Læsetid 6 min.

Den konservative højrefløj er gået i udbrud

Et nyt konservativt parti blev annonceret for nylig. Partistifterne repræsenterer den nationalkonservative såkaldte ’hvide fløj’, der er kritisk over for multikulturalisme og EU. Partidannelsen bekræfter endnu en gang, at den konservative højrefløj vinder kraftigt frem og udfordrer den politiske elite i moderpartiet
Et nyt konservativt parti blev annonceret for nylig. Partistifterne repræsenterer den nationalkonservative såkaldte ’hvide fløj’, der er kritisk over for multikulturalisme og EU. Partidannelsen bekræfter endnu en gang, at den konservative højrefløj vinder kraftigt frem og udfordrer den politiske elite i moderpartiet
iBureauet/Mia Mottelson
10. oktober 2015

Da Lars Barfoed trykkede Margrethe Vestagers hånd under valgkampen i 2011 og offentliggjorde en alliance over midten, som blandt andet skulle være garant for humanisme og medmenneskelighed, sad mange konservative foran skærmen og skar tænder. Det, at Barfoed erklærede sin politiske kærlighed til en – i deres øjne – værdirelativistisk nihilist som Margrethe Vestager, er i nationalkonservative kredse blevet et symbol på årtiers forræderi mod den konservative kamp for nationens kulturfællesskab. Det kulturfællesskab, som det danske folk har nedarvet fra sine forfædre, og som nationalkonservative tror, er fundamentet for vores indbyrdes solidaritet.

I dag er de danske nationalkonservative repræsenteret af intellektuelle som Kasper Støvring og Michael Jalving, og tilsammen udgør de den såkaldte hvide fløj i den konservative bevægelse.

En af repræsentanterne fra den hvide fløj hedder Peter Seier Christensen. Han er medstifter af det nye nationalkonservative parti, Vi Konservative. Derudover er han bror til direktør i Saxo Bank og en af Liberal Alliances bagmænd, Lars Seier Christensen.

Da Peter Seier Christensen lancerede sit nye parti, slog han fast, at partiet kommer til at ligge på linje med Dansk Folkeparti i synet på indvandring og multikulturalisme. Havde man fulgt med i hans deltagelse i den offentlige debat i den foregående periode, ville den udmelding have været alt andet end overraskende. Et par måneder forinden stod han med en mikrofon i hånden i det centrale Malmø og tordnede mod masseindvandring fra ikke-vestlige lande og politisk korrekthed. Det gjorde han til en demonstration, som var arrangeret af den højreradikale organisation PEGIDA, der kæmper mod islamisering af Europa. Cirka halvvejs inde i sin tale henvendte han sig til de råbende moddemonstranter med en advarsel. Han sagde, at hvis svenskerne insisterer på at blive ved med at lukke så mange flygtninge og indvandrere ind i deres land, som de gør i øjeblikket, vil de andre nordiske lande herunder Danmark blive nødt til at isolere Sverige.

»Er Sverige et land, vi andre nordiske lande ønsker at have som naboer? Tør vi det? Vi har en pasunion i Skandinavien. En ordning, som sørger for, at borgerne kan rejse frit mellem landene. Men på et tidspunkt kommer vi til at lukke grænsen til Sverige. Tro mig, det kommer til at ske.«

Nationalkonservativ vækkelse

Pernille Vermund, Peter Seier Christensens medstifter, er tidligere konservativt byrådsmedlem i Helsingør. Hun stillede op til folketinget ved sidste valg, men hun kom ikke ind. Hun mener, at der er brug for et nyt konservativt parti, fordi Det Konservative Folkeparti har bevæget sig så meget til venstre, at mange forhenværende konservative er blevet politisk hjemløse. Og at et nyt, moderne konservativt parti bør bygge på nationalkonservatisme, EU-modstand og en øget frimarkedstænking.

»At hvid fløj vokser i disse år, skyldes jo, at Danmarks kulturelle fællesskab er voldsomt presset. Lige nu er den største udfordring i samfundet, at vores grundlæggende værdier bliver sat på spil. At en stor del af befolkningen pludselig synes, det er naturligt, at man ikke kan tegne en profet. Det værdiskred skyldes en alt for liberal udlændingepolitik, man har ført i årtier. Desværre også i Det Konservative Folkeparti,« siger Pernille Vermund og tilføjer, at Det Konservative Folkeparti også har fejlet på det økonomiske område.

»I forbindelse med den seneste beskæftigelsesreform gik Det Konservative Folkeparti med til, at der skal være en øget kommunal udligning i forhold til tidligere. Når partiet laver sådan en aftale, så gør man det modsatte af, hvad man burde gøre ud fra sit ideologiske standpunkt. Sådan nogle sager har der været for mange af.«

Pernille Vermund vurderer, at de vælgere, som vil finde et nyt nationalkonservativt parti interessant, primært vil være folk, der stemmer på Liberal Alliance, men som gerne vil have en udlændingepolitik, som den Dansk Folkeparti står for, og folk, der stemmer på Dansk Folkeparti men savner en økonomisk politik, der minder om Liberal Alliances. Det Konservative Folkeparti har nemlig så få vælgere tilbage, at stemmefiskeriet kommer til at foregå i de andre partier på højrefløjen.

De ægte konservative

Den nationalkonservative tænker, Kasper Støvring, hilser det nye konservative parti velkommen. Han glæder sig over, at der nu kommer et »ægte konservativt parti.« Han uddyber sin formulering med, at han ikke mener, at vi har haft et egentligt konservativt parti i Folketinget i mange år.

»Det Konservative Folkeparti er blevet for liberalt på for mange områder til at være et ægte konservativt parti. Det gælder blandt andet udlændingepolitikken, hvor partiet ikke har forstået, at den massive tilstrømning siden 80’erne er en trussel mod vores kulturelle sammenhængskraft.«

»Det gælder også deres indstilling til EU, der er alt for jubeloptimistisk. Det naturlige konservative standpunkt over for EU må nødvendigvis være særdeles skeptisk, da EU systematisk forsøger at underminere nationalstaternes suverænitet.«

Kasper Støvring mener, at Dansk Folkeparti har overtaget kernen af det konservative tankegods. Han påpeger, at nationale institutioner såsom sprog, religion og kulturarv i den konservative idehistorie traditionelt er blevet set som fundamentet for, at mennesker identificerer sig med hinanden og lever i fred og fordragelighed. Derfor mener han, at Dansk Folkepartis kamp mod masseindvandring og multikulturalisme er en grundlæggende konservativ kamp. Til gengæld mener han ikke, at Dansk Folkeparti er et konservativt parti på grund af partiets sværgen til den socialdemokratiske velfærdsstat. Og der er samtidig forskel på at bekæmpe multikulturalisme indenfor nationalstaten og på at bekæmpe islam som religion. Det sidste er ikke konservativt, påpeger Kasper Støvring.

