser ved at handle, som hun gør. Alligevel har hun tænkt sig at fortsætte med at hjælpe.
»Jeg ved godt, at det jeg har gjort, er i strid med loven, men jeg ville ikke kunne holde ud med mig selv bare at se på,« siger hun.
»Det, at nogle af os står frem, kan måske også ændre billedet af, at menneskesmuglere altid bare er onde og kyniske. Vi er også nogen, der gør det her af helt almindelig medmenneskelighed.«
Torsdag eftermiddag udtalte Sveriges statsminister, Stefan Löfven, at det er »beklageligt«, at Danmark er holdt op med at registrere flygtninge. »Alle lande skal følge Dublin-forordningen, og det indebærer, at alle lande skal registrere flygtninge,« sagde han til nyhedsbureauet TT og oplyste, at han ikke havde været i kontakt med den danske statsminister Lars Løkke Rasmussen.
Torsdag aften kritiserede Finlands regering Sverige for at lade flygtninge passere uregistreret gennem landet.
Stines rigtige navn er redaktionen bekendt
Måske kan stoltheden over at være dansk genvindes, tak til Stine og alle de andre, får jeg muligheden vil jeg gøre det samme.
Og hvad gør myndighederne, de ser endnu en chance for at udstede bøder en masse.
Hvor er det sørgeligt at vi er så menneskeligt fattige at end ikke mennesker der flygter fra krig, sult og nød, vil være i Danmark, dette burde vi tage til efterretning, jeg forbander den siddende regering og dem der har støttet dem i deres nuværende politik.
»De har altid registreret folk med magt og tvang. Det er kun på grund af den store mængde og pressens bevågenhed, at de ikke tager fingeraftryk med vold. Det plejer de at gøre, men det er jo med små grupper, og det er der ikke nogen, der lægger mærke til. Det her er en helt ny procedure, de har aldrig ladet folk gå på den måde før,«
Det lyder straks mere rigtigt. De sidste dages billeder af gemytlige panserbasser der holder i hånd med brunhudede børn i genbrugstøj, har jeg desværre ikke rigtigt kunne få til at passe med perlefætrenes sædvanlige attitude.
Det er væsentligt at hæfte sig ved vor virkningsfuld civil modstand kan være -og hvad en sådan kan vække af demokratiske kræfter, humane handlinger.
Og det er væsentligt at huske på at når vore myndigheder og politiske magthavere bliver passive, så handler de fleste danskere empatisk og solidarisk. Modsat når der er den sædvanlige, stramme og opportunistiske styring fra toppen.
Redningen af de danske jøder blegner jo fuldstændigt i sammenligning med disse ædle, aktivistiske superstjerner, som godt nok ikke reddede nogen fra død, lemlæstelse eller forfølgelse (det havde Tyrkiet, Grækenland, Makedonien, Serbien, Ungarn, Tyskland mfl. allerede sikret), men derimod fra dansk asyl, med alt hvad det åbenbart indebærer af ubehageligheder.
Og det bedste er næsten, at man ikke behøvede at gå stille med dørene, men triumferende kunne opdatere sine sociale medier, i det øjeblik ens biler uantastet trillede ind i Malmø.
I sandhed barmhjertige samaritanere.
Da min far, i 1944 som ganske ung betjent, var nødt til at flygte til Sverige, var al hjælp til disse flygtninge også ulovlige. Så ulovlige, at straffene var ganske voldsomme.
Og alligevel trodsede en række, i væsentlighed kommunister, landets officielle love, og deltog i disse ulovligheder.
Lige så ulovligt var husning af efterlyste personer, og min mor var efterlyst fra 1943, fordi myndighederne (tyske), troede hun vidste, hvor min far opholdt sig. Derfor boede hun i en skov om dagen, og kom hver aften ind for at overnatte i et hus, hvor hun også fik lidt mad, - i øvrigt også hos kommunister. Hver nat et ny sted, aldrig 2 gange hos samme familie, og aldrig hos nogen hun kendte.
De klarede sig begge via andres ulovligheder, men min far blev "stukket" i havnen i Helsingør, og blv taget under tysk beskyttelse i tusindårsriget i 3/4 år.
Jeg tror ikke, at disse hjælpsomme kommunister nogensinde er blevet straffet for deres lovovertrædelser, men jeg tror egentlig heller ikke, at samfundet har takket dem for det.
Det er i strid med loven at hjælpe personer, der har ulovligt ophold.
Med andre ord , så er det ulovligt at opføre sig som et empatisk kristent menneske i et kristent land !
Der er noget , der ikke lige hænger sammen her.
Humanismen er stærk, så længe man ved at folk vil til Sverige. Hvis syrerne slog sig ned permanent hos de hjælpende, ville det blive lidt mere anstrengende i længden. Det forklejner ikke indsatsen, men det er værd at nævne at hjælp, der er afgrænset i tid, med et klart målbart formål, er lettere at mønstre end tidsubestemt hjælp i en uklar mængde.
Vi vil i fremtiden blive udfordret af et stort antal materielt set fattige mennesker, der ønsker det vi allerede har. International klassekamp er stadig gældende. Er du klar til at afgive halvdelen af din bolig? Hvad vil svaret være hvis det ikke drejer sig om 5000 mennesker, men derimod fem millioner?
