Læsetid: 8 min.

Indvandring splitter Norden

Sammenlignet med verdens øvrige lande er de nordiske velfærdsstater meget ens. Men ét spørgsmål udfordrer i stigende grad ligheden mellem landene på både selvopfattelse, solidaritet og politisk projekt: indvandringen
Flygtninge ankommer til den finske grænseby Tornio fra Haparanda på den svenske side. Trafikken gennem flygtningeslusen oppe i bunden af Den Botniske Bugt har givet anledning til konflikter mellem Sverige og Finland.

Björn Lindahl

26. september 2015

I lørdags dannede et par hundrede mennesker en menneskemur i Tornio ved grænsen mellem Sverige og Finland. Med finske flag og budskabet om, at grænsen bør lukkes, så man kan få sat en stopper for de 500-1000 asylansøgere, der i disse dage dagligt ankommer til den finske grænseby ved den nordligste del af Østersøen – 79 km fra polarcirklen og 1.600 kilometer nord for København.

Et par dage efter gik den finske udenrigsminister Timo Soini fra det nationalistiske parti De Sande Finner hårdt til angreb på den svenske politik med at lade flygtninge, der gerne vil videre fra Sverige passere uhindret igennem landet.

»Det baner vejen for kriminelle menneskesmuglere og terrornetværk, der finansierer denne virksomhed,« sagde han til en finsk avis og karakteriserede situationen ved Tornio som »endnu ikke farlig, men hvis situationen fortsætter, kan det blive alvorligt«.

De foregående uger havde der været en tilsvarende konflikt mellem Danmark og Sverige: At Danmark lader flygtninge uhindret passere videre til Sverige, så flygtninge i tusindvis havner i det i forvejen hårdt belastede svenske asylsystem, og Norge har tilsvarende også kritiseret Sverige. Flygtningekrisen har sat det såkaldte Dublin-system ud af spillet – og de ellers meget ens nordiske landes markante uenigheder om flygtningespørgsmålet bliver derfor nu udstillet.

»Der er ikke noget andet felt, hvor forskellene mellem de nordiske lande manifesterer sig så tydeligt som i indvandringsspørgsmålet,« siger Frøy Gudbrandsen, der har forsket i forskellen mellem Danmarks, Sveriges og Norges udlændingepolitik og er kommentator på Bergens Tidende.

Mens Danmark siden vedtagelsen af 1980’ernes meget liberale udlændingelov kun har gennemført straminger, er Sverige gået den modsatte vej, og har udover den konsekvente proindvandringslinje også aktivt forsøgt at markedsføre sig som det progressive og humanistiske land i Europa. Ifølge Frøy Gudbrandsen er det dog ikke så meget i forhold til regler og lovgivning som i tilgangen til indvandringen, at landene adskiller sig fra hinanden.

»Der er mindre forskel i politikken end i debatten. Hvis du ser på kravene til at få asyl i Sverige, Norge og Danmark, så er de næsten identiske. Det er klart, at der er nogle andre ting, der gør det mere attraktivt at søge asyl i Sverige end i Danmark, men det er ikke der, de store forskelle er. Den store forskel består i, hvordan man snakker om det,« siger hun.

’Kend jeres historie’

Når man sammenligner de nordiske lande, er det særligt Sverige, der stikker ud som noget helt særligt på udlændingeområdet. Både i det antal, de tager, i deres tilgang til problematikken og i den måde, de taler til andre nordiske lande om deres ansvar:

»En del lande burde måske genopfriske hukommelsen omkring, hvornår de selv var udsatte i svære tider og fik hjælp. Under krigen tog vi i mod mere end 70.000 finske krigsbørn. Det er nok godt at kunne sin egen historie,« sagde den svenske udenrigsminister Margot Wallström for eksempel i starten af september om Finlands manglende vilje til at tage flere flygtninge.

Ifølge Lasse Dencik, der er professor i socialpsykologi ved Roskilde Universitetscenter og svensker bosat i både Sverige og Danmark, har forskellene historiske rødder. Sverige var ikke besat under Anden Verdenskrig og tog efter krigen imod et stort antal krigsflygtninge. Siden kom arbejdsmigranterne til i opbygningen af velfærdsstaten.