»Som konservativ anerkender man det bevaringsværdige i kultur og religion. Man anerkender, at muslimer praktiserer deres religion, og at det giver deres liv værdi. Islam har givet mening til milliarder af mennesker i rigtig mange år. Det skal man ikke dæmonisere.« siger Kasper Støvring og fortsætter:

»En konservativ vil sige, at vi skal respektere, at verden er multikulturel. Vi skal respektere, at andre samfund end vores, har fået en anden kultur overleveret fra deres forfædre, end vi har. Men vi skal også stå fast på, at vores nationer er homogene. For multikulturalisme inden for de enkelte nationer er et stort problem, der fører til mistillid og fjendtlighed.«

De unge er nationalkonservative

Kasper Elbjørn, forfatter, medstifter af tænketanken Cepos og medlem af Det Konservative Folkeparti, er enig i, at de nationalkonservative bliver mere og mere toneangivende i disse år. Den tendens er tydeligst afspejlet blandt unge konservative, mener han.

»Hvid fløj er især stærkt repræsenterede blandt de unge konservative. Der findes en del i KU, som er enormt aktive i ungdomsorganisationen, men som ikke engang er medlem af moderpartiet. Unge konservative er groft sagt nationalistiske EU-modstandere, som er træt af moderpartiets venstredrejning,« siger Kasper Elbjørn og giver et eksempel på den fremherskende nationalisme blandt konservative unge:

»Der er for eksempel mange, der ikke kan forstå, hvorfor vi pr. definition skal samarbejde med USA mod Putin, da de identificerer sig med Putins nationalisme. De anerkender og forstår Putins argumenter for at annektere Krim, selv om de selvfølgelig også er kritiske over for at bryde international lov.«

Tidligere folketingskandidat for Det Konservative Folkeparti, Mads Holger, er enig i, at der foregår en bevægelse mod højre blandt konservative unge.

»De unge bliver i tiltagende grad nationalkonservative. De ligger ideologisk til højre for moderpartiet, og kløften mellem de to grupper er blevet en del bredere de senere år. De unge har en langt mere skeptisk tilgang til EU, de vil have mere vidtgående reformer af velfærdsstaten og de går ind for en meget strammere udlændingepolitik end moderpartiet.«

Mads Holger fortæller, at den såkaldte frederiksbergkonservatisme på mange måder er den nationalkonservative fløjs modstykke. På den måde kan man godt tale om en højrefløj og en venstrefløj inden for bevægelsen, selv om virkeligheden selvfølgelig er mere nuanceret end det, fortæller han. Og frederiksbergfruerne, som Mads Holger kalder dem, udgør bevægelsens venstrefløj.

»Det er sådan noget med, at man ikke vil betale for meget i skat, og man er da borgerlig, men man skal også være ordentlig og anstændig. Man læser avisens kultursider, og man lægger stor vægt på socialpolitikken. De repræsenterer den dannede og urbane form for konservatisme,« siger Mads Holger og tilføjer, at den konservative bevægelses venstrefløj heller ikke er imponeret af moderpartiets kurs.

»Kampagnen ’Stop Naziislamisme’ blev set som et knæfald for det rabiate højre, og det gjorde ondt. Man frygter, at partiet er på vej et sted hen, som frederiksbergkonservative ikke kan identificere sig med. Så der er på ingen måde tale om, at de socialkonservative er jublende lykkelige over Søren Papes linje. Ingen af fløjene er tilfredse.«

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Det Konservative Folkeparti.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Du kan godt slippe for annoncerne på information.dk

Det koster 20 kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Johan Enemark
    Johan Enemark
  • Brugerbillede for Flemming Berger
    Flemming Berger
Johan Enemark og Flemming Berger anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Robert  Kroll

Lidt kynisk betragtet, så kunne de fleste danskere vel tilslutte sig det Konservative Folkepartis program (eller manglende "program") - Poul Schlutter var konservativ regeringsleder uden at have noget som helst ideologisk gods af betydning.

Problemet for partiet er, at "den kunstneriske udførelse" er elendig. Det er vist på vej mod et "ophørs-udsalg", og der kan næppe skabes et nyt konservativt parti på ruinerne - andre partier leverer fint de varer, de forskellige vælgergrupper i dag efterspørger.

Kristian Rikard, Preben Haagensen, olivier goulin og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Claus Jansson

Sidder tilbage med følelsen af, at der ikke var noget nyt - intet visionært - bare mere af det samme fremmedfjendske, som så mange slår sig op på. Hvis ikke det er socialthad så er det fremmedhad...

Hvis vi skal føre politik og være visionære med frygten og foragten som drivkraft, så er jeg bange for at vi ikke kommer ret langt - andet end tilbage.

"Hvid"? - der er intet "HVID" eller "HVIDT" over den beskrevne politik i dette oplæg.

Prik mig på skuldren, når de konservative er færdige med at lege radikale og dreje rundt om sig selv med 200 km i timen. Der er plads til forbedringer.

Ole Frank, Vibeke Hansen, Jens Kofoed og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Problemet for Det konservative Folkeparti, som jeg egentlig ofte har følt mig tilskyndet til at stemme på - der er faktisk en vis fællesmængde med 'den anden side' - er, at det fungerer bedst, når der er en kraftig rød opposition som i '80erne, hvor den nødvendige politik var den, som socialdemokraterne ikke turde føre.

Brugerbillede for Herman Hansen

Ja ja da. Et Dansk Folkeparti for dem, som føler sig hjemme hos "eliten"...

Stiftet af en lille bror og en som ikke kom ind. Hvad mon højrefløjs psykologen og den selvudnævnte geniale menneskekeder Henrik Day Poulsen har at sige til det.

