Interview
Læsetid: 4 min.

På den anden side af foråret

I Egyptens larmende millionhovedstad oplever Hans Chr. Korsholm Nielsen fra Det Dansk-Egyptiske Dialoginstitut et land i et opbrud, som ingen rigtig ved, hvor fører hen
I Egyptens larmende millionhovedstad oplever Hans Chr. Korsholm Nielsen fra Det Dansk-Egyptiske Dialoginstitut et land i et opbrud, som ingen rigtig ved, hvor fører hen

Pernille Bækholm Sloth/iBureauet

Moderne Tider
30. oktober 2015

Hvad har du udsigt til, når du ser ud ad dit vindue?

»Jeg ser en grå husvæg med lukkede altaner, vinduer med tunge gardiner og et antal ens airconditionanlæg af mærket Carrier. DEDI [Det Dansk-Egyptiske Dialoginstitut, red.] befinder sig i en beboelsesejendom, der på to sider ligger tæt op ad andre ejendomme. Til den tredje side har vi dog udsigt over en offentlig park, Fish Garden, der ud over palmer, buske og træer, rummer et kunstigt bjerg med en grotte. I grotten er der indstøbt akvarier i væggene, og selvom det er længe siden, der har været fisk i akvarierne, har parken stadig navn efter dem. Grottens hovedattraktion er nu de hundredvis af flagermus, der hænger i loftet, og det gys, man kan få, når de flakser ud og ind i store flokke.«

Når du betragter livet i Kairo i de her år, hvad ser du så?

»Kairo og Egypten er midt i en opbrudstid, og hvor ingen reelt ved, hvor landet er på vej hen. Nogle kæmper hårdt for at få reetableret noget, der minder om tiden under præsident Mubarak, mens andre kæmper for et nyt demokratisk og sekulært Egypten, og endnu andre mener, at ‘islam er løsningen’. Politisk islam har stadig sine tilhængere, selvom det er lykkedes Det Muslimske Broderskab at sætte en stor del af den støtte, det havde, over styr i løbet af dets korte tid ved magten. Jeg ser også et Egypten, der er påvirket af den udvikling, der har fulgt oprørene i 2011 i andre lande som Libyen, Syrien og Yemen, der alle mere eller mindre er i opløsning. Det gør, at landet har lukket sig om sig selv i forhold til resten af den arabiske verden – tilsyneladende med befolkningens accept.«

Hvordan har den almindelige egypters muligheder ændret sig siden Det Arabiske Forår?

»Hvis vi taler om de økonomiske muligheder, så er der ikke sket synderlige ændringer, for landet er stadig opdelt i de få, der har, og de mange, der ikke har. Afstanden mellem rig og fattig er uhyrlig, som den i øvrigt har været det i lange perioder i landets historie. På det politiske område kunne det se ud som om, der er større muligheder, fordi antallet af politiske partier, der deltager i det kommende valg, er næsten lige så stort som ved de frie valg i 2011 og 2012 – dog uden en væsentlig faktor: det muslimske broderskabs parti ‘Frihed og Retfærdighed’. Men mange forhold er nu reelt, som de var før revolutionen, og det euforiske engagement, som man så efter Det Arabiske Forår, er væk. På det kunstneriske og kulturelle felt er der derimod sket noget: Nye projekter sættes i gang, og mange flere har engageret sig – også grupper, der ikke tidligere var en del af den kulturelle scene. Resultatet af revolutionen i 2011 er derfor først og fremmest, at flere i dag har fået mulighed for at udtrykke sig inden for kunst og kultur.«

Så hvordan har samfundet reelt ændret sig, når det kommer til stykket?

»Ligesom med de ændrede muligheder for den enkelte er ændringerne i samfundet begrænsede, og mange af de tiltag, som man kunne se i 2011 og 2012, er for længst forsvundet i ’business as usual’. Faktisk er det sådan, at der er sket så meget i Egypten og i hele regionen siden Det Arabiske Forår, at ’revolutionen’ i dag ofte blot bliver omtalt i nostalgiske vendinger blandt nogle – og som et irriterende afbræk i landets udvikling af andre. Landet synes at være splittet, når det gælder forståelsen af, hvad der skete i 2011.«

Hvad er det bedste ved at bo i en støjende millionby som Kairo?

»Netop at den er en støjende millionby! Den er på den ene side brutal og skånselsløs og på den anden side hjertelig. Der sker altid noget uforudsigeligt i byen, og man er tvunget til at overgive sig til den, hvis man vil opholde sig her længere tid.«

Du har boet en del år i udlandet, men hvad savner du mest ved Danmark?

»Himlen! Når jeg lander i Kastrup, bliver jeg ofte overrasket over, hvor stor en del af ens synsfelt himlen udgør, og ikke mindst det drama i lys, skyer, skygge og mørke, der udspiller sig over og omkring en. Her i Kairo og andre steder i Mellemøsten er det sjældent, at man bemærker himlen – lyset er for skarpt, eller også er den blot en ensartet grålig flade.«

Hvor i verden ville du helst være lige nu?

»Nu befinder jeg mig vældigt godt her, så det er ikke sådan, at jeg drømmer om andre steder, men jeg tilbragte en del af sommeren i familiens sommerhus på Island. Fra huset er der udsigt over store dele af Sydisland – området hvor Njals saga udspiller sig – og på en god dag helt til Vestmannaøerne syd for Island. Der ville jeg ikke have noget imod at tilbringe den kommende weekend i den mennesketomme natur og under den vide himmel.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her