Baggrund
Læsetid: 7 min.

FIFA’s bunker under belejring

Suspenderingen af FIFA-præsident Sepp Blatter og favoritten til at efterfølge ham, Michel Platini, illustrerer alvoren i de korruptionsanklager, der er rejst mod verdensfodboldens mægtigste mænd
Michel Platini ønsker Sepp Blatter tillykke med genvalget som FIFA-præsident tidligere på året. Men ellers er deres indbyrdes forhold ikke præget af hjertelighed.

Patrick B. Kraemer

Moderne Tider
10. oktober 2015

 

FIFA’s hovedkontor ligger på en skovklædt bakke i det velstående kvarter Zürichsberg lige vest for selve Zürich. Set udefra er verdensfodboldens organisatoriske centrum en anonym bygning i glas og stål og granit, en af den slags, der lige så vel kunne huse et medicinalfirma eller en investeringsbank. Men netop denne bygning gemmer på en arkitektonisk hemmelighed, der ikke er synlig for det blotte øje: Størstedelen af den ligger under jorden.

 

Som et militærkompleks med et net af underjordiske bunkere er FIFA’s hovedkontor opført med blot to overjordiske etager og hele fem etager under jorden. Og organisationens allerhemmeligste affærer bliver håndteret i det dybeste rum, i eksekutivkomitéens konferencelokale på den femte og nederste etage.

Her mødes verdensfodboldens mægtigste mænd i et fortroligt kammer med aluminiumsplader på væggene for at ordne FIFA’s forretninger. Og det er ikke nødvendigvis dem alle, der tåler at blive udsat for dagens lys. I hvert fald ikke, hvis man skal tro den amerikanske justitsminister, Loretta Lynch, der leder de amerikanske myndigheders efterforskning af FIFA.

Hun har for nyligt karakteriseret organisationen som inficeret med »grasserende, systemisk og rodfæstet« korruption.

Hendes ord har fået ny vægt af den politiefterforskning, der for tiden kører mod FIFA’s præsident Sepp Blatter og hans sandsynlige kronprins, den tidligere franske storspiller Michel Platini. En efterforskning, der for få dage siden resulterede i, at de begge blev suspenderet i 90 dage på grund af korruptions-mistanker af FIFA’s egen etiske komité.

Den officielle forklaring på placeringen af bestyrelseslokalet allernederst i den underjordiske bunker kommer fra Sepp Blatter selv. Han har engang sagt, at »lokaler, hvor der træffes beslutninger, (kun) skal rumme indirekte lys, fordi lyset skal komme fra de folk, der er forsamlet dér.«

Flere års fjendskab

Andre har en mere prosaisk tilgang til tingene. Flere kilder med kendskabs til FIFA’s indre liv har luftet den antagelse, at det centrale beslutningskammer er anbragt så langt nede under jorden og beklædt med aluminium, fordi det dermed er umuligt at aflytte.

I hvert fald har det underjordiske lokale i de seneste år dannet ramme for en magtkamp mellem to af verdensfodboldens mest magtfulde personligheder – FIFA’a præsident, Sepp Blatter, og UEFAs præsident, den tidligere franske storspiller Michel Platini.

De to har ellers en forhistorie som nært forbundne. Da Platini sidst i 90’erne gjorde sit indtog i de fodboldorganisatoriske hierarkier, var det Blatter, der hjalp ham til at vinde posten som UEFA’s præsident.

Siden er de dog kommet på kollisionskurs, og det endelige knæk i deres venskab indtraf ifølge Blatter ved EM i Østrig-Schweiz i 2008, hvor FIFA-præsidenten efter egen opfattelse blev tilbudt en inferiør VIP-plads ved åbningsceremonien i Basel.

»Jeg blev placeret otte pladser fra centrum, langt væk fra den schweiziske præsident, Pascal Couchepin. FIFA’s præsident var sat på sidelinjen. På sidelinjen!« sagde en opbragt Blatter for nylig i et bizart interview med den hollandske avis de Volkskrant.

Her benyttede han i øvrigt også lejligheden til at klage over, at Platini havde sagt grimme ting til Blatters storebror, der havde fået ham (altså storebroderen) til at græde.

Bag disse hændelser gemmer der sig en grundlæggende konflikt, der handler om, at Platini gennem de senere år målrettet har forsøgt at køre sig selv i stilling som kandidat til præsidentposten i FIFA.

Den slags bryder Blatter sig selvsagt ikke om, og derfor har den trinde schweizer og hans allierede indledt en beskidt krig mod franskmanden i den hensigt at destruere hans gode navn og rygte.

Seneste træfning i denne krig fandt sted for nogle uger siden, da adskillige medier fik tilsendt et dokument med titlen Platini: Skeletons in the closet. (Platini: Skeletter i skabet, red.)

Dokumentet blev sendt anonymt til aviserne, men den tyske avis Welt am Sonntag har efterfølgende hævdet, at dens undersøgelser viser, at det kom fra FIFA’s hovedkontor i Zürich.

Dokumentet er ét langt karaktermord på Platini. Og centralt i notatet står beretningen om en af de mest kontroversielle episoder i Platinis karriere som fodboldpolitiker, nemlig en fortrolig frokost han deltog i på Élyséepalæet med daværende præsident Nicolas Sarkozy tilbage i november 2010.

Dén frokost er der efterfølgende blevet spundet mange konspiratoriske ender over, for til stede var også kronprisen fra Qatar, Tamin bin Haman al-Thani, og en repræsentant fra den investeringsfond, der ejede den på det tidspunkt nødlidende franske klub Paris Saint-Germain.

Parterne mødtes blot 10 dage før FIFA skulle stemme om tildelingen af værtsskabet for VM i 2022, hvor Qatar var et af ansøgerlandene.

Og velinformerede kilder mener på den baggrund at vide, at der ved mødet i det franske præsidentpalads blev indgået en lokumsaftale om, at hvis Platini støttede Qatars VM-bud (hvad han endte med at gøre), ville oliemilliardærerne fra ørkenstaten til gengæld overtage Paris Saint-Germain (Sarkozys yndlingsklub) og løfte holdet op i den europæiske elite – samt stifte en ny sportskanal i Frankrig til at udkonkurrere Canal Plus, som den franske præsident lå i åben krig med.

Platini har naturligvis altid benægtet disse påstande.

Overhalet af skandalen

Faktum er imidlertid, at Qatar kort efter at have vundet afstemningen om verdensmesterskabet købte PSG og stiftede sportskanalen beIN, der har sikret sig rettighederne til den franske Ligue 1.

Og alene spekulationerne om, at Platini gjorde sig selv til del af en studehandel, har skadet den franske UEFA-præsident – ligesom det jo heller ikke gjorde sagen bedre, da det kom frem, at Platinis søn, Laurent, er blevet ansat som direktør i sportsfirmaet Burrda, der ejes af – Qatar.

Og det er altså denne gamle affære, som anonyme kilder fra FIFA-systemet nu forsøger at genoplive for at bringe UEFA-præsidentens renommé i miskredit.

Mens Platini og Blatter har været travlt optaget af at slås, er de imidlertid begge blevet overskyllet af den skandale, der nu truer med at destruere deres fodboldpolitiske karrierer.

Skandalens rod er to millioner schweizerfranc (cirka 13,5 mio. kr.), der i november 2011 fandt vej ind på Platinis private bankkonto.

Pengene blev udbetalt af FIFA, og transaktionen er kommet for dagens lys i forbindelse schweizisk politis efterforskning af verdensfodboldorganisationen.

Platini hævder, at millionbeløbet var løn for konsulentarbejde, han udførte for FIFA i perioden fra 1998 til 2002 – og at årsagen til den lange forsinkelse i udbetalingen af pengene simpelthen skyldes, at FIFA ikke havde råd til at betale ham før.

Dén forklaring er der imidlertid ikke mange, der køber. Og slet ikke dem, der har indsigt i verdensfodboldorganisationens finanser. De viser nemlig, at FIFA havde kæmpe overskud i de pågældende år.

Snarere har udbetalingen fra FIFA til Platini vakt mistanker om, at Blatter bestak sin rival fra at stille op til præsidentvalget. Kort efter, at Platini havde modtaget pengene, annoncerede han nemlig højest overraskende, at han trak sit kandidatur til valget som FIFA-præsident i 2011, hvorefter vejen var banet for endnu en periode til Sepp Blatter.

Og at schweizisk politi tager sagen alvorligt, vidner deres hårdhændede fremgangsmåde over for FIFA-præsidenten om.

Platini giver ikke op

For nogle dage siden troppede omkring 15 betjente fra den efterforskningsenhed, der kulegraver korruptionsanklagerne, op i FIFA’s hovedkvarter og tiltvang sig adgang til Sepp Blatters kontor, mens han mødtes med resten af topledelsen nede i mødebunkeren.

Politiet ransagede kontoret og beslaglagde et større antal dokumenter. Og da Blatter vendte tilbage, blev han afhørt i flere timer og fik at vide, at der var åbnet en straffesag imod ham på grund af »mistanke om kriminel dårlig ledelse og uretmæssig tilegnelse«.

Straffesagen drejer sig både om pengene til Platini og om en tv-aftale fra 2005, hvor Blatter overdrog de caribiske tv-rettigheder for de kommende verdensmesterskaber til det tidligere medlem af FIFAs øverste ledelse, Jack Warner, for et latterligt lille beløb.

Også Platini blev afhørt, og påstod bagefter til medier over hele verdenhan kun havde udtalt sig til politimyndighederne som vidne i sagen. Det er nu ikke helt sandt – med et var effektivt som spin. Efter afhøringenstormede Platini ud til medierne med en melding om, at han ikke var mistænkt men blot havde bidraget med information til efterforskningen som vidne.

Den schweiziske statsanklager Michael Lauber kunne havde et andet ordvalg: »Vi afhørte ikke Platini som vidne. Vi afhørte ham som en mellemting mellem et vidne og en anklaget.« Det er vist jurasprog for: Han er skyldig, men vi er ikke sikre på, om vi kan bevise det.

Og mens de schweiziske efterforskere forsøger at fremskaffe beviser for Blatters og Platinis skyld, har FIFA’s etiske komité altså besluttet sig for at suspendere de to kamphaner i 90 dage – med mulighed for en forlængelse.

Og mens de schweiziske efterforskere forsøger at fremskaffe beviser for Blatters og Platinis skyld, har FIFA’s etiske komité altså besluttet sig for at suspendere de to i forløbig 90 dage.

Om det betyder enden på deres karrierer, må man vente på at konstatere. Men én ting står i hvert fald klart: Ingen af dem kommer til at forlade spillet med nogen værdighed i behold. Begge har erklæret, at de vil kæmpe mod beslutningen om at suspendere dem.

Blatter, der efterhånden ikke tør forlade Schweiz af frygt for at blive ramt af de amerikanske myndigheders udleveringskrav, insisterer foreløbig på at blive som præsident frem til nyvalget til februar næste år.

Og Platini fastholder sit kandidatur til selvsamme præsidentvalg med en afvisning af det, som han kalder de »forbavsende uklare« anklager mod sig:

»Alle skal kende min indstilling. Mere end at være drevet af hævntørst eller uretfærdighed er jeg drevet af ren modstandskraft. Jeg er mere besluttet end nogen siden tidligere på at bevise min uskyld over for de relevante juridiske instanser,« sagde han i en kommentar til beslutningen om at suspendere ham.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her