Heidi Larsen, Arne Lund, Glenn Lynge Andersen, Preben Haagensen, peter juhl petersen, Karsten Aaen og peter fonnesbech anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Helene Kristensen
Helene Kristensen

For ikke at snakke om SR-regeringen, som førte liberal politik af den mest modbydelige art. Desværre var der ingen socialistisk modpol til at bekæmpe svineriet. Utroligt med endnu et højre-parti, der er jo så stor trængsel i det område at der da næppe bliver stemmer til alle. Venstre, Konservative, Ny konservative, DF, Alternativet, Radikale og Socialdemokraterne og SF som leger Radikale ved ikke rigtig at vide hvad de selv mener.
Der er ligesom mere fremtid i et nyt socialistisk parti som kan trække de vælgere som nu flakker mellem DF og Socialdemokraterne.

Anne Eriksen, Teodora Hansen og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for jan henrik wegener
jan henrik wegener

Nå der påstås at der findes en "såkaldt hvid fløj" kunne vi måske få at hvide hvem der taler om en sådan og hvorfor? Skønt jeg udmærket kender flere af de omtalte debattører af navn har jeg ikke hørt om det der med at de kaldes "hvide fløj" før men det kan da godt være. For det vil da være en fordel hvis man, også når det gælder dem man er uenige med og endda måske ikke bryder sig om, kan gengive deres synspunkter på en ordentlig og ikke forvrænget måde. Det sidste er måske noget der generelt er et problem med i dagens danske debatter. Ikke så meget "hårdheden" men måske at man udlægger modpartens synspunkter på en tvivlsom måde.

Brugerbillede for peter fonnesbech
peter fonnesbech

Kolonihave med pigtråd!

Heidi Larsen, Arne Lund, lars abildgaard, Mads Berg, Poul Solrart Sørensen, Torsten Jacobsen og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Karsten Aaen

Det Konservative Folkeparti har lidt af denne splittelse siden partiet Højre i 1914 blev til det konservative folkeparti. Embedsmændene og biskopperne og andre af det man kunne kalde for samfundets støtter var og er konservative. Nogle (store) godsejere er og var også konservative. Mange små og store butiksejere var og er også konservative, men konservative på en anden måde. Nemlig på den national-konservative måde,som går ind for mere marked, fri markedsøkonomi, lavere skatter og lavere lønninger. Og som er i dag er modstandere af EU og af det multi-kulturelle og multi-etniske samfund. Fordi de hævder (med urette, mener jeg) at det fører til det danske homogene samfunds og den danske homogene kulturs undergang.

Set fra mit synspunkt har det danske samfund og den danske kultur aldrig været homogen. Der er stadig forskel på kulturen i Nakskov og kulturen i Aalborg.....og kulturen mellem land og by her i dette land.

Anne Eriksen, Ahmed Mannouti, Mads Berg, Poul Solrart Sørensen og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Gert Romme

Det Konservative Folkeparti har faktisk bevæget sig langt væk fra at være et rendyrket godsejerparti. Eller måske kan man mene, at de blot har forsøgt at følge med tiden, men at tiden nu har bevæget sig væk fra partiet.

Men ser man bort fra det tætte tilhørsforhold til nazismes Tyskland, giver ideologien hos de nye "hvide" til gengæld stærke mindelser mod de finske hvidgardister. De uddøde i øvrigt ikke helt efter II. verdenskrig, men fortsatte i det stille både i 1950-erne og lidt ind i 1960-erne med visse paramilitære aktiviteter i det østlige Finland.

Og så sent som i søndags, stod en middelaldrene kvinde op under en demonstration mod flygtningene i Lahti, og meddelte, at hun ønskede "de hvide" tilbage. Og overfor pressen sagde hun, at hun ikke var racist, men at hun nu ville vække de hvide til live.

Sådan som jeg har forstået "de hvide" i Danmark, har de dog nærmest åndligt slægtskab med Ungarns ministerpræsident, Viktor Orbán, fra Fidesz – Ungarischer Bürgerbund, og med de russiske højreradikale kredse i Putins bagland.

Brugerbillede for Herman Hansen

Alle ved jo godt verdens ende er nær. Ikke. Og det er som om vi målrettet bevæger os i den retning. Som det der med at tisse i bukserne. Først kom de hysteriske 00'er med penge uden ende. Det er optakten til sammen bruddet - Stilhed før stormen. Alle sejl sættes ind. Så kom opvågningen til virkeligheden - En ny verdensorden og klimaændringer, som ikke længere kan fornægtes. Og så første akt til finalen, som vi befinder os i lige nu, starten på opbrud. Endeløse flygtninge og immigrat strømme, nationalisme, konservatisme, alle sig selv nærmest. Nu gælder det udelukkende om at rage til sig.

...Næste face i finale optakten? Ja, det bliver "interessant". Umiddelbart ser det ikke godt ud.

Peter Hansen, Preben Haagensen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Flemming Berger
Flemming Berger

Jeg har anbefalet artiklen;for mig er den en ny viden om,hvad der foregår ude på højrefløjen.
Det ville være befriende med et parti,der faktisk turde stå ved deres mening om,hvad det anså for den bedste samfundsudvikling og som med rødder i dets opfattelse af fortiden ville være i stand til at pege på det mål,der blev styret efter.
Et sådant parti med faste meninger både før - og især efter - et valg ville være langt lettere at forholde sig til for de sølle rester,der er tilbage af os socialister/kommunister/revolutionære,end det sammenrend der findes i DF og LA og til en vis grad i de andre såkaldt ansvarlige partier.

Anne Eriksen, Preben Haagensen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Søren  S. Andersen
Søren S. Andersen

Det er et godt initiativ, som Peter Seier Christensen har taget. Det Konservative Folkeparti er i sin nuværende skikkelse værdipolitisk på linje med Det Radikale Venstre og har mistet enhver eksistensberettelse. Ingen tvivl om at det er et ledigt politisk standpunkt at kombinere værdipolitisk nationalkonservatisme og stram indvandre/flygtninge-politik med klassisk liberalisme. Mange af dem, der i dag føler sig politisk hjemløse, vil have et sted at gå hen, hvis det lykkes at få det nye parti sat i søen.

Selv har jeg nu ikke tænkt mig at stemme på det nye politiske parti, men vil fortsætte som sofavælger indtil videre. Jeg er ikke liberalist, men keynesianer. Værdipolitisk ligger mine synspunkter på linje med den karismatiske tyske journalist, publicist og aktivist Jürgen Elsässer, der har holdt mange taler på de tyske Pediga-demonstrationer, og som mere end nogen anden har bekæmpet NATOs folkeretsstridige angrebskrige og koldkrigeriske anti-russiske linje.

Selvfølgelig kan jeg heller ikke stemme på et politisk parti, der aktivt arbejder for at gøre københavnere arbejdsløse ved at flytte statslige arbejdspladser ud af København. Det ligger mig også uendeligt fjernt at stemme på et parti, der støtter kongehuset, og som bevilger offentlige midler til den feministisk propaganda-central KVINFO samt til pseudovidenskabelig såkaldt 'kønsforskning'.

Brugerbillede for Claus E. Petersen
Claus E. Petersen

At sætte De Konservative og Det Radikale Venstre op som modpoler er absurd.
Begge partier hygger om grupper af kernevælgere som tilhører en ekstremt privilegeret, velhavende og fuldstændigt virkelighedsfjern overklasse, selvom de radikale nok har mest gehør hos wanna-bee departemetchefer, bankchefer og projektpampere samt rosset i Bruxelles.

Arne Lund, Flemming Berger, Preben Haagensen, Holger Madsen og Per Torbensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Karsten Aaen

De Konservative i traditionel forstand er heller ikke liberalister. De konservative i traditionel forstand går ind for Kongehuset, går ind for at bevare DK's natur, og DK's (uberørte) kyster. Og at for de stærke skal hjælpe de svage i et samfund og går ind for en (stærkere) stat end liberalisterne i f.eks. Liberal Alliance eller Venstre gør. Visse dele af Dansk Folkeparti, vel mellem 1/3 og 1/2 af partiet, og de personer, der stemmer på DF gør det samme. Morten Messerchmidt mener jeg f.eks, er den af de personer, der gør dette, ud fra hvad han har skrevet og sagt og fået trykt i tiden løb.

Pointen med pege på de to måder at være konservativ på som jeg gjorde i mit første indlæg var egentlig blot den at forklare at lige siden 1914 hvor Højre blev til De Konservative har partiet været splittet imellem det man kunne kalde for de nationalkonservative liberalister og det man kunne kalde for de internationalt orienterede traditionalister. De sidste er nok dem som en person i artiklen refererer til som 'frederiksbergfruerne'. Og de første er personer som f.eks Lars Seier Christensen, Michael Jalving, Kaspar Støvring m.fl. som går ind for at bevare DK som en nationalstat og som udlændinge, og dermed også, EU som en trussel mod den danske nationalstat. Og herudover går de så ind for et så frit marked, uden begrænsninger som muligt. Men netop på nationalt plan. Og hvis de endelig anerkender det internationale, så er det som et frit handelssamarbejde, hvor der ingen restriktioner er. Overhovedet.

Brugerbillede for Bent Gregersen
Bent Gregersen

Et frisk initiv med blikket rettet urokkeligt mod fortiden. Fremtiden behøver men ikke at kymre sig om når man har en så strålende fortid styret af fortidsbenovede godsejere og andet braveharts der fandt militæret, monarkiet og kleresiet som forbillede for ungdommen. Og så var det naturligvis også lønsomt.
Samme fortid i 30´erne indeholdt Danmarks hidtil største ungdomsorganisation, Konservativ Ungdom, som optrådte i store ordnede kadre iført spidsbukser, lange støvler, skrårem, sorte skjorter, og spader til forsiring af eksercitsen, kopieret efter de rigtige nazister. Efter sigende kan de danske konservative og deres åndsfæller ikke ret godt li´gasning af folk med oprindelse i den semitiske sproggruppe i mellemøsten, men har forståelse for at holde lignende folkeslag borte fra det danske folkelegeme, hvis storslåethed alligevel er dem fremmed. De mestre ikke engang det danske sprog.

Brugerbillede for Vibeke Hansen

For kort tid siden læste jeg en artikel om, at det nye nationalkonservative parti og enten DS eller DP har sat sig sammen for at lave en slags valgforbund, der også gør det lettere at kunne opstille. Med tanke om debatten i medierne, tvivler jeg ikke på, at de kommer ind. Og som en anden på tråden skriver, synes jeg også det er bedre men deres kategoriske udmeldinger, som ikke lokker vælgere til med gyldne løfter, man hverken har råd eller magt til at gennemføre

Jeg tror i grunden ikke, at der kommer mange flere af disse nationalister, de råber bare rigtig højt. Det kommer naturligvis til at betyde forskydninger i den blå blok, men mon ikke, det er DF, der kommer til at bøde for det. Det er mit indtryk, at tilhængere af denne nye linie overhovedet ikke bekymrer sig om samfundsudviklingen, lige muligheder og grundlovsbestemte frihedder, men ønsker at regulere demokratiet, efter deres - efter min mening - begrænsede livssyn. Rigtig mange giver udtryk for, at DF er for fixeret på deres velfærdspolitik til at være seriøse nationalister, så for disse vælgere kommer et nyt parti som en gave. Hvor det vil efterlade konservative og DF er rigtig spændende, for så har begge partier den bagdel, at deres politik kan fåes andre steder. Det kunne muligvis gavne Venstre, med sådan en oprydning. Jeg frygter ikke denne bølge vil vinde større indpas i sin helhed. Det så vi under grænseproblemerne, hvor vores (danske) medfølelse og forståelse et ganske kort øjeblik gjorde opmærksom på sin eksistens. Måske er jeg naiv, men jer tror også, at nu FN, Rusland, Iran og USA bl.a, er gået ind i kampen om at stoppe folkevandring og flugt, vil der indenfor en forholdsvis kort årrække være styr nok på Europas tilstande til, at islamofobien bliver begrænset til "nå, råber de nu igen", lidt lige som DF, der jo følte sig uretfærdigt overhørte. Hvor lang tid krig og ufred vil fortsætte i Mellemøsten, tør jeg ikke gætte på, men jeg er helt sikker på, at hvis vi ikke ser at komme tilbage på sporet på miljø og klima, så har vi ikke en chance, når kæmpeområder og hele kontinenter bliver ramt af menneskeskabte naturkatastrofer. Så bliver det hverken familiesammenføring eller ydelser, der er på dagsordenen, det er vand og mad.

Brugerbillede for Peter Hansen

Tim Petersen

Hvis du vil have god mad på plejehjemmene, så lad være med at stemme for skattelettelser..

Ole Frank, Vibeke Hansen, Janus Agerbo, Jonas Pedersen, Flemming Berger og Jens Jørn Pedersen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Klavs Hansen

@Tim Petersen
Margaret Thatcher (“The problem with socialism is that you eventually run out of other people's money.”).
Var det ikke hende der blev begravet for skatteborgernes regning?

Janus Agerbo, Peter Hansen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kristian Rikard
Kristian Rikard

Bent Gregersen,
Jeg tror med fordel, at vi skal lade fortiden hvile, for hvis vi vil ribbe op i den, tegner
der sig et ret uskønt billede af Danmark, store dele af UK og af størsteparten af
svenskere.

Brugerbillede for Jens Jørn Pedersen
Jens Jørn Pedersen

Forskellen mellem dem og os er, at de ønsker at eje det hele, vi ønsker kun et godt liv! Vi ønsker også et godt live i fremtiden, de ønsker det kun her og nu.

Brugerbillede for Touhami Bennour
Touhami Bennour

Multikultiralism er der altid, I skole når du læser fremmed sprog, I økonomi når du tage modeller fra andre lande, og selvfølgelig når det er Mennesker som oprindelse er fra udlandet. Men der er en anden multiculturalism, Vertikal, som ikke kræver tilstede af fremmed herkomst. I nogle lande er den slags multikuturalism synlig, som I Egypten og den antikkens kultur, den antikkenskultur findes I arkeologi men også I music, teater, opera etc, og det virker også som fremmed men også en del af deres kultur. Det samme om Grækenland, og andre lande. Man kan også have dem begge,de to former, man kan ikke forstår Løgstrup I danmark uden at kende til Jean Paul Sarte(l´Etre et le Neant) "væren og intet"elle Heidegger (sein und zeit) og vikinge tid sikkert er der. Jeg nævner Øhenslager og Aladdin lampe, som er taget fra den arabiske"eventyr Roman, Tusind og en nat". De afhænger af hvordan man administerer den blanding, nogle kan ikke, andre kan, jeg har nævnet nogle af dem. Det er spørgsmålet. Men økonomisk er det en fordel med menneskelig multiculturalism for den forøger den kage der deles. Tænk hvis A.P.Møller var en almendelig skibsreder I danmark I stedet for at være et multinational selskab. Alene omsætning forklarer meget.

Brugerbillede for Arne Lund

Temmelig komisk, at se Lars Barfoed blive betegnet som noget til venstre (for hvad i øvrigt?).
Hans håndtryk med Vestager, var blot et forsøg på at lære at svømme, men ebbede hurtigt ud da Vestager havde opnået hvad hun ville: at splitte de borgerlige.
Heller ikke Barfoeds virke som transportminister havde noget som helst venstreorientret over sig.
Barfoeds evige krav om skattelettelser og fordele for erhvervslivet kan kaldes for at være til venstre, så siger det noget om den ideologiske forvirring hos de to lykkeriddere, Vermund og Sejer Christensen. Ret beset er det her ikke andet end et bølgeskvulp, en dødsrallen fra det bedre borgerskab langs Kystbanen.
Da jeg selv bor i området, har jeg fulgt Vermunds udfoldelser i de senere år, og hun er mildest talt en letvægter, hvis største bekymring er, at hun ikke tør gå hjem fra stationen om aftenen, for der lurer nok en fæl syrisk terrorist rundt om det næste hjørne, og som kun pønser på at overfalde hende.
Jeg overdriver ikke - det er niveauet.

Brugerbillede for Merethe Hansen
Merethe Hansen

man har tit på fornemmelsen, at multikulturisme anses lidt mere positivt, når folk er på modtagerside, men måske knap så positivt når de selv er på egenartsafgiverside. Der er jo noget antitetisk mellem begreberne multikulturelt og parallel samfund. De to begreber er vel i modsætning til hinanden. Og man skal jo huske, at hvis man går positivt ind for det multikulturelle, så gør man det implicit over hele kloden i alt lige fra pygmæsamfund til Iran til Tibet etc. Og jeg vil tro, at ikke alle er lige interesserede i at se deres hjemlande blive totalt multikulturelle. Lidt mere interesserede i det heroppe når det tjener agenda. Alene derved, at de ofte fastholder og støtter deres kultur, selvom de er flygtet fra den, peger vel på, at det multikulturelle ofte bringes i spil når det tjener én. Og nogle siger, at integration går begge veje, også selvom folk jo ret beset er flygtet hertil. Tjaeehh......men så må den selvsagt gælde begge veje på kryds og tværs. Somaliere eksempelvis skal blive mere som både grønlændere, vietnamesiske bådflygtninge, asatro, polakker, jøder, hinduer etc. Palæstinensere skal blive mere som somaliere, Scientology, flygtninge fra Chile, hare Krishna etc.
Den tror de færreste vel på.

Brugerbillede for Touhami Bennour
Touhami Bennour

Multikulturalism er ikke et krav eller resultat af et vilkårlige tiltag, den er bar der. Øhenslager kan skrive ikke "Aladdin´s lampe hvis ikke der fandtes "Eventyr Tusind og en Nat" Man har ikke hentet "Obama fra jungle" han er der, og ingen kan forklare om var det nødvendigt at der finds en Obama iUSA, det han kan ikke selv sige. Mærkeligt at taler sprog som fører en til stenalder mens man lever I en tid hvor demokratiet hersker, Er "Rokker og Christiana" nødvendige for Danmar?selvfølgelig ikke. Vand og ilt er nødvendige men de andre er ikke nødvendivis nødvendige. Og vand og ilt er der altid, hvor man går. Der tales ikke om en at holde fest her, det drejer sig om fenomener som bliver til noget og ingen kan gøre noget imod. Hamlet teater er nødvendig, det føres først til shakespear, fordi han er forfatter og har læst eller hørt om den historie etc. Der finds ikke noget som er nødvendig heller ikke at skrive nøget her er nødvendig. Så skal man sætte Bom over alt, men det er imod EU´s regler. osv.