»Sverige var tidligere end de andre nordiske lande i velfærdstatsopbygningen, og det betød også, at man begyndte at importere arbejdskraft i 1960’erne og 1970’erne: Italienere kom til Göteborg, der kom finner til skovindustrien, og mange jugoslavere og tyrkere arbejdede som gæstearbejdere,« siger han.

Ifølge Arne Ruth, der er forfatter og tidligere kultur- og chefredaktør for Dagens Nyheter blev den tidlige arbejdsmigration siden suppleret med sekulære og i en vis grad også højtuddannede iranere og kurdere, som har præget Sverige i retning af at opfatte indvandring som en ressource i den moderne svenske velfærdsstat:

»Det svenske nationale paradigme efter Anden Verdenskrig var modernitet. Sverige ville være den mest moderne stat i verden i konkurrence med USA,« siger Arne Ruth.

»Den amerikanske indstilling til indvandring er også slået igennem ret bredt. Mange har slet ikke noget imod, at Sverige bliver en nation af indvandrere. Dermed ikke sagt, at der ikke findes en stærk modstand imod det, for der er en konfliktlinje. Men den moderne linje er meget tydeligere i Sverige end i de nordiske nabolande,« siger han.

Danmark skiller sig ud

Ser man på det foreløbige antal flygtninge som er strømmet til i løbet af de seneste måneder, så skiller særligt Danmark sig ud. 7.000 mennesker har foreløbig søgt asyl her i landet i år, og det er rent faktisk et fald i forhold til samme tidspunkt sidste år på trods af krisens omfang. Mens 13.000 personer i løbet af bare et par uger i september rejste ind i Danmark, er de altså for de flestes vedkommende rejst videre og bidrager nu til de rekordmange ansøgninger i de andre nordiske lande.

Og det kan mærkes: Sverige får omkring 6.000 asylansøgninger om ugen, og fortsætter det tal bare nogenlunde resten af året, vil det ved nytår have oversteget tallene fra borgerkrigen på Balkan i begyndelsen af 1990’erne. I Norge slog man i sidste uge rekord for antallet af asylansøgere på en enkelt uge, og august måned havde ifølge Udlændingemyndighederne det højeste antal siden 1990’erne.

Finland fik omkring 4.000 asylansøgninger sidste år, hvad der står i skærende kontrast til en aktuel prognose fra landets udlændingemyndigheder, der forventer, at omkring 30.000 vil søge asyl i år. Ifølge Ingemo Lindroos, der er Nordenkorrespondent på det statslige finske nyhedsmedie Yle, adskiller Finland sig desuden fra resten af Norden ved, at den klart største gruppe asylansøgere er irakere og ikke syrere.

»Syrerne bliver i Sverige på grund af de svenske regler om permanent ophold. Så de fleste, der kommer til Finland, er irakere. Mange af dem tror øjensynligt, at de lettere får asyl i Finland, fordi de er fra området omkring Bagdad, som Finland anser som farligt. Det kan være, at det passer, men det er delvist noget, der stammer fra rygter på sociale medier,« siger hun.

Borgerlige flygtningevenner

Ifølge Frøy Gudbrandsen skal man ikke undervurdere betydningen af, at der i alle andre lande end Danmark er borgerlige partier, som har en mere positiv indstilling til indvandring. Så selv om Fremskrittspartiet både er stort og sidder i regering, er der stadig noget, som forhindrer dem i helt at dominere indvandringspolitikken. I Norge havde man ifølge Frøy Gudbrandsen en forventning om, at der ville blive strammet op, efter at partiet kom i regering i 2013, men det er indtil videre ikke rigtigt sket:

»Man har haft støttepartier – Venstre og Kristeligt Folkeparti – som er meget liberale på indvandringsspørgsmålet. De har en aftale på området, som binder regeringen. Det gør en stor forskel i forhold til Danmark,« siger Frøy Gudbrandsen og tilføjer at netop regeringsdeltagelsen ser ud til at afholde Fremskrittspartiet fra de meget indvandrerkritiske kampagner. En lignende dynamik gør sig også gældende i Finland. »De Sande Finner er i en meget svær situation, fordi de for første gang sidder i regering, og samtidigt kommer der flere flygtninge end nogensinde før,« siger Ingemo Lindroos.

