Læsetid 8 min.

Hn er bare en baby

I et Danmark, hvor vi fra fødslen har fokus på barnets køn, er det vanskeligt at opdrage kønsneutralt. Men der er en bevægelse i gang, hvor flere danske forældre ikke længere vil opdrage deres børn som enten drenge eller piger – og de insisterer på at kalde babyen ’hn’
Hvordan opdrager man sit barn kønsneutralt i en verden, hvor alt bliver kønnet?

Hvordan opdrager man sit barn kønsneutralt i en verden, hvor alt bliver kønnet?

Sofie Amalie Klougart
31. oktober 2015

Addis på 14 måneder har lige lært at gå. Med et stykke brød i hånden og krummer liggende smuldret efter sig på gulvet, vakler Addis rundt i kollektivet iført en rød trøje, blå- og hvidstribede bukser og en grøn savlesmæk. »Jeg får tit spørgsmålet: ’Er det en dreng eller en pige?’ Så svarer jeg for eksempel, at jeg ikke har tjekket det, eller hn er en baby,« siger Morten Dalsgaard Christensen, som er 33 år gammel og forælder til Addis.

’Hn’ lyder som en utilsigtet mumlen midt i sætningen. Det er hans måde sprogligt at tilsløre Addis’ køn på i stedet for at sige ’han’, ’hun’ eller ’hen’. En kønsneutral børneopdragelse handler for ham i høj grad om at gør sig sit sprog bevidst, fortæller Morten Dalsgaard Christensen og kigger ud under sin kasket med den håndsyede parole ’Udlign magt’.

Han og Addis er på besøg hos 30-årige Kay Taylor og Nika Feilberg, der sidder over hver deres kop myntete. De skal være forældre om halvanden måned, og de har ligesom Morten Dalsgaard Christensen lige købt Danmarks første kønsneutrale børnebog, Universet er det største i hele verden af Mio Mahl.

De tre er enige om, hvorfor kønsneutralitet skal være en del af børneopdragelsen. Da Nika Feilberg og Kay Taylor var på hospitalet for at blive insemineret kiggede de i en af de foldere, der sædvanligvis ligger i venteværelset.

»Der stod, at man som kommende lesbiske forældre ikke skulle bekymre sig om manglen på mandlige forbilleder, for det finder barnet selv uden for familien,« fortæller Nika Feilberg. »Men jeg er ligeglad med, om det er typiske maskuline eller feminine forbilleder,« fnyser hun.

»Bare der er gode mennesker omkring mit barn.«

Ud over at folk i deres omgangskreds har haft dårlige erfaringer med »det køn, de har fået tildelt af staten«, som Nika Feilberg udtrykker det, så er Kay Taylor opvokset med en masse brødre og var en såkaldt drengepige.

Nika Fejlberg har sammen med sin partner lavet en liste over kønsneutrale navne til deres barn. Hun ser den kønsneutale opdragelsen som en indgang til al slags leg for hendes barn.

Ulrik Hasemann

»Der er en stor skam forbundet med at ville være noget, man ikke ses som, og hvis vi som forældre kan forsøge at komme af med den skam fra begyndelsen, vil det måske være mindre traumatisk,« siger hun.

Morten Dalsgaard Christensens udgangspunkt bygger også på egne erfaringer, da han i mange forskellige slags hverdagssituationer ofte føler sig anderledes end andre.

»Derfor er det også vigtigt for mig, at Addis ikke undertrykkes eller undertrykker andre på grund af sit udtryk og sin krop.« Oftere og oftere siger folk, at Addis »er en rigtig dreng«, fortæller han. Det kan godt gøre ham vred, for Addis er en baby og leger akkurat ligesom alle de andre babyer på legestuen. »Når man siger, nogen er en rigtig dreng, så ligger der også i det, at man kan være forkert i det køn, man er født med,« uddyber Morten Dalsgaard Christensen.

Barn før køn

Der er ikke noget overblik over, hvor mange forældre der forsøger at opdrage deres børn kønsneutralt. Men der kan være god grund til at gøre det aktivt, mener Rikke Andreassen, kønsforsker på RUC. For når man spørger danske forældre, mener de, at de opdrager drenge og piger ens. Men det modsiger statistikken: Piger hjælper markant mere til i husarbejdet end drenge.

»I 70’erne og 80’erne var der stort fokus på kønsneutral børneopdragelse, men det forstummede i 90’erne,« siger Rikke Andreassen. »Men der er en modreaktion hos flere forældre lige nu, fordi mange oplever, at alt igen bliver kønnet.«

Og det er den samme kamp i dag som dengang. Det handler om at give børn en bred palet af muligheder. I disse år er der desuden et stort fokus på det enkelte barns behov i dagsinstitutioner og skoler:

»Hvis man fulgte idéen om at se det enkelte barn, ville man automatisk se barnet før kønnet,« forklarer hun. »Men pædagoger og lærere er pressede på ressourcer, og det kræver en ekstra indsats at se det enkelte barn. Derudover prioriteres køn heller ikke i pædagoguddannelsen. Det er først for nylig, der er kommet lidt undervisning om køn på seminarerne.«

Al magt til pronomenet?

