Læsetid: 4 min.

Et liv er forbi: ’Jeg er jo ikke til at holde ud’

Carsten Overskov var på én gang som et barn og en gammel mand, social analfabet, men intellektuelt og kreativt overstrømmende. Derfor var han både svær og helt særlig til det sidste
Carsten Overskov Født på Vesterbro den 12. august 1946. Student fra Haslev Gymnasium 1966, med uden videre uddannelse. Lavede tv og radio til DR’s B&U fra 1968, redaktør på børneradio 1985-87. Desuden forfatter til en række romaner, børne- og lærebøger. Fundet død den 28. maj 2015 og bisat 2. juli 2015.

Carsten Overskov Født på Vesterbro den 12. august 1946. Student fra Haslev Gymnasium 1966, med uden videre uddannelse. Lavede tv og radio til DR’s B&U fra 1968, redaktør på børneradio 1985-87. Desuden forfatter til en række romaner, børne- og lærebøger. Fundet død den 28. maj 2015 og bisat 2. juli 2015.

Jan Grarup

17. oktober 2015

Jeg er 70 år. Det har jeg været hele mit liv,« sagde Carsten Overskov til daværende programchef Mogens Vemmer, da han i slutningen af 60’erne dukkede op på DR’s B&U-afdeling med tasken fuld af ideer. I virkeligheden var han i starten af 20’erne og så lille og spinkel, at han, selv da han kom op i årene, kunne ligne et barn.

Carsten Overskov blev en del af en revolution, hvad angår måden, hvorpå man lavede tv og radio til børn og unge. Han tog sine unge lyttere og seere alvorligt – de skulle have indsigt i noget, ikke bare underholdes. Alligevel var Carsten Overskov anderledes. Begavet med et sært mentalt univers, der blandt andet fik ham til at skrive en bog om Hanne Hårfager, hvis hår pludselig begynder at vokse vildt og voldsomt til de voksnes store forbavselse.

Samtidig var det umuligt for ham at gøre noget halvt. Når Carsten Overskov satte sig ind i noget, vidste han det meste, der var at vide. Om svaler og special effects for eksempel. Særligt stor var interessen for det historiske. I en radioserie, Tyve Tusinde Lydår, dokumenterede han over mere end 14 timer danmarkshistorien minutiøst med lydeffekter og forskningshenvisninger, men også med blod, kannibalisme og hentydninger til sex.

Når han arbejdede, skulle der være absolut ro. Han svedte og brummede og slugte kodimagnyler mod en kronisk hovedpine, der altid plagede ham, men især når han nørklede med noget, der skulle blive helt rigtigt. Når han endelig var færdig med et projekt, var han medtaget og måtte holde pause i en måned.

I sine ørers vold

Alligevel var Carsten Overskov ekstremt produktiv. Ud over et utal af radio- og tv-programmer skrev han både børnebøger, historiske romaner og lærebøger til historieundervisning i folkeskolen.

Allerede som barn var Carsten Overskov kvik og sær. Han instruerede revyer med sine to yngre søstre som skuespillere, skrev stykker og lavede kulisser til dukketeatret, spillede musik og skrev digte.

Men Carsten Overskovs mor forstod ikke sin søn, og det græd hun ofte over. Til sine søstre sagde han engang: »I siger mig ingenting«, og hans forhold til familien blev tiltagende anstrengt, indtil det i slut-60’erne mere eller mindre døde ud.

Carsten Overskov talte aldrig dårligt om folk bag deres ryg, men sagde det til gengæld direkte, hvis han ikke brød sig om dem. »Vil du ikke gå uden for døren, du giver mig fysisk ubehag,« sagde han engang til en kollega. Andre gange gik han midt i et selskab eller møde, hvis der var noget, der gik ham på. Det stod sjældent helt klart, hvad det var.

Noget, der i særlig grad kunne trigge Carsten Overskov, var lyde. Knas fra et æble eller knækbrød, der blev spist, var værst, men også hverdagens trummerum kunne drive ham til vanvid. Da han boede oven på et vaskeri i sin ungdom, og lyden fra maskinerne generede ham, gik han engang ned og slog dem fra, så vandet senere flød ud under døren. Det var heller ikke noget særsyn at se ham gå med høreværn.

Et vanskeligt væsen

Carsten Overskov var ikke let at være venner med. Han kunne invitere med glæde, men så sidde og ryste på hænderne, når gæsten kom, og åbenlyst ånde lettet op, når vedkommende annoncerede sin afgang. De, der alligevel besluttede sig for at holde ved, måtte finde sig i afvisninger og ufølsomme bemærkninger.

På den anden side var han aldrig kedelig at tale med. Han spurgte ikke ind til familieforhold, hvor man kom fra, om man havde søskende, hvordan det gik derhjemme. Ligesom han aldrig selv talte om sin fortid. Det var ikke en mulighed. Det var til gengæld de overraskende svar og en vidende og bidende ironi. Og så kunne hans venner regne med ærligheden. En ærlighed, som Carsten Overskov også havde over for sig selv. »Jeg bliver nok aldrig gift, for jeg er jo ikke til at holde ud,« sagde han engang.

Carsten Overskov foretrak i højere og højere grad ensomheden og købte i slutningen af 80’erne et stråtækt hus med en stor grund i Store Ebberup. Her skabte han et labyrintisk miljø med gange og små pladser, og han vidste, præcis hvor solen skinnede hvornår alt efter årstiden og tidspunktet på dagen, så dagene kunne skemalægges efter haven.

»Lad mig nu være i fred, for helvede, kan du ikke fatte det?« sagde Carsten Overskov til sin ven, journalist Karen Fougner, i telefonen for et års tid siden. Vennen ville egentlig have ringet til Carsten Overskov på hans fødselsdag i år, men da var det for sent. Den 28. maj 2015 blev Carsten Overskov fundet død i sit hus. Et par måneder inden han nåede den alder, han engang havde bedyret, han altid havde haft.

Portrættet er skrevet på basis af samtaler med de pårørende. Skriv til: modernetider@information.dk

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Martin Åberg
  • Brian Jensen
  • Malan Helge
  • Maj-Britt Kent Hansen
  • Steffen Gliese
Martin Åberg, Brian Jensen, Malan Helge, Maj-Britt Kent Hansen og Steffen Gliese anbefalede denne artikel

Kommentarer