Læsetid: 5 min.

Pust til ilden, inden det er for sent

Humanioras krise ligger ikke i selve faglighederne – de skal nok overleve. Krisen ligger i selve den magtforskydning, der finder sted inden for konkurrencestatens rammer. Humanioras karakter gør den sårbar over for det rum af selektive hovsaløsninger, beslutningstagerne befinder sig i
12. september 2015

Med udgivelsen af Kampen om disciplinerne. Viden og videnskabelighed i humanistisk forskning (redigeret af David Budtz Pedersen, Frederik Stjernfelt og Simo Køppe) er der lagt noget af en moppedreng ud til den almindelige offentlige debat om humanioras mål og midler. I indledningen gør redaktørerne rede for bogens anliggende, nemlig »at beskrive en ny videnskabsteoretisk dagsorden i humaniora«. Titlen refererer dog ikke kun til kampen om de videnskabelige dagsordener internt i humaniora. Den peger også på de udefrakommende krav, der ofte har karakter af egentlige intimideringer og trusler.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu