Baggrund
Læsetid: 17 min.

Den farlige profet

Muhammed er forbillede for millioner af muslimer – men også for terrorister. Det skyldes at Islams hellige profet også havde tyranniske og paranoiske personlighedstræk, vurderer den tysk-egyptiske islamekspert Hamed Abdel Samad
Moderne Tider
3. oktober 2015
Jo mere jeg nu studerer Muhammed, jo mere forekommer det mig, som står jeg med et sæt tarotkort i hånden. Nogle kort giver trøst og håb, mens andre er dybt skrækindjagende. Nogle gange trækker jeg den moralsk argumenterende prædikant fra Mekka, andre gange den intolerante krigsherre fra Medina. Her er både en mand, der taler for medfølelse og tilgivelse, og en psykisk syg massemorder og tyran, skriver Hamed Abdel-Samad.Foto: Freud på en CC BY-SA 3.0 licens via Commons.

Jo mere jeg nu studerer Muhammed, jo mere forekommer det mig, som står jeg med et sæt tarotkort i hånden. Nogle kort giver trøst og håb, mens andre er dybt skrækindjagende. Nogle gange trækker jeg den moralsk argumenterende prædikant fra Mekka, andre gange den intolerante krigsherre fra Medina. Her er både en mand, der taler for medfølelse og tilgivelse, og en psykisk syg massemorder og tyran, skriver Hamed Abdel-Samad.

Foto: Freud på en CC BY-SA 3.0 licens via Commons.

Mange muslimer er endnu i dag taget som fanger af den mystiske figur Muhammed, der levede i 600-tallet. Omvendt er også den historiske Muhammed selv taget som fange af muslimers overdrevne tilbedelse og krav på hans ukrænkelighed. 

Profetens allestedsnærværelse inden for uddannelse og politik og den overdrevne fokusering på den religiøse komponent i mange islamiske samfund blokerer for udvikling af alternative identiteter. Alt går tilbage til ham; han svæver over alt og dominerer hverdagen for muslimske borgere, politikere og teologer. Samtidig hindrer muslimers stærke følelsesmæssige tilknytning til og ureflekterede ophøjelse af Profeten, at der kan foretages en historisk-kritisk undersøgelse af Islams grundlægger.

Engang var jeg selv strengt rettroende muslim, og troede, at jeg vidste, hvad der er værd at vide om Muhammed, for jeg havde jo læst hans biografi, Koranen og hans talrige hadither. Som forsker har jeg siden måttet lære mig at anlægge kritisk distance.

Jo mere jeg nu studerer Muhammed, jo mere forekommer det mig, som står jeg med et sæt tarotkort i hånden. Nogle kort giver trøst og håb, mens andre er dybt skrækindjagende. Nogle gange trækker jeg den moralsk argumenterende prædikant fra Mekka, andre gange den intolerante krigsherre fra Medina. Her er både en mand, der taler for medfølelse og tilgivelse, og en psykisk syg massemorder og tyran.

Mit ønske med at udgive min nye bog Muhammed – et opgør, har ikke været at skrive endnu en Muhammed-biografi, men derimod at finde min egen personlige tilgang til at bedømme hans liv og værk. Ikke blot ud fra vores tids værdinormer, men også ud fra hans egen epokes moralske og sociale kriterier. For også set fra hans samtidiges perspektiv begik Muhammed forkastelige ugerninger. Desuden forsøger jeg at forstå de politiske og psykologiske motiver bag hans handlinger.

Magt og anerkendelse

Som barn voksede Muhammed ikke op hos sin far og mor, men blandt fremmede beduiner. Da han kom tilbage til Mekka, måtte han vogte får som en slave for sine herrer, der tilsyneladende ikke satte ham højt. Han fik hverken kærlighed eller omsorg fra sine forældre, men savnede også lederfigurer. Rollen som sin egen enmandshær fik han allerede i vuggegave. Siden giftede han sig med en rig enke og fik stilling i hendes virksomhed som driftig karavaneleder. Han var velhavende og lader til at have været lykkelig.

Men i en alder af 40 år røg han pludselig ud i en eksistentiel krise. Han vandrede alene rundt i ørkenen, mediterede i en hule, havde visioner, hævdede, at sten ville tale med ham. Han led af angst og havde selvmordstanker. Og han begyndte at tro på en åbenbaring, der blev sendt ham fra himlen.

Et andet vendepunkt i Muhammeds liv blev hans udvandring fra Mekka til Medina. I Medina blev ikke blot den første muslimske stat etableret. Her trådte også den voldsdyrkende profet, der vadede over lig for at nå sine mål, ind på scenen. Forskellen mellem Muhammed i Mekka og Muhammed i Medina ligner dén mellem den unge marxistiske teoretiker Lenin og den sovjetiske statsleder Lenin. Efter magtovertagelsen gled mange tidligere så højt satte principper stedse længere i baggrunden, i takt med at magtens egenlogik og frygten for forræderi vandt frem. Krigen krævede nye krige, og Muhammed slog ind på en hidtil uset erobringsbølge, der præger verden den dag i dag.

Hans ambivalente personlighed træder tydeligt frem i forholdet til kvinder. Han behandlede dem ikke kun som en tyran. Snarere som et barn, der led af angst for at miste – og dette præger de muslimske kvinders situation endnu i dag. Tilsløringstvangen, polygamien, undertrykkelsen skyldes ikke mindst denne frygt hos Muhammed. Ikke desto mindre talte han også positivt om kvinder, og nogle muslimer er sågar overbevist om, at han satte kvinder friere.

Muhammed var afhængig af magt og anerkendelse. Det søgte han hos kvinder – og i krig. I de sidste otte år af sit liv, førte han over 80 krige. Først i sværdets skygge fandt han den anerkendelse, han altid havde ønsket. Men jo mere magtfuld han blev, jo større magt begærede han yderligere. Jo flere fjender, han udryddede, jo mere voksede han paranoia.

Hans tilhængere i Medina, blev kontrolleret for hvert skridt, de tog. Han forsøgte at styre alt og ville endog regulere deres søvnmønstre. Fem gange i døgnet skulle de forsamles for at bede og derved bevise deres loyalitet. Han advarede dem om pinslerne i helvede. Syndere blev pisket, og frafaldne og bespottere dræbt. Hvad der var synd, bestemte han.

En forurettet outsider

Koranens sidste suraer skulle med deres forherligelse af krig og fordømmelse af vantro så kimene til århundreders intolerance. Fordi Koranen betragtes som den evige Guds ord, der har gyldighed til alle tider, finder nutidens islamister legitimationsgrundlag for deres globale jihad i de gamle krigeriske skriftsteder. Muhammed lovede ikke blot sine krigere det evige paradis, men allerede i denne verden rigeligt af krigsbytte og smukke kvinder som slaver.

På den måde skabtes ‘den islamiske økonomi’: Krigsbytte, slavehandel og indførelsen af kopskat for vantro forblev i århundreder efter Muhammeds død de vigtigste indtægtskilder for muslimske herskere. Umayyader, abbasider, fatimider, mamelukker og osmanner – alle muslimske erobrere påkaldte sig at videreføre arven fra Muhammed. Og i dag ser vi tilsvarende den terrorbande, der kalder sig ’Islamisk Stat’, retfærdiggøre sit grusomme felttog under henvisning til Profetens gerninger. Thi også han lod krigsfanger halshugge og vantro fordrive fra deres hjem.

Men også krigsherreudgaven af Muhammed vedblev på mange måder at være et barn. Han var en følsom outsider med let til krænkelse, en permanent skuffet af denne verden. Om han var hyrde, købmand, prædikant, eller feltherre, var Muhammed til stadighed på udkig efter et nyt tilflugtssted. Én gang tog han sin tilflugt til Khadijah (hans første kone), siden til Koranens bogstaver og de troendes fællesskab, undertiden til kærlige kvinder. Slagmarken blev til sidst hans definitive hjemstavn.

Muhammed døde for 1.400 år siden, men vi har aldrig fået begravet ham endegyldigt. Han efterlod sig et sæt regler, der regulerer mange aspekter af den muslimske hverdag. Hans sociale forståelse i Mekka bringer trøst og frelse. Hans krige fra Medina-epoken retfærdiggør vold.

Han har træk i sin personlighed, man må kalde sindssyge, og som han videreformidler til mange muslimer: almagtsfantasier og storhedsvanvid, paranoia og vrangforestillinger om forfølgelse, tvangstanker og manglende evne til at tage imod kritik. Den bedste måde, vi i dag kan ære Muhammed på, ville være at se ham som det menneske, han var og overvinde troen på hans almagt. Med andre ord: Vi må begrave det farlige almagtsidol.

Hvad gør det barn, som lider under mangel på opmærksomhed og omsorg? Hvad gør det menneske, der ikke føler sig anerkendt i sine omgivelser? Han søger sig et nyt tilhørsforhold, hvis betydning rækker ud over det miljø, han er rundet af. En indvandrerknægt fra Dinslaken – en industriby i Nordrhein-Westphalen, hvorfra hele 22 frivillige er draget til Syrien for udkæmpe jihad – som til stadighed føler sig udgrænset og splittet imellem sin tyske hverdag og sine tyrkiske rødder, finder muligvis på at opsøge et imaginært fællesskab kaldet ummaen – fællesskabet for alle troende.

Denne knægt støder på internettet og i randen af muslimske menigheder på den slags radikale grupper, der udgør blot en brøkdel af den større islamiske identitet. Han identificerer sig med de lidelser og den undertrykkelse, som muslimer i ham ubekendte fjerne lande udsættes for. Han forlader den gamle verden, som har krænket og skuffet ham, og tager til Syrien for at blive del af den store umma-utopi. Han snitter halsen over på vantro og drømmer om en dag at vende tilbage til Tyskland, som erobrer og for at hævne sig.

Mafiametoder

Den udviklingshistorie kan minde om en tilsvarende, som udspillede sig for 1.400 år siden. For også Muhammed var som en fremmed i sit eget land. Hans slægt havde ringeagtet og forstødt ham. Derfor begav han sig ud i en metafysisk flugt, på jagt efter en større identitet. At gribe tilbage til Abraham blev kun begyndelsen. Muhammed så i Abraham ikke blot et forbillede i monoteistisk henseende. Han så ham også som sin kødelige stamfader. Han kalder i Koranen Abraham for Umma, et folk.

Vejen til Abraham søgte han over Ismael, Abrahams søn, Ismael, som Bibelen næsten forbigår. Muhammed så sig selv som den udvalgte og Ismael som bebuderen af denne hans status som udvalgt. Muhammed blev ude af sig selv af raseri, hvis nogen vovede at stille hans beslægtethed med Ismael i tvivl, for dermed var også forbindelsen til Abraham brudt, hvilket ville være ødelæggende for islams grundlæggelsesmyte. 

Moderne reformatorer af islam hævder, at Islam opstod som en moralsk og social revolution imod uretfærdigheder i datidens Arabien og først senere, under ummayyaderne udviklede sig til at blive en krigerisk religion. På tilsvarende måde hævder mafiasympatisører, at mafiaen først opstod som modstandsbevægelse imod fransk fremmedherredømme. Ordet ’mafia’ skulle være et akronym for Morte Alla Francia Italia Anela (’Italien længes efter Frankrigs død’). Men mafiaen var aldrig en retskaffen organisation.

Tilsvarende opstod Islam som et broderskab for indsvorne, der altid så med dyb mistro på mennesker, der ikke hørte familien eller klanen til. Koranen beskriver Islams tidligste menighed således: »Muhammed er Allahs sendebud. Og de, som er med ham, er hårde over for de vantro, men barmhjertige over for hinanden«.

Blandt sine egne er man venlig, over for fjender nådesløs. Som soldat for Muhammed kan man det ene øjeblik bede i ærefrygt og få minutter efter hugge hovedet af en vantro. På tilsvarende måde kan en mafioso andægtigt lytte til en prædiken i kirken om næstekærlighed og kort efter skyde en mand ned på gaden.

Her er en parallel mere. En capo dei capi (’bossernes boss’) må hverken modsiges eller kritiseres. Med et kys på hans hånd tilkendegiver medlemmerne deres troskab og blinde hengivenhed. Muhammed godtog ikke nogen undskyldninger fra sine tilhængere, når det drejede sig om deltagelse i bøn eller i en af hans krige. Han sagde: »Ingen vil kunne blive en sand troende, før han elsker mig mere end sine forældre, børn og alle andre mennesker«.  

Despoter er dog også mennesker. De har ofte et privatliv, der ikke modsvarer deres image som autokrat. Konstant at skulle træffe afgørelser i spørgsmål om liv og død kan slide på det mentale helbred. Profeten blev da også overvældet af sin egen magt. Jo mere magtfuld han blev, jo mere ensom blev han også. Og jo ældre han blev, jo mere pubertær blev han i sin adfærd over kvinder – nogle gange var den fuld af ømhed, andre gange hensynsløs, ofte var den usikker og jaloux. Han påbød dem fuld tilsløring, begrænsede deres bevægelsesfrihed og tillod dem kun at tale med mænd, hvis en væg skilte de talende.

Muhammeds kvindesyn

Mod slutningen af sit liv behandlede han kvinder, som var de genstande, han kunne indsamle efter behag. Efter hans første hustru, Khadijah, fulgte elleve andre, og ni af dem levede sammen med ham på samme tid i hans hus. Derudover var der yderligere 14 kvinder, med hvem han faktisk underskrev en ægtepagt, men hvor ægteskabet aldrig blev fysisk fuldbyrdet. Læg dertil yderligere to dusin kvinder med hvem han nåede at blive forlovet, for slet ikke at tale om de slavinder, han havde erobret i krig eller fik foræret som gave.

Muhammed var så besidderisk, at han forbød sine hustruer at gifte sig med andre mænd efter sin død. Især for hans unge kone Aisha, må det have været svært, for hun var ifølge de islamiske kilder kun 18 år gammel, da hun blev enke.

Da han giftede sig med Aisha, var hun kun seks år gammel. I århundreder skulle ægteskaber med mindreårige piger blive legitimeret i Islam gennem det giftermål, Muhammed indgik med Aisha. Det er for mange moderate muslimer i dag en pinlig ting, at deres profet kunne finde på at gifte sig med en seksårig. Derfor er de på desperat udkig efter undskyldninger. Nogle påpeger, at han nok giftede sig med hende, da hun var seks år gammel, men først fuldbyrdede ægteskabet fysisk tre år senere. Ifølge disse apologeter kan det udmærket tænkes, at mange niårige dengang var kønsmodne.

Imod denne udlægning taler, at Aisha for det første bekræftede, at Muhammed havde tilnærmet sig hende seksuelt fra begyndelsen og næsten gjort alt med hende, bortset fra at trænge ind i hende. For det andet, at en niårig pige er en niårig pige, og dengang som i dag kun et barn. Det var på Muhammeds tid så langt fra almindeligt, at en mand giftede sig med et barn.

Andre apologeter søger at så tvivl om rigtigheden af Aishas alder, men har problemer med at bortforklare, at Aisha ved ægteskabets indgåelse selv angav sin alder. Det vil nogle islamiske reformatorer i det 21. århundrede imidlertid ikke vide af. De ønsker at overføre deres humanistisk prægede verdenssyn til Profeten. Men faktum er, at Muhammeds adfærd ikke blot er kritisabel efter det 21. århundredes moralske standarder. De stred også imod de i hans egen tid herskende normer.

Trods sin store hengivenhed for Aisha indgik Muhammed ægterskaber med nye kvinder i gennemsnit hvert halve år. Temaet utroskab blev senere et stort problem for ham. Ikke blot blev påbuddet om fuld tilsløring håndhævet strengt, han indførte også nye love til bekæmpelse af utroskab: Straffen for hor før ægteskab blev takseret til hundrede piskeslag, mens straffen for ægteskabsbrud var døden ved stening.

Den dag i dag bliver kvinder i Irak, Syrien og Nigeria udsat for overgreb, behandlet som krigsbytte, og næsten overalt i den islamiske verden lider kvinder under fysisk vold. Syreangreb på ikke-tilslørede kvinder, omskæring, stening og æresdrab er de mest brutale former for kvindehad i muslimske samfund. Man kan ikke selvfølgelig ikke bare give Muhammed og Koranen hele skylden for dette, men heller ikke frikende dem for at bidrage til at legitimere undertrykkelsen.

Ifølge Koranen har kvinden primært den funktion at opfylde i det muslimske samfund, at hun skal gøre det muligt for manden at ’lette sig’. Før IS-krigerne begyndte at udnytte kristne kvinder og yezidi-kvinder som sexslaver, blev unge mænd rekrutteret til Syrien under henvisning til, at her var seksuelt jihad tilladt. Omvendt bød muslimske kvinder fra hele verden, men især fra Nordafrika, sig til for jihadisterne.

Sunnimuslimske lærde, der støtter ’den seksuelle jihad’, påberåber sig Profeten, som under sin langvarige krige tillod sine soldater at indgå ’fornøjelsesægteskaber’ med kvinder. Her spiller spørgsmålet om kønsmoral ikke længere nogen rolle, fordi det nu handler om et højere princip: jihad.

Og hvordan ser paradiset ud i Islam? Det består af et himmelsk bordel hvor hver en martyr får skænket 72 jomfruer foruden 70 trælkvinder. Den middelalderlige teolog al-Suyuti skrev:

»Hver gang vi har sovet med en huri, forvandler hun sig straks efter til jomfru på ny. En muslims penis slappes aldrig. Erektionen holder for evigt, og nydelsen ved foreningen er uendeligt sød og ikke af denne verden. Hver udvalgt vil have 70 hurier ved sin side foruden de hustruer, han havde på jorden. Og alle vil de have en lækker fristende vagina.«

Få andre ord har så mange synonymer på arabisk som ordet samleje. De fleste af disse synonymer beskriver imidlertid ikke så meget en seksuel handling som en voldshandling. I den første ordbog i arabisk historie, Lisan al-Arab fra 1290, findes der under opslagsordet nikah følgende andre udtryk: bestige, angribe, bryde, ramme, såre, udmatte, skyde, være sammen med, banke, sparke, falde, kollidere, indtrænge, overfalde, stikke, hyle.

Muhammed selv var ikke nødvendigvis kvindefjendsk for sin tid. Han kommer med flere positive bemærkninger om kvinder og opfordrer sine ledsagere til at behandle deres hustruer kærligt. Ej heller findes forlydender om, at han nogensinde skal have slået nogen af sine hustruer. Ikke desto mindre lod han i Koranen forevige en mands ret til at slå sin kone, hvis hun havde været opsætsig.

Desværre falder det selv moderate muslimer vanskeligt at sige i dag: »At slå på kvinder er altid og uden forbehold forkert, uanset hvad der står om det i Koranen!«. I stedet citerer de skriftsteder, hvor Profeten formaner, at slagene ikke må efterlade sig spor, og kvindens ansigt må skånes.

Paranoia og kontrol

Profeten fik stor magt og indflydelse på den verden, han var et produkt af. Men hvorfor skal han opretholde den samme magt og indflydelse på en verden, han aldrig har kendt? Hvorfor skal han stadig i det 21. århundrede bestemme, hvem der må elske hvem eller gifte sig hvem, hvad vi skal spise, hvordan vi skal opføre os og hvordan vi skal gå klædt? Hvorfor vil muslimer frivilligt gå ind i dette historiens fangebur?

Man kan beskylde Muhammed for meget, men ikke for at være løgner. Hans passion, udholdenhed og vedholdenhed vidner om, at han var overbevist om, at han havde modtaget budskaber direkte fra Gud. Det var hans store ønske at blive bistået af en højere magt. Først søgte han befrielse, men han endte med selv at blive fange og kontrolfreak. Det ser vi ikke blot afspejlet i hans Gudsbillede.

Mange islamiske ritualer er karakteriseret ved meningsløse gentagelser, det være sig den flere gange daglige knælen i bøn og de insisterende rensningsritualer. Enhver muslim skal vaske selv de tørreste kropsregioner fem gange om dagen før bøn. Hver del af kroppen skal fugtes med vand tre gange. Forefindes vand ikke, skal man rengøre symbolsk med sand. Steder, hvor der hverken findes vand eller sand, vil Gud lade brænde op på den yderste dag, lod Muhammed sine tilhængere vide.

Muligvis led han under en renhedsmani, der byggede på skyldfølelse og trang til at kontrollere. Endnu i dag må en muslim vaske sig før bøn, hvis han forinden har givet hånd til en kvinde. Når man træder ind i en moské, må dette altid ske med højre fod først, og når man går på toilettet må det være med venstre først. En bøn må udtales, før man går på toilettet for at søge beskyttelse mod onde dæmoner, der kunne ligge på lur i det lille hus. Efter toiletbesøg fremsiges igen en bøn, hvor Gud takkes for at have frelst den troende fra de onde ånder. Listen af instrukser, der hæmmer en muslim i at udfolde sig frit igennem sin hverdag, kan forlænges med yderligere talrige eksempler.

For at være en god muslim skal den troende efterligne Profeten for hvert et skridt, han træder. Selvbestemmelse, fleksibilitet og kreativitet påskønnes ikke. For nutidens konservative islamiske lærde åbner dette store muligheder for at få magt over muslimerne. Hele tv-programmer fokuserer på at besvare spørgsmål fra troende om, ’hvad Profeten ville have gjort’. Det store problem her er ikke så meget optagetheden af korrekt adfærd, som den stempling som ’urene syndere’, der uundgåeligt overgår dem, som ikke overholder forskrifterne. I dag er skyldfølelse og ønsket om renselse vigtige drivkræfter for radikalisering. Islamisterne ser sig selv som proftens sande arvtagere.

Elsk døden mere end livet

De, som overvurderer sig selv, overvurderer også ofte omgivelsernes fjendtlighed. Den tidlige islamiske tradition opregner 15 angivelige mordkomploter, som Profeten skal have overlevet: I de tolv tilfælde stod der jøder bag, i de sidste tre arabiske hedninge. Ganske vist står der i Koranen, at Gud har gjort menneskeheden til folkeslag og stammer, for at at de skal kunne genkende hinanden (Koranen 49:13). Men Muhammed profeterede »Folkeslagene vil en dag falde over jer, fordi I vil være svage i jeres hjerter, derved at I vil elske livet og hade døden«.

Det er præcis, hvad islamisterne kræver: At deres disciple skal elske døden mere end livet, hvilket også afspejler sig i det terroristiske slagord mod Vesten: »I elsker livet, og vi elsker døden«. 

Der findes ikke et skriftsted i Koranen, som udtrykkeligt foreskriver dødsstraf til dem, der fornærmer Profeten, men i Muhammeds biografi vrimler det med historier om mennesker, der blev henrettet på hans ordrer, fordi de havde spottet ham. Traditionen opregner flere end 40 henrettelsesofre, herunder digtere og sangere, der havde vovet at latterliggøre Muhammed. Således læser vi i Abu Dawuds hadith-samling:

»Foran sin moské opdagede Profeten liget af en dræbt kvinde. Han spurgte de troende, hvem der havde dræbt hende. En blind mand trådte frem og sagde: »Det har jeg. Hun var min slavinde, og jeg har to børn med hende, og de er begge som perler for mig. Men i går sagde hun noget krænkende om dig, Gudsprofet. Jeg bad hende om at holde op med at fornærme dig, men hun gentog blot, hvad hun havde sagt. Jeg kunne ikke holde det ud og slog hende ihjel«.

Hvortil Muhammed skal have svaret: »Denne kvindes blod er flydt med rette«. 

Fundamentalisme som ophøjelse

Det mest skræmmende ved historien er ikke bare det faktum, at en mand dræber sine børns mor, men den privatisering af volden, hans handling vidner om. At forrette dødsdomme er ikke et privilegium for en hersker eller en statslig myndighed – enhver muslim er bemyndiget til at gøre det. Da jeg holdt en tale i Kairo i juni 2014 og hævdede, at den islamiske fascisme allerede begyndte med Muhammed, opfordrede en professor på Al-Azhar-universitetet til at slå mig ihjel, og henviste i den forbindelse til historien om den blinde mands slavinde som bevis på lovligheden i sin opfordring.

I foråret 2015 stenede en pøbel en ung afghansk kvinde i Kabul til døden, fordi hun angiveligt havde afbrændt Koranen. En britisk lærerinde i Sudan måtte gå i fængsel, fordi hun kaldte sin teddybjørn ’Muhammed’. Og fodboldklubben Schalke 04 er blevet udsat for rasende reaktioner, fordi dens fangrupper i en slagsang synger: Mohammed war ein Prophet/Der vom Fußballspielen nichts versteht. Dog måtte Det Muslimske Centralråd, af alle instanser, erkende, at Profeten ganske rigtigt intet kunne have anet om fodbold.

De dårligdomme, som den islamiske verden lider under, kan kun helbredes, hvis muslimer forstår at rive sig fri af Profetens mange patologier: hybris, paranoia, manglende evne til at tage imod kritik og udpræget tilbøjelighed til at føle sig krænket. Også det forvrængede Gudsbillede, som er blevet model for despoter, bør drages i tvivl.

Fundamentalisme er ikke et resultat af fejlfortolkninger af Islam, men en konsekvens af Islams ophøjelse til absolut autoritet. Reformer af Islam vil først kunne begynde, når muslimer vover at sende Muhammed ud af ukrænkelighedens bur. Først derefter kan de selv bryde ud af troens fængsel og blive del af en nutid, der ikke bliver bestemt af Gud, men af mennesker.

© Hamel Abdel-Samad og Information

Teksten er et uddrag af Hamel Abdel-Samads ’Mohamed – Eine Abrechnung’, der udkom 1. oktober. 

Hamel Abdel-Samad blev født i Kairo 1972 som søn af en sunnitisk imam. Han var som ung aktiv i Det Muslimske Broderskab, men slog sig i 1995 ned i Tyskland, hvor han studerede islamologi ved universitet i Erfurt. I 2013 fik han en dødsfatwa imod sig. 2014 udsendte han bogen ’Der Islamische Faschismus – eine Analyse’, hvori han også beskriver Islamisk Stats ideologi.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

ad Merethe :
Treenigheden er en mono-teisme :
Fuldkommen er det tilhørende tillægsord,
og fuldkommen enighed er 1-hed.

Merethe Hansen

Hønen og ægget. Der er noget monoteisme light over hele konstruktionen...
Men ja, jeg tror på din forklaring, eller at det er den teologiske forklaring, eller hvad man nu skal kalde det. Der slog mig, at selv om satan officielt ikke kaldes en gud, men falden engel, så er kristendom dog med et par tentakler ovre i polyteismen også derved. Hvis man spurgte en viking i år 900, hvad alt det her lignede, så ville han sige polyteisme, hvis han ellers kendte ordet.

Touhami Bennour - du hverken svarer eller argumenterer for din sag, du bringer bare nye ting op uden at påvise sammenhænge med emnet/emnerne og uden at vise den mindste form for relevans.

Det er muligt, at vi taler forbi hinanden, som Merethe siger - men i så fald er videre diskussion ligegyldig. Slut herfra fra min side.

Touhami Bennour

Can Øzcen, du skal ikke glemme at jeg er ikke troende, teologi interesserer mig ikke, men realiteten, og også når jeg behandler et emne er for at komme med en afgørelse, altså skæreigennem og ikke gentage hele tiden det samme, Jeg er glad for, jeg kom med mine tanker fuldud om mange emner. Har du læst "Michel Aflak og den arabisme, som har præget den arabiske verden I år tier. Du sagde de kristne kan ikke dit eller dat, han er Kristen og har markeret den arabiske verden I flere år, og mødt Nasser og var minister I Syrien og general sekretær for Baath parti, som I princippet er universel , det vil siger, hvor dette parti regerer er alle araber velkommen uden pas. Og dette skete både I Syrien og Irak. Hans mausoleum I irak blev Forvandlet Af Bush og kompagni som fitness center. Glem ikke er Kristen. Og I øvrigt bush krig I Irak fik den konsekvens at de fleste kristne har rømmet Irak. Sikke en intelligens. Derfor jeg gentager ikke det samme heletiden.

Touhami Bennour

Merethe, ABBAS hvofra kommer Abbasiderne, der har regeret I Irak, og Umajja, der har regeret fra Damaskus er ikke efter kommere af Mohammed, (ok jeg skal heller ikke forvente at du tager til dig Mohammed familier på et second), det ved jeg, men disse mennesker ABBAS og UMAJJA er ikke efter kommer af Mohammed, de er fra mohammed familier og kendte ham personnlig, vi taler her om de første år af Islam. Men jeg tvivler også når andre "nu" hævder at de er efterkommer af Mohammed, son Hussein fra Jordan eller konge fra Marocco. I en Fransk blog, det var en araber, som han siger noget (han kalde non-sens) da Mohammed hedder på fransk Mahomet, sagde han det er Mahomet som har aldrig existeret men ikke Mohammed, og det er rigtig han hedder Mohammed og ikke Mahomet som fransk mænd kalder de ham. I øvrig den Muslimsk kalender starter da Mohammed begyndte sit arbejde med Islam,når han gik exil I Ethiopien tror jeg det va 622 p.k. hvis an har ikke gjorde det siges det, så var han endte på Korset som Jesus. Den arabiske kalender starter den 622 p.k( I de 1400 år ingen af de muslimsk lande har anfægtet det, ikke engang "Atatyrk"). At nægter dette er galskab. Det er ligesom at sige Hitler har ikke existeret.

Touhami Bennour

Merethe, jeg hár aldrig nævnt "efterkommer af Mohammed"kan du bevise at jeg srev det?

Merethe Hansen

undskyld Touhami, jeg har fejllæst det. Jeg fik indtrykket af, at du gendrev Prebens teori om, at Muhammed aldrig har eksisteret , med en masse slægtshistorie, som jeg ikke kendte..."Det er I slægteskab alle sammen, hvis den ene har ikke existeret du skal også sige de andre ikke har existeret".
Men jeg læste det hele lidt for hurtigt. At påstå at kende Muhammed er vel heller ikke noget uigendriveligt verificerbart bevis i sig selv, de kan have deres grunde dertil også, men jeg hælder også kraftigt til, at Muhammed fysisk har eksisteret.

Merethe Hansen

eksilet i Etiopien kan måske bekræftes i Etiopien? Eller indirekte, ved at sprog eller riter er indført?

du vrøvler fuldstændigt og uhæmmet, Touhami Bennour.

Du undskylder dig først med, at du ikke gider at gentage det samme hele tiden"gså når jeg behandler et emne er for at komme med en afgørelse, altså skæreigennem og ikke gentage hele tiden det samme, " Alligevel har du indtil flere gange gentaget dig selv på tværs af tråde med "alt er relativt" og henvist til Einstein. Igen modsiger du dig selv.

Du kommer med en afgørelse? Hvilken debatform er det?

Du svarer heller ikke på spørgsmålene - du kan ikke i et enkelt tilfælde med dine sammenblanding af alle mulige punkter dokumentere, hvordan de hænger sammen og hvilken relevans det har for emnet.

Det eneste, som du skriver, er dine egne tanker.

Og prøv at overveje denne virkelig forkætrede tanke: fordi en mand skriver noget og han er kristen - betyder det så, at han er repræsentativ for alle kristne?

Og vedr. Aflaq (som du sjovt nok staver med k):
https://en.wikipedia.org/wiki/Michel_Aflaq

Blot de romantiske, panarabiske drømme - at du så er glad for Baath-partiet, er jo dit valg.

Og alle arabere er velkomne - so what? Hvem definerer, hvad der er en araber? sproget - en af de utallige dialekter? Geografien - hvor skal grænsen så gå?
Det samme princip kan siges om flere af de store religioner: alle er velkomne i overtroen...

"Og I øvrigt bush krig I Irak fik den konsekvens at de fleste kristne har rømmet Irak. Sikke en intelligens. Derfor jeg gentager ikke det samme heletiden."

Så fordi Bush's krig fik de kristne til at rømme Irak, så gentager Touhami Bennour ikke det samme hele tiden...er sammenhængen klar? Ja, sikken en intelligens.

Merethe Hansen

Læste lige lidt i artiklen igen. Samad skriver, at Muhammed førte 80krige. Kan det passe? Og hvis han gjorde, skulle man da synes, at man kunne sandsynliggøre hans eksistens kraftigt?
ekskurs.
Latifa Ljørring skrev en rimelig heftig kronik i går i Berlingeren."Allahs vilje og religiøs indoktrinering".
Netop bearbejdningen af baghovedet på børn er hvorfor jeg frygter religioner, og ser religion som paradoksalt nok i modsætning til tro, da tro må forudsætte egen proces og selvudvikling. Hjernevask ekskluderer selvsagt dette....

Touhami Bennour

Merethe, for min skyld må de gerne askaffe Allah og hvermand, bare de kan, Problemet er hvis man kan. Jeg har selv prøvet det, også med nogle jeg kende godt, for ex. I familie med, og venner. Men det går ikke sådan, jeg ved ikke selv hvordan det gik for mig, et er noget forbundet med et eller andet lidenskab, og der er mange faktorer, for mig var også politisk motiver med, og også jeg vil trodse noget, noget jeg har altid haft. OK hvis Latifa vil af med religion det er kun godt ,men hvis hun tror hun kan omvende andre, det vil for hende kræve hele hendes liv uden at opnå noget. De 80 krige , jeg ved ikke , det er for mig som at undersøge Om en Engel har sex organer. det er ikke mit bord, jeg har lagt al vægt på en skål til fordel for existens, og intet I den anden skål. der er "0 "vægt. Og desuden man kan intet undersøge om Mohammed her I Danmark ,hvis du skal undersøger noget om Mohammed så tage til Cairo, Istambul, Damaskus eller Saudi arabien , der kan du finde millioner af dokunentation og bøger, også I Paris. Men at undersøge det I københavn er som du vil sende din (Ex.) søn til Alaska for at lære dansk. Det er absurd.