Brugerbillede for Johan Enemark

@ Søren S. Andersen: P-E-G-I-D-A (Patriotische Europäer Gegen die Islamisierung des Abendlandes), kalder de sig, de tosser, der bifalder afbrændinger af alt fra moskeer til flygtningelejre her i Tyskland.

Men altså i Danmark var de konservative - især KU - jo også svært glade for Hitler: http://spip.modkraft.dk/IMG/jpg/forraederi_o2.jpg

Før i tiden var de bange for "den jødiske bolsjevisme" - mon de nu er bange for det islamiske forbud mod åger? https://en.wikipedia.org/wiki/Usury#Religious_context

Gad vide om nogen stadig kan stave til K-L-A-S-S-E-K-A-M-P?

Ole Frank, Poul Solrart Sørensen og Bent Gregersen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Merethe Hansen
Merethe Hansen

ja, kulturer har lånt og inspireret hinanden, men det er jo ikke ensbetydende med at de ikke har en egenart. Og min indtryk, er, at folk, som har banket på vores dør, har en dobbeltstandard. Når det er i deres interesse at være modtagere smider de gladelig multikulturelkortet, men ikke helt når der skal leveres,............ og der skal i øvrigt leveres langt mere end modtages, når man har inviteret sig selv ind, og jo egentlig bad om hjælp. Og mit gæt, er, at de sgu ikke smider det samme kort helt så følt, når det er deres oprindelige lande som skal gøres totalt multikulturelle. De udnytter ironisk nok den situation, at der er ingen der kunne drømme om at flygte til deres hjemlande frivilligt. Og hvorfor er der ingen der kunne det? Går der aldrig en prås op for Jer.

Brugerbillede for Birger Bartholomæussen
Birger Bartholomæussen

Hør hvor vi gungrer sagde musen til elefanten. Rid længere bort du. Vi (to) er jo en hel flok. Hvis det er de fælleskulturelle mv. værdier som Jalving og konsorter prædiker vi er ved at miste, så for min skyld gerne. Forleden fik jeg denne kommentar på FB fra en Jane von Rathsach: "Birger Bartholomæussen kalder Gud en abe. Dette er så stupid en mangel på mennesker, at han ikke kan respekteres. Aarhus har folk som ved hvem du er. Derfor hold en lav profil."
Hvem sagde Muhammed-tegninger og religiøs krænkelse? Og så kan hun ikke en gang udtrykke sig sammenhængende!

Brugerbillede for Poul Solrart Sørensen
Poul Solrart Sørensen

Den ny "hvide fløj" har i hvert fald ikke inspireret til nogen nye tanker eller visioner her i kommentar boksene selvom mange har ment, at de kunne forsvare at endnu et parti stiller op på platformen "frygt for resten af verden".

Brugerbillede for Jens Colding

Frihed, lighed og broderskab lød parolen i den store franske revolution i 1789. Uden at forstå denne, forstår man ikke europæisk og amerikansk politik. Friheden tog de liberale sig af, hvor enhver er sin egen lykkes smed, ligheden manifesterede sig i socialismens forskellige former strækkende sig fra nazisme, kommunisme med deraf følgende kolde fangekældre, udryddelse af befolkningsgrupper som jøder og kulakker.
Broderskabet er konservatismens kendemærke. Den anerkender folks forskelligheder og evner og har i sin forudsætning, at vi alle er afhængige af hinanden, og at ingen kan undværes, for at velstand og retfærd kan bestå.
Dette enkle budskab har ingen i Det konservative Folkeparti forstået siden Poul Schlüters afgang som leder af partiet. Jo, Per Stig gjorde og til dels hans banemand , Hans Engell, men han var så uheldig at køre ind i en betonklods. Efterfølgerne har i enhver forstand intet forstået af konservatismens ånd og indebyrd. Jeg er aldrig rigtig blevet klog på, om det skyldes elementær uvidenhed om konservatismen som grundidé og historisk grundviden, eller om det bare skyldes almindelig flovhed over at være konservativ. Det er der bestemt ingen grund til. Nu som tilforn er vores løsen: For Gud, Konge og fædreland!

Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen
Michael Kongstad Nielsen

Jens Colding, frihed, lighed og broderskab er meget mere socialisme end noget som helst andet.
Broderskab er solidaritet, lighed er ens vilkår, og frihed er hele spektret fra åndsfrihed til erhvervsfrihed.

Hans Engell var sin egen banemand, ikke Per Stigs, men Per Stig var langt fra Poul Schlüters socialdemokratiske udgave af konservatismen. Konservative er og bliver godsejernes parti, fra Estrup til Dyremose.

Brugerbillede for odd bjertnes

Pudsigt nok for jeg konsekvent flest anbefalinger i disse tråde, når jeg bare viderebringer 'the best of Uriasposten' - så der er sikkert en mulighed for et sådant parti. Men vil det ikke igen blive båret af den samme krampagtige modvilje mod samarbejde til venstre som både Estrup og Christmas-Møller kritiserede i deres tid. Og den anden vej også. Men måske de i modsætning til er fine nok til cafe-proletariatet ?

Brugerbillede for Touhami Bennour
Touhami Bennour

Merethe Hansen.
Du er velkommen at tage til hvilket som helst arabisk land du vil. Der er allerede mange folkeslag, nogle af dem fra Jesustid, som Jøder de spredte sig til de arabiske lande efter den Exodus fra Romer. Der er også, armener, Græker, Malteser. og Franskmænd. På trods af de mange år så taler de fleste gebrokken arabisk eller lokalt dialect, det lever alle med deres kultur og traditioner. Jeg har prøvet at forklare dig, araberne har oplevet mange civilisationer, det vil sige at de også er antikkensfolk , det vil igen sige er osgå blandet både kulturelt og fysisk, men det ser ikke ud at du forstår det. For Søren Krarup, det er uklart hvornår verden blev skabt. Men for os verden har existeret som den står I bøger. Ved du Apostol Paulus er fra Syrien? Augustinus er fra Tunesien. Ved at Alexandria city I Egypten, navnet er fra Alexander den Store, den Græsk. Jeg ved altså ikke hvad du forstår med multiculturalism. De arabiske lande(jeg har jo sagt de er gamle folkeslag) De har været igennem de problemer du kender om flygtning. Som sagt , kom først jøder fra Exodus fra Romer. Vi har mange Italiener efter ødelæggelse af Rom I 410 efter Jesus, og der mange der søgte asyl folk dengang, det samme I den arabiske tid, vi har modtaget mange jøder fra Spanien I Inquivision´s tid I 1500 år hundert osv. vi kender flygtning problemet, men I dag er jeres tour, I er mere rige. så der er bare historie, vi kan ikke altid være rige. Der findes røver I denne verden. Så skete med os, de var røver der kom for ex. I det 4 århundet kom nogle det siges fra Julland til nord afrika og de har taget alt, nord afrika var meget rigt dengang.Det samme med rom I 410,efter Jesus, de var fattige fra Nord Europa angreb rom og tog alt etc. Vi kan ikke altid være rige, ví har oplevet velstand I mange århundert. Det står I bøgerne.

Brugerbillede for Merethe Hansen
Merethe Hansen

Du glemmer lidt Afrika og Asien og Sydamerika som alle har sendt flygtninge. Og de vil sgu sjældent til de arabiske lande og søge statsborgerskab. Tankevækkende....... ikke.
Du har ret i, at kulturer erobrede hinanden konstant i fortiden. Kublai Khan var den største imperiebygger af dem alle. Djengis khan også stor. Ofte afløste den ene imperiebygger den anden, som set ved Alexander den store og perserkongen. Monoteisme og polyteismereligioner blev også en slags imperiebyggere, set ved romerne som du nævner, og f.eks. den muslimske imperiebygning som kom langt op i Spanien over Afrika m.m. De arabiske lande og lande fra Europa var begge i gang i Afrika med både religion og slavehandel m.m. Har dog aldrig hørt om folk fra Jylland i Nordafrika i år 400.
Men hvis vi snakker landene i dag er der jo visse egenarter, også trods fortiden. Og mindretallene er ofte nødt til at tilpasse sig meget. I Saudiarabien må man ikke engang bygge kirker eller andre templer. Apropos rige saudiarabien, hvor mange flygtninge tager de, oveni købet fra deres egen kulturkreds? Og hertil de andre rige oliestater. Og hvor multikulturelle er disse stater egentlig, bortset fra gæstearbejdere-slavearbejdere. Og hvis du siger, at rige lande skal modtage, hvorfor skal arabiske lande så ikke gøre alt for at gøre sig selv rige, også selv om de ikke har olie? De lader jo stadigvæk deres religion m.m. stå noget i vejen. Og det er i øvrigt ikke vores tur. Vi har på få generationer fået næsten en halv million ikke vestlige indvandrere, fordi vi var venlige. Og der hvor det multikulturelle var, var der jo i øvrigt ofte konflikter. En del flygtninge kommer netop deraf. Og jeg tror stadigvæk ikke på, at disse lande ikke gerne vil bevare noget af deres egenart, og at i al fald nogle indvandrere heroppe også gerne ser, at deres oprindelige hjemlande ikke totalt forandrer sig. Og altså smider multikulturkortet mere den ene vej end den anden.

Brugerbillede for Touhami Bennour
Touhami Bennour

Merethe Hansen, så er det Saudi arabien igen og olie, du er ikke den første der fokusere på olie. Det har været årsag til mange krige, ikke kun Irak men det siges også Syrien, det er fundet olie og gas ved kysten til middelhavet og det er et problem om transport af olie, som også er involveret I stor magternes stategi. Den tid jeg talte om, hvor det område jeg talte om var meget rig.I Mellemøsten og nord Africa´s tid, var America ikke kendt, og der var ikke fly, eller bil transport , heller ikke mobil telefon, fjernsyn, motorveje etc. Derfor kontakten med Asien foregik med kameler og det tog år at nå Kina, Kina var så langt væk, at det fortælles "Muhammed sagde: "du skal søge efter viden om det skal være I Kina",og det kan kun meget få det kunne gøre det; det var nogle specialister som levede af handel, det drev silkevejen for handel melllem Asien og Europa. Ja om Jylland hvordan kom de til nord Africa, det var nogle som kaldte dem"Vandaler" og historiker sige at de kommer fra Vendsyssel, deraf kommer navnet "Vandal" . De kom gennem Spanien og der har de efterladt navnet "Andalusien" det gammel Spanien, I arabisk tid var Spanien kendt som "Andalousien", det er rigtigt historiker er ikke enig om de kommer fra Vensyssel, men de er enig at de kommer fra Nord Europa, måske fra den gamle Tyskland. Er det ikke lige meget om de er fra Jylland er Tyskland? Jeg har talt om Saudi arabien. først du skal vide at der er 500.000 Syrer der arbjder I Saudi arabien( de har været der før konflikten) og den har mange millionér fremmed arbejder fra hele verden. Altså en halv million er ikke let. Om det skal være flyktning det skal nabo lande snakke om det med, Tyrkiet og Libanon eller Jordan. Jeg har oplysninger man kan finde på Vikipedia. Endu en oplysning, selv om olie også kaldes den sorte guld, så Saudia er halv så rige som dansker, den gennemsnitlig løn den er på 10.000 dkr. mens I danmark er på 25000 dkr. per måned. Ja hvorfor er vi ikke rig idag, det spørsmål skal du stille til de tidligere stor magter da de var hos os, de har ikke skabt rigdom tvertom de har forarmet befolkning, formuer kan bar ikke så forsvinde, der var ikke. Og da de rejste, var der ikke lokalfolk til styre landet fordi de har ikke uddanet folk fra de locale. Der var få læger I hovedstaderne ,advokater; alså man var nød at tage det man har, også mand med 8-9 skole gang. Du kan læse om det hvis du elsker oplysning. Selvfølgelig har disse lande noget ansvar. Min vurdering er at man har tabt 30 år på gulvet, man skulle have gjort forandring for 30 år siden , men ikke mere på grund af det jeg lige har sagt. Faktisk var folk lige med at tro på det for 30 år siden, der var noget om forandring men de blev snyt af den president, dem der blev væltet I Tunesien, Libyen og Egypten. De har lovet forandring men de gjorde ikke. Derfor også kom revolurion.

Brugerbillede for Touhami Bennour
Touhami Bennour

Forts.M.H.. måske de syriske arbejder I Saudi er på 50.000 personer og ikke 500.000 som jeg skrev. 50.000 er også meget.

