Læsetid: 4 min.

Et liv er forbi: Det begyndte med en ret linje

Olaf Bruhns valgte om et par gange i livet, men det faldt ham aldrig ind at beskæftige sig med, hvad andre tænkte om de valg, han traf
Inger og Olaf Bruhns på Ingers 75-årsdag i 2014. Privatfoto
12. september 2015

Det var, da han tog af sted mod Indien i en ombygget Citroën 2CV, at Olaf Bruhns historie for første gang stak af fra forventningerne. Senere skabte det løftede øjenbryn, at han giftede sig med sin kusine, blev hjemmegående husfar og kvittede juraen for at lave sit eget keramikværksted. Det var først og fremmest turen gennem Tyrkiet og Afghanistan mod en bekendt lidt uden for New Dehli, der ændrede kursen i hans liv.

Der kunne ellers anes en lige linje fra barndommens ophold på kostskolen Sorø Akademi, jurastudiet på Københavns Universitet, ægteskabet, ridetimerne med datteren til ansættelsen på amtsskatteinspektoratet i Holbæk. Men Olaf Bruhns kunne ikke finde sig til rette i hverken jobbet eller sit første ægteskab.

Sabbatår

Måske var det de to tyrkiske kunstnere, han mødte på en færge efter et kursus på Nyborg Strand først i 1970’erne, der inspirerede ham. De to snavsede mænd med rygsække stod rådvilde på dækket af færgen og bad Olaf forklare, hvordan man kom til fristaden Christiania, som de havde hørt så meget om. Olaf Bruhns gav dem et lift lidt af vejen, og da de to kunstnere både var sultne og løbet tør for penge, endte han med at huse dem i tre uger. Måske var han taget af sted ligegyldigt hvad, men det spillede helt sikkert ind, at datteren, Charlotte, var blevet voksen og flyttet hjemmefra. I hvert fald ville Olaf Bruhns noget andet med sit liv, og han tog orlov fra sin stilling som jurist og kørte af sted mod Indien.

2CV’en blev indrettet, så han kunne leve i den. Alt, hvad han havde brug for, blev stablet ind i bilen. Harmonikaen, skrivemaskinen, en sammenklappelig cykel. Han skrev dagbog og sendte rejsebreve hjem til Danmark. Her beskrev han den barske tur gennem Afghanistan. Vejene var dårlige og temperaturen isnende. De gange, bilen ikke kunne starte, satte han gasbrænderen under motoren for at tø den op og reservedelskassen blev flittigt brugt. Under turen fik han klaret tankerne. Det havde været efterår, da han forlod Danmark, og da det blev forår vendte Olaf Bruhns tilbage og afsluttede sit ægteskab.

Han blev boende i den gamle dyrlægebolig i landsbyen mellem Tølløse og Holbæk, hvor han passede hunde, katte, geder og en hest. Som ung havde han drømt om at blive dyrlæge, men den drøm ændrede sig, efter han så en dyrlæge redde en ko under en mislykket fødsel. Kalven blev savet i småstykker, så den kunne komme ud. Synet gav Olaf Bruhns næseblod og fik ham til at besvime. Efter den episode virkede jura som en god idé, og frem til starten af 1970’erne fandt Olaf Bruhns sig tilpas med dyrene omkring sig i den lille landsby og med sin karriere som jurist. Han var altid opmærksom på retfærdighed – også for sine modstandere – og når han i embeds medfør kom rundt i de små kommuner, hvor forhandlingerne ofte foregik på plejehjemmene, tog han sin harmonika med og spillede for beboerne.

Kærlighed

En aften i sommeren 1973 ringede Olaf Bruhns kusine, Inger. Hun var adjunkt i psykologi på København Universitet og manglede et sted at overnatte, da hun skulle være censor i det område, hvor Olaf Bruhns boede.

Hun ankom dagen efter – og blev boende. De forelskede sig, og året efter fik de sønnen Jakob. De endte med at leve sammen i 42 år.

Da sønnen Jakob blev tre, var hverdagen med fuldtidsjob blevet et værre ræs for de to forældre, og de blev enige om at undvære den ene indtægt. Inger pendlede til København dagligt, og havde ikke lyst til at holde op med at arbejde. Så da Olaf Bruhns arbejde efterhånden ikke gav ham andet end penge, tog han igen et valg, der – tiden taget i betragtning – var ret usædvanligt for hans generation af mænd. Som hjemmegående blev det ham, der lavede varm kakao og pandekager til Jakob, når ham kom hjem fra skole. Og hvis Inger sagde, at hun var hjemme klokken seks, stod maden på bordet, når hun ankom.

Olaf Bruhns brugte blandt andet sin tid at passe en stor køkkenhave, på et sangkor og keramik. På drejeskiven lavede han brugsting som kopper, kander og fade. Han gik grundigt til værks med det hele og fandt især stor fornøjelse i, at sønnen Jakob også deltog i korsangen, indtil hans stemme gik i overgang.

Det faldt aldrig Olaf Bruhns ind at beskæftige sig med, hvad andre tænkte om hans livsvalg, som langtfra kom til at ligne prikker på en forudbestemt rute. Han fik et godt liv, om end ikke uden helbredsproblemer i de seneste år. Han sang i kor indtil en uge før sin død.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu