Læsetid: 6 min.

Den konservative højrefløj er gået i udbrud

Et nyt konservativt parti blev annonceret for nylig. Partistifterne repræsenterer den nationalkonservative såkaldte ’hvide fløj’, der er kritisk over for multikulturalisme og EU. Partidannelsen bekræfter endnu en gang, at den konservative højrefløj vinder kraftigt frem og udfordrer den politiske elite i moderpartiet
Et nyt konservativt parti blev annonceret for nylig. Partistifterne repræsenterer den nationalkonservative såkaldte ’hvide fløj’, der er kritisk over for multikulturalisme og EU. Partidannelsen bekræfter endnu en gang, at den konservative højrefløj vinder kraftigt frem og udfordrer den politiske elite i moderpartiet

iBureauet/Mia Mottelson

10. oktober 2015

Da Lars Barfoed trykkede Margrethe Vestagers hånd under valgkampen i 2011 og offentliggjorde en alliance over midten, som blandt andet skulle være garant for humanisme og medmenneskelighed, sad mange konservative foran skærmen og skar tænder. Det, at Barfoed erklærede sin politiske kærlighed til en – i deres øjne – værdirelativistisk nihilist som Margrethe Vestager, er i nationalkonservative kredse blevet et symbol på årtiers forræderi mod den konservative kamp for nationens kulturfællesskab. Det kulturfællesskab, som det danske folk har nedarvet fra sine forfædre, og som nationalkonservative tror, er fundamentet for vores indbyrdes solidaritet.

I dag er de danske nationalkonservative repræsenteret af intellektuelle som Kasper Støvring og Michael Jalving, og tilsammen udgør de den såkaldte hvide fløj i den konservative bevægelse.

En af repræsentanterne fra den hvide fløj hedder Peter Seier Christensen. Han er medstifter af det nye nationalkonservative parti, Vi Konservative. Derudover er han bror til direktør i Saxo Bank og en af Liberal Alliances bagmænd, Lars Seier Christensen.

Da Peter Seier Christensen lancerede sit nye parti, slog han fast, at partiet kommer til at ligge på linje med Dansk Folkeparti i synet på indvandring og multikulturalisme. Havde man fulgt med i hans deltagelse i den offentlige debat i den foregående periode, ville den udmelding have været alt andet end overraskende. Et par måneder forinden stod han med en mikrofon i hånden i det centrale Malmø og tordnede mod masseindvandring fra ikke-vestlige lande og politisk korrekthed. Det gjorde han til en demonstration, som var arrangeret af den højreradikale organisation PEGIDA, der kæmper mod islamisering af Europa. Cirka halvvejs inde i sin tale henvendte han sig til de råbende moddemonstranter med en advarsel. Han sagde, at hvis svenskerne insisterer på at blive ved med at lukke så mange flygtninge og indvandrere ind i deres land, som de gør i øjeblikket, vil de andre nordiske lande herunder Danmark blive nødt til at isolere Sverige.

»Er Sverige et land, vi andre nordiske lande ønsker at have som naboer? Tør vi det? Vi har en pasunion i Skandinavien. En ordning, som sørger for, at borgerne kan rejse frit mellem landene. Men på et tidspunkt kommer vi til at lukke grænsen til Sverige. Tro mig, det kommer til at ske.«

Nationalkonservativ vækkelse

Pernille Vermund, Peter Seier Christensens medstifter, er tidligere konservativt byrådsmedlem i Helsingør. Hun stillede op til folketinget ved sidste valg, men hun kom ikke ind. Hun mener, at der er brug for et nyt konservativt parti, fordi Det Konservative Folkeparti har bevæget sig så meget til venstre, at mange forhenværende konservative er blevet politisk hjemløse. Og at et nyt, moderne konservativt parti bør bygge på nationalkonservatisme, EU-modstand og en øget frimarkedstænking.

»At hvid fløj vokser i disse år, skyldes jo, at Danmarks kulturelle fællesskab er voldsomt presset. Lige nu er den største udfordring i samfundet, at vores grundlæggende værdier bliver sat på spil. At en stor del af befolkningen pludselig synes, det er naturligt, at man ikke kan tegne en profet. Det værdiskred skyldes en alt for liberal udlændingepolitik, man har ført i årtier. Desværre også i Det Konservative Folkeparti,« siger Pernille Vermund og tilføjer, at Det Konservative Folkeparti også har fejlet på det økonomiske område.

»I forbindelse med den seneste beskæftigelsesreform gik Det Konservative Folkeparti med til, at der skal være en øget kommunal udligning i forhold til tidligere. Når partiet laver sådan en aftale, så gør man det modsatte af, hvad man burde gøre ud fra sit ideologiske standpunkt. Sådan nogle sager har der været for mange af.«

Pernille Vermund vurderer, at de vælgere, som vil finde et nyt nationalkonservativt parti interessant, primært vil være folk, der stemmer på Liberal Alliance, men som gerne vil have en udlændingepolitik, som den Dansk Folkeparti står for, og folk, der stemmer på Dansk Folkeparti men savner en økonomisk politik, der minder om Liberal Alliances. Det Konservative Folkeparti har nemlig så få vælgere tilbage, at stemmefiskeriet kommer til at foregå i de andre partier på højrefløjen.

