Mange muslimer er endnu i dag taget som fanger af den mystiske figur Muhammed, der levede i 600-tallet. Omvendt er også den historiske Muhammed selv taget som fange af muslimers overdrevne tilbedelse og krav på hans ukrænkelighed.
Profetens allestedsnærværelse inden for uddannelse og politik og den overdrevne fokusering på den religiøse komponent i mange islamiske samfund blokerer for udvikling af alternative identiteter. Alt går tilbage til ham; han svæver over alt og dominerer hverdagen for muslimske borgere, politikere og teologer. Samtidig hindrer muslimers stærke følelsesmæssige tilknytning til og ureflekterede ophøjelse af Profeten, at der kan foretages en historisk-kritisk undersøgelse af Islams grundlægger.
Engang var jeg selv strengt rettroende muslim, og troede, at jeg vidste, hvad der er værd at vide om Muhammed, for jeg havde jo læst hans biografi, Koranen og hans talrige hadither. Som forsker har jeg siden måttet lære mig at anlægge kritisk distance.
Jo mere jeg nu studerer Muhammed, jo mere forekommer det mig, som står jeg med et sæt tarotkort i hånden. Nogle kort giver trøst og håb, mens andre er dybt skrækindjagende. Nogle gange trækker jeg den moralsk argumenterende prædikant fra Mekka, andre gange den intolerante krigsherre fra Medina. Her er både en mand, der taler for medfølelse og tilgivelse, og en psykisk syg massemorder og tyran.
Mit ønske med at udgive min nye bog Muhammed – et opgør, har ikke været at skrive endnu en Muhammed-biografi, men derimod at finde min egen personlige tilgang til at bedømme hans liv og værk. Ikke blot ud fra vores tids værdinormer, men også ud fra hans egen epokes moralske og sociale kriterier. For også set fra hans samtidiges perspektiv begik Muhammed forkastelige ugerninger. Desuden forsøger jeg at forstå de politiske og psykologiske motiver bag hans handlinger.
Magt og anerkendelse
Som barn voksede Muhammed ikke op hos sin far og mor, men blandt fremmede beduiner. Da han kom tilbage til Mekka, måtte han vogte får som en slave for sine herrer, der tilsyneladende ikke satte ham højt. Han fik hverken kærlighed eller omsorg fra sine forældre, men savnede også lederfigurer. Rollen som sin egen enmandshær fik han allerede i vuggegave. Siden giftede han sig med en rig enke og fik stilling i hendes virksomhed som driftig karavaneleder. Han var velhavende og lader til at have været lykkelig.
Men i en alder af 40 år røg han pludselig ud i en eksistentiel krise. Han vandrede alene rundt i ørkenen, mediterede i en hule, havde visioner, hævdede, at sten ville tale med ham. Han led af angst og havde selvmordstanker. Og han begyndte at tro på en åbenbaring, der blev sendt ham fra himlen.
Et andet vendepunkt i Muhammeds liv blev hans udvandring fra Mekka til Medina. I Medina blev ikke blot den første muslimske stat etableret. Her trådte også den voldsdyrkende profet, der vadede over lig for at nå sine mål, ind på scenen. Forskellen mellem Muhammed i Mekka og Muhammed i Medina ligner dén mellem den unge marxistiske teoretiker Lenin og den sovjetiske statsleder Lenin. Efter magtovertagelsen gled mange tidligere så højt satte principper stedse længere i baggrunden, i takt med at magtens egenlogik og frygten for forræderi vandt frem. Krigen krævede nye krige, og Muhammed slog ind på en hidtil uset erobringsbølge, der præger verden den dag i dag.
Hans ambivalente personlighed træder tydeligt frem i forholdet til kvinder. Han behandlede dem ikke kun som en tyran. Snarere som et barn, der led af angst for at miste – og dette præger de muslimske kvinders situation endnu i dag. Tilsløringstvangen, polygamien, undertrykkelsen skyldes ikke mindst denne frygt hos Muhammed. Ikke desto mindre talte han også positivt om kvinder, og nogle muslimer er sågar overbevist om, at han satte kvinder friere.
Muhammed var afhængig af magt og anerkendelse. Det søgte han hos kvinder – og i krig. I de sidste otte år af sit liv, førte han over 80 krige. Først i sværdets skygge fandt han den anerkendelse, han altid havde ønsket. Men jo mere magtfuld han blev, jo større magt begærede han yderligere. Jo flere fjender, han udryddede, jo mere voksede han paranoia.
Hans tilhængere i Medina, blev kontrolleret for hvert skridt, de tog. Han forsøgte at styre alt og ville endog regulere deres søvnmønstre. Fem gange i døgnet skulle de forsamles for at bede og derved bevise deres loyalitet. Han advarede dem om pinslerne i helvede. Syndere blev pisket, og frafaldne og bespottere dræbt. Hvad der var synd, bestemte han.
En forurettet outsider
Koranens sidste suraer skulle med deres forherligelse af krig og fordømmelse af vantro så kimene til århundreders intolerance. Fordi Koranen betragtes som den evige Guds ord, der har gyldighed til alle tider, finder nutidens islamister legitimationsgrundlag for deres globale jihad i de gamle krigeriske skriftsteder. Muhammed lovede ikke blot sine krigere det evige paradis, men allerede i denne verden rigeligt af krigsbytte og smukke kvinder som slaver.
På den måde skabtes ‘den islamiske økonomi’: Krigsbytte, slavehandel og indførelsen af kopskat for vantro forblev i århundreder efter Muhammeds død de vigtigste indtægtskilder for muslimske herskere. Umayyader, abbasider, fatimider, mamelukker og osmanner – alle muslimske erobrere påkaldte sig at videreføre arven fra Muhammed. Og i dag ser vi tilsvarende den terrorbande, der kalder sig ’Islamisk Stat’, retfærdiggøre sit grusomme felttog under henvisning til Profetens gerninger. Thi også han lod krigsfanger halshugge og vantro fordrive fra deres hjem.
Men også krigsherreudgaven af Muhammed vedblev på mange måder at være et barn. Han var en følsom outsider med let til krænkelse, en permanent skuffet af denne verden. Om han var hyrde, købmand, prædikant, eller feltherre, var Muhammed til stadighed på udkig efter et nyt tilflugtssted. Én gang tog han sin tilflugt til Khadijah (hans første kone), siden til Koranens bogstaver og de troendes fællesskab, undertiden til kærlige kvinder. Slagmarken blev til sidst hans definitive hjemstavn.
Muhammed døde for 1.400 år siden, men vi har aldrig fået begravet ham endegyldigt. Han efterlod sig et sæt regler, der regulerer mange aspekter af den muslimske hverdag. Hans sociale forståelse i Mekka bringer trøst og frelse. Hans krige fra Medina-epoken retfærdiggør vold.
Han har træk i sin personlighed, man må kalde sindssyge, og som han videreformidler til mange muslimer: almagtsfantasier og storhedsvanvid, paranoia og vrangforestillinger om forfølgelse, tvangstanker og manglende evne til at tage imod kritik. Den bedste måde, vi i dag kan ære Muhammed på, ville være at se ham som det menneske, han var og overvinde troen på hans almagt. Med andre ord: Vi må begrave det farlige almagtsidol.
Hvad gør det barn, som lider under mangel på opmærksomhed og omsorg? Hvad gør det menneske, der ikke føler sig anerkendt i sine omgivelser? Han søger sig et nyt tilhørsforhold, hvis betydning rækker ud over det miljø, han er rundet af. En indvandrerknægt fra Dinslaken – en industriby i Nordrhein-Westphalen, hvorfra hele 22 frivillige er draget til Syrien for udkæmpe jihad – som til stadighed føler sig udgrænset og splittet imellem sin tyske hverdag og sine tyrkiske rødder, finder muligvis på at opsøge et imaginært fællesskab kaldet ummaen – fællesskabet for alle troende.
Denne knægt støder på internettet og i randen af muslimske menigheder på den slags radikale grupper, der udgør blot en brøkdel af den større islamiske identitet. Han identificerer sig med de lidelser og den undertrykkelse, som muslimer i ham ubekendte fjerne lande udsættes for. Han forlader den gamle verden, som har krænket og skuffet ham, og tager til Syrien for at blive del af den store umma-utopi. Han snitter halsen over på vantro og drømmer om en dag at vende tilbage til Tyskland, som erobrer og for at hævne sig.
Mafiametoder
Den udviklingshistorie kan minde om en tilsvarende, som udspillede sig for 1.400 år siden. For også Muhammed var som en fremmed i sit eget land. Hans slægt havde ringeagtet og forstødt ham. Derfor begav han sig ud i en metafysisk flugt, på jagt efter en større identitet. At gribe tilbage til Abraham blev kun begyndelsen. Muhammed så i Abraham ikke blot et forbillede i monoteistisk henseende. Han så ham også som sin kødelige stamfader. Han kalder i Koranen Abraham for Umma, et folk.
Vejen til Abraham søgte han over Ismael, Abrahams søn, Ismael, som Bibelen næsten forbigår. Muhammed så sig selv som den udvalgte og Ismael som bebuderen af denne hans status som udvalgt. Muhammed blev ude af sig selv af raseri, hvis nogen vovede at stille hans beslægtethed med Ismael i tvivl, for dermed var også forbindelsen til Abraham brudt, hvilket ville være ødelæggende for islams grundlæggelsesmyte.
Moderne reformatorer af islam hævder, at Islam opstod som en moralsk og social revolution imod uretfærdigheder i datidens Arabien og først senere, under ummayyaderne udviklede sig til at blive en krigerisk religion. På tilsvarende måde hævder mafiasympatisører, at mafiaen først opstod som modstandsbevægelse imod fransk fremmedherredømme. Ordet ’mafia’ skulle være et akronym for Morte Alla Francia Italia Anela (’Italien længes efter Frankrigs død’). Men mafiaen var aldrig en retskaffen organisation.
Tilsvarende opstod Islam som et broderskab for indsvorne, der altid så med dyb mistro på mennesker, der ikke hørte familien eller klanen til. Koranen beskriver Islams tidligste menighed således: »Muhammed er Allahs sendebud. Og de, som er med ham, er hårde over for de vantro, men barmhjertige over for hinanden«.
Blandt sine egne er man venlig, over for fjender nådesløs. Som soldat for Muhammed kan man det ene øjeblik bede i ærefrygt og få minutter efter hugge hovedet af en vantro. På tilsvarende måde kan en mafioso andægtigt lytte til en prædiken i kirken om næstekærlighed og kort efter skyde en mand ned på gaden.
Her er en parallel mere. En capo dei capi (’bossernes boss’) må hverken modsiges eller kritiseres. Med et kys på hans hånd tilkendegiver medlemmerne deres troskab og blinde hengivenhed. Muhammed godtog ikke nogen undskyldninger fra sine tilhængere, når det drejede sig om deltagelse i bøn eller i en af hans krige. Han sagde: »Ingen vil kunne blive en sand troende, før han elsker mig mere end sine forældre, børn og alle andre mennesker«.
Despoter er dog også mennesker. De har ofte et privatliv, der ikke modsvarer deres image som autokrat. Konstant at skulle træffe afgørelser i spørgsmål om liv og død kan slide på det mentale helbred. Profeten blev da også overvældet af sin egen magt. Jo mere magtfuld han blev, jo mere ensom blev han også. Og jo ældre han blev, jo mere pubertær blev han i sin adfærd over kvinder – nogle gange var den fuld af ømhed, andre gange hensynsløs, ofte var den usikker og jaloux. Han påbød dem fuld tilsløring, begrænsede deres bevægelsesfrihed og tillod dem kun at tale med mænd, hvis en væg skilte de talende.
Muhammeds kvindesyn
Mod slutningen af sit liv behandlede han kvinder, som var de genstande, han kunne indsamle efter behag. Efter hans første hustru, Khadijah, fulgte elleve andre, og ni af dem levede sammen med ham på samme tid i hans hus. Derudover var der yderligere 14 kvinder, med hvem han faktisk underskrev en ægtepagt, men hvor ægteskabet aldrig blev fysisk fuldbyrdet. Læg dertil yderligere to dusin kvinder med hvem han nåede at blive forlovet, for slet ikke at tale om de slavinder, han havde erobret i krig eller fik foræret som gave.
Muhammed var så besidderisk, at han forbød sine hustruer at gifte sig med andre mænd efter sin død. Især for hans unge kone Aisha, må det have været svært, for hun var ifølge de islamiske kilder kun 18 år gammel, da hun blev enke.
Da han giftede sig med Aisha, var hun kun seks år gammel. I århundreder skulle ægteskaber med mindreårige piger blive legitimeret i Islam gennem det giftermål, Muhammed indgik med Aisha. Det er for mange moderate muslimer i dag en pinlig ting, at deres profet kunne finde på at gifte sig med en seksårig. Derfor er de på desperat udkig efter undskyldninger. Nogle påpeger, at han nok giftede sig med hende, da hun var seks år gammel, men først fuldbyrdede ægteskabet fysisk tre år senere. Ifølge disse apologeter kan det udmærket tænkes, at mange niårige dengang var kønsmodne.
Imod denne udlægning taler, at Aisha for det første bekræftede, at Muhammed havde tilnærmet sig hende seksuelt fra begyndelsen og næsten gjort alt med hende, bortset fra at trænge ind i hende. For det andet, at en niårig pige er en niårig pige, og dengang som i dag kun et barn. Det var på Muhammeds tid så langt fra almindeligt, at en mand giftede sig med et barn.