Der er ingen tvivl om, at en kønsneutral børneopdragelse er Davids kamp mod Goliat i en verden, hvor alt bliver kønnet. Så hvordan Morten Dalsgaard Christensen, Kay Taylor og Nika Feilberg har tænkt sig at gøre det i praksis, er det store spørgsmål.

»Jeg ser kønsneutral børneopdragelse som det at opfordre til mange slags adfærd og lege. Hvis vores barn er en pige og vil være prinsesse, vil vi ikke udbryde: ’Nej, det er kønnet!’« siger Kay Taylor.

Nika Feilbergs sorte tanktop er helt spændt ud over den gravide mave. Over trøjens kant stikker et par fuglevinger fra en af hendes farverige tatoveringer op.

»Det handler om at sætte kønnet fri. Vi er kritiske over for de herskende kønsnormer, men vi vil ikke have, at kønsneutralitet skal være en ny norm. Det skal ikke være et nyt dogme, at man gør et barn, der har fået tildelt pigekøn, mere maskulint. Eller omvendt,« siger hun. Kernen i kønsneutralitet handler ifølge dem om, at barnet selv kan vælge sit køn.

Om kort tid flytter de to familier i kollektiv sammen. De ser det som en styrke i deres kønsneutrale børneopdragelse at være sammen med andre, der også bryder kønsnormerne.

»Så er der en mulighed for, at køn ikke vil betyde så meget for dem. Når de oplever, at de voksne, de ser, ikke er den stereotype kønsrolle,« siger Morten Dalsgaard Christensen og påpeger samtidig, at han ikke ser deres fremtidige hjem som en isoleret boble, men som en base, hvorfra familien kan have andre relationer til venner og familie, der ikke nødvendigvis har fokus på kønsneutralitet.

»Ja, den kønsneutrale børneopdragelse bliver en naturlig del af barnets liv, så vi ikke abstrakt skal præsentere det i samtaler med barnet,« supplerer Nika Feilberg. En kønsneutral børneopdragelse handler ifølge hende også om f.eks. at lære drenge at rydde at op efter sig og hjælpe til med husarbejdet. Eller at piger også kan blive omtalt som f.eks. modige.

En del af forældrenes overvejelser i den kønsneutrale børneopdragelse er at give deres barn et navn, der ikke er kønnet. På Ankestyrelsens hjemmeside er der lige nu 777 godkendte kønsneutrale fornavne. Morten Dalsgaard Christensen og hans kæreste valgte det sjette navn på listen forholdsvist hurtigt:

»Det var ret fedt, for så kunne vi snakke om Addis allerede under graviditeten,« siger Morten Dalsgaard Christensen, der fravalgte at kende Addis’ biologiske køn inden fødslen.

Kay Taylor og Nika Feilberg har valgt at lave en liste med kønsneutrale navne uden at skele til, om de står på den godkendte liste. Hvis det ikke gør, skal de ansøge om det. Da Kay Taylor er fra England satser de på at få godkendt navnet, med henvisning til, at det skal kunne bruges i begge lande.

Den sproglige bevidsthed, Morten Dalsgaard Christensen taler om, drejer sig også om, hvordan man omtaler de mennesker, Addis bliver præsenteret for og interagerer med. Hvor man normalt ville sige: »Damen smiler til dig,« øver Morten Dalsgaard Christensen sig i at sige »Den person smiler til dig« i stedet.

Til tider kan han godt føle sig som en ufrivillig provokatør, ligesom når han fravælger at bruge noget af det drengelegetøj, Addis får i gave. Nika Feilberg tror godt, man kan lave en meget kønsneutral opdragelse, selv om man siger ’han’ eller ’hun’:

»Jeg tror ikke, al magten ligger i pronomenet. Man kan stadig give en bred vifte af udtryksmuligheder, når det kommer til, hvordan man leger, taler sammen, og hvilke kvaliteter man tillægger barnet.«

Morten Dalsgaard Christensen peger også på, at den måde, man interagerer med sine og andres børn på, er lige så vigtigt et skridt imod kønsneutralisering som sproget.

De tre elementer i de to familiers kønsneutrale børneopdragelse er altså at præsentere barnet for voksne i hverdagen, der ikke efterlever den traditionelle kønsrolle, at opfordre til flere slags adfærd, der ikke er bestemt af køn, og som forælder at have en sproglig bevidsthed, hvor man bestræber sig på ikke kønne hverken sig selv, barnet eller andre.

Dårlige forældre?

Nogle mener, at en kønsneutral børneopdragelse vil sætte barnet i en særlig sårbar situation. Eller at »man tvinger børn ind i sin egen – hvad nogen ville kalde – forrykte livsstil«, som Nika Feilberg formulerer det.

De tre forældre lukker ikke øjnene for den modstand, en kønsneutral opdragelse potentielt vil påføre barnet. Men som Kay Taylor siger, er de alle enige om, at der altid vil være noget, børn kan blive mobbet eller udstødt for.

»Alle forældre former jo deres børn ud fra den måde, de tror, er den rigtige. Om det er ikke at leve efter kønsstereotyper eller undgå at spise kød, kan være det samme,« siger Kay Taylor. »Ja,« supplerer Morten Dalgaard Christensen, »min opgave som forælder er ikke at tildele Addis sit køn, men at udruste Addis med selvtillid og en stærk indre kerne til at stå imod med, hvis nogen vil fortælle, hvordan verden ifølge dem bør opfattes,« siger han.

Resten af jordkloden

Sammen med sin kæreste har Morten Dalsgaard Christensen besluttet, at når Addis skal i børnehave, skal det være Jordkloden på Nørrebro i København. Der arbejder de med kønspædagogik og har f.eks. ikke kønsopdelte lege.

Selv om der er længe til, overvejer Kay Taylor og Nika Feilberg allerede at vælge en børnehave som Jordkloden, men de ønsker samtidig, at deres barn kommer til at opleve mangfoldige miljøer, der ikke udelukkende består af queer-miljøet.

Et miljø, der desværre har en tendens til at være domineret af en hvid middelklasse, påpeger Kay. Nika Feilberg er ved at uddanne sig til pædagog, hvor de som en del af undervisningen ser eksempler på børn, der er blevet opdraget kønsneutralt, men som når de kommer i institution indgår i de kønnede sociale koder ligesom alle andre.

Kay Taylor giver sin kæreste ret:

»Når barnet skal starte i skole, så er det lige meget, hvad vi gør hjemme. I sidste ende er det barnets valg. Vi kan prøve at give det en god start og forhåbentlig tager det den med sig.«

Addis griber fat i sin fars knæ og smiler stort. Morten Dalsgaard Christensen kommer flere gange til at sige ’han’ i stedet for ’hn’ om Addis, og da han siger ’pige’ om en legekammerat, retter han det straks efter til ’baby med hunkøn’. Inden Addis blev født, tænkte han, det ville være nemt nok, men han ved nu, at det kræver en grundlæggende omstilling at kønsneutralisere sit sprog:

»Det har været et bombardement af uforudsigeligheder. Jeg skal hele tiden være aktivt fokuseret på det og korrigere mit sprog, men det er ikke noget, jeg slår mig selv i hovedet med, for gennem det meste af mit liv har jeg jo snakket på en anden måde uden at tænke over det,« siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv en gratis måned med uafhængig kvalitetsjournalistik

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Mikael Ewers
    Mikael Ewers
Mikael Ewers anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Lennart Kampmann
Lennart Kampmann

Fantastisk at nå frem til et samfund hvor man kan være optaget af problemer som det beskrevne.

Nogle gange kan man tænke så meget over tingene, at resultatet er forvirring og handlingslammelse.

med venlig hilsen
Lennart

hans lemming, Robert Ørsted-Jensen, Bjørn Pedersen, benta victoria gunnlögsson, Mads Kølbæk, Sven Felsby, jens peter hansen, Ib Christensen, Stig Nielsen, Helene Kristensen, Thomas Toft, Lasse Reinhold, Martin Lund, H.C. (Hans Christian) Ebbe, Morten Damborg, Kim Strøh, Morten Pedersen, Jens Kofoed, Benny Jensen og Anders Jensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anders Jensen

Anede ikke at det var staten der tildelte køn.

Robert Ørsted-Jensen, Flemming Berger, Thomas Toft, Martin Lund, Caspar Mose, Kim Strøh, Morten Damborg og Morten Pedersen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Gorm Lerche

Lennart Kampmann,
Mon ikke det gælder for de fleste deltagere i denne, heldigvis beskedne, bevægelse for konstrueret kønsneutralitet, at forvirring var udgangspunktet og de med fordel kunne allokere en smule mere tankekraft til problemstillingen ?
Forestillinger om kønsneutral opdragelse forekommer ikke at være et logisk produkt af målrettet tankevirksomhed - nærmest det modsatte ;)

Henrik Brøndum,
Der er mange freaks derude. Kønsneutrale, hvor fjollede og virkelighedsfjerne de end kan virke, befinde sig i den meget lette kategori.
Hvis vi sammenligner med de sindssyge ting vi accepterer at børn fra religiøse eller helsevanvittige familier bliver udsat for, vil kønsneutral opdragelse nærmest ikke registrere som et problem.

Mads Kølbæk, Thomas Toft og Morten Jespersen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henrik Brøndum
Henrik Brøndum

@Gorm Lerche

Nu er det jo en hobby der stort set finansieres af det offentlige - og jeg mener ikke at f.eks. jødernes og muslimernes omskæring af drengebørn, Jehovas Vidners nej til blodtransfusion etc. berettiger yderligere overgreb. Den offentlige debat burde fokusere på at gå den anden vej.

Robert Ørsted-Jensen, Nic Pedersen, Flemming Berger, jørgen Larsen, Kim Strøh og Anders Jensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ole Meyer

I grunden synes jeg godt man kan tage de unge forældres bestræbelser alvorligt, men nok foreslå noget begrebsafklaring, sprogligt såvel som metasprogligt:

At "vælge sit køn", dvs. OM man "er" en han eller hun, gir vist kun mening for transkønnede, som der trods alt kun er få af (og al sympati for dem, så de ikke får det for svært). Derimod kunne man jo med god mening tale om at vælge HVORDAN man kan være det ene eller det andet - f.eks. om man absolut skal spille fodbold som dreng, gå med kjole som pige, osv. osv. Hep for det! - men det er da ærlig talt en gammel, og ret triviel diskussion, kan jeg sige som ældre (mand).

