Læsetid: 8 min.

Hvor er nødhjælpsorganisationerne?

Den humanitære indsats i den europæiske flygtningekrise har været mildest talt begrænset og er det stadig, selv om flere hjælpeorganisationer nu er begyndt at fundraise med de europæiske flygtningebilleder. Organisationerne har haft svært ved at omstille sig til at yde basal nødhjælp til mennesker i verdens rigeste region og støder også på bureaukratiske forhindringer. Derfor er en betydelig del af indsatsen fortsat overladt til frivillige uden ekspertise
Billedet viser Laith Majid, en syrisk flygtning, der netop er ankommet til Kos via Tyrkiet i en båd med sin kone og fire børn. De var 12 i alt på en båd, der kun havde plads til fire, men endte med at komme sikkert i land efter godt to timer. Billedet er blevet et ikon på flygtningenes situation på de græske øer, hvor de etablerede nødhjælpsorganisationer ikke er tilstrækkeligt til stede.

Billedet viser Laith Majid, en syrisk flygtning, der netop er ankommet til Kos via Tyrkiet i en båd med sin kone og fire børn. De var 12 i alt på en båd, der kun havde plads til fire, men endte med at komme sikkert i land efter godt to timer. Billedet er blevet et ikon på flygtningenes situation på de græske øer, hvor de etablerede nødhjælpsorganisationer ikke er tilstrækkeligt til stede.

Daniel Etter

5. september 2015

Andreas Kamm, generalsekretær, Dansk Flygtningehjælp

Dansk Flygtningehjælp har ikke initiativer i Europa ud over Danmark og Balkan

— Hvorfor ikke?

»Situationen i Grækenland har fået os til at overveje, om vi kunne gøre noget, men det har hidtil ikke været muligt. Det er svært at blive registreret, og vi har også behov for funding. Det er ikke så nemt, fordi det danske forbehold på flygtningeområdet gør, at vi ikke kan få adgang til pengene.«

— Hvorfor har i været skeptiske overfor at gå ind i Europa?

»Fordi vi grundlæggende har den opfattelse, at i EU har vi stater med ansvar og ressourcer. Så det er en overraskelse, at vi skal have flyttet nærområdet ind i EU på den måde, som vi ser nu. Hvor EU-lande ikke er i stand til at møde udfordringen og læner sig op ad privatpersoner og NGO’ers trang til at hjælpe.«

— Hvad siger det om Europa, at nødhjælpsorganisationerne begynder at flytte deres indsats hjem?

»Det er at vende verden på hovedet.«

— Står I også i et dilemma om, at hvorvidt I vil udføre funktionen, fordi staten burde gøre det?

»Hvis du ringer til DANIDA og spørger, om det ikke ville være en god idé at give flygtningehjælpen nogle penge, som de kan bruge i Grækenland, ville de sige: ’Hvad!? Det kan vi da ikke, det er i EU’. I EU er der helt andre mekanismer, og det er fællesskabet, der skal kunne løfte det her område. Det forfærdelige er bare, at det gør EU ikke.

— Men bør I så ikke træde til? I er ikke staten – I er civilsamfundet?

»Det er jeg enig i, men spørgsmålet er, hvordan vi skal gribe det an. Vi har kontakter til andre NGO’er i f.eks. Grækenland, men det er ikke noget vi kan gøre uden donorer og opbakning. Man kommer ikke langt uden betydelige midler.«

— Kan du forstå de privates frustration også over NGO’erne, når de står på stranden og tænker, hvor pokker er I?

»Sagtens. Det glæder mig, at lokale, frivillige og turister hjælper til på Kos og Lesbos. Der er ikke noget, vi hellere ville end at assistere, og vi vil også gerne gøre det, hvis der kan skabes grundlag for det.«

Nelima Lassen, ansvarlig for Europa-regionen i dansk Røde Kors

Røde Kors arbejder i Italien og Grækenland særligt med modtagelse i centrene. Har også opgraderet indsatsen i Makedonien, Serbien, Bulgarien og Ungarn

— De private initiativer har spurgt, hvor nødhjælpsorganisationerne er. Kan du genkende det billede?

»Jeg kan både forstå det og genkende det. Vi modtager mange henvendelser dagligt fra folk, der gerne vil hjælpe, og fra folk, der ikke kan forstå, hvor nødhjælpsorganisationerne er. Vores arbejde ligger ofte på centrene, og derfor er vi ikke så synlige helt nede i vandkanten på f.eks. de græske øer. Det kan være svært for civilbefolkningen at forstå. Der er flere grunde til det. På Lesbos arbejder vi lige nu på at etablere en mere officiel transitstand, men myndighederne bakker ikke op om, at der bliver etableret store nødhjælpsoperationer på øerne, fordi de er bange for, at det vil tiltrække endnu flere. Det er irrationelt på alle mulige måder, men det er det, vi får at vide. Den anden udfordring er, at lokalbefolkningen ikke nødvendigvis bakker op om det. Lige nu har vi måttet fokusere på uddelinger i de mere sikre rammer, men vi er i dialog med myndighederne og arbejder hårdt på at være mere synlige.«

— Er det noget, I er vant til at møde rundtomkring i verden, at lokalbefolkning og myndigheder siger: I skal ikke hjælpe de her mennesker?

»Det er desværre ikke et ukendt fænomen, men det er ikke altid noget, vi oplever så stærkt f.eks. i forbindelse med naturkatastrofer. Det her er meget politisk og følsomt og handler også om økonomi for de græske turisthoteller og foretninger, som ikke er interesseret i, at deres ø bliver en flygtningelejr.«

— Men hvis I har svært ved at arbejde på stranden, er der vel brug for, at andre tager over?

»Ja, og vi prøver også så vidt muligt at bakke op så godt som muligt. Vi er i kontakt med mange af de frivillige, der gerne vil hjælpe på blandt andet Lesbos.«

Jonas Keiding Lindholm, konstitueret generalsekretær i Red Barnet

Red Barnet har længe arbejdet via italienske Red Barnet. Besluttede i juli 2015 at gå ind i Balkan og Grækenland

— Bør staterne i Europa ikke selv kunne klare det her?

»Det er skammeligt, at verdens rigeste region ikke kan håndtere den her situation. Jeg er med på, at den er ekstraordinær, men det bør Europa kunne håndtere. Det her er en politisk krise langt mere end en flygtningekrise. Grækenland har ovenikøbet en masse restriktioner på det offentlige forbrug grundet finansaftalen med EU. Der er skåret ned på grænsekontrollen, politiet og hospitalerne på et tidspunkt, hvor de burde udvide snarere end kollapse. EU burde meget tidligt have hjulpet Grækenland«

— Er I stødt på bureaukratiske forhindringer?

»Vores respons i Serbien og Grækenland er alene finansieret af ikkeoffentlige midler. Der er ikke puljer i EU, som kan bruges til nødhjælpsrespons i EU. Derfor er indsatsen i Grækenland f.eks. udelukkende finansieret af egne midler eller af frivillige kræfter. I betragtning af at der bliver drevet en bredt dimensioneret nødhjælpsindsats, der svarer til, hvad vi ville lave i fattige skrøbelige parastater med fokus på basal overlevelse, mad, vand, sundhed og telte, så er det stærkt problematisk. Det er altså Europa det her.«

— De private har været frustrerede over, at de har stået alene med den her indsats f.eks. på Lesbos?

»Det har jeg fuld forståelse for. Det private initiativ har på mange måder trukket det store læs. I mange katastrofer er det først og fremmest de lokale, der udfører den første bølge af humanitær hjælp, og den er så suppleret af vesterlændinge og danskere, der tager derned. Vi har, selv om vi har samarbejder i 120 lande, ikke gearet vores oversøiske hjælpearbejde til at skulle håndtere kriser i den rige del af verden. Af indlysende årsager. Så det er en udfordring for os også selv om ingen er i tvivl om at det er det rigtige. Det tager lidt længere tid for os, når vi ikke har haft et system klar til det – men nu er vi der, også selv om jeg mener, at det er skammeligt, at vi er nået hertil.«

— Skal I til at omstille jer til at levere nødhjælp lige uden for hoveddøren?

»Det håber jeg ikke. Det vil være en falliterklæring og det strider på alle måder mod sund fornuft, at vi som nødhjælpsorganisation skal bruge vores humanitære midler i den rige del af verden. Det hænger på ingen måde sammen.«

Mads Klæstrup Kristensen, kommunika­tionschef, Folkekirkens Nødhjælp

Folkekirkens Nødhjælp er for første gang i 16 år begyndt at hjælpe i Europa. Arbejder foreløbig kun i Ungarn og har én million kroner allokeret

— Hvorfor er I begyndt at hjælpe i Europa?

»Vi har svært ved at se så mange mennesker i nød og så ikke handle. Vores grundlæggende tilgang er, at folk i nød skal have hjælp, men indtil i sidste uge var vores vurdering, at vi er eksperter i arbejdet i nærområderne, og så må andre træde til i Europa.«

— Ud over at det ikke er jeres kerneområde, hvorfor har man så været skeptisk over for at hjælpe til i Europa?

»Vi har også været frustrerede over meldingerne om, at der ikke har været nok andre NGO’er tilstede. Vores mandat – og det vi er dygtige til – er bare at være tættest på der, hvor problemerne opstår. Vi har skruet op på alt, hvad vi kunne i nærområderne, men tænkte ,at andre måtte træde til her. Nu har vi så sagt, at vi også må tænke nyt, og hjælpe de mennesker, der er her.«

— I begyndte at bruge billeder fra Grækenland på Facebook til at fundraise. Er det ikke en glidebane at bruge billeder fra steder, hvor I ikke er?

»De her mennesker flygter jo. Vi ville gerne have de blev i Syrien eller nabolandene ved at sørge for, at der var en udvikling og sikkerhed der. Men hele pointen med flygtninge er jo, at de flytter sig, og at de problemer, der er i Ungarn, hvor vi er, også er der i Østrig. Tingene glider sammen, og jeg vil ikke mene, at vi ikke kan bruge billeder fra steder, hvor vi ikke selv er til stede.«

— Der har været flere ude at advare mod de private indsamlinger og initiativer. Hvad mener I om det?

»Jeg synes, det er fantastisk, at folk handler, når staterne fejler. Men jeg kan også sagtens dele bekymringen for, om der er den nødvendige faglighed til stede. Hvordan vælger de de rigtige mennesker? Får man det maksimale ud af de ting, man gør? Ville det være bedre, at sælge det stykke tøj i Danmark i stedet for at køre det på tværs af Europa? Der er mange udfordringer, hvor man som privat indsamler ikke får det ud af det, man gerne vil.«

Jens Windahl Pedersen, Humanitarian Policy Advisor, Læger uden Grænser

Læger uden grænser har redningsskibe i Middelhavet og aktiviteter som transport og mobile klinikker på Lesbos og andre græske øer. Derudover b l.a. også på Sicilien, i Skopje, Beograd og det sydlige Serbien

— Er det også jeres indtryk, at organisationerne har manglet?

»Bestemt. Det her er den største flygtningekrise i Europa siden Anden Verdenskrig. Behovene er enorme. At private begynder at samle sammen, tyder på, at der ikke bliver gjort nok i forhold til adgang til vand, medicin og asylansøgning. Vi erkender også, at vi som ene organisation ikke er i stand til at tage hånd om alle dem, der søger tilflugt i Europa.«

— Hvad synes du om de private. Gør de det godt eller skal man overlade det til de professionelle?

»Jeg er imponeret og berørt over de private, der tager de initiativer. Det kan selvfølgelig være svært, hvis man indsamler materiale herhjemme, så rent faktisk at få det transporteret derned og få det uddelt. Men det understreger bare, at der ikke bliver gjort nok, og at myndighederne – om det er Grækenland, Italien eller EU ikke gør nok.«

— Er I stødt på modstand fra myndighederne dernede?

»Det er svært, det er der ingen tvivl om. Myndighederne er overvældede, og mange af de lokale myndigheder er også frustrerede over, at de ikke får tilført nok ressourcer fra centralt hold.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Måske er forklaringen den simple, at de etablerede NGO er klar over folkene, der rejser videre fra Tyrkiet, og efter en sejltur på en halvtimes tid landsætter på en græsk kyst, ikke har behov for nødhjælp der - simpelthen.

Og at det er hul i hovedet, at bruge ressourcer på folk, der egentlig ikke har et behov for nødhjælpsorganisationernes hjælp, når så mange millioner i nærområderne har desperat brug for basal nødhjælp - men det har de spontane frivillige åbenbart ikke sans for.

De minder lidt om folk, der foder katte i Københavns parker.

Helene Kristensen

Men Dansk Flygtninge Hjælp er da i den grad på dupperne, hvad angår at få slæbt penge hjem til organisationen. 5 dage i træk, hvor de ringede flere gange dagligt.

Det de landsatte på græske kyster vil have er mulighed for at rejse visere uden at blive registeret i Grækenland eller de øvrige EU-lande de rejser igennem før de kommer til det land de ønsker ophold i - skulle man give dem hjælp her skulle de være i form af kontanter så de kan købe billetter bus/tog/færger frem til deres valgte destinationsland, der overvejende er Tyskland, Sverige, Holland, Norge og Danmark - disse fem populære lande kunne også selv hente folkene i Tyrkiet så vi slipper for drukneulykker og kaotiske scener i de lande strømme rejser igennem, når myndighederne der forsøger at registere dem.

Virker godt nok underligt, at se en dansk kvinde i TV pakker kufferten, tager penge med, tager flyveren og vil selv gøre noget. Desuden artiklerne her på Information om de kvinder/mænd der selv tager affære. Og det viser sig de har ret - de gør en vital forskel.

Det virker som om disse organisationer er fnidret ind i noget politisk mak-værk, og venter på intelligente informationer fra udenrigsministerier etc. - men udenrigsminisgterier arbejder geo-politisk, som i ukraine - hvor også Røde Kors blev holdt tilbage, grundet at nødhjælpen var fra Rusland.

EU og Europa begynder på flere og flere måder at fremstå som en teknokrat-eksperiment med bukserne nede - såfremt tingene ikke kører som planlagt henimod 2020-planerne.

Troels Brøgger, Niels Duus Nielsen, Felix Austin, Anne Eriksen, Steffen Gliese og Dan Johannesson anbefalede denne kommentar

Ja, Torben Selch, det er problemet med EU, at det ikke forstår sin rolle som en ramme for folkenes mulige samkvem og løsning af fælles opgaver såsom at tæmme den multinationale kapital.
I stedet får man presset fælles regler ned over alt det, europæerne har kunnet styre selv som f.eks. egnsspecialiteter.

I Tyskland byder frivillige - og samfundet - de flygtende velkomne:

◾Polizeibeamte, Katastrophenhelfer und Freiwillige nehmen die Flüchtlinge in Empfang. In München werden sie direkt am Bahnhof und in einer schnell hergerichteten Fabrikhalle in der Nähe mit Nahrungsmitteln sowie Kleidung versorgt, bevor sie auf Aufnahmeeinrichtungen und Notunterkünfte verteilt werden. Zwei Messehallen in München werden zu Notunterkünften umfunktioniert. 1700 Betten und 1500 Sitzplätze werden bereitgestellt.

http://www.spiegel.de/politik/ausland/fluechtlinge-aus-ungarn-mit-dem-zu...

Åbenbart kom Syriens sammenbrud af en fireårig tørke, som vi overhovedet ikke har hørt om i Europa. Tænk hvis man havde arbejdet på at løse den i stedet for?

Calle Hansen, Felix Austin og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar

"Ja, Torben Selch, det er problemet med EU, at det ikke forstår sin rolle som en ramme for folkenes mulige samkvem og løsning af fælles opgaver såsom at tæmme den multinationale kapital."

Hvordan skulle EU kunne forstå sin rolle som tæmmer af multinational kapital, når institutionen arbejder for at denne kapital formerer sig hurtigst muligt? EU's opgaveløsning har aldrig sigtet mod demokratisering og en solidarisk omfordeling, hvilket i sig selv kunne virke kapitaltæmmende. Hvor er staterne og nationerne, kunne man passende spørge - fremfor denne håbløse afhængighed af NGO'ernes vilje og evne til at navigere. De gemmer sig i EU, bag toldmure og tale, ville et relevant svar kunne lyde.

Og måske er det faktisk sådan at dét kaos og de mangler vi kan se iht. indsatsen i Europa blot er et spejlbillede på dét, som opleves i andre dele af verden. Også dér spørges desperat og undrende; hvor er verden? Hvor er nødhjælpsorganisationerne? Hvor er staterne bag de pæne taler og erklæringer om humanisme? Muligheden foreligger, verden er bare kommet til Europa.

Hvor er det nemt at lege overdommer! Vi kan ikke lide at se at befolkningens lidelser i Syrien, som vi også har medansvar for kan rykke tættere på os selv i form af flygtninge.