Forskellen mellem de borgerlige traditioner på indvandrerområdet kom klart til udtryk i et interview i Politiken med den netop afgåede svenske statsminister Fredrik Reinfeldt i slutningen af 2014, hvor han blev spurgt, om ikke Sverige på et tidspunkt havde taget nok indvandrere:

»Hvad betyder ordet ’nok’? Er Sverige fyldt op? Er Norden fyldt op? Er vi for mange mennesker? Vi er 25 mio. mennesker, som bor i Norden. Jeg flyver ofte rundt over det svenske landskab. Det vil jeg anbefale andre at gøre. Der er uendelige marker og skove. Der er så meget plads, man kan ønske sig. De, der hævder, at landet er fyldt op, må jo vise, hvor det er fyldt op«.

Citatet fik Dansk Folkepartis Søren Espersen til at kalde den svenske udlændingepolitik for »en trussel mod Danmark«. I den danske debat er få i tvivl om, at den svenske strategi med at udelukke det indvandringskritiske parti Sverigedemokraterne fra politisk indflydelse ikke kommer til at fungere i længden. Partiet blev i august for første gang målt til at blive landets største i meningsmålingerne, og det opfattes her som et spørgsmål om tid, før de øvrige partier må begynde at give det indflydelse.

»Selvfølgelig indhenter virkeligheden politikerne i Sverige,« som finansminister Claus Hjort Frederiksen har formuleret det.

Arne Ruth understreger, at det er svært at forudsige, om situationen vil holde, men han ser indtil videre ingen tegn på, at de andre partier for alvor bryder ud af den fælles front mod det indvandrerkritiske parti.

»Den store skillelinje er helt klart mellem Sverigedemokraterna og resten. Jeg kan ikke se den store forskel på de borgerlige i Moderaterna og Centerpartiet og så Socialdemokraterne på det her punkt. Hvis jeg var blevet spurgt for et par år siden, så ville jeg have troet, at der var nogle af de borgerlige partier, der havde taget en mere opportunistisk linje i forhold til Sverigedemokraternes fremgang. Det er endnu ikke sket,« siger Arne Ruth.

Regningen skal betales

Norge og Danmark er altså betydeligt mere indvandringsskeptiske end Sverige. Men måske er der ved at ske noget. I både Norge og Danmark er der tegn på et spædt skifte i opinionen omkring flygtninge i lyset af krisen. Berlingske Tidende bragte en meningsmåling i august, der viste, at 56 procent af de adspurgte mente, at Danmark burde tage imod flere flygtninge – en fordobling i forhold til en lignende måling året inden.

Ifølge Frøy Gudbrandsen skete der et lignende skift i Norge over sommeren, og det er noget, der rent faktisk kan få betydning. I sin ph.d.-afhandling undersøgte hun sammenhængen mellem meningsmålinger og den førte politik, og selvom hun ikke kunne afgøre, om det var befolkningen der førte til ændringer i politikernes holdninger eller omvendt, så viste undersøgelsen en sammenhæng.

»Det interessante er derfor nu, hvordan politikerne reagerer på, at der nu er en så voldsom sympatibølge. I Norge reagerer de ved at tage imod flere og være med i EU-samarbejdet. Og det vil være svært for regeringen lige nu at bruge det her til at stramme. Det kan man ikke klare i det klima, der er i Norge lige nu,« siger Frøy Gudbrandsen.

Hun understreger dog, at situationen med stor sympati for de syriske flygtninge hurtigt kan vende, når det går fra billeder af krigsflygtninge på Middelhavet til udgifter og problemer i de enkelte norske kommuner, der skal håndtere situationen.