Meta-sprogligt, dvs. ud fra et lingvistisk synspunkt er det nærmest nonsens at opfinde særlige kønsneutrale pronominer - dvs., det skader måske ikke, men hvad skal det gavne? Det svarer vel nærmest til at have en husorden hvor man tar skoene af og tøfler på når man går ind : fint nok, men når man går ud igen, går man jo ikke ud i tøfler - og hvis man gør, kommer man ikke langt.... Så lille Addis vil nok mange gange have hørt sig selv omtalt som "han" ude i den store verden, og det er der intet at gøre ved. Han blir sikkert ikke alt for forvirret, må man tro & håbe.

Når man så oven i købet tænker på hvor lidt kønnet det danske (m.fl.) sprog faktisk er rent strukturelt og grammatisk, sammenlignet med romanske sprog (hvor der ikke er noget at gøre, thi sådan er grammatikken: adjektiver og participier bøjes i køn og tal, værsgo') - så er det nok ikke sproget og dets strukturer man først og fremmest skal sætte ind på at ændre. Skønt ord nok er vigtige.

Men held & lykke med resten - bare man tænker sig om.

Kim Hansen, Flemming Berger, Morten Lange, Nille Torsen, Kim Strøh og Birgitte D Pedersen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anne Eriksen

Det er unødvendigt med denne overdrivelse - behold da hun/ han og gør bare opgaver og forventninger mere ens - ellers går det ud over børnene - der jo skal færdes i det lyseblå/ lyserøde univers.
Forhåbentlig vil tiden hjælpe på den ulige struktur/ kultur - men resten af verden er jo også langt fra målet - det bliver en langt, sejt træk.

Bjørn Pedersen, Vibeke Rasmussen, Anders Jensen og Kim Strøh anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Morten Damborg
Morten Damborg

Hvad med i stedet at bruge energien på, at lære børn, at de er gode nok, som de er? Lær dem dog at følge deres hjerter, med den betingelse, at de ikke træder på andre på vejen! Uanset køn, er det okay at gå i kjole! Uanset køn er det okay at spille fodbold! Uanset køn er det okay at barbere sine armhuler - eller lade være! Skid hul i (undskyld!), hvad andre siger er hot eller not. Det store er at blive sig selv (Kierkegaard). Nærværende, kærlige og psykologisk modne forældre skal nok klare dette UDEN at tro, biologien er en arg modstander, og uden at tro, gråspurve skal skydes med kanoner.

Jeg synes ærligt talt, det virker utroligt opmærksomhedskrævende at opdrage sine børn som de interviewede i artiklen. Jeg kan ikke lade være med at tænke på dem, som mennesker i en eller anden form for krise.

Dana Hansen, Ditte Trolle, Søren Jessen, Flemming Berger, Vibeke Rasmussen, Anne Eriksen, Anders Jensen, Helene Kristensen, Peter Jensen, Christian Houmann og Gorm Lerche anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Nille Torsen

Det forekommer mig at ideen om kønsneutral opdragelse rummer en selvmodsigelse. I stedet for at tage ligestllingskampen op, går man i "flyverskjul" og prøver at benægte at der er to køn. Det svarer til at farve alle mennesker hvide (eller sorte) for at bekæmpe racisme. Herved bøjer man sig i virkeligheden for det som man ønsker at bekæmpe. I stedet for, burde man snarere anerkende at der er to køn og forskellige hudfarver og etniske grupper, men at disse forskelligheder ikke skal være unødigt begrænsende (en begrænsende faktor kunne være at de fleste kvinde kan beslutte sig for at få et barn, det kan de fleste mænd ikke).

Søren Jessen, Morten Damborg, Henriette Bøhne, Mihail Larsen, Troels Brøgger og Martin Lund anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Martin Lund

Fra top til tå er barnet enten en dreng eller pige og vil undgåelige vokse på som henholdsvis mand eller kvinde. Hetro- eller homoseksuel. Hver og et af barnets 10.000.000.000.000 celler fortæller entydigt om det er det ene eller andet. kke en eneste celle er i tvivl. Det eneste sted hvor der er tvivl er i forældenes hoveder, og de burde søge professionel hjælp.
Konsekvenserne for for barnet ved at vokse op i sådant et dekadent miljø er næppe belyst, men noget særligt godt kommer der sikkert ikke ud af det.

Flemming Berger, Thomas Petersen, benta victoria gunnlögsson og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Herman Hansen

Det kan kun være endnu et avartet kvindeproject... Kønsløse børn uden identitet. Hvor bliver børns tarv og rettigheder af?

Brugerbillede for Per Eskildsen

Hvis man føler at han eller hun er logiske domme er man måske faret vild i sproget og tror at pronomen er en tommestok.

Brugerbillede for Henning Nielsen
Henning Nielsen

"baby af hunkøn" - igen ryger logikken. Uanset hvad man prøver, næsten. Men man kan sige 'den', det er kønsneutralt.
Måske skal vi prøve at definere ud fra fælleskøn og intetkøn. Det kan vi jo, dog frataget kendeordene. Men skal det så hedde 'en barn' eller 'er barn'. Tør man anerkende at barnet har et køn eller ej.
Det bliver sjovt, det her ;-)
... dog nok ikke for barn-et/en.

Brugerbillede for Peter Olesen

Det må være skønt at være så klog på børneopdragelse, inden man har fået sit første barn.
Og er der noget børn generelt hungrer efter, så er det selvfølgelig ideologisk skoling.
Ikke alt det pjat med at lege frit og ubekymret.

Sven Felsby, Gorm Lerche og Thomas Petersen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mikkel Nielsen

Morten Damsborg

Selvom jeg er enig i at det er forældrenes opgave at danne børnene til hele mennesker der kan følge deres hjerte, vise empati, samt minimere en differencieret opdragelse og herved reducere barnets fremtidige muligheder og udtryksformer.

Så er no man an isle, vi er en del af en fælles kultur og sociale arenaer. Disse arenaer er nød til at blive ændret, for mange af de sociale arenaer er køns stereotyp reproducerende og det er et problem der er nød til at blive italesat samt sat fokus på. Mange ligger ikke mærke til det fordi de er rettet ind i en eller anden udstrækning og mentalt indoktrineret i en kønnet tænkning, at mange af disse ikke tænker over de enorme konsekvenser det kan have for de mange mennesker der ikke kan efterleve disse normer og værdier. Mange oplever pga. dette at blive ekskluderet, det er et problem der er til at tage at føle på.

et andet problem er hvad er køn egentligt, det er nærmest umuligt at definere, uden at nogen ender udenfor kategorierne. Det er en utrolig gammeldags sort/hvid tænkning vi alle ville være bedre for uden.

Nille torsen og Marin lund
De to køn er en kulturel og statslig opfindelse, genetisk eksistere der ikke noget som kun to køn. For der er et utal af biologiske sammensætninger. Der er mange derude der er både og, eller som faktisk er meget mindre det køn end de render rundt og tror. Der er et utal af kromosomsammensætninger langt flere end de fleste er klar over.

realiteten er også den at meget af det der tales om som køn, såsom personlighedstræk, evner o.s.v er af kulturel ophav og der er derfor enorm forskel på forskellige landes opfattelse af hvad definere en mand og en kvinde samt hvilke erhverv de kan påtage.

en anden ting er at vores hjerne er plastisk, dvs. den former sig efter hvad den bliver fordret med.

Brugerbillede for Thomas Petersen
Thomas Petersen

De stakkels børn! Heldigvis bliver de også teenagere med et nyt syn på hva fanden mor og far har gang i.

benta victoria gunnlögsson, Henrik Brøndum, Nic Pedersen, Per Torbensen, Mihail Larsen, Morten Jespersen, Peter Olesen og Sven Felsby anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for benta victoria gunnlögsson
benta victoria gunnlögsson

Måske det er fordi jeg er en ældre kvinde, at jeg syntes dette er det rene nonsens.
Der er da, heldigvis, stadig forskel på kønnene og HURRA for det.

Henrik Brøndum, Flemming Berger, Morten Damborg, Peter Olesen og Sven Felsby anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Flemming Kristensen
Flemming Kristensen

Apropos kønsforskning. Lad mig sige det igen. Kønsforskning er død. Norge lukkede deres kønsforskningsinstitut efter en skarp norsk komiker gennem en dokumentar på 7 afsnit "Brainwash - The gender equality paradox", fuldkommen dissekerede og udstillede teorierne og den fuldkomne mangel på facts bag "konceptet". Kønsforskningsinstituttet måtte derefter flytte til Sverige, det eneste sted, hvor nonsens tages alvorligt.

Piger og drenge fødes med forskellige "sensorer" og deres "hang til ting" er indbygget. Længere er den ikke, uanset om Sverige stadig ansætter folk til at forske i B.S.

"Hen" er hån mod menneskelig intellekt.

https://vimeo.com/19707588

Martin Lund, Flemming Berger, Peter Olesen og benta victoria gunnlögsson anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Sven Felsby

Mads SH: Den originale artikel kan ikke kvalificere til "ballade". Der er ikke tyngde nok, og der bliver næppe en kamp på basis af de præmisser. Folk m/k er faldet om af grin længe inden.

Brugerbillede for Sven Felsby

Det er en ejendommelig form for paranoid ønsketænkning at sproget definerer virkeligheden.
Jeg foretrækker at køre med elektrisk tog med pigerne og vise drengene hvordan symaskinen virker.

Flemming Berger og Flemming Kristensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Morten Damborg

@Mikkel Nielsen

"Mange oplever pga. dette at blive ekskluderet, det er et problem der er til at tage at føle på"

Mange?

Jeg er meget enig med dig i, at sociale og kulturelle konstruktioner kan virke overordentligt besnærende for nogle mennesker. Derfor er det da også kun glædeligt, at kønsstereotyperne ikke er så rigide som f.eks. for 50 år siden. Eller blot, da jeg var barn for 25-30 år siden.

Men derfra så til at argumentere på formen en-to-mange, hvad angår lige præcis nødvendigheden af kønsneutral socialisering, det forekommer mig at være noget løst.

Mvh.

Brugerbillede for Mikkel Nielsen

Fleming kristensen kønsforskning er meget langt fra at være død, mange lande i den vestlige verden har stadig kønsforsknings centre, danmark inklusiv. Det vil formentligt forblive sådan, indtil vi dropper kønsstereotype forestillinger, illusioner og bliver i stand til at se på det hele individuelle mennesket uden en grov tendens til at benytte snævresynet endiminsionelle kategoriseringer, der bl.a. definere alle udfra en lang række sort/hvid kategorier, hvoraf køn udgør blot en af dem.

Bente Gunnlögsson
Forskellene i kønnene skyldtes først og fremmest kulturelle, sociale og opdragelsesmæssige tilstande og i langt mindre grad biologiske, tag ud i verden og det vil fremgå ret tydeligt at hvad er mandeligt i dk ikke er det samme som i indien o.s.v.

det betyder ikke biologi ikke spiller ind, det gør den formentligt også men hvordan og hvor meget er i den grad op til den videre forskning at fastsætte. Men vi skal være påpasselig med at tro alting kan forklares ud fra rene biologiske forklaringsmodeller, eftersom denne kun indeholder en meget lille del af det samlede billede.

grunden til opstanden mod køn, skal ikke nødvendigvis ses udfra de to ord, men i langt højere grad at disse to ord tillægges ret specifikke betydninger, holdninger og værdier. Havde de to ord været brugt meget mindre stereotypt og meget mere flydende og bredt omfavnende, var der formentligt aldrig kommet hen "oprøret" mod det, det er formentligt kommet dertil fordi begreberne er for fastlåste og i ikke i høj nok grad har fulgt med i udviklingen af den verden vi lever i.

Brugerbillede for Nanna Wulff M.

Jeg mener, at Michael Kongstad har en god pointe med hensyn til eksponering af nøgne småbørn. Jeg er selv vældig træt af aviser, hvor nøgne kvinder, genitalier, kvinder i gang med en fødsel osv. kan ses på den samme online version af en avis. Det er virkelig trættende at skulle forholde sig til så megen nøgenhed.

Med de mange artikler i Information om pædofili, skulle man tro at der ville være en smule blufærdighed overfor disse småbørn som ikke har bedt om at komme i avisen iklædt deres fødselsdagssuit. Hvad voksne mænd og kvinder angår, så kan de selv bestemme over deres krop og også hvorvidt de vil eksponeres i en avis. Hvis jeg var interesseret i pornografi så kunne jeg sikkert finde ud af for fat i det. Det minder mig om dengang da pornoen blev frigivet, hvor man ikke kunne åbne en morgenavis uden at blive antastet af billedsider hvor spredte ben og kvindekøn blev vist i farver....

Henrik Brøndum og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Flemming Kristensen
Flemming Kristensen

Mikkel Nielsen: Kan anbefale du tjekker dokumentaren i de syv afsnit ud og vi så tager en snak bagefter. Der fremlægges masser med saglige forskningsresultater, som totalt fik de daværende "kønsforskere" i Norge ud på tynd is. Alle deres hypoteser skydes ned med tungt skyts og belæg. De sidder nærmest og stirrer ud i luften, når de forelægges dem.

Så jo. Der er MASSER med biologi, der spiller ind. Bare efter få uger efter fødslen reagerer piger og drenge forskelligt på diverse indtryk.

benta victoria gunnlögsson og Morten P. Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bjørn Pedersen
Bjørn Pedersen

Tankegangen bag denne "bevægelse" (er den virkelig stor nok til at kunne kaldes det?) synes at være at man kan fjerne sociale problematikker ved at italesætte problematikkens omdrejningspunkter på en anden måde.

Brugerbillede for J. Jensen

Biologi er den afgørende faktor, men biologien er ikke binær, det er ikke så enkelt som 100% hankøn eller 100% hunkøn, alle er et sted imellem extremerne.

Men problemet er ikke biologien, problemet er de kulturelle, traditionelle og måske somme tider juridiske formodninger om forskele mellem kønnene, disse sætter dem i en kategori, som måske er dels sand, men som også er dels usand.
De som falder helt udenfor, drengen som kun leger med dukker og makeup eller pigen som kun er interesseret i fodbold og knallerter bliver bemærket, og får hver deres egen kategori.
Men imellem yderpunkterne ligger alle nuancerne hvor de fleste befinder sig, hvad skal man bruge rigide kategorier til hvis de ikke er sande, hvis de ikke hjælper noget eller nogen, men derimod fastlåser både individer og samfund i en roller der måske er mere sande end usande, men dog ikke dækker det virkelige spektrum?
Andre kulturer har eller har havt flere køn, hvis jeg husker rigtigt så var der et sted i Indonesian hvor de havde 5 forskellige køn.

Hvorfor skal staten overhoved vide hvilket køn man har eller ikke har, hvad skal det bruges til om ikke at gøre forskel på folk?

Som jeg ser kønsneutral opdragelse handler ikke om at undertrykke biologiskt køn, det handler om at formindske kulturelle formodninger og idéer om kønsroller og kategorier, så barnet kan vokse op som sig selv, ikke som en stereotypisk rolle.