Touhami Bennour

Angående tro og hvad er tro, jeg har en lille fortælling, som både er morsom og klog. Det drejer sig om et møde mellem nogle vigtige personer I denne verden, "Demokrites,Moses, Jesus, Mohammed, Freud og Einstein. De blev spurgt om hvad om at finde et "ord" kun et ord, der er meget vigtig for livet. Man har først spurgt Demokrites: han sagde "atomer", det er kendt, Moses, han sagde "ord" ( I begyndelse var ord), Jesus, han sagde kærlighed, så Mohammed, han sagde "tro" her tror er faktisk hvad Mohammed lagde stor vægt I handling og tænkning, Så kom turen til Freud han sagde "sex" det er ikke overraskende. Så til sidst Einstein´s tour, han sagde "alt er relative"og det passer også med ham. Jeg håber du vil grine alligevel.

Merethe Hansen

humor er altid velkommen.....
The meaning of life af Monty Python går ind i den slags også. At folk selv forholder sig til eksistentielle spørgsmål er ganske naturligt, men en religion netop negerer dette. Tager hele processen væk fra dem, så reelt har det intet med tro at gøre. Pseudotro. Som absolut minimum for tro må jo være fraværet af hjernevask. Ideelt ville der være 6.5mia "religioner" med lukket for tilgang fra start af.....og så nogle kærlige kættere og herlige hedninge. Fordele; man snakker ikke med én bog, når man snakker med den anden, og diskussionerne bliver generelt mere spændende, og man har udvikling. Endvidere kan politikken ikke overtages, og krige på jorden reduceres kraftigt......meget kraftigt. Og jeg kan læse om noget andet i avisen hver dag. Men jeg har ikke noget mod tro. Hvis man kunne komme af med massebevægelser kunne det være, at vi rent faktisk kunne få nogle troende.

Kan muhame-danerne ikke snart blive os fra livet med alt deres vitterlige vås ... ;-)

Merethe Hansen

ja, jeg synes jo også, at det er ved at blive for meget........

Touhami Bennour

Romer sagde noget som er permanent og universel: folket vil have brød og spil. I den tid det er behøver det ikke at være "Gladiator spil" folk I dag vil ikke se blod men de finder andre spil, som kan lemleste men ikke blodig, som Tips, lottery, og mange andre hazard spil, jeg har glemt det, Indtil videre er der intet nyt under solen. Måske mener dansker noget andet, man læser at de er lykkelige trods alt, ikke?

Touhami Bennour

Jan Weis, Den hund du viser os hver gang du er der, er slet ikke sympatisk. Det er sket mens jeg her mindst 100 gange.

Det er sikkert dét, der er ét af dine problemer - Beagle-racen er den mest børnevenlige, fredelige og dummeste hunderace - men det er åbenbart slet ikke sympatisk, synes nogen - hvorefter det er svært at holde latteren og sarkasmen tilbage ...

Merethe Hansen

Gordon Inc herinde sagde, at de sælger vores egne drømme til os selv i en drom. I alle medier. Her ville jeg snakke om Baudrillard og simulacra, hvis jeg ellers kunne. Har glemt det meste igen, men det var noget med kopi af kopi, og at vi er blevet tegn i et postkapitalist tegnspil. Fra romernes spil til tegnspil.

Merethe Hansen

jeg har taget en næseabe. Hvis man bliver i dårlig humør, kan man altid bare søge på billeder af næseaber.

Næseabe? - troede det var en karikatur af ... ;-)

Merethe Hansen

ja, hvis vi ellers havde en repræsentant stor nok, skulle spil med i din udmærkede joke Touhami, og måske også Darwin, medmindre han sorterer under Freud. Einsteins rydning af bordet ville jo stadig gælde. Den menneskelige natur er jo vild med spil. Terningemanden.

Merethe Hansen

er du sikker på at det er Beaglen han mener Jan?

Who cares - måske er det hele bare et absurd teater med misforståede kommentatorer ...

Touhami Bennour

Et problem eller en gåde har plaget mig I lang tid, her omkring. Er danskere ateister(når de siger at er ikke religiøse) vi forstår når nogen er ikke religiøs er han ateist. Men det er det ikke jeg har mødt, det forekom mig at danskere er religiøse men ikke kristne og slet ikke muslimsk. Det problem synes afklaret nu , takket være en debater her I avisen "Søren Tolsgaard", han sætter danskere tilbage I før kristendom, og I følge mig har de foretaget en "contra revolution" med at gå tilbage til den "Nordisk mytologi", tro på kult forestillinger, den mytologi først synes meget ældre end den græske mytologi, for I denne er der byer, konger, og mennesker med livsplaner og kamp for at opnå noget, Som Sisyfe, og Herkules etc.. Dette findes ikke I den Nordisk´mytologi, der er asa Guder, der forestiller sig en verden som er uforanderlig. Men jeg tror også den nordiske mytologi er ældre enda end den Egyptiske mytologi (I faraons tid). Verden kan man sige er god nok, landbruget var sikker bedre dengang end det bearbejdede fødevare idag. Men hvad med den Spirituel? den er den I sidste instans bestemmer hvordan samfundet skal videre. Det er den Åndelige som bekymre mig I den historie, når danskere sige at de er gået tilbage til den Nordisk mytologistid, jeg kan ikke se at den er et fremskrit men et tilbage skrit. Der er religion I bare de tror på Polyteisme og mytologi I stedet for den monoteiske religion som er inkarneret I kristendom. For mig gåden er løst. Og der er kommer ud af den tilbage venden. Også er der politiske konsekvenser som er meget negative, FN er dårlig og forældet , demokrati er ikke hovedsagen osv. Men jeg synes folk er ikke bevist om den verden de lever I, Stenalder verden.De sige bare JUL er ikke Kristen men symboliserer årstider og traditioner fra Dengang, den nordiskmytologitid. Den mest negative her er det brud med nutiden og den verden de lever I, de lever I fortid uden lov eller social orden, SomSøren Tolsgaard siger synes de kristne at giver efter og følger bare strøm.

Merethe Hansen

Du har ret. De fleste er ikke deciderede ateister. Jeg tror egentlig bare, at danskerne ikke er såmeget er til en masse religiøse doktriner m.m., og heller ikke bare køber deres teser, og mirakler, skabelsesfortællinger etc. Mange kristne er blevet modernistiske kristne med forskellige grader over i kulturkristne. Undersøgelser viser, at en ret stor del danskere tror på, at der er mere mellem himmel og jord, mens ren ateisme er langt mindre procentmæssig, men danskerne tror bare ikke så meget længere på de store religioners doktriner, og har anlagt et andet syn på dem. Og siden tresserne er der jo også kommet hel en masse alternativt såsom krystaller, astrallæsning, og meget andet, og nogle folk snuser lidt rundt i dette, og asatro m.m. Når folk siger de, at de er asatro skal du nok heller ikke opfatte det alt for bogstaveligt. De gør i al fald ikke selv. Jeg tror mere, at det har noget med naturen at gøre m.m.
At monoteisme skulle være bedre end polyteisme er jo svært at afgøre. Ligefrem søde har ingen af dem været. At fokusere Gud i én samtalepartner kan også anses som bizart. At sprede dem over en gruppe af samtalepartnere kan ligeledes synes bizart.
Jeg ved ikke, hvor gammel asatro er, men jeg tvivler nu på at den skulle være ældre end ægyptisk mytologi. De var i øvrigt de første med monoteisme, blot med solen.

Touhami Bennour

Merethe, jeg tror du sagde du er hedning, og det fjerner dig meget fra Darwin og Darwin´s teori. jeg har andet sted sagt, jeg har opdaget at danskere og måske fransmænd også, er gået tibage fra monoteistisk religion til polyteistisk religion. Det betyder er hedninger,og tror bare på mange guder på en gang, følges det at de er også religiøse og er ikke ateister, som man troede på før. Det har drillet mig også, fordi jeg mente når nogen ikke er religiøse så er han ateist, og mange tænkte sådan på det . Mange danskere siger stolt at de ikke religiøse, men hvad er de så? jeg har opdaget de er ikke ateister men bare har flyttet sig fra en monoteistisk til en polyteistisk religion, begge former har ikke noget med Darwim at gøre. Darvin er for variation og evolution, men religion er deres verden uforanderlig, og der er magi I religion, mennnesket er skabt fra noget mystisk, det kan være ribben, eller fra ryggen osv. Materia og naturen blander sig ikke I variation a former eller I deres evolution. Religioner er faktisk en reaktion mod hedninger. En Gud som er barmhjerte, der kan forstår mennesker mens hos hedninger er Guder barske og grusomme. Ok der skal en gran salt til, men alligevel for samfundet er monoteism bedre end polytheism. Men at være fri fra begge er endu bedre.

Merethe Hansen

jeg glemte at skrive, at de ikke er ateister, og heller ikke religiøse, men troende privat, hvilket har lidt rødder tilbage til Søren Kirkegaard og eksistensteologi herhjemme. Men også rødder i oplysningstid, positivisme, videnskab, etc. etc. Jeg reserverer her bevidst ordet religiøs til én som er decideret tilhænger af religionen, mens danskerne ofte bare er ikkereligiøst troende, og tror på mere mellem himmel eller jord, eller at der er noget uafklaret, som er udenfor videnskabens felt eller rækkevidde. Og så kan vi godt lide god mad og drikke, og sikkert også spil som du skrev tidligere.

Merethe Hansen

jamen ordet hedning er vel et prædikat opfundet af religiøse for at stigmatisere andre. Ordet kætter det samme. Hvis du spørger en ateist er religiøse gudsopfindere, men hvis du spørger en religiøs, er ateister gudsfornægtere. Det fortaber sig i det uvisse hvem der kom først, men jeg antager at gudetro er kommet sidst.
Og polyteisme er jo et vidt begreb spændende over masser af naturreligioner m.m. Er det ikke Janisme som fejer insekter væk for ikke at træde på dem. I regnskoven er der folk som lever i pagt med sig selv og naturen via polyteistisk religion. I biblen har du Jobs bog og andet ekstremt, i koranen også ret vilde passager. Men du ret i, at med jødedom introduceres dette nye, at du står på god fod med én Gud, ved at være god ved andre. Karmatanken er vel også etisk, men i cyklisk tid.

Merethe Hansen

Okay, hvis du kobler ordet hedning med polyteisme tæt sammen, så kan jeg godt se din pointe. I Danmark skal du nok ikke lave denne tætte kobling med ordet. I dagligdagssproget er det bare en ikkereligiøs, eller en sekulær der godt kan lide mad og drikke m.m. Darwin tror jeg pænt meget på, men aben flytter med, når vi siger, at vi nedstammer fra aberne eller er en sidegren. Hvad er aber så for noget, når vi nu er en abeart eller abeafart? Men jeg er ikke i tvivl om, at evolutionsteorien er en god teori. Naturen synes at bekræfte dens teori om overlevelse af den bedst egnede. Jeg ved ikke, hvor mange fossiler og skelletter man skal grave op, før folk forstår, at vi har denne fortid, ligesom kloden har en geologisk fortid.

Merethe Hansen

slog det op, og man ved ikke hvornår Odin og Thor m.m. opstod.
Men sjovt spørgsmål: asatro er modernistisk polyteisme, ligesom man herhjemme jo har meget netop modernistisk monoteisme. Og hvad er bedst eller mindst værst?

Touhami Bennour

Merethe, ok, man kan sige "ikke religiøs eller seculær" men man har ikke løst problemet. Er danskere religiøse eller er ikke religiøse, dvs, ateister. Ateister betyder at Gud eller noget Guddommelig ikke har noget at gøre med noget som helst I Universet. Det betyder også når det skeer noget extraordinært som Tsunami, eller noget værre, man skal ikke speculere om det skyldes over naturlige kræfter, man ringer bare til brandvæsenet ikke mere. Det er principielt spørsmål her. Mange tror at det vestlige menneske har nået det punkt hvor han kan tænke selv og er (ansvarlig) for sine hanlinger. og behøver derfor ikke at Snyder andre eller opføre sig kynisk eller hoven etc..For aller er lavet af samme material og før eller siden ville vide det. Dette behøves ikke I secularism eller I hedning. Seculære betyder at man ikke blander religion I samfundsliv eller I Staten, men man kan være dybt religiøs selv. Og virker derfor de fleste danskere for mig som religiøse, gennem det hvordan de behandler religiøse emner.

Merethe Hansen

der er vi så inde i ordenes betydning: sekulær bruges, som du siger ofte, om adskillelse af religion og politik eller stat, men også om mange andre ting, betyder bare verdslig eller det materielle. Man snakker også om sekulariseret etik. Etik forudsætter ikke religion. Danskere kan have en sekulariseret etik og være både ikke religiøse troende og ateister. Men hvis de går over i religion, vil det ofte være dens etik, eller blandinger af sekulariseret etik og religionens etik.
Ordet religiøs ligger jo i ordet religion, men man kan, som mange danske, jo godt være troende, men ikke religiøs, fordi det ville forudsætte, at man hang sin hat op på hele trossystemet i een specifik religion. Men man kan stadigvæk være troende. A-teisme er så fravær af tro, og din beskrivelse er meget god.
I princippet kan man godt være ikkereligiøs troende, som ikke er sekulær....og alle mulige blandinger. Og danskerne er nok ret brogede, hvad det her angår. Hvis jeg alligevel skulle give et generaliseret bud, ville jeg sige, at danskerne er troende, men ikke så religiøse, at det gør noget, og med en blanding af sekulariseret etik og etik fra biblen,,,,og så en del arvegods fra videnskabernes verdner.

Touhami Bennour

Ja det var det system Europa har implementeret for 200 år siden. det har gennemgået mange stadier, det er kendt. Og det er dette system også det arabiske forår kemper for. Den forste forfatning, der går I den retning er skrevet I Tunesien, og den del som er implementeret er tale frihed, det koster ikke noget I finansloven. det Hedder verdslig, eller sekulær eller laic, og eller demokrati. Det er det generalt. Selvfølgelig nogle grupper , som tilføjer nogle filosofiske retninger eller videnskabeligt, dette er reserveret nogle instance, som etiskråd eller kunst osv. Men dette har ikke noget at gøre med samfundet praxis. Hvad angår "modernistic", man har Atatyrk I Tyrkiet som lavet en modernistic udgave I Islam, for ex. folk behøver ikke at bukke sig når de beder, de bliver stående, og med de påklædning de har på osv. De burde være en del af demokratiet.Det er ens ret. Min bekymring gå ud på måske findes"en doppelmoral", man taler om det system og forsvarer det, men når det drejer sig om det andet er holdning skiftet. Som hvad Iraker har oplevet I den krig, de har oplevet, lød noget der kom fra en hel anden tidsalder. Den holdning kan føres ud I hele ligne. Ok du befinde dig inde I systemet, du kan ikke se om det fungerer som det skal. Det sker med alle systemer, om det er sovietisk eller øst for paradis. Nu finder jeg det problem er mit.

Merethe Hansen

"Ok du befinde dig inde I systemet, du kan ikke se om det fungerer som det skal"

Ahhh Touhami. Fungere som det skal, er vist bare, hvordan du synes det skal fungere.
Synes nu nok, at vi danskere har diskuteret på livet løs om alt angående Irak m.m.
Irak var jo nærmest som at vælge mellem pest eller kolera. Tro mig,.... Danmark og mange andre lande er sgu helst fri for at skulle blande os. Vi ønsker selvsagt ikke at risikere unge danskeres liv, og bruge trillioner af kroner på det, og ønsker selvsagt, at de selv finder ud af deres shit. Det gør de bare i reglen ikke. Jeg selv tilhørte dem, som syntes, at Hans Blix skulle fortsætte, og FN sporet holdes. Personligt vil jeg heller ikke eksportere demokrati, hvis folk ikke selv vil have det, da demokrati kun kan virke, hvis folk er positive, og ikke blander religion for meget ind i det. Men jeg så dog gerne nogle basale menneskerettigheder. Men de plejer i reglen at hænge samme med moderne demokrati. Dog i samme øjeblik vi får flygtninge fra diktaturstater over hele verden får vi jo pludselig noget at sige angående deres indenrigspolitik. Du må også huske, at mange uden for Danmark skriger efter at vi skal gøre noget. Og kritiserer vildt, hvis vi ikke gør. Men som udgangspunkt er Irakerne selv ansvarlig for deres eget land Irak, og manien med stærke mænd som Saddam, og alt muligt religiøst sunni-shia shit, klaner m.m. Men naivt af amerikanerne at tro, at de helhjertet ville have demokrati. Det ville de tydeligvis ikke. Tror i øvrigt, at hvis lande gerne vil have demokrati, så skal de kopiere forfatninger som de nordiske, fordi vi ikke har traditionen med den stærke mand. I Tyskland har man en præsident, udover kansleren, men præsidentembedet er svagt og mere symbolsk. I Italien er præsidenten overvåger af forfatningen, men kun det. Man kan godt forstå, at de selv vil skrive deres forfatning, men spørgsmålet er, om det er smart for alle? Som minimum bør de indføre parlamentarisme, dvs. et flertal uden om regeringen kan vælte regeringen. Ombudsmandsinstitutionen bør også overvejes. De skal i overgangen fra diktatur til demokrati så vidt muligt væk fra stærke præsidentembeder, og bare have regeringsledere, som ikke er umulige at vælte i valgperioden. Det er dumt, når lande har tradition for stærke mænd, at så lave et demokrati, hvor denne tendens ikke udryddes, men snarere let kan fortsætte....