Thomas Toft, Niels Duus Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Peter Jensen, det er også godt, når folk tager personligt ansvar - når alt kommer til alt, er det kun konkrete menneskers konkrete indsats, der gør noget i denne verden, om det er stater eller NGO'er eller individer.
Hvad EU skal er det op til folk at beslutte. Det er trods alt dem, der bestemmer, hvem der skal vælges; men det ansvar skulker de så også i stort omfang fra.

Freddy Andersen

Ja Peter Jensen det var det vi sagde allerede i 1972 at EU's opgaveløsning har aldrig sigtet mod demokratisering og en solidarisk omfordeling men mod en union.
Men desværre er Danskerne både blinde og døve, men det er desværre gået som forudsagt allerede den gang.

@Mogens Holst, Syrien er en clusterfuck af forskellige interesser...

Rusland / Iran: Kan godt li' Assad, kan ik' li' FSA
Europa / USA: Kan godt li' FSA, kan ik' li' Assad / ISIS
Saudi Arabien: Kan muligvis hemmeligt godt li' ISIS, kan ik' li' Assad
Tyrkiet: Kan ik' li kurderne, som er allierede med FSA og kæmper mod ISIS... men kan heller ik' li' ISIS eller Assad.... nok det mest forvirrede land.

Find evt. flere kilder til bekymring i The Middle East Friendship Chart eller The Complete Idiot's Chart to Understanding the Middle East.

Thomas Toft, ellen nielsen og Bill Atkins anbefalede denne kommentar

"Hvad EU skal er det op til folk at beslutte. Det er trods alt dem, der bestemmer, hvem der skal vælges; men det ansvar skulker de så også i stort omfang fra."

Mig bekendt kan folkene kun vælge til det ene af EU's kamre i et mediecirkus, som vel kun de færreste almindelige mennesker evner og lyster at være part i - eller i øvrigt stoler på. Folkets skulkeri er i vid udstrækning strukturelt betinget.

Hans Kristian Hansen

Hold da op.

Det handler kun om at grænsen er nået for hvad EU har råd til at tage af flygtninge.

Flere EU lande, især østeuropæiske lande, har slået bremsen i, for de vil ikke ende som Grækenland, Italien eller Bulgarien.

Imens fisker kulturradikalisterne i rørte vande, for deres hovedløse tro på FN er ligeså tåbelig som dem selv, mens virkeligheden kommer, traditionen tro, bag på dem. Flere kulturradikale var selv tilhængere af Vestens krigsaktivisme, Radikale Venstre var begejstrede sammen med Socialdemokraterne, Konservative og Venstre. De var alle sammen enige i at aktivisme var en glimrende ide ...

... Efter de gennem 20 år havde importeret islamister med FN konventionernes fortolkning i ryggen med terror trusler og overvågning som resultat. Godt klaret venner. I fattede aldrig en meter af virkeligheden. Nu findes der millioner af islamister samlet set i Europa.

Hans K. Hansen - så enhver, der flygter fra krig er pr. din definition islamist ?
Fruherre til hest - hvad med selv at tage et virkelighedscheck.

Michael Kongstad Nielsen

Hans Kristian Hansen,
- de kulturradikale findes ikke mere, hvad du også selv antyder med det Radikale Venstres krigeriskhed. Der er derfor ingen grund til at lufte gammelt nid overfor fædrene ophavs hadeobjekter såsom PH, Scherfig, Klaus Rifbjerg mm., da denne ånd er bortjaget for længst, og kun går igen på slottet som den hvide dame, der skræmmer folk fra vid og sans, som fx. fhv. kultur- mm. minister Brian Mikkelsen, som også vanhelligede disse afskyelige skabninger kaldet kulturradikale.

Hvis der kom nogen her til byen skulle jeg gerne troppe op med mad, drikke, tæpper og yde alt den hjælp jeg kan. De har brug for et bedre sted at bo hvor de er i sikkerhed og vi danskere har gevaldigt brug for at få flere ordentlige mennesker ind i vores indavlet smørhul, som efterhånden flyder over af idioter, skattesnydere og racister.

Keld Sandkvist og Christel Gruner-Olesen anbefalede denne kommentar

Hvor er Anders Fogh? hvor er Helle Thorning, hvor er Lars Løkke? -og de andre krigsliderlige ministre?
Hvor er deres hjælp?
Dem som har været med til at sætte det hele igang.