Baggrund
Læsetid: 17 min.

Den farlige profet

Muhammed er forbillede for millioner af muslimer – men også for terrorister. Det skyldes at Islams hellige profet også havde tyranniske og paranoiske personlighedstræk, vurderer den tysk-egyptiske islamekspert Hamed Abdel Samad
Moderne Tider
3. oktober 2015
Jo mere jeg nu studerer Muhammed, jo mere forekommer det mig, som står jeg med et sæt tarotkort i hånden. Nogle kort giver trøst og håb, mens andre er dybt skrækindjagende. Nogle gange trækker jeg den moralsk argumenterende prædikant fra Mekka, andre gange den intolerante krigsherre fra Medina. Her er både en mand, der taler for medfølelse og tilgivelse, og en psykisk syg massemorder og tyran, skriver Hamed Abdel-Samad.Foto: Freud på en CC BY-SA 3.0 licens via Commons.

Jo mere jeg nu studerer Muhammed, jo mere forekommer det mig, som står jeg med et sæt tarotkort i hånden. Nogle kort giver trøst og håb, mens andre er dybt skrækindjagende. Nogle gange trækker jeg den moralsk argumenterende prædikant fra Mekka, andre gange den intolerante krigsherre fra Medina. Her er både en mand, der taler for medfølelse og tilgivelse, og en psykisk syg massemorder og tyran, skriver Hamed Abdel-Samad.

Foto: Freud på en CC BY-SA 3.0 licens via Commons.

Mange muslimer er endnu i dag taget som fanger af den mystiske figur Muhammed, der levede i 600-tallet. Omvendt er også den historiske Muhammed selv taget som fange af muslimers overdrevne tilbedelse og krav på hans ukrænkelighed. 

Profetens allestedsnærværelse inden for uddannelse og politik og den overdrevne fokusering på den religiøse komponent i mange islamiske samfund blokerer for udvikling af alternative identiteter. Alt går tilbage til ham; han svæver over alt og dominerer hverdagen for muslimske borgere, politikere og teologer. Samtidig hindrer muslimers stærke følelsesmæssige tilknytning til og ureflekterede ophøjelse af Profeten, at der kan foretages en historisk-kritisk undersøgelse af Islams grundlægger.

Engang var jeg selv strengt rettroende muslim, og troede, at jeg vidste, hvad der er værd at vide om Muhammed, for jeg havde jo læst hans biografi, Koranen og hans talrige hadither. Som forsker har jeg siden måttet lære mig at anlægge kritisk distance.

Jo mere jeg nu studerer Muhammed, jo mere forekommer det mig, som står jeg med et sæt tarotkort i hånden. Nogle kort giver trøst og håb, mens andre er dybt skrækindjagende. Nogle gange trækker jeg den moralsk argumenterende prædikant fra Mekka, andre gange den intolerante krigsherre fra Medina. Her er både en mand, der taler for medfølelse og tilgivelse, og en psykisk syg massemorder og tyran.

Mit ønske med at udgive min nye bog Muhammed – et opgør, har ikke været at skrive endnu en Muhammed-biografi, men derimod at finde min egen personlige tilgang til at bedømme hans liv og værk. Ikke blot ud fra vores tids værdinormer, men også ud fra hans egen epokes moralske og sociale kriterier. For også set fra hans samtidiges perspektiv begik Muhammed forkastelige ugerninger. Desuden forsøger jeg at forstå de politiske og psykologiske motiver bag hans handlinger.

Magt og anerkendelse

Som barn voksede Muhammed ikke op hos sin far og mor, men blandt fremmede beduiner. Da han kom tilbage til Mekka, måtte han vogte får som en slave for sine herrer, der tilsyneladende ikke satte ham højt. Han fik hverken kærlighed eller omsorg fra sine forældre, men savnede også lederfigurer. Rollen som sin egen enmandshær fik han allerede i vuggegave. Siden giftede han sig med en rig enke og fik stilling i hendes virksomhed som driftig karavaneleder. Han var velhavende og lader til at have været lykkelig.

Men i en alder af 40 år røg han pludselig ud i en eksistentiel krise. Han vandrede alene rundt i ørkenen, mediterede i en hule, havde visioner, hævdede, at sten ville tale med ham. Han led af angst og havde selvmordstanker. Og han begyndte at tro på en åbenbaring, der blev sendt ham fra himlen.

Et andet vendepunkt i Muhammeds liv blev hans udvandring fra Mekka til Medina. I Medina blev ikke blot den første muslimske stat etableret. Her trådte også den voldsdyrkende profet, der vadede over lig for at nå sine mål, ind på scenen. Forskellen mellem Muhammed i Mekka og Muhammed i Medina ligner dén mellem den unge marxistiske teoretiker Lenin og den sovjetiske statsleder Lenin. Efter magtovertagelsen gled mange tidligere så højt satte principper stedse længere i baggrunden, i takt med at magtens egenlogik og frygten for forræderi vandt frem. Krigen krævede nye krige, og Muhammed slog ind på en hidtil uset erobringsbølge, der præger verden den dag i dag.

Hans ambivalente personlighed træder tydeligt frem i forholdet til kvinder. Han behandlede dem ikke kun som en tyran. Snarere som et barn, der led af angst for at miste – og dette præger de muslimske kvinders situation endnu i dag. Tilsløringstvangen, polygamien, undertrykkelsen skyldes ikke mindst denne frygt hos Muhammed. Ikke desto mindre talte han også positivt om kvinder, og nogle muslimer er sågar overbevist om, at han satte kvinder friere.

Muhammed var afhængig af magt og anerkendelse. Det søgte han hos kvinder – og i krig. I de sidste otte år af sit liv, førte han over 80 krige. Først i sværdets skygge fandt han den anerkendelse, han altid havde ønsket. Men jo mere magtfuld han blev, jo større magt begærede han yderligere. Jo flere fjender, han udryddede, jo mere voksede han paranoia.

Hans tilhængere i Medina, blev kontrolleret for hvert skridt, de tog. Han forsøgte at styre alt og ville endog regulere deres søvnmønstre. Fem gange i døgnet skulle de forsamles for at bede og derved bevise deres loyalitet. Han advarede dem om pinslerne i helvede. Syndere blev pisket, og frafaldne og bespottere dræbt. Hvad der var synd, bestemte han.

En forurettet outsider

Koranens sidste suraer skulle med deres forherligelse af krig og fordømmelse af vantro så kimene til århundreders intolerance. Fordi Koranen betragtes som den evige Guds ord, der har gyldighed til alle tider, finder nutidens islamister legitimationsgrundlag for deres globale jihad i de gamle krigeriske skriftsteder. Muhammed lovede ikke blot sine krigere det evige paradis, men allerede i denne verden rigeligt af krigsbytte og smukke kvinder som slaver.

På den måde skabtes ‘den islamiske økonomi’: Krigsbytte, slavehandel og indførelsen af kopskat for vantro forblev i århundreder efter Muhammeds død de vigtigste indtægtskilder for muslimske herskere. Umayyader, abbasider, fatimider, mamelukker og osmanner – alle muslimske erobrere påkaldte sig at videreføre arven fra Muhammed. Og i dag ser vi tilsvarende den terrorbande, der kalder sig ’Islamisk Stat’, retfærdiggøre sit grusomme felttog under henvisning til Profetens gerninger. Thi også han lod krigsfanger halshugge og vantro fordrive fra deres hjem.

Men også krigsherreudgaven af Muhammed vedblev på mange måder at være et barn. Han var en følsom outsider med let til krænkelse, en permanent skuffet af denne verden. Om han var hyrde, købmand, prædikant, eller feltherre, var Muhammed til stadighed på udkig efter et nyt tilflugtssted. Én gang tog han sin tilflugt til Khadijah (hans første kone), siden til Koranens bogstaver og de troendes fællesskab, undertiden til kærlige kvinder. Slagmarken blev til sidst hans definitive hjemstavn.

Muhammed døde for 1.400 år siden, men vi har aldrig fået begravet ham endegyldigt. Han efterlod sig et sæt regler, der regulerer mange aspekter af den muslimske hverdag. Hans sociale forståelse i Mekka bringer trøst og frelse. Hans krige fra Medina-epoken retfærdiggør vold.

Han har træk i sin personlighed, man må kalde sindssyge, og som han videreformidler til mange muslimer: almagtsfantasier og storhedsvanvid, paranoia og vrangforestillinger om forfølgelse, tvangstanker og manglende evne til at tage imod kritik. Den bedste måde, vi i dag kan ære Muhammed på, ville være at se ham som det menneske, han var og overvinde troen på hans almagt. Med andre ord: Vi må begrave det farlige almagtsidol.

Hvad gør det barn, som lider under mangel på opmærksomhed og omsorg? Hvad gør det menneske, der ikke føler sig anerkendt i sine omgivelser? Han søger sig et nyt tilhørsforhold, hvis betydning rækker ud over det miljø, han er rundet af. En indvandrerknægt fra Dinslaken – en industriby i Nordrhein-Westphalen, hvorfra hele 22 frivillige er draget til Syrien for udkæmpe jihad – som til stadighed føler sig udgrænset og splittet imellem sin tyske hverdag og sine tyrkiske rødder, finder muligvis på at opsøge et imaginært fællesskab kaldet ummaen – fællesskabet for alle troende.

Denne knægt støder på internettet og i randen af muslimske menigheder på den slags radikale grupper, der udgør blot en brøkdel af den større islamiske identitet. Han identificerer sig med de lidelser og den undertrykkelse, som muslimer i ham ubekendte fjerne lande udsættes for. Han forlader den gamle verden, som har krænket og skuffet ham, og tager til Syrien for at blive del af den store umma-utopi. Han snitter halsen over på vantro og drømmer om en dag at vende tilbage til Tyskland, som erobrer og for at hævne sig.

Mafiametoder

Den udviklingshistorie kan minde om en tilsvarende, som udspillede sig for 1.400 år siden. For også Muhammed var som en fremmed i sit eget land. Hans slægt havde ringeagtet og forstødt ham. Derfor begav han sig ud i en metafysisk flugt, på jagt efter en større identitet. At gribe tilbage til Abraham blev kun begyndelsen. Muhammed så i Abraham ikke blot et forbillede i monoteistisk henseende. Han så ham også som sin kødelige stamfader. Han kalder i Koranen Abraham for Umma, et folk.

Vejen til Abraham søgte han over Ismael, Abrahams søn, Ismael, som Bibelen næsten forbigår. Muhammed så sig selv som den udvalgte og Ismael som bebuderen af denne hans status som udvalgt. Muhammed blev ude af sig selv af raseri, hvis nogen vovede at stille hans beslægtethed med Ismael i tvivl, for dermed var også forbindelsen til Abraham brudt, hvilket ville være ødelæggende for islams grundlæggelsesmyte. 

Moderne reformatorer af islam hævder, at Islam opstod som en moralsk og social revolution imod uretfærdigheder i datidens Arabien og først senere, under ummayyaderne udviklede sig til at blive en krigerisk religion. På tilsvarende måde hævder mafiasympatisører, at mafiaen først opstod som modstandsbevægelse imod fransk fremmedherredømme. Ordet ’mafia’ skulle være et akronym for Morte Alla Francia Italia Anela (’Italien længes efter Frankrigs død’). Men mafiaen var aldrig en retskaffen organisation.

Tilsvarende opstod Islam som et broderskab for indsvorne, der altid så med dyb mistro på mennesker, der ikke hørte familien eller klanen til. Koranen beskriver Islams tidligste menighed således: »Muhammed er Allahs sendebud. Og de, som er med ham, er hårde over for de vantro, men barmhjertige over for hinanden«.

Blandt sine egne er man venlig, over for fjender nådesløs. Som soldat for Muhammed kan man det ene øjeblik bede i ærefrygt og få minutter efter hugge hovedet af en vantro. På tilsvarende måde kan en mafioso andægtigt lytte til en prædiken i kirken om næstekærlighed og kort efter skyde en mand ned på gaden.

Her er en parallel mere. En capo dei capi (’bossernes boss’) må hverken modsiges eller kritiseres. Med et kys på hans hånd tilkendegiver medlemmerne deres troskab og blinde hengivenhed. Muhammed godtog ikke nogen undskyldninger fra sine tilhængere, når det drejede sig om deltagelse i bøn eller i en af hans krige. Han sagde: »Ingen vil kunne blive en sand troende, før han elsker mig mere end sine forældre, børn og alle andre mennesker«.  

Despoter er dog også mennesker. De har ofte et privatliv, der ikke modsvarer deres image som autokrat. Konstant at skulle træffe afgørelser i spørgsmål om liv og død kan slide på det mentale helbred. Profeten blev da også overvældet af sin egen magt. Jo mere magtfuld han blev, jo mere ensom blev han også. Og jo ældre han blev, jo mere pubertær blev han i sin adfærd over kvinder – nogle gange var den fuld af ømhed, andre gange hensynsløs, ofte var den usikker og jaloux. Han påbød dem fuld tilsløring, begrænsede deres bevægelsesfrihed og tillod dem kun at tale med mænd, hvis en væg skilte de talende.

Muhammeds kvindesyn

Mod slutningen af sit liv behandlede han kvinder, som var de genstande, han kunne indsamle efter behag. Efter hans første hustru, Khadijah, fulgte elleve andre, og ni af dem levede sammen med ham på samme tid i hans hus. Derudover var der yderligere 14 kvinder, med hvem han faktisk underskrev en ægtepagt, men hvor ægteskabet aldrig blev fysisk fuldbyrdet. Læg dertil yderligere to dusin kvinder med hvem han nåede at blive forlovet, for slet ikke at tale om de slavinder, han havde erobret i krig eller fik foræret som gave.

Muhammed var så besidderisk, at han forbød sine hustruer at gifte sig med andre mænd efter sin død. Især for hans unge kone Aisha, må det have været svært, for hun var ifølge de islamiske kilder kun 18 år gammel, da hun blev enke.

Da han giftede sig med Aisha, var hun kun seks år gammel. I århundreder skulle ægteskaber med mindreårige piger blive legitimeret i Islam gennem det giftermål, Muhammed indgik med Aisha. Det er for mange moderate muslimer i dag en pinlig ting, at deres profet kunne finde på at gifte sig med en seksårig. Derfor er de på desperat udkig efter undskyldninger. Nogle påpeger, at han nok giftede sig med hende, da hun var seks år gammel, men først fuldbyrdede ægteskabet fysisk tre år senere. Ifølge disse apologeter kan det udmærket tænkes, at mange niårige dengang var kønsmodne.

Imod denne udlægning taler, at Aisha for det første bekræftede, at Muhammed havde tilnærmet sig hende seksuelt fra begyndelsen og næsten gjort alt med hende, bortset fra at trænge ind i hende. For det andet, at en niårig pige er en niårig pige, og dengang som i dag kun et barn. Det var på Muhammeds tid så langt fra almindeligt, at en mand giftede sig med et barn.

Andre apologeter søger at så tvivl om rigtigheden af Aishas alder, men har problemer med at bortforklare, at Aisha ved ægteskabets indgåelse selv angav sin alder. Det vil nogle islamiske reformatorer i det 21. århundrede imidlertid ikke vide af. De ønsker at overføre deres humanistisk prægede verdenssyn til Profeten. Men faktum er, at Muhammeds adfærd ikke blot er kritisabel efter det 21. århundredes moralske standarder. De stred også imod de i hans egen tid herskende normer.

Trods sin store hengivenhed for Aisha indgik Muhammed ægterskaber med nye kvinder i gennemsnit hvert halve år. Temaet utroskab blev senere et stort problem for ham. Ikke blot blev påbuddet om fuld tilsløring håndhævet strengt, han indførte også nye love til bekæmpelse af utroskab: Straffen for hor før ægteskab blev takseret til hundrede piskeslag, mens straffen for ægteskabsbrud var døden ved stening.

Den dag i dag bliver kvinder i Irak, Syrien og Nigeria udsat for overgreb, behandlet som krigsbytte, og næsten overalt i den islamiske verden lider kvinder under fysisk vold. Syreangreb på ikke-tilslørede kvinder, omskæring, stening og æresdrab er de mest brutale former for kvindehad i muslimske samfund. Man kan ikke selvfølgelig ikke bare give Muhammed og Koranen hele skylden for dette, men heller ikke frikende dem for at bidrage til at legitimere undertrykkelsen.

Ifølge Koranen har kvinden primært den funktion at opfylde i det muslimske samfund, at hun skal gøre det muligt for manden at ’lette sig’. Før IS-krigerne begyndte at udnytte kristne kvinder og yezidi-kvinder som sexslaver, blev unge mænd rekrutteret til Syrien under henvisning til, at her var seksuelt jihad tilladt. Omvendt bød muslimske kvinder fra hele verden, men især fra Nordafrika, sig til for jihadisterne.

Sunnimuslimske lærde, der støtter ’den seksuelle jihad’, påberåber sig Profeten, som under sin langvarige krige tillod sine soldater at indgå ’fornøjelsesægteskaber’ med kvinder. Her spiller spørgsmålet om kønsmoral ikke længere nogen rolle, fordi det nu handler om et højere princip: jihad.

Og hvordan ser paradiset ud i Islam? Det består af et himmelsk bordel hvor hver en martyr får skænket 72 jomfruer foruden 70 trælkvinder. Den middelalderlige teolog al-Suyuti skrev:

»Hver gang vi har sovet med en huri, forvandler hun sig straks efter til jomfru på ny. En muslims penis slappes aldrig. Erektionen holder for evigt, og nydelsen ved foreningen er uendeligt sød og ikke af denne verden. Hver udvalgt vil have 70 hurier ved sin side foruden de hustruer, han havde på jorden. Og alle vil de have en lækker fristende vagina.«

Få andre ord har så mange synonymer på arabisk som ordet samleje. De fleste af disse synonymer beskriver imidlertid ikke så meget en seksuel handling som en voldshandling. I den første ordbog i arabisk historie, Lisan al-Arab fra 1290, findes der under opslagsordet nikah følgende andre udtryk: bestige, angribe, bryde, ramme, såre, udmatte, skyde, være sammen med, banke, sparke, falde, kollidere, indtrænge, overfalde, stikke, hyle.

Muhammed selv var ikke nødvendigvis kvindefjendsk for sin tid. Han kommer med flere positive bemærkninger om kvinder og opfordrer sine ledsagere til at behandle deres hustruer kærligt. Ej heller findes forlydender om, at han nogensinde skal have slået nogen af sine hustruer. Ikke desto mindre lod han i Koranen forevige en mands ret til at slå sin kone, hvis hun havde været opsætsig.

Desværre falder det selv moderate muslimer vanskeligt at sige i dag: »At slå på kvinder er altid og uden forbehold forkert, uanset hvad der står om det i Koranen!«. I stedet citerer de skriftsteder, hvor Profeten formaner, at slagene ikke må efterlade sig spor, og kvindens ansigt må skånes.

Paranoia og kontrol

Profeten fik stor magt og indflydelse på den verden, han var et produkt af. Men hvorfor skal han opretholde den samme magt og indflydelse på en verden, han aldrig har kendt? Hvorfor skal han stadig i det 21. århundrede bestemme, hvem der må elske hvem eller gifte sig hvem, hvad vi skal spise, hvordan vi skal opføre os og hvordan vi skal gå klædt? Hvorfor vil muslimer frivilligt gå ind i dette historiens fangebur?

Man kan beskylde Muhammed for meget, men ikke for at være løgner. Hans passion, udholdenhed og vedholdenhed vidner om, at han var overbevist om, at han havde modtaget budskaber direkte fra Gud. Det var hans store ønske at blive bistået af en højere magt. Først søgte han befrielse, men han endte med selv at blive fange og kontrolfreak. Det ser vi ikke blot afspejlet i hans Gudsbillede.

Mange islamiske ritualer er karakteriseret ved meningsløse gentagelser, det være sig den flere gange daglige knælen i bøn og de insisterende rensningsritualer. Enhver muslim skal vaske selv de tørreste kropsregioner fem gange om dagen før bøn. Hver del af kroppen skal fugtes med vand tre gange. Forefindes vand ikke, skal man rengøre symbolsk med sand. Steder, hvor der hverken findes vand eller sand, vil Gud lade brænde op på den yderste dag, lod Muhammed sine tilhængere vide.

Muligvis led han under en renhedsmani, der byggede på skyldfølelse og trang til at kontrollere. Endnu i dag må en muslim vaske sig før bøn, hvis han forinden har givet hånd til en kvinde. Når man træder ind i en moské, må dette altid ske med højre fod først, og når man går på toilettet må det være med venstre først. En bøn må udtales, før man går på toilettet for at søge beskyttelse mod onde dæmoner, der kunne ligge på lur i det lille hus. Efter toiletbesøg fremsiges igen en bøn, hvor Gud takkes for at have frelst den troende fra de onde ånder. Listen af instrukser, der hæmmer en muslim i at udfolde sig frit igennem sin hverdag, kan forlænges med yderligere talrige eksempler.

For at være en god muslim skal den troende efterligne Profeten for hvert et skridt, han træder. Selvbestemmelse, fleksibilitet og kreativitet påskønnes ikke. For nutidens konservative islamiske lærde åbner dette store muligheder for at få magt over muslimerne. Hele tv-programmer fokuserer på at besvare spørgsmål fra troende om, ’hvad Profeten ville have gjort’. Det store problem her er ikke så meget optagetheden af korrekt adfærd, som den stempling som ’urene syndere’, der uundgåeligt overgår dem, som ikke overholder forskrifterne. I dag er skyldfølelse og ønsket om renselse vigtige drivkræfter for radikalisering. Islamisterne ser sig selv som proftens sande arvtagere.

Elsk døden mere end livet

De, som overvurderer sig selv, overvurderer også ofte omgivelsernes fjendtlighed. Den tidlige islamiske tradition opregner 15 angivelige mordkomploter, som Profeten skal have overlevet: I de tolv tilfælde stod der jøder bag, i de sidste tre arabiske hedninge. Ganske vist står der i Koranen, at Gud har gjort menneskeheden til folkeslag og stammer, for at at de skal kunne genkende hinanden (Koranen 49:13). Men Muhammed profeterede »Folkeslagene vil en dag falde over jer, fordi I vil være svage i jeres hjerter, derved at I vil elske livet og hade døden«.

Det er præcis, hvad islamisterne kræver: At deres disciple skal elske døden mere end livet, hvilket også afspejler sig i det terroristiske slagord mod Vesten: »I elsker livet, og vi elsker døden«. 

Der findes ikke et skriftsted i Koranen, som udtrykkeligt foreskriver dødsstraf til dem, der fornærmer Profeten, men i Muhammeds biografi vrimler det med historier om mennesker, der blev henrettet på hans ordrer, fordi de havde spottet ham. Traditionen opregner flere end 40 henrettelsesofre, herunder digtere og sangere, der havde vovet at latterliggøre Muhammed. Således læser vi i Abu Dawuds hadith-samling:

»Foran sin moské opdagede Profeten liget af en dræbt kvinde. Han spurgte de troende, hvem der havde dræbt hende. En blind mand trådte frem og sagde: »Det har jeg. Hun var min slavinde, og jeg har to børn med hende, og de er begge som perler for mig. Men i går sagde hun noget krænkende om dig, Gudsprofet. Jeg bad hende om at holde op med at fornærme dig, men hun gentog blot, hvad hun havde sagt. Jeg kunne ikke holde det ud og slog hende ihjel«.

Hvortil Muhammed skal have svaret: »Denne kvindes blod er flydt med rette«. 

Fundamentalisme som ophøjelse

Det mest skræmmende ved historien er ikke bare det faktum, at en mand dræber sine børns mor, men den privatisering af volden, hans handling vidner om. At forrette dødsdomme er ikke et privilegium for en hersker eller en statslig myndighed – enhver muslim er bemyndiget til at gøre det. Da jeg holdt en tale i Kairo i juni 2014 og hævdede, at den islamiske fascisme allerede begyndte med Muhammed, opfordrede en professor på Al-Azhar-universitetet til at slå mig ihjel, og henviste i den forbindelse til historien om den blinde mands slavinde som bevis på lovligheden i sin opfordring.

I foråret 2015 stenede en pøbel en ung afghansk kvinde i Kabul til døden, fordi hun angiveligt havde afbrændt Koranen. En britisk lærerinde i Sudan måtte gå i fængsel, fordi hun kaldte sin teddybjørn ’Muhammed’. Og fodboldklubben Schalke 04 er blevet udsat for rasende reaktioner, fordi dens fangrupper i en slagsang synger: Mohammed war ein Prophet/Der vom Fußballspielen nichts versteht. Dog måtte Det Muslimske Centralråd, af alle instanser, erkende, at Profeten ganske rigtigt intet kunne have anet om fodbold.

De dårligdomme, som den islamiske verden lider under, kan kun helbredes, hvis muslimer forstår at rive sig fri af Profetens mange patologier: hybris, paranoia, manglende evne til at tage imod kritik og udpræget tilbøjelighed til at føle sig krænket. Også det forvrængede Gudsbillede, som er blevet model for despoter, bør drages i tvivl.

Fundamentalisme er ikke et resultat af fejlfortolkninger af Islam, men en konsekvens af Islams ophøjelse til absolut autoritet. Reformer af Islam vil først kunne begynde, når muslimer vover at sende Muhammed ud af ukrænkelighedens bur. Først derefter kan de selv bryde ud af troens fængsel og blive del af en nutid, der ikke bliver bestemt af Gud, men af mennesker.

© Hamel Abdel-Samad og Information

Teksten er et uddrag af Hamel Abdel-Samads ’Mohamed – Eine Abrechnung’, der udkom 1. oktober. 

Hamel Abdel-Samad blev født i Kairo 1972 som søn af en sunnitisk imam. Han var som ung aktiv i Det Muslimske Broderskab, men slog sig i 1995 ned i Tyskland, hvor han studerede islamologi ved universitet i Erfurt. I 2013 fik han en dødsfatwa imod sig. 2014 udsendte han bogen ’Der Islamische Faschismus – eine Analyse’, hvori han også beskriver Islamisk Stats ideologi.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Merethe Hansen

ja, med cølibat tror jeg også at der i al fald kan være en sammenhæng til pædofili. Nogle gange måske også fordi børn er lettere at manipulere og true end andre voksne. Og man hører ikke det samme om protestantiske præster, imamer, rabbinere etc., så der kan nok være en sammenhæng til cølibat. På en måde eksploderede netop deres renhedsønske op i hovedet på dem selv som noget meget beskidt. Og pressen var jo nu også fri og udviklet, og autoriterne ikke helt de samme mere, så folk begyndte at stå frem. Katolikkernes præster er fanget i den urgamle understilling af natur i forhold til kultur, og af krop i forhold til ånd. Det blev dyrt for den kirke.
Sidebemærkning: John Lennon f.eks. netop påpegede, at kroppen ikke står i vejen for spiritualitet, snarere tværtimod...

Merethe Hansen

jeg har aldrig tænkt over det sidste du skriver. At det som er en slags konsekvens af noget naturligt ved seksualitet blåstemples med 70jomfruer etc. Omvendt behøvede det vel så ikke at være netop jomfruer, det er vel ud fra en renheds og uskyldstanke. Og man tildækker jo kvinder som tegn på begærets farlighed? Men det er jo generelt problematisk at kigge tilbage på med postmoderne øjne og briller, men én ting er sikker: den katolske kirke har siden 400tallet haft problemer med seksualiteten og naturen. Og Jesus seksualitet. Det var faktisk det som Jens Jørgen Thorsens jesusfilm påpegede, og at de sætter sig tungt på tolkningerne

Touhami Bennour

Merethe Hansen
Vi har I hvertfald gjort en opdagelse I sexsualiteten, Forbindelse med Jomfrue marie og cølibat. og derfra til pædofili,helt sikkert. Islam har også en fordom over at jomfru er uskyldig, men det er mere fysisk elle estetisk end sexuelt. Min erfaring siger mig at Islam ikke har den den opfattelse om"urenhed "om kvinder over som I den oprindelige Kristendom. Men en religion er det samme således at ophøje Gud gevaldig mere end mennesket, og det findes I Islam og kristendom. Når man se på katekisme I kristendom og I Coran finder man at der på krævet af et menneske at overgive sig selv og alt hvad han besidder til Skaberen. Kristendom er svækket meget efter de afsløringer om pædofili, og de bliver mindre og mindre af præster, men man se den ikke globalt, for ex.når paven rejser bliver han godt modtaget, selv om Vatikanet holder stadig på Cølibat.-

Merethe Hansen

tror ikke helt, at jomfru maria er forbindelsen, men vurder selv på kristendom.dk Bag om cølibatet: Tusind års søgen efter Gud uden sex

De skriver her, at op til år fire hundrede var der intet cølibat. De skriver i øvrigt også her, at martin Luther netop ville af med cølibatet, fordi det kunne lede til perversitet, og det fik han jo ret i

Touhami Bennour

det er et mysterium omkring Jesus føsel. ´Nogle siger(luc) han mener Jesus har en broder der hedder Jeaques, andre spørger om Jomfru Mari har altid været jomfru eller kun da hun skulle føde Jesus. Også er der et problem med syndefaldet, som er vedvarende, og for at sætte Jesus fødsel udenfor syndefaldet, har man sagt at han er født af en Gud og Jomfru Maria. der er logic I, som passer til den tid, hvor Eva og Adam og syndefaldet myte gennemvæde alt. Jeg skal selvfølge respekterer den tolkning Luther har gjort af den sag. Det skal desuden bemærkes, I den tid var DNA undersøgelse ikke kendt. Men alle de elementer(Adam-Eva,og syndefaldet, Gud-Maria, Jesus og Kristendommen, Cølibat- præteskab) hænger sammen, efter min mening.

Touhami Bennour

Rettelse, jeg foretrækker at skrive"arvesynd" I stedet for "syndefaldet"

Merethe Hansen

Ja, Jesus holdes måske deraf fri af syndefaldet, som jo den som netop sættes på jorden for at dø for vore synder. Hvis Maria var fysisk besvangret ag Gud, ville det jo også sætte Gud i et lidt andet lys. På denne måde bliver både Maria, Jesus og Gud så at sige holdt fri af kønsakten, og det hele fremstår som noget større. Snedigt. Men det forklarer bare ikke helt, hvorfor cølibatet først opfindes 400århundreder senere. Og ikke med direkte begrundelse i syndefald etc. men nogle passager i biblen angående ægteskab som artiklen påpeger. Jeg vil dog tro, at du har ret i, at ovennævnte størrelser også spillede ind....så at sige...indirekte i baghovedet. Altså hele konstruktionen af, at hovedfigurerne skal være så ophøjede som muligt. I artiklen er der i øvrigt også andre begrundelser, f.eks. klostrenes økonomi m.m. Cølibatet holdt munke som en slags arbejdsslaver...

Touhami Bennour

Cølibatet har været anbefalet fra starten, da Jesus blev kendt som Guds søn, det var bare ikke obligatorisk; du ved Augustin har spillet en stor rolle I den veslige kirke I det fjerde århundert, så de må derfor at det blev obligatorisk. I Augustin´s tid var alle de kendte arabiske lande, Irak, Syrien, Egypten, Tunesien(Augustin er fra det gamle Tunesien) og hele nord afrika har været kristne helt op til Islamisk tid I 7 ende århundert, så Kristendomen historie ligger I hvertfald på biblioteker dernede især op til islamisering. Efter den tid blev de alle muslimsk. Altså igen Cølibatet var anvendt bare ikke obligatorisk fra starten. Læs mere om cølibat ´s historie. Jeg vil lægge mærke til at de kristne I Libanon har aldrig anvendt cølibat heller senere hvor det blev obligatorisk.

'sex' er kernen i al grænseløst ekspansiv vækst.
alt anden snak i humanistisk/kristelig sammenhæng er traume-terapi.

Merethe Hansen

så lige på historienet, at man har kulstof 14 testet blækket på fundet papyrus, og dette papyrus, fra det 6-7århundrede, beretter om Jesus kone. Maria Magdalena. Kan ikke huske om det er Ruth evangeliet som også gør?
Du har nok ret i, at enkelte præster har eksperimenteret med sublimering også før 400tallet, men ifølge artiklen jeg henviste til, så er det efter en samling i Spanien man begynder at beordre, og det går ikke stille for sig. Helt op i 1100tallet er der oprør. Og store dele af vedbliver med at vægre sig, den østlige del, og f.eks. den græsk-ortodokse gør det aldrig. Og reformationen ruller det tilbage i nord senere. Der kom også senere den nye regel i den katolske, at det kun var for præster som ikke forinden var gift. Der står generelt meget om ægteskab, og dets betydning, og præsterne vægrede sig, fordi de tænkte i slægtsbaner og arvebaner. Kirken indfører så ægteskabet som vi kender i dag, og det bliver også en pengemaskine for dem at sanktionere ægteskaber, men munkene, selve ordet munk betyder ugift, skal helst vie deres udelte opmærksomhed til kirken, og det at tjene penge til kirken, og lade kirken arve efter folk m.m.

Touhami Bennour

Du skal ikke blande en tifældig flaske og den product man putter I, de er to forskellige ting. Eller nazismen med de allierede, der bekempede ham. Der va ikke kun præster men apostle der medvirkede aktivt at det skal indføres cølibatet. Jeg ved ikke hvad du har læst. men jeg læst en beretning på fransk, det er det fremmed sprog jeg behersker bedst, og fordi fransk er lige så troværdig som English. Den analyse jeg har læst på fransk passer godt med de indicier jeg selv har gennemtænkt om dette emne. Jeg arbeider som Sherlock Holms, dvs. jeg samler brudstykker og ikke færdige elementer, de brudsstykke´skal sættes sammen og bagefter se om de fungerer. Jeg er over bevidst om at den analyse jeg kom til er den rigtige. der er I den slags emne,som er så gamle er der en blanding af immanens og ovelegenhed, den verdslige og den himmerige.Jeg ved ikke om du har kikket på Sankt Augustin hvordan han blev tilhænger af cølibatet,du vil forstå at cølibat var væsentlig ellers vil de hele ikke kunne virke, dvs, cølibat og sex er bundet sammen.

Fatwas Galore
I sikkert selskab med Salman Rushdie og alle de andre, der ikke har lært at holde kæft, men hele tiden skal vække disse skæggede old boys i natskjorte -
https://www.youtube.com/watch?v=AhKSWzZXdd8

Touhami Bennour

Natkjole eller ej har enhver ret til at tage den påklædning de vil. Jeg foretrækker demokratki, og tror også salman Rushdi gør. Og I øvrigt har disse araber I natkjole dejlige kvinder med sig om natten, som andre aldrig kan drømme om.

Preben Haagensen

En god artikel der sætter ord på det vi ved om Muhammed, når vi går bag om muslimernes glansbilleder af Muhammed. Sagen er, at når man studerer Islam og profeten nærmere, kommer man unægtelig til de samme konklusioner Samed. Nu er det jo ikke i Danmark man skal søge lærde med en historisk-kritisk tilgang til Islam, men i udlandet blandt andet i Tyskland. Normalt foregår denne forskning i stilhed for ikke, at tiltrække opmærksomheden fra muslimerne, men jeg husker jeg læste en stor afhandling på tysk for en del år siden, af en tysk muslim, der kom til den antagelse, at Muhammed var en fiktion, som i virkeligheden aldrig havde haft eksistens. Et andet stort projekt foregår i Berlin, hvor de er i gang med at oversætte tusindvis af mikrofilm, med koransider fra en koran kirkegård i Sana i Yemen, desværre bliver de første udgivelser af dette først i 2025, så hvis jeg lever så længe, ville det være interessant, at se hvad de har fundet frem til, da den officielle Koran jo ikke kan siges at være den første.

Touhami Bennour

Du søger efter et nål I en høstak. Jeg tror ikke Samad søger om Mohammed har existeret elle ej, for der er mange millioner af beviser for det.Og I detogrene af Islam, Chia og sunnier. Først Chia har som berettigelse det at det er tilhænger af Imam Ali. og han er gift med Mohammed datter "Fatima". Chia udgør 10% af muslimer. Hvad angår Sunnier er beviser tælles på millioner også, det kalifer der har existeret I Damaskus eller I Bagdad er I familien af Mohammed, altså hvis du siger at Abbasiderne (det kom fra Abbas mohammed´s onkel) har ikke existeret,det er absurd. Abbasiderne dynasti har regeret I flere hundert år. det samme med Umayyadere, der har existeret I mere I et hundet år I Damaskus og senere I Spanien og nord afrika, den Kalif fra damaskus også er I familier med mohammed. Det er I slægteskab alle sammen, hvis den ene har ikke existeret du skal også sige de andre ikke har existeret, og det er som du søger et nål I en høstak. Men I hvertfald Islam er ikke Mohammed, han er bare formidler, Islam og Coranen er fra Gud. Det er her du kan bekempe Islam, fordi han er den skaber af alt I Univers og ikke Mohammed, for Muslimer Mohammed er ikke en Gud, som I kristendommen Jesus er også Gud, her ligger en de forskellige ting mellem Islam og kristendom. Islam siger Jesus er ligesom Mohammed er ikke Gud og derfor ikke Skaberen af Univers. Derfor hvis du er kritiker af Islam, så du skal bevise at Gud ikke existerer. Så hele din project er forkert. Det er spild af tid at vente til 2025.

Interessant tankebane: fra natskjorte til ’natkjole’ og ’dejlige kvinder’ … ;-)

Touhami Bennour

Bagatelle Galore, En natskiorte koste I danmark 449 kr. til mænd. Jeg har lagt ironisk kvinde til for at gøre det sjovere. Hvad tænker du ellers? jeg har selv haft natskjorte da´jeg var teenager men far fik mig til at skifte til habit. jeg ved det bedre end dig hvorfor man tager det på. Det er den påklædning de første muslimer tog det på. den er meget påpulaire I Golf området netop fordi de vil alle være lige(Ligehed mani) .Men den slagstøj er gammel og du kender ikke. Men igen med natkjole og kvinder det er godt., den ironiske I den verden du lever I, jeg mødte en arabisk troende mand Engang, han sagde til mig "deres ungekvinder går med natkjole på om dagen. Så alle har klicher som dig.

Touhami Bennour - er du islam-apologet eller forkynder?

Men I hvertfald Islam er ikke Mohammed, han er bare formidler, Islam og Coranen er fra Gud. - Yeah, right, tro på det...

Det er her du kan bekempe Islam, fordi han er den skaber af alt I Univers og ikke Mohammed, for Muslimer Mohammed er ikke en Gud, som I kristendommen Jesus er også Gud, her ligger en de forskellige ting mellem Islam og kristendom. Islam siger Jesus er ligesom Mohammed er ikke Gud og derfor ikke Skaberen af Univers. Derfor hvis du er kritiker af Islam, så du skal bevise at Gud ikke existerer. Så hele din project er forkert - nej, lige omvendt. Muslimerne skal bevise eksistensen af deres Allah og ikke omvendt.
Og indtil da, så hold overtroen til privaten og fri os andre fra det...tak.

Touhami Bennour

Jeg er hverken Islam åpologer eller forkynder,selv om det er ikke forbudt. Jeg har talt om påklædning de indbygger i golfen tager på og dens oprindelse, for dem er det muslimsk påklædning. Jeg har hørt kritik af den påklædning mange gange, lige som om tørklæde for kvinder. Selv min søn har spurgt mig engang hvorfor indbyggerne fra golfen har den på. Jeg forstår bare ikke hvorfor man latterliggøre den som natskiorte. Jeg forstår med natskjorte en Pyjama, og det er den ikke.

Benhour - det er nok fordi du ikke har set Jeppe i baronens seng - det var en udbredt beklædningsgenstand herhjemme i bondestanden for flere hundrede år siden , ofte suppleret med en nathue ... ;-)

Merethe Hansen

Touhami har faktisk i diskussioner med mig flere gange nævnt at han ikke er troende. Og han har ret med den klædedragt. Den er sikkert bare smart dernede i varmen. Jeg har faktisk aldrig hørt det udtryk før nu. Tørklæde har jo været diskuteret, fordi det kan tolkes som kvindeundertrykkende religiøst symbol, men hvorfor dog bringe almindelig klædedragt op?

I øvrigt må det da være temmelig generende at skulle kravle rundt på gulvet op til fem gange i døgnet i sådan en mundering - her ville en joggingdragt måske være mere praktisk til disse beordrede legemsøvelser, styret af folk med forbinding om hovedet ...

Touhami Bennour

Den påklædning den er fra deres forfædre´stid, det er logiken og det passér sikkert til klimaet. Jeg har skænket en habit engan til min far, så han sagde til mig, han kan ikke bruge den til bøntimer,( min far gå til bøn per tradition og for at være med andre) men han har enfolkedragt, der ligner meget den fra arabien, han kan bruge til bøn. Altså ingen fejl her.

Touhami Bennour

J. Weis, jo jeg har set filmen "jeppe på bjerget" tror jeg den hedder. Mange steder minder noget om Orienten, det gør også Tivoli og dens artiktektur. Jeg har sådan set ingen problemer med danmark, men med nogle af dens indbygger. Og den forskel mellem landet og dens indbyggere er jo kendt fra gammel tid.

Touhami Bennour

Merethe, tak for hjælp. Faktisk jeg forstår heller ikke hvorfor de mener at jeg skal være troende når jeg ikke er. Også I byen, jer er muslim og ikke andet, også når jeg har et glas vin eller øl, jeg er muslim. Jer tror det har et stort problem her.
så I byen jeg er muslim

Touhami Bennour - læs din egen kommentar igen:

"Det er her du kan bekempe Islam, fordi han er den skaber af alt I Univers og ikke Mohammed, for Muslimer Mohammed er ikke en Gud, som I kristendommen Jesus er også Gud, her ligger en de forskellige ting mellem Islam og kristendom. Islam siger Jesus er ligesom Mohammed er ikke Gud og derfor ikke Skaberen af Univers. Derfor hvis du er kritiker af Islam, så du skal bevise at Gud ikke existerer. Så hele din project er forkert"

Hvis det ikke er kritik af kristendommen og fritagelse af Islam, fordi "hele din project er forkert", så ved jeg ikke hvad det er...

Touhami Bennour

Can ØZcen, hvis du læser den citat rigtig du vil se at ´jeg sagde "for muslimer" muhammed..."ikke for mig, jeg forklarer bare hvad muslimer mener. Hvad en lærer eller professor gør når han underviser Einstein Teori, det er ikke sin viden han forklarer, måske har han slet ikke nogen viden. Han skal leve af noget, og det gør han ved at undervise, Den citat er rigtig, fordi jeg siger sandheden, så "mener muslimer" "Jesus er ikke Gud, han er lig Mohammed" en formidler. Og hvis jeg skulle forklare det andet synspunkt, det kristne, så skal jeg også sige sandheden"for de kritne er Jesus Gud", længere kan jeg gå I den polemic. For jeg er ikke troende, jeg kan forkynde hverken for den ene elle den anden.

Touhami Bennour - du vrøvler og jeg vil nu vise det:

Din sentens "for muslimer" indgår først sent i den store tirade for overtroen - forinden har du flere forsvar for overtroen:

"Du søger efter et nål I en høstak. Jeg tror ikke Samad søger om Mohammed har existeret elle ej, for der er mange millioner af beviser for det (hvilke beviser er det? At der er mange som praktiserer overtroen gør ikke Mohammed til profet)

.Og I detogrene af Islam, Chia og sunnier. Først Chia har som berettigelse det at det er tilhænger af Imam Ali (Det er deres egen forsøg på at legitimere sig selv som den rette tro - ikke bevis for noget som helst).

og han er gift med Mohammed datter "Fatima". Chia udgør 10% af muslimer. Hvad angår Sunnier er beviser tælles på millioner også, det kalifer der har existeret I Damaskus eller I Bagdad er I familien af Mohammed (Det påstår de - ikke skyggen af bevis, som kan efterforskes),

altså hvis du siger at Abbasiderne (det kom fra Abbas mohammed´s onkel) har ikke existeret,det er absurd. Abbasiderne dynasti har regeret I flere hundert år. det samme med Umayyadere, der har existeret I mere I et hundet år I Damaskus og senere I Spanien og nord afrika, den Kalif fra damaskus også er I familier med mohammed. Det er I slægteskab alle sammen, hvis den ene har ikke existeret du skal også sige de andre ikke har existeret (vrøvl og sludder - du slutter at alle fællesskaber hører sammen), og det er som du søger et nål I en høstak. Men I hvertfald Islam er ikke Mohammed, han er bare formidler, Islam og Coranen er fra Gud (Nej, Touhami - det er din overtro. Og læg mærke til her, at der skrev du intet om "for muslimer)

. Det er her du kan bekempe Islam (det lyder jo lovende, men du sørger meget snu for at stille det op som en umulighed), fordi han er den skaber af alt I Univers og ikke Mohammed, for Muslimer Mohammed er ikke en Gud,

som I kristendommen Jesus er også Gud (tjek lige basale religionsbøger: Jesus er guds søn i kristendommen), her ligger en de forskellige ting mellem Islam og kristendom. Islam siger Jesus er ligesom Mohammed er ikke Gud og derfor ikke Skaberen af Univers. Derfor hvis du er kritiker af Islam, så du skal bevise at Gud ikke existerer (nej, det er din fejlslutning, baseret på at ateister skal modbevise guds eksistens). Så hele din project er forkert. Det er spild af tid at vente til 2025. (nej, det er dit projekt, som ikke har nogen logik)

Og til dit sidste argument 19. oktober 00:37:
En underviser, der underviser i Einsteins teori, har viden - han har viden om Einsteins teori. Hvis han ikke har nogen viden, hvordan skal han så kunne undervise i ikke-viden? Du modsiger dig selv.

For muslimerne er Mohammed ikke kun en formidler, som du så fint prøver at omskrive det: han er PROFETEN og de elsker ham! Tro mig, jeg har selv overtroiske familiemedlemmer og din udlægning af at han kun er formidler holder ikke i nogen af trosretningerne inden for islam.

For de "kristne" er Jesus Gud, skriver du. Næppe - han er nok Guds søn og det er ikke det samme. Du tænker nok på treenigheden, som vi lærte om i folkeskolen og så sammenblander du begreberne. Begge dele bliver dog fremhævet som et paradoks eller dilemma på pro-islamiske hjemmesider (måske har du din viden derfra?), hvor der står en række spørgsmål, som muslimer kan spørge "vantro" om, så de kan komme i tvivl om deres religion og indse, at Islam er den sande overtro...

Og lige en ting mere: jeg beskylder dig ikke for at være troende - læs hvad jeg skriver: jeg spørger om du er islam-apologet eller forkynder? Nu, hvor du mener, at der er sammenfald mellem forkynder og troende og du har svaret nej, så må jeg bare konkludere, at du er islam-apologet: Du forholder dig ikke kritisk til islam på nogle punkter, tværtimod gengiver du blot visse muslimers tanker omkring islam uden at problematisere overtroens følgevirkninger. Alle fejl i muslimske lande er aldrig religionens skyld, den er fejlfri...

Sjovt nok hører jeg samme type af argumenter fra andre ateister, hvor islam-kritik fortolkes som islamofobi, men det er ok at fordømme islamister - mens det er ok at fordømme kristendommen og kristne. Det hænger jo ikke sammen: enhver religion og dens udøvere må finde sig i at få kritik - og så hjælper det ikke at sige, at noget er helligt og ikke må kritiseres.

Sidst, men ikke mindst, så får du lige lidt hjælp med dit ofte forekommende argument vedr. Einstein: "Alt er relativt, sagde Einstein" - fordi Einstein har sagt noget, så behøver det ikke at være rigtigt. Desuden er udtalelsen en selvmodsigelse, hvis du tænker over det.
Derudover er citatet en myte - læs selv:
http://www.groveloejer.dk/detspekulativeoere/2005/04/misbrug_af_einstein...

http://www.denstoredanske.dk/It,_teknik_og_naturvidenskab/Fysik/Relativi...

Ved profeten Zweisteins nosser - det kan Einstein vistnok ikke sandfærdigt citeres for at have sagt ...

Og derudover er profeten jo ikke farlig - for han er jo død ;)

Himmelfarten er jo overtroisk vås - erkend det nu!

Nej, Jan Weiss, men det florerer for vildt på nettet - og så er det jo sandt? ;)

Så vidt det på nogen måde kan verificeres, så beherskede Albert ikke det danske modersmål ... ;-)

Merethe Hansen

can øzden

hej der. Touhami snakker om, hvorvidt Muhammed fysisk har eksisteret, fordi en Preben tidligere antyder, at han ikke engang fysisk har eksisteret. Han pointerer så, at Samad ikke diskuterer med sig selv, hvorvidt Muhammed fysisk har eksisteret. Jeg skal ikke gøre mig videre klog på det, men normalt siger man vel, at det ikke kan bekræftes positivt, at Jesus har eksisteret fysisk, men man er vel ikke i tvivl om at Muhammed fysisk har eksisteret? Har man ikke kilder på det fra Medina og Mekka? Men jeg forstår godt hvor du vil hen, fordi realt anskues profeten som mere end bare menneske. Men teologiskteoretisk set, i mangel af bedre ord, er han jo bare formidler, så selv om du angriber mangler i hans levned, så det jo ikke ekskluderende Allahs bud. Og jeg tror, at Touhami bare pointerer, at for en muslim er ordene stadigvæk guds, og hvis du skal angribe ordene, så skal prøve at angå guds eksistens. Jeg tror faktisk, at han bare forsøger at forklare, ligesom med Einsteineksemplet, dog lidt i forsvarsmodus efter angreb, hvilket man ike kan fortænke ham i. At du og jeg så mener, at de realt har svunget Muhammed op til mere end blot menneske, og gerne personlig ser, at de skal bevise guds eksistens, i stedet for jeg skal modbevise denne, er jo for så vidt underordnet i denne kontekst, eller rettere en ny spændende diskussion.

Hej Merethe - tak for svar.

Spørg dig selv: hvilken religiøs observans har kilderne om Muhammed?

Selv i teologiske værker bliver han omtalt som profet, da det også er hans rolle for muslimer. At teologer så lægger andet i det end troende muslimer er en hel anden sag.

Næh, det ekskluderer ikke, at nogen tror på noget, som de kalder "Allahs bud" - men det fører de heller ikke bevis for.
Slutningen mellem at angribe Guds ord og dermed Gud er også falsk: det er jo en konstruktion baseret på at Allah er fejlfri og hvis han har sagt noget, så er det fejlfrit - dermed kan man ikke angribe det uden at angribe Allah. Men for at bevise at Allah er fejlfri, så må de troende først bevises Allahs eksistens. Derefter at han er fejlfri. Derefter at ordene i Koranen er kommet fra Allah og at de er nedskrevet og overleveret fejlfrit. Den sidst fundne overlevering fra Oxford - som får muslimer til at juble, da det betragtes som et bevis på troen. Men den indeholder faktisk forskelle i overleveringen, hvilket stiller spørgsmålet: hvilken version skal muslimerne forholde sig til? Og så er den anden version så ikke fra Allah eller hvad?

Merethe Hansen

jamen jeg er personlig enig med meget af det du skriver, men Touhamis vej ind i det, var, hvorvidt Muhammed overhovedet fysisk har eksisteret, fordi én netop angreb Islam via Muhammeds fysiske eksistens og eller levned. Touhami påpeger så, at der er beviser for hans fysiske eksistens en mass, og at han ikke er Gud, men blot budbringer. Du rettelig påpeger, at det teoretisk skal kaldes Guds søn i Jesus tilfælde, men ham har de jo også de facto gjort til Gud....... ud fra min personlige mening.
At folk laver legende oveni eller andet ud af historiske personer som Muhammed er jo ikke noget nyt, men var han i det mindste ikke en fysisk historisk person?

Touhamis beviser for Muhammeds eksistens er alle af religiøs karakter: det er folk og grupperinger, som påstår slægtskab med Muhammed for at legitimere deres magt.
Et flertal af teologer vil nok mene, at der har eksisteret en person ved navn Muhammed - men hvad vi ved om ham, har vi kun fra religiøse kilder. Dermed er vores viden sløret af overtro.

At slutte fra søn til gud holder vist kun hos de religiøse - og at denne tolkning passer fint ind i en overtros kritik af en anden overtro vidner kun - i mine øjne - om at tilhængere af overtro ikke er i stand til at levere en seriøs kritik af religion.

Merethe Hansen

igen enig med det meste, men jeg tror, at Touhami var mere deskriptiv og intellektuel i sin indfaldsvinkel, dog lidt i forsvarsmodus. Men hvis vi glemmer teologerne, har man virkelig ikke historikere eller arkæologers beviser på Muhammeds fysiske eksistens? Spørger bare, for jeg ved det ikke selv....

Min antagelse er, at historikerne vil pege på kilderne og så diskutere disse som baggrund for pro et contra.
Arkæologerne kan nok ikke finde så meget, fordi det jo kræver adgang til hans grav:
http://www.religion.dk/udland/2014-09-04/muhammeds-grav-skal-m%C3%A5ske-...

Merethe Hansen

okay... interessant link. Jeg tænkte mere i retning af historiske slag eller lignende. Men kan en åbning af graven bekræfte andet end et skelet fra 600tallet, hvilket dog er et slags indicie?
Uanset hvad, vil mange religiøse sno sig uden om realiteter. Da alderen på universet ikke passede med biblen, blev universet pludseligt født med en alder. Hvis Muhammed er fiktion, har Allah så i sin omnipotens bare netop selv lavet fiktionen osv. Hvis de finder Jesus lig, omkalfatres genopstandelsesmyten bare osv.

Touhami Bennour

Det vigtigst er historien, du kan ikke benægte den. 1400 historie, hvor muslimer har mødt alle folkeslag, over alt. Du skal ikke glemme Korstogene, hvor araberne har sloet hele Europa til sammen. Dette er ikke fiction. Og det var Islam involveret I korstogene. Når børn kan lide H.C. Andersen, de tænker på eventyrere og fortælliger og ikke på ham selv. Det er også andre, der hedder H.C.Andesen.

Muhammedanernes Muhammed har eksisteret og overordnet designet sin religiøsitets-spekulative vækststrategi. Kildematerialets bias-niveau efter adskillige kalifaters bål og brand mod alternativt materiale der måske ikke 'gavnede islam' - uha, det står ikke så godt til, det er der noget om. Men dårligt belyst historie er ikke myte per se.

Touhami Bennour

Jeg benægter ikke Jesus existens, for han sagde jo nogle kloge ord, som "giv til kejser, hvad hører til kejseren og til Gud, hvad hører til Gud. Her omtaler han Gud son adskilt med ham. Men tror jeg for de kristne er Jesus lig med Gud selvom han er fortatl I Biblen som kun Gudssøn, født af jomfru Maria, Spørsmålet er Om Maria have slørpå da hun mødte Gud, fordi vi ved ikke hvordan Gud ser ud. For muslimer Gud er hverken født eller han kan laver børn. En anden forskel mellem de to religioner. Muslimer siger man kan ikke ser Gud overhovedet, og vi ved ikke hvordan han er. Jeg mener den rigtig Gud, ikke Gudssøn.

Jeg benægter skam heller ikke, at der sikkert har været en historisk figur, der hed Muhammed - jeg tvivler bare på alle levnedsbeskrivelser, myterne etc. Og overtro-delen forkaster jeg.

Touhami Bennour:
"Det vigtigst er historien, du kan ikke benægte den. " - samme begivenhed kan udlægges forskelligt, hvad er så den rette?

"1400 historie, hvor muslimer har mødt alle folkeslag, over alt. Du skal ikke glemme Korstogene, hvor araberne har sloet hele Europa til sammen." Nok lidt forsimplet udlægning af korstogene, at araberne slog dem alle sammen. Mon ikke indre stridigheder, en samlet lederfigur på muslimsk side, apati og manglende opbakning fra europæisk side også spillede en rolle?

" Dette er ikke fiction. Og det var Islam involveret I korstogene." Hvem har kaldt det fiktion? Overtroen havde kronede dage dengang. Var det så Islam, der var årsagen til sejren? Var det Allahs vilje, Touhami?

"Når børn kan lide H.C. Andersen, de tænker på eventyrere og fortælliger og ikke på ham selv. Det er også andre, der hedder H.C.Andesen." Hvilken relation er der mellem H. C. Andersen og Muhammed? Hvilken relevans har H. C. Andersen i denne forbindelse?

"Men tror jeg for de kristne er Jesus lig med Gud selvom han er fortatl I Biblen som kun Gudssøn, født af jomfru Maria," Hvad du tror, at de kristne tror, er du jo velkommen til at tro - men hvis du ikke kan underbygge det med f.eks. undersøgelser, der viser, at de kristne - et flertal af dem, for du kan sikkert altid finde en sekt med synspunktet - tror på, at Jesus er gud, så er det ikke relevant.

"Spørsmålet er Om Maria have slørpå da hun mødte Gud, fordi vi ved ikke hvordan Gud ser ud" - hvorfor er det spørgsmålet? hvorfor er det relevant om hun havde slør på? Mener du helligånden, som hun mødte? Hvilken relevans har sløret?

Og hvis vi ved, hvordan Jesus ser ud - det mener nogle jo med bl.a. ligklædet fra Torino - og Jesus er gud, så ved vi jo, hvordan gud ser ud?

"En anden forskel mellem de to religioner. Muslimer siger man kan ikke ser Gud overhovedet, og vi ved ikke hvordan han er. Jeg mener den rigtig Gud, ikke Gudssøn." Du - altså dig som person - mener den rigtige gud, altså Allah?

Bennour, 'Men tror jeg for de kristne er Jesus lig med Gud '
Tro ikke - vid, at 90% af kristendommen anerkender at Treenigheden er lig med Gud.
T. er en teologisk teori og IKKE et naturfænomen.
Kun Jehovas Vidner, så vidt jeg ved, fastholder at Gud er et naturfænomen og afviser derfor denne optimerede teori om begrebet 'Gud's definition og evt. indhold.

Merethe Hansen

Treenigheden er tilført senere, og kan man egentlig kalde det monoteisme med denne? En slags 3 i 1 monoteisme, med Jesus Christ superstar som ansigtet udadtil.

Merethe Hansen

Apropos reklameansigtet udadtil. Jeg ville engang lave en opgave, hvor jeg via Johan Fjord Jensens teorier om trivialmyter ville analyse biblen. Det krævede dog, at jeg læste biblen, så det blev ikke til noget. Min superduper undskyldning er nu, at så længe de religiøse ikke studerer Camus, Frank Zappa m.m., så vil jeg heller ikke læse noget af deres. Og de læser i øvrigt heller ikke altid selv alle mulige andre religioner......

Merethe Hansen

jeg tror i øvrigt stadig, at Can og Touhami snakker forbi hinanden............

Touhami Bennour

Merethe, det kan du sjger. men nogle vil måske at jeg taler som en "forræder" så bliver det er dyd, at skælde ud og fornærme folk fra mellemøsten, så kan man komme og citere mig I andre sammenhænge til en anden, se, ville sige ,hvad Touhami Bennour siger. Det gør jeg aldrig. Det er også et andet (eller andre) problem: Temperament,((du har lagt mærke til det) det du kaldte forsvar.

Merethe Hansen

Dit temperament kan jo godt skinne igennem, men det kan det sikkert også hos os andre. Men sjovt nok synes jeg ikke, at du var specielt temperamentsfuld lige der, når man tænker over, hvad det var Preben skrev forinden. Du påpegede, at formelt er Muhammed ikke Gud, så angreb skal rettes mod Allah, hvis man vil angribe Islam ved dets rod. Og formelt er Jesus mere end blot budbringer, hvilket jo også er rigtigt nok. Hvis man skulle fortsætte...... stadig formelt, altså ikke i praksis, så er Koranen Guds ord, mens biblen blot er evangelier. Koranen er ikke fyldt med mirakler, mens biblen er osv. osv.

Merethe Hansen

derimod er alle slægtstankerne måske lidt ved siden af skiven i forhold til denne diskussion. At folk kalder sig efterkommere er jo ikke et bevis i sig selv på Muhammeds eksistens.

Sider