Næste sommer vil vi igen blive udfordret på vores etik og moral.
Med venlig hilsen
Lennart
"International klassekamp er stadig gældende. Er du klar til at afgive halvdelen af din bolig?"
International klassekamp har vel ikke som hverken metode eller mål at proletariatet fortsat skal dele elendighederne? Der gik vist et par alvorlige pointer tabt hér.
Det, vi har oplevet i de seneste dage, viser med al ønskelig tydelighed, at myndighederne bare blæser på loven, når de føler, at de af en eller anden grund er pressede. Tænk også Justitsministeriets embedsmænds nødløgn.
Det er ud til, at de danske magthavere mener, at Dublin-forordningen, udlændingeloven og færdselsloven bare er noget, man skal sætte ud af kraft efter forgodtbefindende.
Humanisme, der i sin folkelige betydning betyder tossegodhed, bygger på kristendom, der igen bygger på Bibelen, som den tyske filosof Friedrich Nietzsche meget rammende betegnede som "en lærebog i selvdestruktion".
I en verden, hvor naturen bygger på princippet "survival of the fittest", vil et land, hvis befolkning er besat af tossegodhed, næppe have mange chancer for at overleve på langt sigt. Vores børn vil dømme os hårdt.
Som professor dr. phil. Bent Jensen meget rigtigt påpegede i en kronik i Jyllands-Posten, er vi i øjeblikket vidner til vor civilisations frivillige kapitulation. Det er noget historisk ganske enestående.
Der er vel ingen nogenlunde velorganiserede lande i verden, der tillader fri indrejse og bosættelse - i almindelighed vil man gerne vide hvem der kommer ind, og hvis de indrejsende nægter at fortælle hvem, de er o s v, så bliver de vel afvist ?
I den konkrete situation i Danmark har Regeringens , Folketingets og politiets "afslappede linje" og et betydeligt antal sympatiske menneskerettighedssaktivister sikret, at Danmark hurtigt blev "tømt" for de fleste af de syriske krigs-flygtninge - de kredse, der ikke kan lide fremmede har på en eller anden mærkelig måde "vundet" i denne omgang ( - Danmark blev "holdt rent" ?) .
Umiddelbart lyder det fint, at man "lukker øjnene" og lader nogenhjælpe , men hvis det underliggende politiske motiv bare er, at fjerne et" problem", så begynder det hele at se lidt uldent og måske endda lidt racistisk ud?
@ Peter Jensen
Kampen består i sin enkelthed i at det nordvestlige Europa har rigeligt, og andre steder har man meget lidt. Hvis vi ikke deler ud af rigdommen, vil de pressede komme og kræve den. Så kan vi diskutere hvordan vi så skal opretholde orden, men på et eller andet tidspunkt ender debatten i at du skal afgive din rigdom eller forsvare den.
Med venlig hilsen
Lennart
At hjælpe dem til Sverige er noget af en bjørnetjeneste, for den sidste måned har det resulteret i, at Sverigedemokraterna er steget med 3% så de nu er oppe på 26.5%.
Et helt folk har altid ret. Når folket går på gaden for at handle, alt hvad det gør er lovligt. Ser det arabiske forår var det lovligt? først kom folket iTunesien på gaden og sagde til presidenten den berømte ordre om "degage" betyder" gå af", han flygtede til sidst. Jeg behøver ikke fortælle resten I libyen, Egypten, Syrien etc.. loven er lavet fo lov overtræder, og den er for en minoritet ikke for majoritet. Det glemmer man!
Det er mange hundrede år siden, at mennesket opgav survival of the fittest, det er menneskets helt særlige evne, at indrette sine omgivelser, så de er fitte for survival.
Men tankegangen er absurd, Lennart Kampmann! Resten er af verden har ikke "meget lidt", de har ganske meget - hvoraf vi hugger en del for billigt, men det er en anden diskussion. Verden har en skæv fordeling, det er problemet, der er ikke i realiteten brug for, at nogle lider nød, hvis der var ikke var en lille overnational klasse af umådeligt rige, som hamstrer for at opnå en magt over andre, som de på ingen måde er moralsk berettigede til. Så det er bare dem, vi skal tage fra! Og give til de fattige, for middelklassen ligner sig selv verden over, og den er talrig.
Hvis de 100 rigeste personer i verden, ville afgive bare 25% af deres årlige indkomst, ville vi kunne afskaffe al ekstrem fattigdom. (Oxfam)
Det må efterhånden være slået fast med syvtommersøm, at dagbladet Information med sin journalistiske dækning af den aktuelle flygtningekrise klart tilkendegiver, at for dem er det i orden at overtræde Dublin-forordningen med ulovlige smuglinger af flygtninge på dansk grund, når bare handlingerne udføres af selvudråbte humanister på den yderste venstrefløj, der i årevis har kæmpet for sloganet ”Asyl til alle”, der kan nå frem til vores land gennem netværket af professionelle menneskesmuglere.
Sammen med de statsejede tv-stationer DR og TV 2 samt TV 2 News kører dagbladet Information i øjeblikket frem med den ene opskruede journalistiske vinkel efter den anden, der prøver at give et massivt indtryk til vælgerbefolkningen om, at der er voldsom opbakning blandt danskerne til de aktioner med flygtningene i Rødbyhavn, som blandt andet Enhedslistens folk har organiseret i samarbejde med tilfældigt etablerede Facebook-grupper.
Danskerne tæppebombarderes aktuelt med den ene følelsesladede historie efter den anden i medierne, der skal efterlade det indtryk i befolkningen, at de mange flygtninge i Rødbyhavn, som ikke ville registreres i henhold til Dublin-forordningens regler i Danmark, var nogle stakkels, forhutlede, sultne, dehydrerede og forpinte sjæle, der var kommet løbende hele vejen op gennem Europa fra Syrien med kuglerne piftende om ørerne, og derfor naturligvis skulle have lov til at asylshoppe sig videre til verdens førende humanitære stormagt Sverige.
Pressens oppiskede og følelsesladede dækning med blandt andet live-tv fra Rødbyhavn efterlader nærmest et indtryk af, at krigen mellem sunnimuslimer og shiamuslimer foregår lige på den anden side af grænsen i Tyskland, og ikke tusinder af kilometer væk fra deres hjemland og de flygtningelejre i Tyrkiet og Libanon samt Jordan, hvor de indtil nu har boet sammen med flere millioner andre flygtninge.
De danske mainstreammedier hylder altså de par tusinde flygtninge ud af mange, der stik mod intensionen og reglerne i Dublin-forordningen, asylshopper sig hele vejen op gennem Europa til netop det land, som de af forskellige grunde ønsker at nå frem til. Ligesom man hylder de selverklærede humanister på venstrefløjen, der hellere end gerne bryder den demokratiske lovgivning, når bare det passer til deres eget politiske formål, og kalder dem for helte i lighed med de danskere, som fik jøderne sejlet til Sverige i 1943.
Sammenligningen med jødeforfølgelserne i 1943 er kvalmende, løgnagtig, manipulerende og historieløs, og det ligger uden for min fatteevne, at det som burde være ærlige, hæderlige, anstændige journalister, der afdækker sandheden bedst muligt, så vælgerbefolkningen selv kan bedømme, hvad der er rigtigt og forkert, i stedet viser sig at være simple mikrofonholdere for selvudråbte humanister, der sammen med EU-magteliten ønsker at forvandle Kongeriget Danmark til en multikulturel stat på bekostning af den etniske danske majoritetsbefolknings førstefødselsret til deres forfædres jord.
Det store flertal af danskere får hele tiden meldinger på Facebook og gennem medierne om, hvor meget forskellige kendte og ukendte danskere skammer sig over at være danskere, blot fordi den eksisterende lovgivning ikke bare omgående giver asyl og familiesammenføring til alle de syriske flygtninge, der kan finde vej til Europa ved hjælp fra menneskesmuglerne, og fordi de ikke er tilfredse med, at opholde sig i de etablerede flygtningelejre som millioner af andre.
”Kære flygtning, hvor du end kommer fra skal du blot vide, at hvis du bare selv kan finde vej frem til Danmark gennem betaling til de internationale netværk af menneskesmuglere, ja, så er vi – klodens sande humanister – parat til omgående at hjælpe dig videre på ulovlig vis til den humanitære stormagt Sverige, hvor du omgående får asyl, familiesammenføring, permanent opholdstilladelse og overførselsindkomster fra dag 1 på linje med den etniske svenske befolkning”.
Denne politiske holdning er tilsyneladende det mantra, som driver venstrefløjens selvudråbte humanister og antidemokrater til at overtræde lovgivningen i fuld offentlighed. Bakket godt op af de skrivende og elektroniske medier, der har smidt enhver anstændig og pragmatisk tankegang over bord. Ingen sætter det mindste spørgsmålstegn ved rimeligheden i, at flygtninge bare kan asylshoppe sig hele vejen igennem Europa til de nordiske lande på grund af de høje økonomiske velfærdsydelser, alt imens en fattig enlig syrisk mor til fem børn er låst permanent fast i en flygtningelejr i Tyrkiet eller Libanon eller Jordan.
Men når alt kommer til alt er de selvudråbte humanister ikke andet end uhæderlige og uanstændige antidemokratiske mennesker, der spiller hasard med Danmarks fortsatte eksistens som en selvstændig nation med lov og orden, fordi humanisterne sammen med adskillige medier er parat til hele tiden, at negligere al demokratisk vedtaget lovgivning, når bare lovovertrædelserne tjener deres eget politiske formål gående ud på, at Danmark skal give asyl til alle flygtninge og migranter fra hele verden.
Jeg får kvalme hver dag over humanisternes opførsel, fordi de leger humanister for andre folks penge, og har mere travlt med at hjælpe alle mulige andre end deres egen majoritetsbefolkning. Tusinder af hjemløse ligger og flyder i gaderne. Syge og ældre danskere lider hver dag under mangel på pleje. Unge danskere kan ikke få bolig, fordi humanisterne først og fremmest vil hjælpe tilfældige flygtninge, der har betalt mange penge for at komme til netop Danmark, og ingen stopper deres uanstændige og uretfærdige hærgen.
Venstrefløjens selvudråbte humanister og deres multikulturelle venner i de fremtrædende medier, spiller imidlertid et farligt spil med den nationale sikkerhed, fordi det store brede flertal i befolkningen – som i Sverige – efterhånden ulmer af vrede og frustration over, at ingen politikere eller myndigheder gør noget som helst for, at stoppe tilstrømningen af muslimer fra alverdens fejlslagne stater, hvis bedste venner i Danmark er historieløse, kulturløse og æreløse selvudråbte humanister på venstrefløjen.
Tværtimod er de selvudråbte humanister på venstrefløjen parat til i tide og utide, at sende professionelle tæskehold på gaden i ly af de såkaldte fredelige moddemonstrationer, så deres egne danske medborgere skræmmes til ikke at forsamles i protest over den førte udlændingepolitik. Hvad enten vi taler om lovlige forsamlinger eller demonstrationer. Og det bliver helt sikkert værre i fremtiden med tilstande i lighed med det nazistiske Tyskland i 1930`erne, hvor nazisterne konstant overfaldt enhver demokratisk forsamling og demonstation.
Men så længe de elektroniske og skrivende medier glorificerer de selvudråbte antidemokratiske humanister fra den yderste venstrefløj som de helt store redningshelte, fordi de ulovligt organiserer og transporterer flygtninge til Sverige, der burde være registreret allerede i Grækenland eller Italien, ja, så ender dansk flygtningepolitik om kort tid op med at fungere, og vi får voldsomme tilstande med risiko for borgerkrig, anarki og kaos.
Hvad er det for et monster vi har skabt i Danmark gennem de sidste 30 år?
Søren S. Andersen - jeg tror ikke, du har forstået, hvad Darwin mente med "survival of the fittest", men forstår i den den udbredte, men fejlagtige vulgærfortolkning: at den stærkeste overlever.
Et andet eksempel på civil ulydighed stammer fra Vietnamkrigens tid, hvor danske hjalp amerikanske soldater, der ville undgå tjeneste i Vietnam, over den tysk-danske grænse og hjalp dem til Sverige.
Vi havde da også selv nogen, Steen Sohn.
Ole Brockdorff, jeg tror, at du tager afgørende fejl i din analyse: hvis vi ikke skulle have folk til at ligge i gaderne, folk mangle tag over hovedet og syge og gamle blive frataget det lidet, de har, skal man stemme på nogle andre partier. Det er ikke mangel på ressourcer, vi lider under, det er en politisk løgn, der tror, at de rige nok skal give til de fattige, når de synes de har nok. Desværre synes de rige aldrig, de har nok, det er derfor, de er rige - men heller ikke er andet.
Mht. Dublinforordningen, er analysen, at hverken Tyskland eller Danmark har ansvar for at registrere flygtninge, da de ikke er det første EU-land, de pågældende kommer til.
Gad vide om alle flygtningene fra Syrien ender i Finland?
/O
Min yndlings artikel i år "TAK"
Lyt til dit bankende hjerte
Der er dem, der vil lytte og dem, der må lære det.
Kære Lasse Reinhold,
Jeg ved egentlig ikke, hvor du har din information om Sveriges Demokraternes vælgertilslutning fra, det er i hvert fald ikke fra det officielle Sverige. Men måske var det fra "demokraterne" selv, der havde fusket med en uautoriseret og absolut ikke statistisk sikkerhedsstillet undersøgelse for nogle uger siden.
I Sverige tester man hele tiden borgerne opfattelser af snart sagt hvad som helst. Og de sidste 2 seriøse og statistisk korrekte målinger, der var fra forrige uge, viste begge en tilslutning på under 20%, hvilket da også er en stigning på næsten 5% i forhold til valget.
Kære Lasse Reinhold,
Jeg ved egentlig ikke, hvor du har din information om Sveriges Demokraternes vælgertilslutning fra, det er i hvert fald ikke fra det officielle Sverige. Men måske var det fra "demokraterne" selv, der havde fusket med en uautoriseret og absolut ikke statistisk sikkerhedsstillet undersøgelse for nogle uger siden.
I Sverige tester man hele tiden borgerne opfattelser af snart sagt hvad som helst. Og de sidste 2 seriøse og statistisk korrekte målinger, der var fra forrige uge, viste begge en tilslutning på under 20%, hvilket da også er en stigning på næsten 5% i forhold til valget.
@Herdis Weins
Som E. O. Wilson beskriver i sit banebrydende værk "Sociobiology: The New Synthesis" foregår den naturlige selection ikke kun på individniveau, men også på gruppe-niveau. Et svagt og defaitistisk folk som det danske har ikke mange chancer for at overleve på langt sigt.
http://nyheteridag.se/efter-flyktingkrisen-sd-storsta-parti-med-hogsta-n...
"I en opinionsmätning utförd av Nyheter Idag/Sentio för september månad får partiet ett stöd av väljarna om otroliga 26,5 procent och har nu ett försprång om 2,4 procentenheter till Socialdemokraterna som alltså är andra störst"
peter fonnesbech,
det er ikke ulovligt, at hjælpe folk, der opholder sig ulovligt - det er ulovlig at medvirke til deres ulovligheder.
@Peter Hansen jeg tror altså ikke, det er fordi svenskerne er fascister. Mon ikke det skyldes, at svenskerne ganske enkelt ikke kan lide islam og samtidig kan se, at islam får mere og mere indflydelse i samfundet?
@ Peter Hansen
Du glemmer at de superrige ikke indgår som faktor i denne migration. Der er tale om middelklasse fra lande med lavere indkomst, der søger middelklasse tilværelse i rigere lande. Med andre ord vil de have det du har. Om du vil aflevere det frivilligt, er en anden sag. ;) De superrige holder sig væk fra det slagsmål. Rige landes lavere klasser ser migration som en klar trussel mod deres egen ret til velfærd. (med rette)
Vores egen middelklasse er sandsynligvis lettet over at syrerne helst vil til Sverige, for så skal vi ikke tage stilling til om vi kan lide dem. Vi kan hjælpe dem på vejen og føle os barmhjertige. Vi har endnu ikke mødt de virkelige udfordringer ved store vandringer.
Med venlig hilsen
Lennart
@Gert Romme, check http://status.st/ - der har du en trendlinjer for SD fra 9 forskellige meningsmålingsinstitutter, samt et gennemsnit, og det er over 3 år.
Hvis ikke de andre partier ændrer kurs, så vil jeg spille på Oddset for, at de rammer 50% tilslutning ved valget i 2018.
http://www.statsskuld.com/
Ser det arabiske forår var det lovligt? først kom folket iTunesien på gaden og sagde til presidenten den berømte ordre om "degage" betyder" gå af", han flygtede til sidst. Jeg behøver ikke fortælle resten I libyen, Egypten, Syrien etc..
Jo, det gør du, Touhami BENNOUR!
Hvornår mener du, at diktatoren Assad i Syrien 'går af'?
Lidt læsning:
http://blogs.bt.dk/verdenifoelgekhader/2015/09/11/flygtningenes-luksuspr...
Og du glemmer, Lennart Kampmann, at folk ikke flygter af lyst. De har bare ikke mulighed for at få andel i deres samfunds rigdomme - bl.a. fordi vi ikke alene ikke hjælper dem med at slippe af skiderikkerne, men sørger for, at de bliver siddende på magten.
ellen nielsen,
"Hvornår mener du, at diktatoren Assad i Syrien ´går af"?
Du lyder som et uselvstændigt ekko af Nato-pressen.
Hvad forestiller du dig da, at det realistiske alternativ til det relativt sekulære Assad-styre er?
Kaotiske terror-tilstande som i Irak, og/eller islamistiske milits-styrer som i Libyen?
@ Peter Hansen
Jeg kan ikke rigtigt følge dig når du mener jeg glemmer at folk ikke flygter af lyst. Tror du virkelig at jeg antager at folk flygter af lyst? Det ville være mærkeligt. De bryder naturligvis op af nød eller utilfredshed over fremtidsudsigterne. Det er ikke af lyst. Men du kan ikke undervurdere mennesker. Man ønsker det bedste for sig og sine, hvilket vil betyde udlængsel i mange tilfælde.
Når det så er sagt, er det lidt underligt at du vender den om så det er vores egen fejl at de kommer her. Dine argumenter er lidt underlige. Glemt er at vi "hjalp" irakerne af med Saddam, og vi "hjalp" libyerne af med Gaddafi. (selvom de ikke helt fik så meget ud af det...)
Måske er det ikke "altid" vores handlinger, der fører til vandring, men derimod lokale problemer?
Men, ok, kan det virkelig forekomme at der sker noget vi ikke er skyld i?? (en anelse sarkasme iblandet...)(må man slippe white mans burden..?)
Med venlig hilsen
Lennart
Politiet gav ikke op.!! De, herunder vores Rigspolitichef, traf en fornuftig beslutning, på et tidspunkt
hvor en hob af handlingslammede Politikere, hverken kunne sige buh eller bæh. Herunder L.Løkke.
( Der var ved at "Snakke med Svenskerne")...? Hvilken Svensker...hvornår... og om hvad...???.
Det holder bare ikke det med at bryde loven og endda reklamere med det.
Tro mig, der er mange love, jeg synes er vanvittige. Hvorfor skal staten blande sig i om jeg vil ryge en plante f. eks. Jeg er det eneste "offer". Det er fascitoid med sådan en lov.
Men når man en hjernedød lov så skal den følges eller det skal i hvert fald straffes hvis den brydes.
Så må man arbejde for at få loven ændret. Indtil da må vi holde fast i at regler er regler, ellers bryder alt sammen hvis man hver især selv kan bestemme hvilke love man vil bryde.
Det værste er dem som tror de gør en heltegerning. Det gør de ikke. Der er en grund til at man ikke skal hjælpe flygtninge og det er at de skal registreres, så de ikke ender uden for lov og ret. Det betyder ikke at de tvinges til at søge asyl i Danmark, hvilket eddermame heller ikke kan siges at være en så forfærdelig ting, nej, de kan stadig godt få lov at komme videre.
Man gør intet godt. Der er intet til hinder for at de kan tage bus eller tog.
Og så prøver man at bygge sig selv og sin handling op til at være noget der kan sammenlignes med jødeaktionen i 1943. Det er så eklatant mangel på historiekundskab at det skriger til himlen.
