Læsetid: 10 min.

For meget korpsånd i politiet?

I de seneste år har politiet flere gange løjet og forsøgt at tilbageholde vigtige oplysninger. I går kulminerede det, da justitsministeren måtte nedsætte en kommission for at få udredt Tibet-sagen. Er sagerne udtryk for en syg kultur i politiet? Ja, mener nogle. Andre ser det som en ophobning af uheldige enkeltsager
Der bliver stillet store krav til politiet i Danmark, men det halter ofte med at indrømme fejl, mener en række eksperter.

Ulrik Hasemann

3. oktober 2015

Først sagde politiet, at man ikke gik efter demonstranter med tibetanske flag, da den kinesiske præsident i 2012 var på statsbesøg. Så forsøgte man at undgå at udlevere de lydfiler, som skulle viste sig at afsløre, at det var løgn. Da løgnen var en realitet, skiftede man igen forklaring: Nu var det for at beskytte demonstranterne mod de kinesiske sikkerhedsvagter. Og i går kom det så frem, at der forelå en ’operationsbefaling’ om, at demonstranter med tibetanske flag ikke skulle kunne ses af den kinesiske præsident. En oplysning som hverken er blevet givet videre til byretten, landsretten eller Folketinget. Justitsminister Søren Pind (V) valgte derfor at nedsætte en kommission, der får til opgave at få udredt de mange løgne og vildledninger.

Men hvorfor lyver politiet egentlig? Og hvorfor forsøger man at tilbageholde oplysninger, som kan hjælpe med opklaringen af en sag?

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Benjamin Bach
Benjamin Bach anbefalede denne artikel

Kommentarer

georg christensen

En "korps ond" i en sådan organisation, kan ikke undgås, problemet opstår først, når ledelsen svigter, og gør sig selv selvstændig, uafhængig af justits ministeriet som er ansvarshaveren overfor "grundloven". Justitsministeriet er og bør altid være den ansvarlige, hvis grundlovs bestemmelser brydes. Hvis der opstår tvivl, bør en "grundlovs domstol" konsulteres og straffe lovbryderne på behørig vis , har handler det ikke længere om butikstyverier men "samfundsnedbrydning".

Steffen Gliese

Det er godt, at den nye uafhængige politiklagemyndighed har held til at bringe dette forhold for en dag, som har været kendt i mange år, men fortiet af rene strudseårsager og med strudseargumenter. Dansk konflikskyhed, når den er værst, simpelthen.
Hvor det i andre lande er sådan, at Cæsars hustru (i dette tilfælde politiet) skal være så ren, at der ikke kan sættes en anklagende finger noget sted - og man derfor nidkært efterforsker den mindste mistanke om brud på reglerne i en særskilt, og blandt betjente hadet, enhed - så ser man i Danmark sådan på det, at hvis man bare benægter, at noget kan kritiseres, bevarer politiet sit gode omdømme.
Selvfølgelig er det lige modsat: hvis man fortier fejl, mister folk respekt og moralen skrider; men det er jo ikke kun politiet, der opererer ud fra dette helt forkerte synspunkt: en offentlig myndighed vil være meget utilbøjelig til at indrømme selv alvorlige fejl, hvilket forhindrer en hurtig og virksom indsats, og som bevirker, at folk mister respekten. Alle begår fejl hele tiden, og det skal man stå ved, så bliver det aldrig så alvorligt.
Det interessante ved Tibetsagen er så, at det faktisk er dette eget synspunkt med ikke at konfrontere fejltagelser og forbrydelser, som betjentene også har håndhævet overfor demonstranterne.

Der er ikke noget nyt at politiet lyver. Hvis du er offer er det ikke altid man får ret, sagde politimanden som tog rapport dagen efter et overfald. Det fik han ret i. Først 4 år efter med aktindsigt ved Statsadvokatens sagsbehandling fandt jeg ud af der var skrevet forkerte oplysninger ind i politirapporten. Det var politiet underordnet.

Peter Sterling

Er det tilfældigt eller påfaldende at ånden i politiet er så lig med ånden i folketinget, eller i forsvaret eller i virksomhederne? Er det den samme Magtelite som dikterer den syge kultur?

lars abildgaard, Mads Berg, Janus Agerbo, Bill Atkins, Anne Eriksen, Michal Bagger, Benta Victoria Gunnlögsson, Jens Jørn Pedersen, Niels Duus Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Jens Jørn Pedersen

Der mangler faglig stolthed i politiet.
Nej Peter Sterling, det er ikke nogen tilfældighed. Det startede med Fogh og fortsatte med LLLR (Lars Løftebryder Luskefis Rasmussen). Den respekt, der tidligere var for folketingets medlemmer, politi og skat etc. etc., forsvandt med Fogh.
Ligeledes det samarbejdende Folketing forsvandt med Fogh (Fjogh).

Steffen Gliese

Politiets misforståede selvbeskyttelse går mange årtier tilbage, måske ligefrem århundreder.

"Politiets misforståede selvbeskyttelse går mange årtier tilbage, måske ligefrem århundreder."

Nogle ville påpege at dette er uundgåeligt, givet politiets klassiske position som borgerskabets og kapitalens lakajer som med repressiv tolerance skal holde faconen på folket (dvs. i grove træk arbejdskraften og forbrugerne).

Der vil altid forekomme misbrug i magtstrukturer som politi og militær, fordi der er mennesker involveret i et hverv af lov, orden - og magt.
Det kan ikke dog bortforklares, at den langt mere vidtgående elite som Folketinget har udviklet sig til, har ekspertise til at skjule og manipulere fejl og mangler - eller bortlede opmærksomheden fra egen rede.
Venstre er ved at samle sig nogle vidtrækkende møgsager/ tilbagerulninger og nedskæringer - og bruger f.eks som i dag Carl Holst sagen og Politiet som afledningsmanøvrer.

Ikke at der ikke kan ske forbedringer i forhold til politi og andre, men det her er proportionsforvrængning i forhold til det åbenlyse, at etik og moral i folkestyret er på vej til at forsvinde i forhold til magt og egeninteresse (taburetter).

John Robert Parkins

Order from above?
Police boss explained; "Quote" "by diverting away the attention from what would otherwise be of greater importance, to something else of lesser significance. By taking this flag was just away of creating a lesser-significant event and it worked what I mean is it catapulted the flag robbery into the limelight, drowning proper attention to what was originally the more important issue."Unquote"

Et politi må gå foran med det gode eksempel. Hvis først der opstår mistanke om at man i politiet lyver og dækker over hinanden, så æder det væk af tilliden til den enkelte betjent og organisationen som hele. En ting er at betjentene får sværere ved deres arbejde med borgerne, men det skaber også generel utryghed i befolkningen. Man kan bare se hvor galt det kan gå ved at skæve til USA.
Det er rigtig fint, med de tre betjente der meldte ud om sagens rette sammenhæng, men underligt at danskerne skal forlade sig på enkelte betjentes moralske kompas, istedet for at man udviser faglig stolthed i det danske politi og fører en skarp selvjustits. Det er da pinligt, at de skal have sådan en klovn som Pind til slå på trommer for sig.