Sproget, ord, definerer ikke virkeligheden, men de former vores opfattelse af virkeligheden, og ord som dreng eller pige indeholder ikke kun en nøktern observation, men også en kulturel arv om hvad det betyder at være dreng eller pige, en kulturel arv som dels er sand, dels udspringer fra tidligere tiders idéer om kønnenes roller i samfundet, roller som slet ikke har relevans i dag. At lave nye ord er muligvis den eneste måde at komme videre end de gamle roller.

mvh

Brugerbillede for Mikkel Nielsen

Flemming Kristensen

Nu skriver jeg i modsætning til den gængse kønsforskning netop at biologi spiller ind, noget de pure benægter. Men forskning har stadig ikke klargjort hvor meget den spiller ind, det den indtil videre har vist er at biologi kan have en prædisponerende effekt. Men det bliver en smule søgt når nogle udelukkende vil forklare uddannelsesmæssige valg, ønsker og personlige egenskaber udelukkende udfra dette og proppe det ind i to kasser.

Man skal også lige huske på at kvinder overalt på kloden indtil for blot 100år siden var i meget høj grad holdt i hjemmet på tværs af kulturelle skel og hvor de fleste erhverv slet ikke eksisterede og hvor de erhverv der eksisterede også i mange tilfælde var sammenlignelige. Af den grund alene er det forventeligt at disse vil vælge indenfor et nogenlunde ensartet område, det er for i øvrigt en illusion hvis man tror at kvinder er ligestillet med mænd selv her i norden, der er reelt kun kommet et mere lige grundlag indenfor de sidste 30år. Der er stadig en generel social og kulturel forventning, før denne fuldstændig forsvinder finder vi nok aldrig ud af hvor meget biologien influere, vi skal dog stadig huske at der er tale om influering og at folk rent faktisk skifter erhverv og børn der går i en fuldstændig modsatrettet retning end deres forældre. Kommer der en 100% lighed i erhverv, nej formentligt ikke.

Et andet problem er at man kigger på gennemsnittet og i procenter, dvs. det er langtfra alle der reagere som de burde hvis det var en ren genetisk forklaring. Derfor kan en biologisk forklaring ikke stå alene, der er ingen tvivl om at den spiller en rolle, men man skal være yderst påpasselige med at overfortolke eller konkludere noget hvoraf grundlaget er for spinkelt.

Der er dog stadig ret meget forskel på hvilke forskere du spørger, hvor meget biologi skønnes at spiller ind, nogle er af den opfattelse som dokumentaren også viser at biologi er afgørende bl.a. pga. af testeteron og genetisk udvikling til andre ting, der har for i øvrigt været andre dokumentaren, og mindes også en dansk der viste testosteronens påvirkning på hjernen, heriblandt intelligens.

Men det er stadig værd at bemærke at andre forskere heriblandt indenfor hjerne og neurologisk forskning har konkludere at hjernen er plastisk og den udvikler sig ud fra hvad den fodres med og at biologi udelukkende er en medspiller. Der er altså med andre ord ikke enighed selv indenfor de natur videnskabelige kredse. Forsøg med babyer eller bruger undersøgelser er og bliver et tyndt grundlag at bygge teorier udfra, hvilket der er flere indenfor disse kredse også har påpeget.

jeg argumentere dog heller ikke for at mænd og kvinder vil have lige beskæftigelse i forhold hvis mulighederne ligger hetil , men derimod for at vores nuværende kønsdefinitioner og forventninger, opdragelse rammer de grupper der overlapper eller som falder udenfor disse kategorier, forventninger og at vi derfor skal droppe dem da de i dets nuværende ikke gør noget godt for nogle.

De i videoen laver også den klassiske fodfejl, netop den at man tager en gennemsnit og derudfra kategorisere, men der er som sagt nogle der overlapper, der er biologisk set mere end to køn, det bliver man nød til at forholde sig til, så kategoriseringen selv udfra biologiske briller holder simpelthen ikke vand som entydig forklaringsmodel. Biologi resultere ikke i en 100% ensretning langt fra, den influere, det tror jeg ikke man kan benægte.

Brugerbillede for Bjørn Pedersen
Bjørn Pedersen

@J. Jensen: "Sproget, ord, definerer ikke virkeligheden, men de former vores opfattelse af virkeligheden.... At lave nye ord er muligvis den eneste måde at komme videre end de gamle roller. "

Når ord former vores opfattelse af virkeligheden, er det jo netop ikke nødvendigt at lave nye ord som "hn". Det er nok at man forstår at der ved ordene "dreng/mand" og "pige/kvinde", ikke knytter sig særlige "naturlige" roller eller identiteter. Dem konstruerer vi selv, men det gjorde tidligere tider jo også. Det er på ingen måder umuligt at konstruerer en måde at se hun og hankøn, altså det biologiske, uden at associerer det biologiske køn med alle mulige kulturelle, sociale, religiøse, eller ideologiske forventninger, fordomme, associationer, identiteter, eller lignende. Det har man jo gjort længe. Og hvis det kønsneutrale fænomen mod al fornuftigt forventning blive alment, ville også det udgøre den kulturelle norm med tiden. En norm fremtidens politisk korrekte, privilegierede "hvide" unge med deres dårlige ("hvide") samvitiggheder, sikkert ville gøre oprør imod. Alt det nye bliver jo gammelt en dag, og det gør hverken det nye eller det gamle til "det gode", "det dårlige", "det progressive" eller "det tilbagestående". Det er blot tid, der er gået.

Alle i et samfund har "roller", og alle i et samfund skal have roller. Faste kønsroller hører ganske rigtigt fortiden til, og kan man udføre opgaven er kønnet ligegyldigt. Spørgsmålet for alle er at finde deres rolle, finde ud af hvor og hvordan de gør gavn og finder glæde i blandt andre mennesker. Lige muligheder for kønnene, ophævning af den rest af traditionelle kønsroller og mønstre der måtte eksistere endnu, kræver altså af forældrene en størrere social og kulturel arbejdsindsats end blot at kalde sit barn "hn" og like Kvindernes Internationale Kampdag på Facebook. Det kræver at børnene virkelig føler at deres køn er underordnet, hvad er forældrenes ansvar. At det er underordnet, er ikke, og bør ikke anses for at være det samme som, at det ikke skal eller bør anerkendes. Det skal blot ses som noget biologisk.

Det svarer til at bede racister om at lade være med at kalde sorte for "niggere", fordi det lyder grimt og er et racistisk ord, men ellers ikke stille krav til eller sætte spørgsmålstegn ved alle de underliggende formodninger og tankesæt hos racisterne. Eller at bede folk om at lade være med at kalde folk med spastisk lammelse for "spastikere" fordi det i nogles øre lyder grimt. Hvis man stadig ser ned på sorte og spastikere, uanset hvad man kalder dem, er det ligegyldigt om man har et nyt ord at kalde dem.

Brugerbillede for Arne Lund

det kan der sikkert komme meget sjovt ud af fx mht. kønsneutralt legetøj. Glæder mig til at se hvad der sker når man mixer en Barbiedukke med et elektrisk tog.
Det her er jo en sag, der nok vil optage mange yngre speltforældre, der savner indhold i tilværelsen, og/eller forskrækkes over, at tilværelsen er fuld af modsætninger som fx to (mindst) forskellige køn. Lad os endelig nivellere alt hvad der ser ud til at kunne rumme konflikter - reelle eller indbildte.
Når nu ingen har lyst til at tage fat på langt alvorligere konflikt: klassesamfundet.

Brugerbillede for Grethe Preisler
Grethe Preisler

"Egen navle er pompøst motiv"
(Poul Henningsen)

Det mest frapperende ved ovenstående petit-artikel i dagbladet Information, hvor "landets bedste hoveder diskuterer de mest presserende emner", er at ansvarshavende for layout-gruppen har fundet emnet så presserende, at hn har valgt at smække den op på forsiden som kioskbasker for weekend-udgaven af "den mindst ringe avis".

Michael Kongstad Nielsen, Arne Lund, Sven Felsby, Jan Weis og Henrik Brøndum anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jan Weis

Med på speltmoden

Det bliver de sikkert glade for nede ’Das Vaterland’, hvor man som bekendt opererer med tre forskellige køn – maskulinum, femininum og neutrum – altså han, hun og intetkøn, hvor de nu godt kan skippe de to første og omlægge hele deres tungemål til – ’nygermansk’ – som bare lige skal opfindes først … ;-)

Brugerbillede for Peter Nielsen

og jeg vil opdrage mine sønner til at blive voksne ansvarlige og bevidste MÆND. Mænd der er bedre til noget end kvinder, Mænd der ved at der er forskel på mænd og kvinder. Mænd der hviler i sig selv. Hvad er der galt i det feminine og maskuline? vi er ikke lige gode til alting uanset om vi opdrager vores børn til at være kønsneutrale. Det er kort og godt endnu et bevis på at mennesket har knald i låget....

Brugerbillede for Tommy Gundestrup Schou
Tommy Gundestrup Schou

På mig virker det her som en bevægelse af mennesker som har for lidt at give sig til. Mage til nonsens at bruge tid på skal man da lede længe efter. Efter min mening ;-)

Brugerbillede for Grethe Preisler
Grethe Preisler

Bal i Den Borgerlige:

Danse, danse, Dukke min,
nej, hvor Frøkenen er fin!
Kavaleren ligeså,
han har Hat og Handsker på,
Bukser hvide, Kjole blå,
Ligtorn på sin Storetå!
Han er fin, og hun er fin,
danse, danse Dukke min .... ;o)

Brugerbillede for Arne Lund

Jan Weis - Du må være lidt mere konsekvent. Christian er et drengenavn, mens både Liv og Siv er pigenavne.
Jeg foreslår: Chris og Lv og Sv - der skal sq være orden på det!

Brugerbillede for Jan Weis

Vort modersmål er ikke dejligt, det har fået så fæl en klang,
hvormed skal jeg ligne og mobbe det i sang?
En højbåren hn, en ædel kongehn,
og hn er så ung, og så syndig ser hn ud,
og hn er så ung, og så syndig ser hn ud!