Nyhed
Læsetid: 5 min.

Kapitalens profitable fortællinger

Den vestlige kapitalisme skaber i dag værdi ved at konstruere historier om kulturarv og nationale identiteter. Sociologen Luc Boltanski var i sidste uge i Danmark for at fortælle om kapitalismens nye metamorfose: berigelseøkomomien
Moderne Tider
17. oktober 2015

En charmerende lejlighed i en fredet ejendom i det historiske Saint-Germain-kvarter i Paris. En britisk Bentley, der emmer af klassisk aristokratisk ånd. En autentisk håndstrikket islandsk sweater og en eksotisk afrikansk træskulptur. Alle paradigmatiske varer i berigelsesøkonomien – en ny form for kapitalisme, der i de seneste årtier er kommet til at fylde mere og mere i de vestlige samfund.

I sidste uge var den franske sociolog Luc Boltanski inviteret til København i anledning af Dansk Sociologforenings 50-års-jubilæum, hvor han forelæste for omkring 350 tilhørere under rubrikken »Berigelsesøkonomiens sociale konsekvenser«. I foredraget, der grundet simultanoversættelse fra fransk til engelsk var præget af en smule sproglig forvirring og forsinkede reaktioner fra publikum, fortalte Boltanski om den måde, hvorpå den moderne kapitalisme skaber værdi. I takt med afindustrialiseringen er der opstået en økonomi, der centrerer sig om dyre forbrugsgoder, og integrerer især historie og kultur i bestræbelsen på at opdyrke nye markeder med varer, der adskiller sig fra den tidligere kapitalismes masseproducerede, standardiserede og billige produkter.

Gammel vin på gamle flasker

Analysen af berigelsesøkonomien ligger sig i forlængelse af den undersøgelse af den moderne kapitalisme, som Boltanski sammen med Ève Chiapello gennemførte i værket Kapitalismens nye ånd fra 1999. Gennem studier af amerikansk managementlitteratur viste de her, hvordan kapitalismen uskadeliggjorde den såkaldte ’kunstnerkritik’, der i 60’erne og 70’erne anklagede den for at være fremmedgørende, hierarkisk, autoritær og ensrettende. Kapitalismekritikken blev afvæbnet og indoptaget som en legitimering af det projekt- og netværksbaserede arbejde, der skulle tilbyde selvrealisering og uhæmmet udfoldelse af kreative potentialer.

I sin nyeste forskning, som Boltanski præsenterede til forelæsningen, fortsættes analysen af den moderne kapitalismes udvikling. Berigelsesøkonomiens tilblivelse forklares med henvisning til den økonomiske og politiske krise, der ramte den vestlige kapitalisme i slutningen af 60’erne og 70’erne. Som en reaktion på faldende profitabilitet og proletariske protester begyndte den outsourcing af industriproduktionen, som har fundet sted lige siden, og som, i kombination med direkte politiske angreb på fagforeninger, svækkede proletariatets modstandsevne.

I stedet for værdiskabelse gennem industriel produktion har vi ifølge Boltanski set, hvordan vestlige lande de seneste tre årtier har udviklet en ny form for værdiskabelse, og det er dette fænomen, Boltanski kalder économie d’enrichissement:

»Begrebet skal forstås, på samme måde som når man taler om forædling af metaller eller forbedring af livsomstændigheder,« fortæller Boltanski.

Alt kan forædles – et faldefærdigt hus kan blive en attraktion, en gammel og muggen lædervest komme på mode og sælges som vintage, og en hvilken som helst parfume opgradere sin værdi mange gange ved at blive brugt af en kendis. Det er ikke produktet selv, det vil sige dets egenskaber isoleret set, der gør det efterspurgt, men derimod den historie, der spindes om det i markedsføringen, og som tilføjer det en unik værdi.

»Vi har at gøre med en økonomi, der henter sin substans i fortiden,« fortæller Boltanski. »Denne fortidsøkonomi hviler altså i første omgang ikke på den industrielle produktion og en serie standardiserede produkter, der sælges som nye, men på tilskrivningen af værdi til ting, der allerede er tilgængelige.«

Profitable fortællinger

Boltanski peger på fire vigtige faktorer i berigelsesøkonomiens skabelse af rigdom: luksusvarer, kulturarv, turisme og kulturevents. Alle afhænger de af en fortælling om deres særegne oprindelse, eksklusive kvalitet eller historiske betydning. Luksusvarer som spiritus, mærkevarer og fine biler kan sælges til tårnhøje priser i kraft af det brand, virksomheden har opbygget, ligesom de nationale traditioner, varen associeres med, bliver afgørende for dens tiltrækningskraft – det føles simpelthen mere autentisk at købe foie gras i Normandiet end i den lokale delikatesseforretning.

Gennem »opfindelsen af en mere eller mindre fiktiv fortid« skabes et marked møntet på især turister og velhavere, der ofte shopper mærkevarer i det formodede hjemland, desuagtet at de selvsamme varer sælges i det land, de bor i (og at en ‘fransk foie gras’ meget vel kan være produceret i Ungarn).

Selve oplevelsen af autenticitet, ikke kun ved varen, men også i selve købet af den, er altså med til at retfærdiggøre de høje priser. Hertillands kunne forestillingen om ’det nordiske’, der især er tydelig i gastronomien, med dens – forstår man – unikke historie om tang, salturt og ramsløg, være et eksempel på, hvordan konstruktionen af et narrativ har succes med at definere og sælge et specielt produkt.

Berigelsesøkonomien er altså kendetegnet ved at lukrere på en national selvforståelse og skabe nye markeder, hvor gevinsten afhænger mindre af varen og mere af den medfølgende identitetsfortælling. I bestræbelsen på at skabe den aura om en by, region eller et land, der tiltrækker investeringer, turister og andre forbrugere, spiller staten en vigtig rolle: Gennem museer, universiteter, finansiering, byudvikling og turistkampagner er myndighederne med til at skabe profitable vilkår i berigelsesøkonomien. I statsadministrationen og private fonde finder vi det, Boltanski kalder »den gode smags bureaukrati«, der er med til at forme »de fortællinger, der skabes om de ekstraordinære ting, og som deres værdi afhænger af«.

Forældet fabriksretorik og racistisk populisme

Byer indrettet til rige og turister, der skal shoppe luksusvarer i fred, kræver sikkerhed. En af konsekvenserne af berigelsesøkonomien er derfor, at byen renses i sikkerhedens navn: Virksomhederne må sørge for at »fjerne alt, der ikke stemmer overens med den arketypiske fremstilling af området«. Intensiveret overvågning, politikontrol og fjernelse af uønskede elementer sikrer, at turister og rige kan nyde kulturarven i fred og ro, uden at blive konfronteret med de sociale konsekvenser af den kapitalistiske økonomi.

Den afindustrialisering og svækkelse af fagforeningerne, der har fundet sted parallelt med berigelsesøkonomiens opkomst, har ifølge Boltanski efterladt venstrefløjen med en retorik og strategi, der på mange måder er forældet. Modsætningen mellem den udbyttede arbejder og ejeren af produktionsmidlerne svarer ikke længere til virkeligheden og er derfor ikke i stand til at mobilisere proletariatet.

I stedet ser vi over hele Europa, hvordan den nationalistiske højrefløj lykkes med at opnå opbakning fra arbejderklassen ved at sætte to fjendebilleder i centrum: dels ’de fremmede’, dvs. flygtninge, indvandrere, muslimer, romaer, etc., der formodes at ’tage arbejdet’, dels overnationale institutioner såsom EU, der fremstilles som et elitært og antinationalt bureaukrati.

Boltanski ser således en sammenhæng mellem højrefløjens succes og venstrefløjens manglende evne til mobilisere det arbejdende flertal. Der er med andre ord brug for at revurderede de sociologiske kategorier i analysen af den sociale virkelighed, så der kan udformes en kritik, der faktisk reflekterer det europæiske proletariats nye situation og gøder jorden for en tidssvarende modstand.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her