Andre apologeter søger at så tvivl om rigtigheden af Aishas alder, men har problemer med at bortforklare, at Aisha ved ægteskabets indgåelse selv angav sin alder. Det vil nogle islamiske reformatorer i det 21. århundrede imidlertid ikke vide af. De ønsker at overføre deres humanistisk prægede verdenssyn til Profeten. Men faktum er, at Muhammeds adfærd ikke blot er kritisabel efter det 21. århundredes moralske standarder. De stred også imod de i hans egen tid herskende normer.
Trods sin store hengivenhed for Aisha indgik Muhammed ægterskaber med nye kvinder i gennemsnit hvert halve år. Temaet utroskab blev senere et stort problem for ham. Ikke blot blev påbuddet om fuld tilsløring håndhævet strengt, han indførte også nye love til bekæmpelse af utroskab: Straffen for hor før ægteskab blev takseret til hundrede piskeslag, mens straffen for ægteskabsbrud var døden ved stening.
Den dag i dag bliver kvinder i Irak, Syrien og Nigeria udsat for overgreb, behandlet som krigsbytte, og næsten overalt i den islamiske verden lider kvinder under fysisk vold. Syreangreb på ikke-tilslørede kvinder, omskæring, stening og æresdrab er de mest brutale former for kvindehad i muslimske samfund. Man kan ikke selvfølgelig ikke bare give Muhammed og Koranen hele skylden for dette, men heller ikke frikende dem for at bidrage til at legitimere undertrykkelsen.
Ifølge Koranen har kvinden primært den funktion at opfylde i det muslimske samfund, at hun skal gøre det muligt for manden at ’lette sig’. Før IS-krigerne begyndte at udnytte kristne kvinder og yezidi-kvinder som sexslaver, blev unge mænd rekrutteret til Syrien under henvisning til, at her var seksuelt jihad tilladt. Omvendt bød muslimske kvinder fra hele verden, men især fra Nordafrika, sig til for jihadisterne.
Sunnimuslimske lærde, der støtter ’den seksuelle jihad’, påberåber sig Profeten, som under sin langvarige krige tillod sine soldater at indgå ’fornøjelsesægteskaber’ med kvinder. Her spiller spørgsmålet om kønsmoral ikke længere nogen rolle, fordi det nu handler om et højere princip: jihad.
Og hvordan ser paradiset ud i Islam? Det består af et himmelsk bordel hvor hver en martyr får skænket 72 jomfruer foruden 70 trælkvinder. Den middelalderlige teolog al-Suyuti skrev:
»Hver gang vi har sovet med en huri, forvandler hun sig straks efter til jomfru på ny. En muslims penis slappes aldrig. Erektionen holder for evigt, og nydelsen ved foreningen er uendeligt sød og ikke af denne verden. Hver udvalgt vil have 70 hurier ved sin side foruden de hustruer, han havde på jorden. Og alle vil de have en lækker fristende vagina.«
Få andre ord har så mange synonymer på arabisk som ordet samleje. De fleste af disse synonymer beskriver imidlertid ikke så meget en seksuel handling som en voldshandling. I den første ordbog i arabisk historie, Lisan al-Arab fra 1290, findes der under opslagsordet nikah følgende andre udtryk: bestige, angribe, bryde, ramme, såre, udmatte, skyde, være sammen med, banke, sparke, falde, kollidere, indtrænge, overfalde, stikke, hyle.
Muhammed selv var ikke nødvendigvis kvindefjendsk for sin tid. Han kommer med flere positive bemærkninger om kvinder og opfordrer sine ledsagere til at behandle deres hustruer kærligt. Ej heller findes forlydender om, at han nogensinde skal have slået nogen af sine hustruer. Ikke desto mindre lod han i Koranen forevige en mands ret til at slå sin kone, hvis hun havde været opsætsig.
Desværre falder det selv moderate muslimer vanskeligt at sige i dag: »At slå på kvinder er altid og uden forbehold forkert, uanset hvad der står om det i Koranen!«. I stedet citerer de skriftsteder, hvor Profeten formaner, at slagene ikke må efterlade sig spor, og kvindens ansigt må skånes.
Paranoia og kontrol
Profeten fik stor magt og indflydelse på den verden, han var et produkt af. Men hvorfor skal han opretholde den samme magt og indflydelse på en verden, han aldrig har kendt? Hvorfor skal han stadig i det 21. århundrede bestemme, hvem der må elske hvem eller gifte sig hvem, hvad vi skal spise, hvordan vi skal opføre os og hvordan vi skal gå klædt? Hvorfor vil muslimer frivilligt gå ind i dette historiens fangebur?
Man kan beskylde Muhammed for meget, men ikke for at være løgner. Hans passion, udholdenhed og vedholdenhed vidner om, at han var overbevist om, at han havde modtaget budskaber direkte fra Gud. Det var hans store ønske at blive bistået af en højere magt. Først søgte han befrielse, men han endte med selv at blive fange og kontrolfreak. Det ser vi ikke blot afspejlet i hans Gudsbillede.
Mange islamiske ritualer er karakteriseret ved meningsløse gentagelser, det være sig den flere gange daglige knælen i bøn og de insisterende rensningsritualer. Enhver muslim skal vaske selv de tørreste kropsregioner fem gange om dagen før bøn. Hver del af kroppen skal fugtes med vand tre gange. Forefindes vand ikke, skal man rengøre symbolsk med sand. Steder, hvor der hverken findes vand eller sand, vil Gud lade brænde op på den yderste dag, lod Muhammed sine tilhængere vide.
Muligvis led han under en renhedsmani, der byggede på skyldfølelse og trang til at kontrollere. Endnu i dag må en muslim vaske sig før bøn, hvis han forinden har givet hånd til en kvinde. Når man træder ind i en moské, må dette altid ske med højre fod først, og når man går på toilettet må det være med venstre først. En bøn må udtales, før man går på toilettet for at søge beskyttelse mod onde dæmoner, der kunne ligge på lur i det lille hus. Efter toiletbesøg fremsiges igen en bøn, hvor Gud takkes for at have frelst den troende fra de onde ånder. Listen af instrukser, der hæmmer en muslim i at udfolde sig frit igennem sin hverdag, kan forlænges med yderligere talrige eksempler.
For at være en god muslim skal den troende efterligne Profeten for hvert et skridt, han træder. Selvbestemmelse, fleksibilitet og kreativitet påskønnes ikke. For nutidens konservative islamiske lærde åbner dette store muligheder for at få magt over muslimerne. Hele tv-programmer fokuserer på at besvare spørgsmål fra troende om, ’hvad Profeten ville have gjort’. Det store problem her er ikke så meget optagetheden af korrekt adfærd, som den stempling som ’urene syndere’, der uundgåeligt overgår dem, som ikke overholder forskrifterne. I dag er skyldfølelse og ønsket om renselse vigtige drivkræfter for radikalisering. Islamisterne ser sig selv som proftens sande arvtagere.