De ægte konservative

Den nationalkonservative tænker, Kasper Støvring, hilser det nye konservative parti velkommen. Han glæder sig over, at der nu kommer et »ægte konservativt parti.« Han uddyber sin formulering med, at han ikke mener, at vi har haft et egentligt konservativt parti i Folketinget i mange år.

»Det Konservative Folkeparti er blevet for liberalt på for mange områder til at være et ægte konservativt parti. Det gælder blandt andet udlændingepolitikken, hvor partiet ikke har forstået, at den massive tilstrømning siden 80’erne er en trussel mod vores kulturelle sammenhængskraft.«

»Det gælder også deres indstilling til EU, der er alt for jubeloptimistisk. Det naturlige konservative standpunkt over for EU må nødvendigvis være særdeles skeptisk, da EU systematisk forsøger at underminere nationalstaternes suverænitet.«

Kasper Støvring mener, at Dansk Folkeparti har overtaget kernen af det konservative tankegods. Han påpeger, at nationale institutioner såsom sprog, religion og kulturarv i den konservative idehistorie traditionelt er blevet set som fundamentet for, at mennesker identificerer sig med hinanden og lever i fred og fordragelighed. Derfor mener han, at Dansk Folkepartis kamp mod masseindvandring og multikulturalisme er en grundlæggende konservativ kamp. Til gengæld mener han ikke, at Dansk Folkeparti er et konservativt parti på grund af partiets sværgen til den socialdemokratiske velfærdsstat. Og der er samtidig forskel på at bekæmpe multikulturalisme indenfor nationalstaten og på at bekæmpe islam som religion. Det sidste er ikke konservativt, påpeger Kasper Støvring.

»Som konservativ anerkender man det bevaringsværdige i kultur og religion. Man anerkender, at muslimer praktiserer deres religion, og at det giver deres liv værdi. Islam har givet mening til milliarder af mennesker i rigtig mange år. Det skal man ikke dæmonisere.« siger Kasper Støvring og fortsætter:

»En konservativ vil sige, at vi skal respektere, at verden er multikulturel. Vi skal respektere, at andre samfund end vores, har fået en anden kultur overleveret fra deres forfædre, end vi har. Men vi skal også stå fast på, at vores nationer er homogene. For multikulturalisme inden for de enkelte nationer er et stort problem, der fører til mistillid og fjendtlighed.«

De unge er nationalkonservative

Kasper Elbjørn, forfatter, medstifter af tænketanken Cepos og medlem af Det Konservative Folkeparti, er enig i, at de nationalkonservative bliver mere og mere toneangivende i disse år. Den tendens er tydeligst afspejlet blandt unge konservative, mener han.

»Hvid fløj er især stærkt repræsenterede blandt de unge konservative. Der findes en del i KU, som er enormt aktive i ungdomsorganisationen, men som ikke engang er medlem af moderpartiet. Unge konservative er groft sagt nationalistiske EU-modstandere, som er træt af moderpartiets venstredrejning,« siger Kasper Elbjørn og giver et eksempel på den fremherskende nationalisme blandt konservative unge:

»Der er for eksempel mange, der ikke kan forstå, hvorfor vi pr. definition skal samarbejde med USA mod Putin, da de identificerer sig med Putins nationalisme. De anerkender og forstår Putins argumenter for at annektere Krim, selv om de selvfølgelig også er kritiske over for at bryde international lov.«

Tidligere folketingskandidat for Det Konservative Folkeparti, Mads Holger, er enig i, at der foregår en bevægelse mod højre blandt konservative unge.

»De unge bliver i tiltagende grad nationalkonservative. De ligger ideologisk til højre for moderpartiet, og kløften mellem de to grupper er blevet en del bredere de senere år. De unge har en langt mere skeptisk tilgang til EU, de vil have mere vidtgående reformer af velfærdsstaten og de går ind for en meget strammere udlændingepolitik end moderpartiet.«

Mads Holger fortæller, at den såkaldte frederiksbergkonservatisme på mange måder er den nationalkonservative fløjs modstykke. På den måde kan man godt tale om en højrefløj og en venstrefløj inden for bevægelsen, selv om virkeligheden selvfølgelig er mere nuanceret end det, fortæller han. Og frederiksbergfruerne, som Mads Holger kalder dem, udgør bevægelsens venstrefløj.

»Det er sådan noget med, at man ikke vil betale for meget i skat, og man er da borgerlig, men man skal også være ordentlig og anstændig. Man læser avisens kultursider, og man lægger stor vægt på socialpolitikken. De repræsenterer den dannede og urbane form for konservatisme,« siger Mads Holger og tilføjer, at den konservative bevægelses venstrefløj heller ikke er imponeret af moderpartiets kurs.

»Kampagnen ’Stop Naziislamisme’ blev set som et knæfald for det rabiate højre, og det gjorde ondt. Man frygter, at partiet er på vej et sted hen, som frederiksbergkonservative ikke kan identificere sig med. Så der er på ingen måde tale om, at de socialkonservative er jublende lykkelige over Søren Papes linje. Ingen af fløjene er tilfredse.«

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Det Konservative Folkeparti.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Johan Enemark
  • Flemming Berger
Johan Enemark og Flemming Berger anbefalede denne artikel

Kommentarer

Merethe Hansen

Touhami.....du er meget interessant at høre på, og ved både denne, og vor samtale om Jomfru Maria, er det tydeligt, at du er meget vidende og belæst, og vi kan godt diskutere videre end anden gang, ............men ingen personangreb

Sider