Touhami Bennour

Merethe, Jeg tvivler ikke på dine hensigter eller at du mærker asky for krige, son den I Irak. Men noget skal rettes, for man skal begynder med at have klarhed over de forskellige begreber og hele politiken. 1) krig i Irak har ikke noget at gøre med demokrati, den var en krig bygget på løgn(masse ødelæggelsesvåben) Frankrig og Tyskalnd var imod og deltog ikke, Iraker er ikke imod demokrati(hvor ved du det fra) mærkeligt noget, først sige man går vi i krig og når den mislykkes så siger det burde vi ikke gøre fordi de vil ikke have demokrati, det er noget psykeledisk her, og er propagander fra a til z. Der finds ikke folk er imod demokrati, Det har vi sagt folk har ikke forstand for teori, (de vil have brød og spil), hvis man forklarer dem det så går folk med. Men Bush gik "for "masseødelæggelsesvåben og det intersserer ikke folket. Krig i Irak er i virkligheden en geostrategisk krig, Saddam er og var allieret med SovietUnionen,og selv om Soviet fald, så kommer Rusland efter, USA ved udemærket At Rusland rejser sig igen fra asken,men så bliver uden Saddam´s hjælp; du skal ikke glemme vi har at gøre med en Superpover USA, danmark leveret bare lejesolder ikke andet, og det var derfor Frankrig og Tyskland ikke ville være med til, for de selv har stormagt anbitioner. Jeg tror Sokrates der sagde "kend dig selv" før du vil forandre noget ude i verden. De fleste dansker ved ikke hvad demokrati er for noget, det er rigtigt intet folk ved præsis om demokratiet, det skal over sættes i praxix for folket, og det er et arbejd for politiker. Altså med kend dig selv! Krig i Irak var ikke kun en krig, det var primitive(Abugreib fengsel) og extreme voldelig. Hvordan den adfærd flugter med demokrati, I demokratiet må man først forklarer folk hvad man vil gøre, og vente på aksept fra folket, man skal ikke gå i værks uden at spørge, og hvis man gør det alligevel det er (doppelmoral) for det er umuligt at gøre det samme derhjemme: enhver kan se at det går ikke, kvinder må kende noget der hedder "tvang". Et ord om hvad det vestlige menneske er for noget, han er overhoved ikke en cm foran de andre, Nielson Mandela var ikke forhalet af Aparteid, fordi han var i fengsel i 30 å. Sted bestemmer ikke hvad menneske er. Det er overfladigst. Du kan, hvis du vil læse "Edward Said" om Kolonitiden, for jeg vil ikke gentage hvad jeg har sagt mangegange før. Men gerne siger jeg, da frankrig kom end i nord afrika var 50 % af børn kig i skole mens var i frankrig kun 12 %.Jeg tror ikke jeg har svaret på alle dine ideer, men sikkert på de fleste.

Touhami Bennour

Angåenge at bland sig, jeg har i den ovestående kommentar forklaret hvordan man gebærde sig an hvis man vil blande sig; hvis man har demokratiske hensigter skal man først forklare hvad man vil, og vente aksept fra folket. Alt andet kender Iraker kun godt, og iøvrigt er kendt i hele historien, hvad gjore vikinger i sin tid?

Merethe Hansen

Vi modtog flygtninge fra både Irak og Iran m.m. inden sidste Irakkrig, så vi havde noget at sige. Jeg skrev jo, at jeg syntes Hans Blix, formanden for våbeninspektørerne, skulle fortsætte. Der var en række FN resolutioner som ikke var overholdt, men jeg syntes stadig våbeninspektørerne skulle fortsætte. Jeg var netop imod krigen. Men amerikanerne især ville det anderledes. Personlig tror jeg, at Kuwait spillede en rolle. Bush senior ikke kunne komme af med diktatoren, fordi FN resolutioner kun gjaldt at få Saddam ud af Kuwait, og folket led videre under Saddam. Bush junior ventede på, at Saddam fuckede up, og det gjorde han så til dels ved ikke at overholde ovennævnte resolutioner. Men jeg tror samtidig, at amerikanerne godt vidste, at den med masseødelæggelsesvåben var tyndbenet. I al fald med nukleare masseødelæggelsesvåben. Saddam havde jo brugt masseødelæggelsesvåbnet giftgas mod både egne, og især stakkels Iran. Amerikanerne prøvede så at indføre demokrati, formentlig et amerikanskvenligt demokrati. Umiddelbart lignede det, at de ville af med Saddam så de kunne få deres egen diktator på magten samtidig med at amerikanerne ville proppe demokrati ned i halsen på dem. Men jeg kan tage fejl. Måske er irakerne i hjertet demokrater? Og man skal selvsagt tage højde for, at det tager tid.
Olie kan have været grund, men jeg tvivler lidt på, at amerikanerne vil bruge amerikanske liv og trillioner af dollars på blot denne olie, også når selve krigen jo også rammer olieforsyningen, og rammer aktiemarkeder etc.. Men okay, svært at vide.
Frankrig var, som du selv siger, imod, men Tyskland måtte ifølge egen forfatning ikke deltage pga. deres nazifortid, og så er det jo ret let at være imod.
Og ja, hvis du vil gå helt tilbage til vikingetiden, så blandede de sig, hvis man kan sammenligne plyndringstogter med dette her, og blev gjort kristne. Og i de områder de havde bosat sig blev de assimileret. Vikingetid slut.
"hvis man har demokratiske hensigter skal man først forklare hvad man vil, og vente aksept fra folket"
enig, hvilket jeg allerede har skrevet. Det sagde jeg også dengang.

Touhami Bennour

Ok, det med Kuweit. Men kan du forstille dig at det kunne være muligt at angribe Irak(I Bush senior´s tid) da Soviet Unionen existerede? Umuligt. Dette viser at motivet er Geopolitik og ikke andet for USA. USA er ven og kan være ven med alle, bare er ikke kommunistik eller allieret med Soviet.Vem vil ikke være ven med USA? selv Danmark, som kunne stå neutralt, siger vil altid svare ja når USA kalder på os. Vil du have Irans eller Saddam´s skæbne, du har ikke et alternativ. Jo med neutralitet men stærk anti kommunist, som Sverige, det er muligt. Det du taler om er "detalje". Du ka selv se (Kuba, Iran Venuzuela) og hvad mere. Du vil ikke anerkende USA rolle som Supermagt, det er underligt, det der sker nu I Syrien er det samme som kunne have sket da Soviet var I live. Nu er både USA og Rusland bomber I Syrien, for de kan ikke udelukke hinanden, men de kan dele byttet, indtil videre, for det er en tredje part, Det Syriske folk, hvem ved?
Det er godt når du mener det også, hvordan en democrat skal opføre sig I sådanne situationer. Han skal spørge folket først. USA gik med Shahen af Iran, har skubbet til et stats kup i Indonesien, hvor 100.000 erne af kummunister blev myrdet og de har indsat en anden general hedder Suharto, under den kolde krig. USA er ven med Saudi arabien, jeg kan sige dig, hvis nogen skulle falde så falder de to sammen; her er Saudier ligger nærmer for USA end Danmark. Det overrasker dig måske. Så er livet. Olie spiller en stor rolle,men lige meget, olie er der, I Saudi arabien, ergo Saudi er ven.