Elsk døden mere end livet
De, som overvurderer sig selv, overvurderer også ofte omgivelsernes fjendtlighed. Den tidlige islamiske tradition opregner 15 angivelige mordkomploter, som Profeten skal have overlevet: I de tolv tilfælde stod der jøder bag, i de sidste tre arabiske hedninge. Ganske vist står der i Koranen, at Gud har gjort menneskeheden til folkeslag og stammer, for at at de skal kunne genkende hinanden (Koranen 49:13). Men Muhammed profeterede »Folkeslagene vil en dag falde over jer, fordi I vil være svage i jeres hjerter, derved at I vil elske livet og hade døden«.
Det er præcis, hvad islamisterne kræver: At deres disciple skal elske døden mere end livet, hvilket også afspejler sig i det terroristiske slagord mod Vesten: »I elsker livet, og vi elsker døden«.
Der findes ikke et skriftsted i Koranen, som udtrykkeligt foreskriver dødsstraf til dem, der fornærmer Profeten, men i Muhammeds biografi vrimler det med historier om mennesker, der blev henrettet på hans ordrer, fordi de havde spottet ham. Traditionen opregner flere end 40 henrettelsesofre, herunder digtere og sangere, der havde vovet at latterliggøre Muhammed. Således læser vi i Abu Dawuds hadith-samling:
»Foran sin moské opdagede Profeten liget af en dræbt kvinde. Han spurgte de troende, hvem der havde dræbt hende. En blind mand trådte frem og sagde: »Det har jeg. Hun var min slavinde, og jeg har to børn med hende, og de er begge som perler for mig. Men i går sagde hun noget krænkende om dig, Gudsprofet. Jeg bad hende om at holde op med at fornærme dig, men hun gentog blot, hvad hun havde sagt. Jeg kunne ikke holde det ud og slog hende ihjel«.
Hvortil Muhammed skal have svaret: »Denne kvindes blod er flydt med rette«.
Fundamentalisme som ophøjelse
Det mest skræmmende ved historien er ikke bare det faktum, at en mand dræber sine børns mor, men den privatisering af volden, hans handling vidner om. At forrette dødsdomme er ikke et privilegium for en hersker eller en statslig myndighed – enhver muslim er bemyndiget til at gøre det. Da jeg holdt en tale i Kairo i juni 2014 og hævdede, at den islamiske fascisme allerede begyndte med Muhammed, opfordrede en professor på Al-Azhar-universitetet til at slå mig ihjel, og henviste i den forbindelse til historien om den blinde mands slavinde som bevis på lovligheden i sin opfordring.
I foråret 2015 stenede en pøbel en ung afghansk kvinde i Kabul til døden, fordi hun angiveligt havde afbrændt Koranen. En britisk lærerinde i Sudan måtte gå i fængsel, fordi hun kaldte sin teddybjørn ’Muhammed’. Og fodboldklubben Schalke 04 er blevet udsat for rasende reaktioner, fordi dens fangrupper i en slagsang synger: Mohammed war ein Prophet/Der vom Fußballspielen nichts versteht. Dog måtte Det Muslimske Centralråd, af alle instanser, erkende, at Profeten ganske rigtigt intet kunne have anet om fodbold.
De dårligdomme, som den islamiske verden lider under, kan kun helbredes, hvis muslimer forstår at rive sig fri af Profetens mange patologier: hybris, paranoia, manglende evne til at tage imod kritik og udpræget tilbøjelighed til at føle sig krænket. Også det forvrængede Gudsbillede, som er blevet model for despoter, bør drages i tvivl.
Fundamentalisme er ikke et resultat af fejlfortolkninger af Islam, men en konsekvens af Islams ophøjelse til absolut autoritet. Reformer af Islam vil først kunne begynde, når muslimer vover at sende Muhammed ud af ukrænkelighedens bur. Først derefter kan de selv bryde ud af troens fængsel og blive del af en nutid, der ikke bliver bestemt af Gud, men af mennesker.
© Hamel Abdel-Samad og Information
Teksten er et uddrag af Hamel Abdel-Samads ’Mohamed – Eine Abrechnung’, der udkom 1. oktober.
Hamel Abdel-Samad blev født i Kairo 1972 som søn af en sunnitisk imam. Han var som ung aktiv i Det Muslimske Broderskab, men slog sig i 1995 ned i Tyskland, hvor han studerede islamologi ved universitet i Erfurt. I 2013 fik han en dødsfatwa imod sig. 2014 udsendte han bogen ’Der Islamische Faschismus – eine Analyse’, hvori han også beskriver Islamisk Stats ideologi.
Den farlige "profet", er et udsagn som tilhører middelalderen. Vi burde nok hellere beskæftige os med "de farlige profeter", som historien indtil nuet kun har givet os bøvl med. Alle påstår de, at kende "sandheden" og slynger om sig med mere og mindre halve og hele "LØGNE", medens "sandheden" stadig er skjult.
HA-S har også skrevet,
Mein Abschied vom Himmel og Der Untergang der islamischen Wetl.
Enten er forfatteren dum eller ekstremt modig, det første virker mest sandsynligt. Hvad artiklen plæderer for mellem linierne er en reformation af islam samlet set, Hvilket fra et vestligt synspunkt er et tegn på fornuft, men set i i betragtning af, at der er ca 1,6 milliarder muslimer på verdensplan, så virker det ikke specielt overvejet.
Set med vestens øjne så trænger islam til en modernisering og den er sikkert i gang i Europa, på samme måde som der er en opblødning hos både protestanter og katolikker, specielt efter den seneste paves tilkomst.
At vi i Europa har moderate muslimer, der vil noget andet end en rigid fortolkning af koranen, er ikke det samme som, at resten af verden er klar til det.
Hvor er jeg dog træt af den evindelige ""dokumentation"" for at Islam og muslimer er så forfærdelige, tilbagestående osv. Det er en klippefast historisk kendsgerning at vestens religion, kristendommen, er den af verdens religioner som har langt de mest brutale og undertrykkende tiltag på samvittigheden kloden rundt i århundreder. Kristendom er siden ca. 1500 påtvunget i befolkningerne i Latinamerika, Afrika og dele af Asien med grov, grov magt. Hvad blev der lige af næstekærlighed, barmhjertighed og de andre smukke kristne paroler?? Der er hårdt brug for at feje til bunds for egen dør, før vest rykker ud med kritik og snedige analyser af islam!!
Hvor er det dumme ? - eller det modige, Ronnenberg ? Artiklen plæderer ikke for noget særligt.. Muslim er jo ikke en biologisk definition. Man kan holde op med at 'være' det, ligesom man kan holde op med at være SF'er, gå til fitness eller spise maltbolsjer. Og man kan skrive en artikel om hvorfor. Jeg synes ikke den er speciel så 'highbrow' forskning, så den er uforståelig for milliarder af mennesker, som du jo antyder den er, eller om den så var ... ? Der cleares hundreder af videnskabelige artikler hver dag i denne verden der er svimlende meget mere komplekse og uforståelige.
"Kristendom er siden ca. 1500 påtvunget i befolkningerne i Latinamerika, Afrika og dele af Asien med grov, grov magt. Hvad blev der lige af næstekærlighed, barmhjertighed og de andre smukke kristne paroler?? Der er hårdt brug for at feje til bunds for egen dør, før vest rykker ud med kritik og snedige analyser af islam!!"
Og Islam blev udbredt fredeligt? Hvor tror stadig på den myte?
Hvis religionskritik kun kan komme indefra - fra overtroens egne rækker - så ville Europa og Vesten have brændt Darwin på bålet! Så det er vås, Torben Andersen. Med din argumentation ville vi skulle censurere Marx: "Religion er opium for folket".
Dejligt med mere religionskritik, så tak til Information for det.
Her, Johnny Winther Ronnenberg, skal du nok huske på, at det, at der er så mange muslimer også udenfor det arabiske ørkensand, i sig selv giver grobund for en nytænkning. Selvom vi har til gode at se det.
Jeg tror dog, at der for hver gang, at en bog som denne bliver udgivet, vil være flere, der har svært ved at forstå meningen med at dyrke den idiot, når der er bedre, ægte alternativer.
Jeg må indrømme, at jeg har det sådan med Allah, at jeg ikke finder ham værd at dyrke. Men der er ingen tvivl om, at vejen ud af det arabiske folks slavebinding går over teologien. Derfor må man hilse det velkommen, at flere og flere teologiske institutter åbner for en videnskabelig beskæftigelse med også Islam.
Det er rigtigt, at kristne har kæmpet - også indbyrdes - Torben Andersen - men de har dog sjældent bildt sig ind, at det var Guds vilje at føre krig. Det er der simpelthen ikke bibelsk belæg for. Det kristne brud med jødedommen er lige præcis på det sted, hvor pagten er eksklusiv - alle kan blive døbt og alle kan antage troen.
Imidlertid skal man passe på med at forsvare de ekstremt blodige og undertrykkende præstestyrer, de kristne fandt i f.eks. Syd- og Mellemamerika.
Til Peter Hansen,
Ja, samfundskritik begynder med religionskritik. Derfor er religionskritikken vigtig.
Når man vurderer islam, syntes jeg, man glemmer dens oprindelse. Altså at den egentlig var tænkt som en vejledning, fra en hersker til sin befolkning, om hvordan man burde leve.
Jeg syntes også, at glemmer, at den, ligesom det gamle testamente, stammer fra en helt anden tidsalder. Og i hvis man syntes, islam er blodig og umenneskelig, bør man nok nærlæse det gamle testamente.
Endelig syntes jeg, at man glemmer, at islam, - ligesom kristendommen, udelukkende er det, man fortolker den til. Og ud over de 2 hoved retninger indenfor islam, tolker enhver diktator den således, at den passer efter egne interesser - se blot på Saudi og Isis.
I øvrigt bør man også forholde sig til, hvordan kristendommen har udviklet sig i Europa. Og efter vest-romerne brød med den ortodokse kirke i Konstantinopel, gik alle såkaldte hellige korstog således direkte mod øst-romerne. Videre begav kristendommen sig af med alle disse hekseafbrændingerne og andre umenneskeligheder for at holde sig ved magten. Og både i Latinamerika og mange andre steder drev kristendommen vold mod den oprindelige befolkning i guds navn. Ligesom den katolske kirke var en del af fascisterne og nazisterne ideologi - lige fra Hitler over Benito Mussolini, António Salazar, Francisco Franco og alle Balkans små fascistiske regenter og diktatorer, - de blev alle bakket op af kirken.
"Muhammed slog ind på en hidtil uset erobringsbølge, der præger verden den dag i dag."
Ja så behøver man ikke at læse mere og artiklen er henvendt dem der ikke kender til islam, for det eneste erobring profeten fortog sig er i mekka uden blodsudgydelser. Og udfra billioner af litteratur og artikler der er skrevet gennem tidernes løb som taler godt om hans karikatur, er åbenbart irrelevant i mediers dagsorden.
Dejligt at høre, Momos Amer. Så er der jo ikke noget grundlag for de fortolkninger af Islam, visse fundamentalister henviser til.
Gert Romme, der er mere end 1.000 års forskel på GT og Koranen. En anden forskel er den dynamiske vekselvirkning mellem Gud og folk, der kendetegner GTs beskrivelse af jødernes historie over 1.000 år eller mere.
Koranen er som blot et enkelt af skrifterne i GT og NT og derfor også blot et menneskes perspektiv.
hold kæft, hvor er jeg dog træt af religioner og religiøse.........så træt så træt..........træt, trættere, mig............... man burde i det mindste, og snarest , opfinde en ny religion der kun har 1bud -lukket for tilgang. Tænk og tro selv.....begge dele med åbent sind og skepsis, herunder selvskepsis..........
hvad kunne den kaldes?
var i øvrigt ikke klar over, at han havde været sammen med så mange kvinder....jo nærmest datidens Hugh Hefner.....men før penicillin. Man skulle tro, at han havde fået rendt hornene af sig, men de syntes bare at vokse i Medina........
Islams tilblivelseshistorie forstås bedst i tre tempi:
I. Muhammed prædiker i Mekka imod afgudsdyrkelse, ofringer o.a. misbrug.
Han forfølges - og flygter til Medina.
Flugten - al Hejira - 622 er det afgørende punkt - fordi han ved denne flugt undgik Jesus' skæbne.
Jesus blev som bekendt henrettet - og kristendommen forblev underordnet kejsermagten.
II. I Medina starter han sin prædiken forfra - og udformer den som det, der kaldes Medinas forfatning.
https://en.wikipedia.org/wiki/Constitution_of_Medina
Tekst:
http://www.constitution.org/cons/medina/con_medina.htm
Den er udformet som en alliance, andre stammer kan slutte sig til ved at anerkende grundreglerne, bl. a. undladelse af indbyrdes hævntogter.
III. Ved hjælp af sine tilhængere danner han en ny hær. Til denne slutter sig de af hans tilhængere, der er forblevet i Mekka under det gamle regime.
De kaldes al Ansar - hjælperne.
Med denne nye tilslutning vinder han den nye konflikt - og sejrer i Mekka.
Fordi Islam er en åbentstående alliance, kan andre folkeslag slutte sig til. Det gør de, da mange ikke bryder sig om kristendommens magtkoncentration i Rom og Byzans.
Islam indeholder også en kritik af de kristne dogmer, bl. a. jomfrufødslen og nadveren, der er Jesu blod, og Treenigheden - der skal dække over modsigelsen i, at Jesus skal være af både guddommelig og menneskelig natur.
Islam undsiger dermed kejserens og pavens eneret til at fortolke religionen.
Islam anerkender kristne og jøder som "bogens folk" eller "traktatens folk", forudsat de overholder traktater og aftaler med muslimer.
@ Can
Der står intetsteds i mit indlæg at islam skulle være udbredt uden brug af magt, der var bestemt også en del sværd af skeden. Men der er særdeles stor forskel den samlede sum af uhyrligheder begået verden over af kristne og af muslimer, det er pointen, "Vi" har uden sammnligning verdensrekorden. Du konkluderer med ordet "vås" ang. mit indlæg. Bibliotekerne kunne være den første indgang til forbedre sin viden om disse forhold. Prøv det ;)
kærlige kættere..............er hvad denne verden har brug for
At man er Muslim behøver ikke at betyde, at man ved hvad man taler eller skriver om.
Som jeg læser artiklen, er den en mærkelig sammenblanding af flere ugennemtænkte sætninger og uden den røde tråd, som giver sammenhængskraft.
Man får på fornemmelsen at der er en uskrevet agenda, som dog kan læses mellem linjerne.
Ikke så sært at islam viger tilbage for reformarbejde , for der er mange lig i lasten og et af de største udgøres af deres profet og hans livsførelse.
måske navnet indie til den nye tro.....men okay....kommer sikkert til at hedde indieaner, og det er jo ikke helt ideelt.....
et problem, er, at koranen pr definition er guds ord, mens biblen er evangelier. Det var i forvejen svært, at reformere kristne, men det bliver endnu sværere at reformere muslimer deraf. Og i øvrigt var og er der kristne retninger som nærmest læste og læser den som guds ord....
Religioner er hinsides reparationsmulighed nu så sluk dem..............de er jo farlige
Gert Romme: "Endelig syntes jeg, at man glemmer, at islam, - ligesom kristendommen, udelukkende er det, man fortolker den til. Og ud over de 2 hoved retninger indenfor islam, tolker enhver diktator den således, at den passer efter egne interesser - se blot på Saudi og Isis."
Præcis Gert Romme. Vi burde tage et kig på verdens lande med muslimsk majoritet før vi generaliserer vidt og bredt om hvordan oldgamle skriftsteder prædestinerer en bestemt styreform.
Indonesien er verdens største muslimske land. Et sekulært demokrati. Medlem af G-20. Indonesien har arbejdet sammen med vestlige nationer om at fange og retsforfølge militante islamister og Al-Quada grupper, som udførte bombeaktioner mod civile mål.
Tyrkiet er verdens 6. største muslimske land. Sekulært demokrati. Medlem af NATO. Medlem af G-20. Tyrkiet har på en række områder anlagt deres lovgivning efter europæiske forbilleder.
Begge nationer ligger milevidt fra Saudi Arabiens brutale regime, som pt halshugger anderledes tænkende på stribe, præcis ligesom ISIS. Det kan godt være Saudi Arabien og ISIS udøver deres magt i islams navn, fordi det er bekvemt med en guddommelig retfærdiggørelse af umenneskelige handlinger for egen magts og vindings skyld.
Men vi er ganske enkelt ikke for smarte, hvis vi køber den.
I stedet for at søge i ældgamle skriftsteder efter afklaring ville det være mere lige for at tage et kig på magthaverne, følge deres økonomiske og politiske interesser, se på hvad de får ud af at påkalde sig den ene eller den anden form for religion.
Jeg har ikke læst hele artikel, den er for lang; jeg mener selv er arliklen god til dem der har vrangforstellinger og stohedsvanvid. " vi har aldrig faet begravet ham enegyltigt" Men Jesus fik man ham at "genopstår"efter tre dage?. Og den mythe om genopstandelse" er dyrket af de kristne som bevis på at kristendomen er som fønix der genopstår fra asken. Hvad angår de jomfru piger i Islam, kristendom har også jomfru myte" I Maria, der på trods at hun var jomfru fødte Jesus". I øvrigt Islam er udvandet I mange steder I Europa , siger vi med 80% I andre muslimske lande som Tunesien,Tyrkiet og Syrien med, siger vi 70 % og andre steder som marocco og algeriet er udvandet med 50 %, hvad angår de arabisk lande I Golfen er ikke set som Islams vogter af mange troende eller ikke troende muslimer, de mener de er USA´s vassaler. Så jeg tror artiklen er bare en storm I et glas vand.
rettelse: vi har ikke fået begravet Mohammed endegyltigt..
Undskyld men jeg har fået en åbenbaring, á propos jesus fødsel af jomfruMaria. Den kvindelig forfatter og forkemper Mona Altahawy mener at sex akten med kvinder skaber had til kvinder, hun siger de (mænd) de hader os,især efter de har fuldført sexakten. Jeg spørger, når de siger at Jesus er født af en jomfrukvinde er det ikke det samme at sige vi hade kvinder der gå I seng med mænd. Og hvad bliver tilbage af JUL, som er mindet til Jesus fødsel?
Som ex-muslim er det rart, at læse et andet menneske,sætte ord alt det jeg selv endte med at tænke. Når sløret fjernes fra ens øjne, kan man se klart. Muhammed var en syg mand.
Touhami Bennour Blot en detalje; Jul er faktisk en fejring af mørkets afslutning og lysets genkomst; at så den romerske kirke fandt det formålstjenligt at koble en religiøs helligdag på en allerede eksisterende tradition,viser blot noget om præsternes snedighed.
Forfatteren er bestemt en meget modig mand - at blive uvenner med religiøse eller politiske eller ideologiske fantaster/fanatikere kan være en farlig ting.
Overtro ( nisser , trolde, hekse, alfer, mosekonen, den flyvende hollænder o s v) er til grin.
Men hvis overtroen deles af en større gruppe, så "forvandles" den pludselig til "en religion".
Deles denne religion(overtro) af rigtig mange mennesker, så er det pludselig en "respektabel religion". Og er der tilhængere i mange lande, så er det pludselig en "verdens religion".
Religioner , der prædiker medmenneskelighed , tolerance ,tilgivelse , tager afstand fra vold og undertrykkelse o s v , er vel OK - men fundamentalister ender alligevel altid med at blive en pestilens for omgivelserne.
Den bog var god at få ud på dansk , var det ikke noget for Informations forlag ?
Touhami Bennour
hej, jeg synes du har en vis pointe med genopståelsespunktet, men jeg tror, at forfatteren mener, at man er lige lovlig bundet op på Muhammed, og måske ikke reformerer deraf. Men ja, i de kristne skrifter genopstår Jesus, blot er forskellen vel, at Jesus gav anledning til blot evangelier, mens koranen pr definition er guds ord, og der er et problem deraf med så at reformere den, når Muhammed og hans liv ovenikøbet har så immens en status.
At sammenligne 70jomfuer etc. og Jomfru Maria m.m. virker måske en smule søgt, og jeg vil tro, at det havde noget at gøre med at være guds søn, a la Zeus, som også lavede sine stunt på jorden, men okay, Jeg er ikke selv kristen, så lige den må de kristne vel egentlig selv svare på......
Hvad er egentlig pendanten til blasfemi når ikkereligiøse får riven i religiøse skrifter....
Har man egentlig nogen beskyttelse den vej, ligesom de religiøse har i lovgivningen.
Når religiøse slås med sig selv og andre....evigt altid.....synes de ikke at betænke, hvor meget dette berører de ikkereligiøse...........Men det er jo også bare ikkereligiøse.....
Han skriver, hvad jeg tænker. De Mohammed-drenge Jeg har undervist, har haft samme opførsel, som profeten. Og det er og bliver barnligt og ynkeligt. De tror i ramme alvor på ukrænkeligheden og deres medfødte ret til at gøre, som skrevet står i koranen.
Jeg spurgte en dag, om Mohammed var fejlfri før han blev profet, hvilket jeg jo mente var en ulogisk slutning, så jeg kølede med, at han nok havde taget sig en spiller i ny og næ. For sagde den ene til den anden, hvor blev de drenge sure. I flere lande var jeg nok død, hvis jeg havde sagt det dér.
De mangler en del revolutioner i den arabiske verden endnu, før de er færdige med det her projekt. Lige nu er de i gang med inkvisitionstiden, så følger reformationsfejden, så kommer demokratiseringen og så ligestillingen og kønsligestillingen osv.
De har sgu ikke meget valg i mine øjne.
Til Joern Andersen
HA-S skriver et let forstaaeligt tysk, da det ikke er hans modersmaal.
Torben Andersen:
"Det er en klippefast historisk kendsgerning at vestens religion, kristendommen, er den af verdens religioner" etc.
Hvis sagen er så klar er det vel nemt for dig at henvise til kilden for denne viden?
Hvorom alting er , det ændrer ikke på indlægets validitet eller det berørte problems relevans.
Torben Andersen:
"Det er en klippefast historisk kendsgerning at vestens religion, kristendommen, er den af verdens religioner" etc.
Hvis sagen er så klar er det vel nemt for dig at henvise til kilden for denne viden?
Hvorom alting er , det ændrer ikke på indlægets validitet eller det berørte problems relevans.
Om igen: Jesus Kristus er forbillede for millioner af kristne, men også for fanatikere, terrorister og diktatorer som har myrdet de såkaldte kættere, ført berigelseskrige og udryddet hele folkeslag gennem 1700 år. Det bemærkelsesværdige er at Jesus Kristus ikke selv fremstilles som havende personlighedsforstyrrelser af nogen art. Forskerne er målløse.
Nu kører der så naturligt nok på information en masse "whataboutism" - altså, det kan godt være det ikke er så godt, men hvad så med Kristendommen i år 1500, hva?!
Det mest tankevækkende er jo at denne artikel så religionskritisk den måtte være adskiller sig fra religionskritiske artikler vendt mod andre religioner - manden der har skrevet den er i fremover i en eller anden form for livsfare. Det må selv de mest hardcore forsvarer af den udgave der praktiseres af alt for mange også erkende. Det var derfor Theo van Gogh blev myrdet efter at have viderebragt Hirsi Allis erfaringer, det var derfor verden brød i brand pga nogle tegninger. Derfor Rushdie har levet med en fatwa over sig i årtier.
Det er og bliver det som alle disse "forsvarer" må erkende. At så længe det er så hyperfarligt, selv for en muligvis frafalden muslim, at udtrykke hård religionskritik, så har vi et frygtelig stort problem, som illustrerer hele artiklens grundsubstans på bedste vis.
Men jeg ved godt at der blandt mange af Informations læsere er et udbredt ønske om at forsvare hvad som helst, når det kommer til en bestemt religion. Derfor skal bladet også have ros og respekt for i det hele taget at bringe artiklen. Det er noget mere modigt på alle fronter endnu en kapitalismekritik, som kan få nok så mange "likes" og positive kommentarer, men som taler blandt sine menige.
Det her er noget man godt kunne ønske sig mere af.
Anders Hede, det er altså ikke Islam, men dens udøvere, folk har sympati for. Islam bruges til gengæld ofte til at ramme disse udøvere med - ligesom jøder også ofte rammes på deres religiøse skikke. Majoriteter har ofte svært ved at styre sig.
Henning Nielsen, Jeg tror jeg har allerede de første år jeg kom til Danmark, måske vidste jeg det I Frankrig før, at Nye begivenhaver kommer til danmark meget sent I hvertfald 20år senere. Sige mig hvornår Voltaire, Rimbaud, Sartre og mere, er først gang oversat til dansk, Du vil fra den europeisk historie konkludere det skal ske dit eller dat først for at de arabiske lande opnår demokrati. Demokrati er å vej. det har været Den arabiske forår og derfra man burde bygge en plan eller scenarie og ikke spiller bedrevidende for det er falsk. Den arabiske verden har aldrig haft det bedre end nu for at foretager det kvantespring til democrati. Det den skate er un opstand, først I Tunesíen, det gik meget godt her og fortsætter, du spørge (den Tunesiske forening I Danmark) der du kan få oplysninger, du behøver ikke vente 20 år. I libyen gik det svært, det var noget komplot som det libyske leder var ikke opmærksom på, Marocco har foretaget reformer I den retning, og den regering som blev valgt der, er stadig I arbejdet I Marocco. Algeriet støtter fulstændig revolution, men de har nogle problemer, kun os kender det . I Syrien det kunne gå bedre end libyen men Putin har blandet sig, det har jeg sagt mange gange, men som altid tror mange dansker at de ved bedre, Nu de kan se hvad Putin laver, og stopper ikke før han har opnået Stor magt Status ligesom USA. I Egypten det er heller ikke slut med revolutionen, det fortsætter, tænk at det tog 100 år for Europa at implementere demokratiet(fra 1789 til 1870). Det sker ikke noget her I Danmark men I frankrig, USA er der tit nogen der holder tale på Universitet I USA om det emne. Jeg kan fortsætte og sige at det arabiske forår også har nået Saudi arabien,der har kongen købt folket med 125 milliarder dollars for ikke at rejser sig mod styret der.
Måske kunne det være af interesse for nogle af Informations mange islamkritiske læsere – og for andre interesserede – at stifte bekendtskab med den tyrkiske liberale muslim Mustafa Akyol, der bl.a. har forfattet Islam without Extremes. A Muslim Case for Liberty, 2011.