»Hvis der kommer ca. 20.000 asylansøgere til Norge, og næsten alle får ophold, fordi så mange er fra Syrien, så skal de alle sammen fordeles ud i kommunerne. Det bliver svært at finde steder, de kan bo, og det bliver dyrt. Så til næste år kommer konflikten til at blusse op igen,« siger hun og suppleres af Lasse Dencik, der forudsiger en lignende situation i Sverige.

»Den gode vilje støder jo på problemer, når man ikke kan huse dem. Boligproblemet er meget stort, men også uddannelse og arbejde. Der har regeringen et kæmpe problem, for de gik til valg på, at man skulle have Europas laveste arbejdsløshed efter denne valgperiode, og nu kommer der en stor gruppe mennesker, som det bliver svært at få i arbejde med det samme,« siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Michael Öberg
Michael Öberg anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hans Jørgen Vodsgaard

Tja, forskellen er måske ikke så stor på det folkelige niveau. Der er store mindretal i både Danmark og Norge, der ønsker en lempeligere flygtningepolitik, og der er måske allerede et flertal i Sverige, der ønsker klare opstramninger. De er rigtigt nok en enestående "human" håndtering hos den nuværende politisk-ideologiske elite i Sverige; men jeg vil gerne forudsige, at der i løbet af de næste 5 år vil komme voldsomme opgør i Sverige med den hidtidige politiske elite og den dominerende mediemæssige diskurs. Om det ender i en "nordisk normalisering" eller i en hidtil uset national reaktion må tiden vise.

Preben Haagensen, Per Torbensen, René Pedersen og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar
jan henrik wegener

Jamen er de nordiske lande da ikke både meget ens, på nogle områder, og samtidigt vidt forskellige? Når Norden diskuteres i Danmark er man tit næsten besat af tanker om Sverige, mens man nogle gange overser de øvrige lande, Norge, Finland,Island.

Kære Hans Jørgen Vodsgård,

Netop i disse uger modtager Sverige mere end 1.000 asylansøgninger om dagen fra flygtninge. Og dette er absolut ikke en hemmelighed for den svenske befolkning, da det både publiceres og diskuteres hver eneste dag i medierne, hvor det i øvrigt har en meget fremtrædende plads.

Og trods dette, er der netop i dag offentliggjort en helt ny undersøgelse, der viser, at næsten halvdelen af alle svenskere mener, at Sverige bør tage endnu flere flygtninge. Og inden denne undersøgelse nedgøres som fejlagtig, skal det lige nævnes, at resultatet faktisk ligger indenfor den statistiske sikkerhedsgrænse.

Til sammenligning var det i februars kun godt hver tredje, der mente at Sverige burde tage flere flygtninge.

@Hans Jørgen Vodsgård
'Nordisk normalisering' a,hva? Det lyder som noget DF siger. Og 'politiske elite' Ved du overhovedet noget om Sveriges lange tradition at hjælpe flygtninge og migranter? Alle partier, undtaget SD har altså intet imod at hjælpe flygtningene. Så den politiske elite er altså enorm stor her.
Den uvilje som går at finde på nettets mørkeste sider som siger noget andet, det er bare trold.

Hans Jørgen Vodsgaard

Kære Gert Romme
Ja den aktuelle DN/ipsos undersøgelse var lidt overraskende. Siden februar er de positive til øget indvandring øget fra 26 til 44 pct og de negative er faldet fra 36 til 30 pct. Men samtidig er andelen som er urolige øget fra 30 til 39 pct.
Kort sagt er det stadig et flertal på 56 pct som ikke støtter en øget indvandring og andelen der er bekymrede er stigende.
Desuden blev undersøgelsen lavet mens de svenske medier lavede store kampagner, fotoet af den lille dreng i vandkanten var på alle forsider og svenskerne følte stolthed over at Löfgren mødtes med Moder Merkel og flygtningene hellere ville være i Sverige end i Danmark. Men lad os se, hvad der sker om et par måneder, når "hvedebrødsdagene" er ovre og de massive udgifter og problemer med at finde bosteder for op til 100.000 i år med efterfølgende familiesammenføring næste år bliver hverdag, alt i mens tilstrømningen bare fortsætter og fortsætter.