Som andre har sagt er der tale om mennesker der har været i sikkerhed i de sidste 5-8 lande, men simpelthen mener at de selv skal have lov at diktere hvor de skal være.
Jeg håber virkelig at EU får lavet en fordelingsnøgle, og så må migranterne(for det er de for mig at se, efter de sidste mange fredelige land de er rejst videre fra) sendes rundt til respektive EUland. Hvis man græder over at blive sendt eks. til Estland, så er det en hån overfor flygtningebegrebet.
Lennart Kampmann, bare en kort historie fra en "indvandre" som jeg har mødt engang. Jeg sagde til ham kan du lide og være indvandre fordi du tjener mere, han sagde jeg er forretningsmand, jeg lever og arbejder her men jeg rejser tit til hjemlandet, jeg har også fabrikker der; uden den frem og tilbage mellem her og hjemlandet kan jeg ikke ser en fordel ved at være her, medmindre jeg gør det af nød.
ellen Nielsen, Oprørernes leder , og kender nogle af dem, havde en plan til at få¨Assad væltet, problemet kompliceres fordi Poutine´s Rusland har aftalt støtte til ham, også hvis det skulle skyde USA´s eller nato´s fly ned. Assad havde ikke mere end 5% chance at overleve uden Poutins hjælp. Poutin gør det for at genvinde den tabte Soviet plads I mellem østen. Jeg kan se du har ikke erfaring I politik, eller vil du tænke "en supermagt uden indflydelse over det meste af verden, speciel de strategiske regioner, så som mellem østen, både historisk og energy ressourcer, gå det ikke. Jeg kan ikke gøre noget hvis du ikke kender hvordan verden er skruet sammen. Rusland vil have en anden verdenenorden(bipolaire,eller multipolair) mindre vil Rusland ikke. Syrierne er gisler her, USA vil ikke udfordre Rusland og Poutine bliver bare ved med at støtte Assad. Kan du løse det problem? for der finds ikke andet.Hvordan får du USA og Ruslan sammen. Enten til at slos eller finde en løsning på syriens problem. I libyen fik vesten tilladelse fra poutin, men mener han vesten gik forlangt I krig mod Kaddafi og respekterede ikke aftalen, og vil han (Poutin)" ikke tillade en anden gang". De sidste ord her er fra ham, Poutin.Tunesien var den første og derfor var Tunesien en overraskelse, ingen var forberedt og det gik hurtigt , ca 15 dage, nogle dage éfter begyndte I Libyen. Men Syrien starte oprøret ca et ar efter Tunesien ¨så alle har dannet en mening om det arabiske forår. Tid betyder også noget. Man sige at Syrerne var uheldige, hvis det har startet sammen med Tunesien så havde situationen blevet noget andet.
Jeg har den fornemmelse at mange ved ikke demokrati er fornoget. Det en regeringsform,(jeg lærer ikke nogen noget men det har været diskuteret méget I de sidste år I det såkaldte arabiske forår; man har også introduceret Det "Laicitet" I politisk sprogbrug), men det betyder de regler og principper eller materialer man bruger for at bygge de institutioner som er nødvendige, som parlement, domstole, regering. det finder man disse institutioner I andre regering også former så som Monarki eller andet. Men en ting er kun I demokartiet og ikke at finds I andre regeringsformer: ikke vold, men valg. I den arabiske forår var der en ordre at ikke anvende vold, politikiskvold,og de var ikke vold hverken I Tunesien eller I libyen eller Egypten eller Syrien. Kun når regering begynder at svare med vold så skal svares med vold, men I Tunesien var det ikke nødventigt,fordi det gik hurtig og sluttede da presidenten rejste. Altså man må kritisere alt men uden at bruger vold også når et helt folk rejser sig.
Darwin har aldrig talt om "survival the fittest", dette begreb skabtes af Herbert Spencer år efter at Darwin var død, og som også til dels stod fadder til Socialdarwinismen, som blev en politisk ideologi.
Darwins værk, "Origin of the species" handler først og fremmest om evolution, og selvom naturen og evolutionen er uløseligt forbundet, jeg tror Darwin ville vende sig i sin grav, hvis han vidste hvordan hans værk i dag misbruges politisk og ideologisk.
De heldige flygtningene der er nået frem til Tyskland eller Danmark, skal de ikke lide mere nød. Vel er det mange på en gang, men jeg er sikker på, at de nok skal få husly. Jeg er mere bekymret over den svenske vrede, som vækkes af de mange barmhjertige danskere, der fragter flygtningene direkte videre til Sverige.
Danmark er gået amok i selvsving omkring et omsorgsgen nærmest på anabolske steroider, på
grund af disse flygtninge- migrantstrømme fra Nordafrika og Mellemøsten, når vi bliver
præsenteret for billederne af disse mennesker.
Det er som en stor onanifest med lederskribenter og kendis parade i medierne for den
ultimative orgasme der ikke kan blive tilstrækkelig stor og alle står klar for at komme til at
deltage og blive eksponeret i denne medieorgasme.