En række af hans kritisk reflekterende artikler fra New York Times - f.eks. kommentarer til diskussion om en mulig reformation af islam, til spørgsmålet om homoseksualitet og bøsser i islam, til blasfemidiskussionen, til tolerance m.m.m. kan findes på hans hjemmeside:
http://www.mustafaakyol.org/
Merethe Hansen, Hvad står I Koran om genopstandelse. Jeg er ikke troende, men derfor jeg er interesseret at finde I Coran noget som er ikke hellig. Da Mohammed døde folk troede ikke på den, men så kom den ny kalif Boubakir og sagde til mængden "Mohammed er et menneske, han er født og han skal dø. Så jeg kan ikke se at noget sådan existerer I Coran. å vidt jeg ved er kun Gud som er udødelig I Coran, Med mindre du ved noget andet
Om Jomfruer, at få lovet 70 jomfruer er ikke helligt, det er normalsexualitet. De 70 jomfruer er ikke mere jomfruer efter de har gået I seng med mænd. Men den jomfru i kristendom er et helligt symbol(model) derfor den tidligere kristendom har krævet´cølibat for præster og for nonner. Den fruelighed er et symbol som har dens værdi I sig selv og ikke en sex akt. Jeg mener de unge som tror på det løfte forventer sex akt med de piger og så sagen er færdigt, det har ikke konskvenser for kvinden som sådan, men I det tilfælde af symbolikken har den jomfruelighed konsekvens for kvinden generelt og dårlig konsekvens. OK alt dette er væk, det finds ikke mere, jeg tror ikke der findes cølibat blandt præster i hverfald i vesten(andre steder ved jeg ikke)idag. Folk tager heller ikke Jul alvorligt idag men alligevel det er et problem, medmindre tror man at mennesker er ligesom børn.
Vi skal først have demokrati og bygge de institutionner de er nødvendige, hvilke institutionner? Ny politi korps, til at ordne lov overtræder, ny retsvæsen og domstole, for ikke at tale om alle embedsmænd som også skal fornyes og skabes, og meget andet, folk også skal se hvad er demokrati og skal få de ud af det. At kræve at løse Bøsse og lesbiske problematikken nu , tror du måske du er en ny profet for kun profeter der kan handle med trylle kunst.Der skal tid til,i 1849 ingen vidste noget om bøsser i Danmark. det er først nu dansker ved hvad en bøsse er for noget, folk i de muslimske lande tror det er noget med opdragelse at gøre.
Torben Andersen:
"Men der er særdeles stor forskel den samlede sum af uhyrligheder begået verden over af kristne og af muslimer, det er pointen, "Vi" har uden sammnligning verdensrekorden. Du konkluderer med ordet "vås" ang. mit indlæg. Bibliotekerne kunne være den første indgang til forbedre sin viden om disse forhold. Prøv det ;)"
Drop bare det "vi" - jeg er ateist og uagtet jeg lever i et land, hvor flertallet er kristne eller kulturkristne, så gør det ikke mig til det samme.
Du angiver i øvrigt ingen kilder, men udtaler dig så skråsikkert, at det er til at falde bagover i forbløffelse af. Tag bare kilderne til korstogene - på hver side angives der forskellige tal ved de forskellige begivenheder. Hvem skal man så tro af parterne? Og hvilket tal skal bruges i akkumuleringen i dit totale regnestykke?
Hvordan opgør vi følgerne af slaveriet? Tegner vi det ensidigt som kristent i vest og muslimsk i øst? Hvordan tæller man, hvem der tog flest slaver? Egne interne opgørelser eller historikeres efterfølgende skøn?
Min mening - og derfor jeg siger VÅS til dig: totalt latterligt og fuldstændigt uden mening at opgøre de "totale tabstal", som hver side har på samvittigheden og derefter relativere og konkludere, at den mest grusomme sides nuværende befolkninger ikke må rette kritik af den anden side. Desuden giver det i øvrigt ingen mening at tale om en bipolar opfattelse af kristne mod muslimer, da begge hovedreligioner har så mange retninger og indbyrdes stridigheder - og hvor skal de interne dræbte tælles med?
Og tak for tippet om biblioteker - jeg benytter allerede KU's ganske udmærkede bibliotek med adgang til forskningsartikler fra hele verden.
Du er velkommen til at smække dine samlede Refworks artikelsamling op herinde, så vil jeg med glæde kigge på dine kilder.
@ Merethe Hansen,
Håber at fange dig her. Jeg har nu fået svaret dig på dit spørgsmål i den anden tråd hvor vi begge deltog, du kan se resultatet af min søgen her;-
http://www.information.dk/546766
@Jørgen M. Mollerup,
Nu ved jeg ikke om du har læst bogen på tysk, men mon ikke et forlag i Tyskland også vil kræve en vis standard af tysk, før de vil udgive en bog. Hvis en forfatter skriver dårligt på et sprog så ville proceduren vel være, at han skriver det på det sprog han skriver bedst på, hvorefter det oversættes professionelt.
Men han har boet i 20 år i Tyskland, næsten halvdelen af sit liv, og er ankommet som forholdsvis unge mand, så mon ikke han taler et udemærket tysk. Det følger da ikke at man kun kan skrive simplificeret, hvis man skriver noget på et andet sprog end sit modersmål.
Jeg skriver da langt bedre på engelsk end jeg gør på dansk, simpelthen fordi mit engelske ordforråd er større, end mit danske.
Touhami Bennour
jamen jeg medgav dig jo bare din pointe: du koblede kritikken i artiklen, vedrørende Muhammed ikke er blevet begravet, sammen med genopstandelsesmyten i biblen, og jeg kunne egentlig godt se noget i din pointe, hvis kristendom skal ind i billedet. Jeg ved godt, at der ikke er nogen genopstandelsesmyte i koranen...
Som kærlig kætter og herlig hedning og er jeg så nu dog blevet en kende i tvivl om, hvad den kristne myte præcist går ud på....eller hvordan det skal opfattes....men det må jeg lige læse op på...
"kærlig kætter og herlig hedning" det burde stå på dit visitkort hvis du har et sådant, den er pragtfuld.
Touhami Bennour
cølibat har nok også noget med sublimering at gøre, men du har da nogle pointer....
Merethe Hansen, Jeg har en lille bemærkning over det om cølibat: har den muligvis haft effect for pædofili, der blev opdaget gennem langt tid I de katolske kirker. Mænd og kvinder I øvrigt kan ikke slippe for sex. Den muslimske Gud han ser ud som han forstår den, men måske han overdriver, ikke nødvendigvis for "tal", jeg kender en ung dansker, som har fortalt mig at han kendte 120 piger, det er ikke umuligt da han ikke er gift. Måske var det fordi den muslimske Gud lover 70 jomfruer til unge. Men problemet er det ikke bare propaganda? unskyld hvis jeg virker fordærvet, jeg vil bare give forklaring.
Sider