Brugerbillede for Merethe Hansen
Merethe Hansen

50000 fra samme kulturkreds i forhold til landets enorme størrelse er sgu ikke ret meget. Og hvad med alle de foregående årtier. Og de BNP tal tror jeg ikke på. De er loaded med aktier og andre værdipapirer fra vesten. Også de andre golfstater. Sikkert i skattely noget af det. Men hvor mange får statsborgerskab og stemmeret i Saudiarabien m.m.? Stemmeret får de jo under alle omstændigheder ikke, det er vist mere noget vi er givere af. Hvor meget må vestlige eller asiater medbringe deres kultur i Saudiarabien og andre arabiske lande? Nok ikke så meget som her som udgangspunkt. Og hvorfor søger flygtninge ikke så meget statsborgerskab i disse lande. Tjaeh, måske er sekulært demokrati alligevel lidt mere appellerende? Og netop derfor provokeres folk heroppe, når nogle går i gang med at afvikle det vi har kæmpet os frem til over århundreder. Altså kun nogle.....mange er jo for demokrati, selvom de synes at halte lidt med ytringsfriheden.
Ironisk nok, er både kristendom, jødedom, og islam jo nået som er eksporteret til os fra mellemøsten. Og mig bekendt er ingen vikingetro eller andet kommet den anden vej. Vi har også fået religioner fra østen, men mig bekendt ikke noget kommet den anden vej. Men det skulle vi måske begynde på nu?
Kontrafaktisk ved man ikke, om landene, angående stormagterne, var blevet rigere uden dem eller det modsatte. Analyser peger i alle retninger, og vidner jo nok også om partsindlæg. Og det må du i øvrigt snakke med stormagterne om.
Vandalerne var østgermanske. Nu bor jeg tilfældigvis i Vendsyssel, og har aldrig hørt den teori....

Brugerbillede for Touhami Bennour
Touhami Bennour

Jeg har talt om kolonitiden. Kend den hitoriske udvikling, istdedet for fortaber sig I religioner, det er bare historie, jeg har mødt mennesker af alle slags, og gik på diskoteker og danset meget med mange slags, muslimer eller kristner og jøder, jeg dansede ikke bedre selvom jeg aldrig har været troende I mit liv, og har søskener som alle er troende men jeg bedømmer dem ikke ud fra tro, jeg har ikke grund for det. Selvgølgelig er der nogle fanatiker, og de finds I alle, det kan være Jovah´s vidner, elle rocker, eller christianitter elle hvem som helst. Om koloni tiden, jeg har sagt rigeligt og kender godt frankrig og nogen lunde England, det erkender det at det var en skidt historie. Men du ser ud som om du føler dig godt I myter, det er ikke modern over hoved.- Islamofobi giver ikke ingenting. Du føre religions krig, og du taber, man vinder ikke I den. Ved du at Luther har været imod at jorden ikke var centrup for Universet`?

Brugerbillede for Touhami Bennour
Touhami Bennour

M.H., noget at tilføje om vikinger og araber. Omkring 1100 århundert var syd Italien endu en gang besat af Tunesien, den første gang var I de puniske krige som varede 100 år mellem Det gamle Tunesien og Rom, fra ca. 265 til 146 før kristus tid. Ved 1100 århundet kom Vinkinger I Syd Italien og kom I karambolage med Tuneser der, Ok vikinger overtog området fra Tuneser, men overtog vikinger også regeringsførelse og mange traditioner fra dem og de lærte at tale arabisk, og arabisk var obligatorisk på alle erklæringer eller forordninger fra Vikinger, de kaldte sig "Normannske rige I sicilien. Udover det har vikinger prøvt at indvaderer araberne både I Spanien og I Tunesien, men de blev slået tilbage I begge steder. Vikinger har ellers aldrig tabt andre steder kun med araberne. Jeg siger ikke I Europa fordi araberne var I Europa dengang, I Spanien. Jeg ved det hjælper ikke fordi du er bare interesseret I at strides med araberne. men du har hele historie imod.

Brugerbillede for Touhami Bennour
Touhami Bennour

M.H, endu et ord, hvad angår statsborgeskab I Saudi arabien. Jeg nævner den tunesisk president som er flygtet til Saudi Arabien efter revolutionen, har sikkert fået statsborgeskab, ellers kan han ikke rejse. jeg tror ikke af de afviser det principielt, selvfølgelig kan det ikke give statsborgeskabet til Netanjahou, som du måske ønsker det. Det er en souverain stat.

Brugerbillede for Merethe Hansen
Merethe Hansen

citat: Men du ser ud som om du føler dig godt I myter, det er ikke modern over hoved.- Islamofobi giver ikke ingenting. Du føre religions krig, og du taber, man vinder ikke I den. Ved du at Luther har været imod at jorden ikke var centrup for Universet`?

Du afslutter altså disse ytringer med så at gå i kødet på Luther. Der skinner hele tiden en masse igennem i det du skriver, og du virker i øvrigt ikke til at læse det man skriver. Jeg har flere gange tidligere nævnt, at jeg ikke er kristen, og generelt mod religioner. Alle religioner. Bare kig i avisen hver dag og se hvorfor. Deres lort tværes af på mig. Og vi har brugt 3århundreder på af få det kristne lort gjort bare nogenlunde civiliseret, og vi er mange som vil have det religiøse mørke tilbage, og vil have sekulære stater, hvor religion og politik er adskilt.
Og alt det med vikinger; hvad faen har det nu med sagen at gøre. Jeg påpegede, at asatro eller andre religioner fra Skandinavien og Europa aldrig er blevet eksporteret, mens vi i stedet har fået de tre religioner fra Mellemøsten, og en hel del fra asien. Og så remser du op med Tunesien, hvor de har tabt. Underligt
Men med alle dine personangreb tror jeg at vi stopper her....

Brugerbillede for Touhami Bennour
Touhami Bennour

M.H. Jeg ved du har skrevet du ikke er troende. Hvad angår vikinger, den 16/10./12, 55, du har talt om vikinger. "Og mig bekendt er ingen vikinge tro eller andet kommet den anden vej," altså ikke tog den vej til mellemøsten. Sådan har jeg fostået den. så har jeg rejset vikinger problemet. Du ha ikke forventet, jeg viste noget om dem. men ok stopper jeg også.

Sider