Al sund fornuft syntes lagt til side i dette flygtning- og migranthysteri, og midt i det hele
skal DF og dets vælgere også lige have en på tuden for deres holdning de fremmede, - ingen går
fri her, så selv Inger Støjberg får slag.
Hvad der reelt er op og ned, ret og vrang eller frem og tilbage er totalt ligegyldigt, for
orgasmejagten for omsorgsgenet på anabolske steroider skal udtømmes over land og by i ord og
billeder.
Imidlertid knækker filmen lidt for jævnligt i forskellen mellem de udvalgte ord og billeder i
de trykte medier, og det der vises i de elektroniske medier, når de skræmmende billeder og ord
i den trykte presse, efterfølges af smilende, og endog grinende, vinkende mennesker der taler
i mobiltelefon, som om intet var hændt, og hvor traumerne fra de trykte medier er svære at få
øje på.
Jovist græder børn, det gør de da indimellem, og det er der intet unaturligt i, og da også
for de helt små, og vi ved det godt, men det misbruges hensynsløst af medierne, som var vi
medskyldige heri, - hvilket vi overhovedet ikke er!
Vi påduttes nærmest også medskyld i de mange druknede der flyder rundt i Middelhavet, ikke kun fordi de druknede på grund af de små joller de sejlede ud i, eller fordi skruppelløse
meneskesmuglere tog deres penge, og sendte dem af sted i disse småjoller eller synkefærdige
pramme indlåst i lastrummene.
Men vi har ingen skyld heri fordi vi ikke stod med en pistol for panden af disse mennesker, og
tvang dem ud i det store blå Middelhav til druknedøden, i disse synkefærdige pramme og joller,
- det var et valg de selv traf, og ude i dette store Midelhav risikerer man altså helt naturligt at drukne.
Politiet der forsøger at få styr på situationen ved vore grænseovergange udstilles også med
let mediehånd som forfærdelige, når billeder af løbende mennesker bliver eftersat af politiet,
der blot vil udføre deres opgave med at registrere disse mennesker, og bringe dem til vore
flygtningecentre, hvor der både er mad hvile osv., men medieustillingen af politiet som de
onde, er i ond tro jo en god kioskbasker, - der virkelig sælger.
De bliver hverken pisket eller er forfulgt i disse flygtningecentre af røde kors medarbejdere
og andre hjælpere i disse centre, men derimod behandlet godt.
Helt ude af balance er problematikken når flygtninge blandes sammen med migranter i
mediebeskrivelsen, for hvem er hvem?
Man glemmer helt, at imigranter skal ansøge om at komme til Danmark via enten ambassader,
repræsentationer o.lign., hvorimod flygtninge intet har i den anledning, og hvad skulle
migranterne have imod en registrering, af deres retmæssige "adgangsbillet" til Danamrk?
- Hvad skrækkeligt er der dog i at blive registreret af de danske myndigheder, for det er rent
ud sagt deres pligt at registrere dem, - de ville vi andre jo også blive i fremmede lande, for
vi kan ikke bare smutte hid og did som det passer os.
Uregistrerede personer i Danmark er hverken migranter eller flygtninge, men derimod illegale
personer, der er ikke eksisterende og uden opholdstilladelse.
Inger Støjbergs udsagn om, at vi i følge loven ikke kan tilbagholde dem i mere end 3 døgn,
stiller jeg mig yderst tvivlende overfor fordi, ikke eksisterende og eller uregistrerede
personer, som vi ikke ved hvem er, kan tilbageholdes til evig tid af staten, det sker jo andre
steder i verden, - men når de er registret, stiller sagen sig som Inger Støjberg siger.
"Frelsende engle" stiller sig også til rådighed med enten bil eller båd, og hjælper
menneskestrømmen til Sverige eller et andet sted i Danmrk, uden noget kendskab til hvem de
hjælper, for deltage i denne orgasmejagt vil de og blive set i medierne.
- Man må så håbe på det ikke er en eller flere falske flygtninge, en IS kriger med krudt og kugler i bagagen, der om nogle uger sprænger en bombe et folkerigt sted, med flere døde til følge og mange sårede.
- Mon disse "frelsende engle" så stiller op og undskylder deres medvirken overfor de dræbte og
såredes femiliemedlemmer?
Det lyder så godt og politisk korrekt når vores statsminister står frem, og roser politiet for at have løst opgaven i god dansk ånd ved at lade uregistrerede mennesker gå på vore veje, vinder nok et politisk korrekt og humanistisk point herfor, og ligeledes når DSB lader dem rejse gratis fra Rødby og andre steder.
Imidlertid sætter statsministeren også vor sikkerhed over styr mod eventuelle SI krigeres adgang til den danske jord uregistreret, for ingen ved i dag hvor alle befinder sig, eller hvad dere mål er, og PET kan ikke løse sikkerhedsopgaven forsvarligt når den slags finder sted med statsministeriel godkendelse for åben skærm.
Vil du påtage dig ansvaret hvis en IS-kriger sprænger en bombe i Danmark kære statsminister?
Midt i al virakken, så er der ikke et ord om dem i flygtningelejrene og blot et lille ord om
vor omsorg herfor og deres armod, - dem er der ikke plads til i vores mediernes jagt på
omsorgsgenets orgasme på anabolske steroidermedierne, her gælder ude af øje ude af sind.