Merethe Hansen, lige en til OBS beklager.
Man ved ikke hvornår 'Odin og Tor' m.m. opstod ?
Nej, og ja, som med så meget semi-mytologisk. Det kan dog siges med 95% sikkerhed at der, sammenligneligt med og alligevel ret anderledes, end Arabiens version fra ca. samme periode er tale om et kommercielt samfundsordnende fænomen, som hen ad vejen får sit eget liv. Thor omtales også i kilder som Jarlen Af Wärmland. Odin, hans ophav eller bagland på en eller anden måde, har russisk oprindelse. Vanerne, som sammen med aserne udgjorde en slags klan boede i det nuværende Estland. Som helhed er der tale om en cargo-kult ude ved enden af handelsveje fra Konstantinopel gennem Rusland. Nærmere kommer man ikke. men det er også godt nok til husbehov. Det var Nordens ikke militært eller imperielt understøttede 'halal'. Og der er ikke mere religiøst at komme efter i den slags end der er i Føtex' 'Budget'-serie, eller Coop's 'Änglamark'.
Men naturligvis er lokale og interessante skabelses-og-undergangs-fiktioner og efterlivs-forestillinger blevet indskrevet i 'Odin og Tor', der tilsyneladende har været meget udogmatisk desangående. I fænomenets efterår ses endda Kristus-myten applikeret, i form af 'Balder og Hød', men så kom der andre tider.

Touhami Bennour

Det arabiske halvø er om man vil det eller ej, et strategisk og vigtig område. Især når der findes I nærheden en anden stor magt, I det her tilfælde Rusland eller Soviet. Olie er økonómien nerv, simpelthen. Usa´s politik går på førstefærd at forsvare USA´s interesser som supermagt, alt anden betyder mangel på viden om verden´s politik. Jeg ved de små lande vender den blinde øje til den realitet men det er forkert. Det har altid været en eller to stormagter, der herskede verden: Frankrig, frankrig og England, Usa og Soviet. Usa alene I en periode, Usa -Rusland nu. det er den verdenorden. Hvis vi bliver enig I den, så er vi næsten enig om alt. Et små land kan altså vælge om det vil støtte den ene eller den andet stormagt mod betalig. jeg ved at det er sket I fortiden. Du talte også om trillioner som USA bruger på krig? jeg spørger var Irak ikke olie land, har det ikke penge, Alle mennesker har nogle værdier hjemme, hvor er de gået henne, har Saddam paladser ingen værdier, er national banken i Irak tom, har militæret i Irak fattig? nej du har regnet forkert på det Merethe.

Merethe Hansen

Odd Bjertnes
Jamen tak for obs. Jeg tror, jeg havde det fra religion.dk, hvor en forsker sagde, at oprindelsen fortaber sig i det ukendte. Vel ofte svært at sige præcist med mundligt overleverede religioner. Østpå lyder som et godt bud. I princippet kan den være opstået inde i en kæmpeskov på et svampetrip. Den har jo ret syret med ragnarok osv. Men okay, det er de fleste andre religioner også.

Merethe Hansen

Jeg afviser bestemt ikke geopolitik, og USA er selvsagt supermagt. Tro mig, jeg har selv konstant kritiseret USA, og kritiseret mange andre stormagter også. Og ja, under den kolde krig kunne de ikke angribe Irak osv. Men man stod efter Kuwait med en vingeskudt bindegal Saddam, som kunne finde på hvad som helst, og situationen blev jo denne efter Kuwaitkrigen, at sanktioner ramte folket, mens Saddam ikke kunne væltes af de i folket som ville af med ham. Alternativt kunne man ophæve sanktioner, men disse indtægter ville givetvis styrke Saddams militærmaskine m.m., og måske kun tilgå den del af folket som støttede ham. Verden ville stå med en ny stærk Saddam med et kæmpe militær. Og endnu mere paranoid end han var i forvejen. Olie for mad programmet har heller ikke været noget kønt syn. Jeg var imod krigen, men der var også problemer ved at lade Saddam blive stærk igen. Jeg skrev indledningsvis, at det var som at vælge mellem pest eller kolera. Hvis man gør noget er det skidt, og hvis man ikke gør noget er det skidt.

Touhami Bennour

Det du har behandlet virkninger og ikke årsager. hvis det var ikke et olie område og dermed strategisk ville det problemed ikke have ekisteret, det var noget at rydde efter et ragnarok. det var "olie for mad politikken virkning og ikke årsag.Saddam har afvist den men nogle andre, som kofi Anan mente, Irak skal tage imod den, fordi det findes ikke en anden løsning, ingen, absolut ingen kan modstå USA, this is the question. Er det ikke indblanding I et land souverainetet, at bestemme hvordan et folk skal ernæres? din verden Merethe er uden Gud, ja men hvem bestemmer I stedetfor? verden kan ikke køre uden at der er en chef, og det er supermagten USA, især lige efter Soviet fald. Vi taler om den verden orden, uligheds problemer, demokrati kommer efter. Tænk mange mener at ulighed er gået fløjten I Danmark, men hvis danmark bliver angrebet af en eller grund, vil jeg og dig bliver forarget af det. Souverainetet er en ting og demokrati er en anden , vi har sagt folket må bestemmet hvilke styre skal have, og hvis folket er utifreds så skal det væltes, ikke med samme, for det kan ikke lade sig gøre, at vælte et styre, om aften efter arbejde. Det har du selv sagt man skal ikke blande sig I hvordan et land skal styres. har du allerede glem det? Et ex. jeg er imod styret I Egypten men hvis Egypten bliver angrebet af et fremmed magt, så vil jeg kempe imod sammen med militæret, fordi det drejer sig om souverainetet´s spørgesmål, Tænk hvordan gjorde Europa eller Danmark under Nazi indfald I Europa under WW II, alle har kempet mod Nazister, dette kaldes fædrelandskrig. De andre konflikter mellem regering og folket kommer senere Jeg støttede Saddam I kamp mod USA indblanding, men jeg imod Saddam at skal styre landet, men han skal væltes af folket, helst med fredelig midler, med mindre det er I selv forsvar. Du kender historien, og der er forskellige problemer, som kræver forskellige løsninger. Det skal være nul indblanding udefra med mindre folket har bedt om det. Det siger FN pagten også.

Touhami Bennour

Det med Saddam er bindegal og paranoid er en subjektiv dom. Det kan nemt bliver modsagt. Og I øvrigt man har FN at dømme om en chef er paranoid; så vidt jeg ved du er ikke læge, ikke. Han har haft problemer med Kuwait, ja det er rigtig, men Kuvait er ikke Ukraine,der er ikke olie I Ukraine, her er forskellen. USA er bange for at Saddam går styrket med Kuvait olie. Men dengang blev konflikten løst, med at mange arabisk lande kom med I koalitionen mod Saddam for at befri Kuwait og ikke mere. Det er derfor Bush senior ikke gik længere end befrielse af Kawait. Du har ikke haft det I din overvejelse, det arabisk betingelser for at være med, fordi du har stadig væk, trods god vilge, noget er Europeiocentrism eller etniskcentrism. Jes madame, det arabisk betingelse for ikke at gå ind I Irak. Men USA har gjort det selv en anden gang. Det har vi talt om.

Merethe Hansen

Nej, jeg er ikke læge, men efter at have giftgasset utallige borgere og Iran, tortureret folk i hobetal, og overfaldet Kuwait, og stukket ild til tonsvis af oliekilder, og lavet naturkatastrofe, vil jeg kalde manden gal. Men kald det subjektiv dom hvis du vil. Og du har vist ikke helt forstået, at jeg var mod krigen, men blot samtidig bevidst om, at denne psykopat kunne være potentiel farlig for nabolandene via genoprustning. Hvis sanktionerne blev hævet efter våbeninspektørernes arbejde ville man risikere faren for en ustabil region, hvilket man jo så måtte tage med, helt efter hvad manden finder på. Og jeg har sagt, at man ikke skal blande sig i hvordan et land skal styres, lige indtil de sender flygtninge til os. Så må vi godt brokke os, og lave sanktioner. Så er det ikke et internt anliggende mere. Nå Touhami, jeg er gået over på et par andre artikelemner herinde, så madame takker af.

Touhami Bennour

Krig og jeg har sagt imod. jeg er næsten den eneste af fremmed herkomst, som deltager I den debat, men det er alligevel formeget. I er fuld af fordommme her I det forum. Men tænk at verden er stor, og den mener helt noget andet. Sikke du vil at jeg skal gå med at Saddam er gal, og skal han henrettes vel, man henretter de psykiske syge? Jeg deltager I frankrig og det er ikke så fordomsfuld. Tak for debat alligevel.

Merethe Hansen

Touhami........også tak
vi pludrer bare sammen end anden gang hvis du vil

Peter Ole Kvint

At Jesus en muslims profet. Men dette er ligesom glemt.

Sider