Dette menneskemylder vi nu ser i EU og Europa udstiller også den splittelse der er i hele EU
og Europa, om emnet, for ingen syntes at ville have disse mennesker, men politisk spilles et
dobbeltspil om på den ene side af virke politik korrekt humant og medmenneskeligt samtidig.
Store dele af EU lader menneskemassen passere deres lande med politisk velsignelse, ud fra
opfattelsen, - så er det ikke vores problem længere, og det skulle også helst gerne krydres
med en politisk gevinst eller gensidig kritik af landenes manglende registrering.
Store dele af Mellemeuropa og næsten hele Østeuropa siger direkte fra i forbindelse med
fordelingen af disse menneskestrømmen, mens EUs ledere taler om fordeling, ser vi et EU i
opløsning om emnet, og inden vi ser os om er det også blevet til en ny krise i EU.
Midt i det hele så glemmer vi det Europæiske politi der skal beskytte vore ydre grænser, som i daglig tale kaldes Frontex, de er ingensted at finde i hele dette spil, trods det vi betaler mia. for organisationens virke, - vi betaler men får ingenting for pengene.
Lad os nu få den sunde fornuft tilbage, og lægge omsorgsgenets trang til en orgasme på anabolske steroider på hylden.
@Søren S. Andersen
Richard Dawkins udlægger præcist i "The Selfish Gene", hvorfor at selektion på gruppeniveau ikke er korrekt. Det er gener og ikke grupper, der selekteres - så din analogi holder ikke.
Derudover så er det også forkert, at humanisme er udledt fra kristendom. Hvis det var sandt, så ville der ikke findes humanistiske buddhister, hinduer, muslimer, sikher, jøder, muslimer osv., hvilket der jo selvfølgeligt gør.
og så lige til sidst et rammende citat fra netop Dawkins' "The Selfish Gene":
"Be warned that if you wish, as I do, to build a society in which individuals cooperate generously and unselfishly towards a common good, you can expect little help from biological nature. Let us try to teach generosity and altruism, because we are born selfish. Let us understand what our own selfish genes are up to, because we may then at least have the chance to upset their designs, something that no other species has ever aspired to."
Lidt søndags-læsning for de interesserede:
http://www.kristeligt-dagblad.dk/debat/hvilket-europa-venter-efter-flygt...
Ole Brockdorf - din sædvanlige klageliste kan få en til at undre sig over, at du ikke opsøger mere eksotiske himmelstrøg end de nordlige, da der må være lande, der er i bedre overensstemmelse med dine forventninger til samfundet. i øvrigt har du ikke brugt glosen "dehumanisering" denne gang, der passer så godt til din beskrivelse af offerrollen. Er det ikke en fejl?
https://www.youtube.com/watch?v=ZQekL3C1wPw
Lidt mandags-kigning for de interesserede -
Jeg får kvalme hver dag over humanisternes opførsel, fordi de leger humanister for andre folks penge, og har mere travlt med at hjælpe alle mulige andre end deres egen majoritetsbefolkning. Tusinder af hjemløse ligger og flyder i gaderne. Syge og ældre danskere lider hver dag under mangel på pleje. Unge danskere kan ikke få bolig, fordi humanisterne først og fremmest vil hjælpe tilfældige flygtninge, der har betalt mange penge for at komme til netop Danmark, og ingen stopper deres uanstændige og uretfærdige hærgen.
Holy Smoke - sikkert et surt opstød! Kære kvalmeramt Ole Brockdorff : må vi så høre hvad du til daglig gøre for de stakkels hjemløse, syge og ældre dansker osv osv. ? For jeg ville næsten vædde på at du stort set ingenting gør for dem; tværtimod når det ikke er aktuel emnet der skrives om så går dit sure opstød sikkert udover netop dem og hvorfor de skulle have så meget hjælp fra det offentlige. Disse forfærdelige humanister som drister sig til reelle forsøg på at efterleve med konkrete handling nogle grundlæggende etiske - moralsk principper, som vores samfund eftersigende bygges på, er sikker de samme forfærdelige humanister som OGSÅ gør en indsats for disse udsatte grupper i samfund.
Modsat din fuldstændig bevidstløs og unuanceret refleks respons er artiklen her en velovervejet beskrivelse af en ret så udfordrende situation ingen (mindste af alle dig!) har en ideel løsning på. Artiklen perspektiverer ting på en meget oplysende måde, som viser at Dublin forordningen er ubrugeligt når flygtning problemet når op i nuværende dimensioner. Den skal skrottes til fordel for noget der giver mulighed for at tage umiddelbart praktisk og humant hånd om problemet i stedet for bare at give politikere og nationer mulighed for at vaske hænderne, og afvise at hjælpe. Selve politiet har indset det og handlet rationelt også selv om det er i strid med lovgiven aftale. Det skal de have ros for, ligesom alle pladder humanister skal.
Andre må gerne kravle tilbage i deres hule hvis de ikke har en konstruktiv løsning på problemet, og overlade det til nogle der både er mere realistisk OG humanitær (ikke humanistisk - det betyder noget andet) i deres tilgang.
Udsagnet: "Køer på motorvejen" får en helt ny mening.
Sider